Søg i denne blog

onsdag den 2. maj 2018

Slanke-tanker og selverkendelse der løber om kap med hækleriet

Når man er snottet og ikke laver stort andet end at hækle, så er der masser af plads til tanker inde i ens hoved.
Tanker om alt muligt - det kan være ferie, hæklerier, alle fødselsdagene i maj, tøj og så de tanker et vægttab kan give.
Sidstnævnte er for mig meget personlige tanker, men jeg har alligevel besluttet mig for at dele dem, for de er i den grad også en del af min slankekur.

Hæklerier og fødselsdage
Først til hæklerierne - jeg er færdig med tæppet til datteren - stort er det blevet og fint synes jeg nu også, og det skal jeg ikke ta' æren for eftersom hun selv har valgt mønster og farver. Billedet af det endelige resultat, ja det kommer ikke før end hun har fået tæppet, men en gentagelse af et tidligere billede må i se

Det er en underlig følelse at hækle de sidste masker i så stort et projekt - det har stået på siden kort efter nytår og der lægger uanstændig mange timer i det - altså ikke at forstå, som jeg ikke gerne gør det, men jeg har virkelig hæklet meget de sidste måneder - ja nogen husker måske, jeg fik en overbelastet arm på et tidspunkt - og der er nok et og andet, der er blevet forsømt til fordel for tæppet, men jeg er skisme stolt af, at jeg er færdig d. 1. maj, så god tid er jeg sjældent i 😏
Nu kan jeg så gå i gang med nye projekter - jeg vil sige, at jeg heldigvis ved, hvad det skal være, for ellers har jeg nogen gange svært ved lige at få begyndt på noget andet efter et længerevarende projekt.
Nu hækler jeg babytøj - der kommer nemlig et nyt lille familiemedlem her i maj - jeg har muligvis nævnt det før, men det er min yngste søster, der får æren af at blive mormor for første gang 😍
Det er en lille dreng, der er inde i niecens mave, og det er rigtig dejligt - ikke fordi piger ikke er lige så dejlige, det er de helt sikkert, men de sidste 3 familieforøgelser har været piger 😊
Og det er nu dejligt også at kunne lave noget drengetøj 👖👕👶
Og så venter der vist lige et projekt servietringe til en 40-års fødselsdag - det bliver vist efter fri  fantasi og det er altid sjovt 😉

Fødselsdage - slankekur og tøj
De her fødselsdage og hvad der nu ellers er af komsammen her i maj - ja det bliver måske en kunst at komme igennem med vægttab til følge, det kommer i alle tilfælde til at gi' mig noget erfaring i kunsten "festmad og slankekur" 😉
Den anden del er, at jeg jo gerne vil være klædt på i passende stil - så jeg har kigget dybt i klædeskabet - ja det er utrolig dejligt at tabe sig mange kilo, men så længe slankeprojektet slet slet ikke er slut endnu, så er det frustrerende at skal ud i køb af tøj, for håbet er jo, at vægttabet fortsætter i et pænt tempo, og er det tilfældet, ja så skal jeg  jo gerne snart igen ned i størrelse - sikke da luksusproblem, sagde nærigrøven her, der nok ender med at finde nogle gamle klude frem af gemmerne 😘

Selverkendelse og tanker omkring min overvægt
Det giver godt nok mig nogle tanker, når jeg står der og prøver tøj - uha tænker jeg, hvorfor har jeg ladet det komme så vidt 😨
Jamen det kan jeg jo ikke svare på - jo jeg er utrolig glad for mad, og motion er ikke min stærkeste side, og hvis de to ting ikke følges ad, ja så vil det jo gå den gale vej - men det berettiger mig jo ikke til at "lade stå til" og det endda så længe, at det kan give et dårligt helbred.
Jeg har udmærket vidst, at jeg hørte til gruppen, når jeg læste og så noget om ekstrem overvægt, men jeg har simpelthen fortrængt det og ikke taget det alvorligt.

Det lyder måske tåbeligt, for jeg skal jo bare være vildt glad for mit vægttab og det er jeg sandelig også, men det er meget ambivalent at forholde sig til, at have tabt 16 kg på 5 mdr 😇 og stadig være ekstrem overvægtig 😕
Jeg skal sådan set gøre det 3 gange mere, for at være nede i idealvægtområdet - der tænker jeg nu ikke, jeg skal helt ned, for det har jeg ikke været siden - jeg husker nærmest ikke hvornår - jo det var før jeg som 15 årig begyndte at spise p-piller - men jeg skal gerne gøre det mere end 2 gange mere.

Det er ikke fordi det virker uoverskueligt - nej det er bare den der ambivalente følelse af at stå der og føle sig meget lettere - ens bukser glider ned, skulderene på bluser og trøjer hænger, der er alt for meget stof nede under armene, altså brystvidden er også blevet mindre, og jeg skal ikke længere gå og hive i tøjet, for det ikke sætter sig dumt på bagdelen - og så er jeg alligevel stadig ekstrem overvægtig.

En anden del er at jeg føler mig meget lettere, men derfor forsvinder "dovenskaben" ikke bare lige af sig selv.
Min erkendelse er, at jeg har undladt rigtig mange ting, fordi det bare er for besværligt, når man bliver så stor, som jeg var blevet.

Det kostede vildt på energien, hvis vi skulle have gæster, jeg undskyldte ofte mig selv med, at det var alderen, der var skyld i, at jeg ikke længere bare lige kan "jage til at gøre" og det også er min hukommelse, der aldrig er blevet helt god igen efter den var ramt af stress for 15 år siden.
Hukommelsen er ikke og bliver ikke mere som før den tid, og jeg skal huske mig selv på, at jeg ikke skal have for mange ting i gang i hovedet på samme tid, men det er altså ikke kun derfor, det har været svært for mig at overkomme flere ting på en gang, nej det er også fordi jeg har budt min krop, at den skulle bære alt for mange kilo.

Jeg var kommet dertil, hvor jeg ikke kunne klare en tur gennem både Bilka og resten af Storcentret den samme dag - jeg skulle tænke nøje over, hvor jeg nu kunne parkere tættest på de steder, jeg skulle ind - er der trapper, så skal der helst være en elevator og sådan kan jeg blive ved med at finde eksempler.
Jeg har begrundet det med slidgigt i mine hofter og astma, som giver vejrtrækningsproblemer - det er også rigtigt, men selverkendelsen fortæller mig, at overvægten er den største synder, for den er jo en endnu større belastning, når disse skavanker er der.
Jeg har ikke selv gjort rent i de øverste skabe længe, men ej heller i de nederste, fordi jeg heller ikke kunne bukke mig sammen og nå helt ind i hjørnerne - det undskyldte jeg med min ringe højde og længde på arme. Selvfølgelig har det også noget at sige, men det har ekstrem meget overvægt altså også.
Lige nu skal jeg til at lære mig selv, at jeg altså godt kan noget mere, end jeg har kunne de senere år.

Ja der kommer mange tanker, når der sker store personlige ændringer i livet.
Et vægttab på 16 kg er jeg både stolt og glad for - det skal ingen være i tvivl om, men det er kun et skridt på vej i den rigtige retning, der er lang vej endnu, men jeg tror på, at jeg når i mål

Glæden beskrives vist bedst i den tanke,
jeg blev bevidst om forleden, 
da jeg blev grebet af lækkersult
"Glæden ved at sige, jeg har tabt 16 kg, 
den er større end glæden ved at spise det her"

Og det er sådanne tanker i ens underbevidsthed, 
der er med til at styre den rigtige vej 😇💖