Jeg har prøvet noget nyt for mig
- efter en opskrift i bogen, nemlig en
GREENI
Jeg har aldrig været glad for smoothies eller lignende, men det her gik faktisk ret godt, det er lavet på frossen grønkål, broccoli og frisk mango, i opskriften bruges der mandelmælk, men det var jeg for nærig til at købe, da jeg opdagede, at Fakta havde soya- og havremælk på tilbud - så jeg brugte havremælk, hvilket jeg tidligere kun har prøvet i en kop kaffe - næste gang skal der prøves med soyamælk, som jeg endnu ingen anelse har om smagen af, men det har færre kcal end havremælk har.Det er et fint mellemmåltid.
Jeg fik et nyt vaffeljern i julegave og har prøvet at lave
havregryn/spinatvafler
Jeg spiste en til morgenmad
med et drys revet ost
og jeg prøvede en kold spinatvaffel med friskost
til eftermiddagskaffen, den var også ret god.
Jeg har også haft gang i salater igen
En gulerodssalt med edamamebønner og mangofrugt
og et drys solsikkekerner ristet i tamari
Vi fik det til boller i karry, og da jeg gerne vil spise karrysovs
undlod jeg vinaigrette til salaten.
Tomatsuppe kogt med
grøntsager og røde linser,
tilsat kidneybeans, fintsnittet bladselleri,
porreringe og rejer
Den her salat er lavet på rester fra grøntsagsskuffen
Jeg synes godt nok, det var en sjov sammenblanding,
men den blev ret god.
Det er en lille sødkartoffel, 10 rosenkål i kvarter,
1/2 fennikel og det halve af en meget stor porre i tyndestrimler,
bulgur, en lille rest ristede solsikkekerner
og så en vinaigrette af
1 stor spsk honning og
1,25 dl olivenolie.
Rødkålssalat med hindbær og honningglaseret valnødder
det fik vi til flæskesteg, da sønnike, svigerdatteren, ældste barnebarnet og min mor
ret impulsiv blev inviteret på flæskesteg
Og blev pyntet med lidt flere hindbær og de honningglaserede valnødder |
Pastinak chips
Da vi havde venner til aftensmad
prøvede jeg at lave pastinakchips med
persille, en opskrift fra Sæson.dk
De smagte fantastisk da de var varme,
der står i opskriften, de skal opbevares
i en lufttæt beholder, men jeg begik
den dumhed at lade dem stå
uden låg på, så de blev bløde,
men smagte stadig dejlig.
Vi spiste dem sammen med ovnbagte rødbeder til ølbraiseret svinekæber
(jeg glemte at tage billeder af hele retten)
Jeg bagte squashboller
og det var så lige en dag, hvor der var mulighed for
at invitere svogerne og svigerinden på eftermiddagskaffe
Ja, det var lige så impulsivt,
som da sønnike med flere blev inviteret til aftensmad,
og det viser vist bare, at jeg igen er ved at få noget mere energi 😏
Og så skal indlægget da lige sluttes af med
et billede af vores håbefulde yngste barnebarn, Emil på 7 år,
han drømmer om at blive professionel fodboldspiller 😊
Jeg må med skam erkende, at jeg for første gang
var ude at se ham spille kamp igår,
og mormor her, hun har ikke en dyt forstand på fodbold,
men hun var skisme imponeret - som han selv siger,
så kan han "tyre en bold i målet"😍
Der er da vist ikke noget at sige til,
at jeg ikke fik skrevet på bloggen i den forgangne uge ,
som helt generelt har været en god uge 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar