Søg i denne blog

onsdag den 30. maj 2018

Mad - tapas, kage, koteletter i fad og frokost-madder

Nu er vi ved at have nået til "normal tilstande" ovenpå runde fødselsdage 😊
Det her indlæg handler mest om mad - men mit liv er altså meget andet end mad - heldigvis da 😃

Siden sidste skriv - ja der har jeg været til damefrokost hos datteren - 24 kvinder i forskellige aldre.
Det var en fantastisk dag - vejret var perfekt - maden var rigtig god - vi fik
Tapas fra Helles køkken, hvor der også var "gå hjem sandwich" fra - det kan helt sikkert anbefales 👍
Der var masser af fristelser i det mad, men der var også masser af mulighed for at vælge, når der er skinke, behøver man ikke spise chorise-pølse og ostene dem hopper jeg pænt uden om, der var to lækre salater og dejlige kødboller i tomatsauce, når der er noget andet dip end aioli, hopper jeg også fint uden om den 😋
Der var kagebord, som datteren selv stod for - dog havde jeg lavet "lagkage" til hende - den var lavet af et 4-tal og et 0 (nul) og var faktisk en stor medalje - jeg afprøvede den til Nana's fødselsdag   og konstaterede dengang, at den ikke vil kunne holde sprød til serveringen på denne dag, men det lykkedes med hjælp fra en af datterens kollegaer, som har været bager 😊
Jeg penslede den nederste bund med smeltet chokolade og brugte koldrørt creme - ja altså pulver rørt op i mælk - og cremen blev ikke blandet med flødeskum, flødeskum kom ovenpå kagen sammen med friske hindbær og guldstøv - den holdt fra kl ca 12 til hen ad aftenen engang.
Og jeg behøvede ikke smage på kagen, det var for mig nok selv at have lavet den - ja, det lyder måske underligt, men i de 3½ år datteren har boet herhjemme bagte jeg meget meget lidt, det er hendes speciale, så det plejer at være hende, der bager til mig og ikke omvendt, og derfor var der en stor tilfredsstillelse i at have bagt til hende.
Jeg fik en biscotti og så var der masser af lækker frugt, som jeg fornøjede mig med.


Dagen derpå var vi til "reste-spisning" 😏

"Sommer-tid" 
Ja både vejrmæssig og madmæssig er vi nu nået til sommer - så grøntsagerne ændrer sig lidt. Rodfrugteren de hører mest efterår og vinter til - lige med undtagelse af guleroden 😊 - nu er det salater og kål, der er de primære grøntsagerne - og lige nu er jeg vild med friske asparges 😋
Vi er begyndt at hente agurker i drivhuset 😙
Om en tid kommer der tomater og peberfrugter og så har vi forsøgt os med en aubergine i år, spændende, hvordan det går 😏
Ellers er der jo ikke nogen hjemmedyrkede grøntsager mere - der er bare nogle potter med krydderurter - men vi kan da heldigvis købe rigtig mange fine og rimelig friske grøntsager  - det bliver ikke helt det samme, men sådan er det nu engang 😏

Koteletter i fad med "tøm grøntsagsskuffen"
det lavede jeg den anden dag - det vil sige, jeg kombinerede et par opskrifter, nemlig en med karry og appelsinsaft og en med kartofler 😏
Jeg skivede ca 1 kg kartoflerne og kom i et smurt ovnfastfad,
så kom jeg lidt olie på panden og svitsede 1 pæn tsk karry deri,
og så blev et stort løg skåret i skiver sauteret deri sammen med 
3 stængler blegselleri i tynde, tynde skiver.
Nu var det min mening, at der skulle bruges kokosmælk, men jeg havde desværre kun en lille dåse, det var ikke nok, så der kom også fløde (1-2 dl) i - det kom altså på løg/blegselleri blandingen sammen med saften fra to store appelsiner og smagte til med salt.
Det fik et opkog og blev hældt over kartoflerne, som blev sat i ovnen på 200 gr i ca 30 min..
Kartoflerne skal være næsten møre og så tilsatte jeg
250 gr asparges skåret i små stykker
½ blomkål i små buketter
1 hel stor rød peberfrugt skåret i tern
og 10 fadkoteletter, der var brunet på panden kom ovenpå.
Mine koteletter var meget tynde og en andengang vil jeg ikke komme dem med i ovnen, men bare lynstege dem på panden og lægge dem oven på kartoffel/grøntsagsfadet ved servering.
Vi fik en gulerodssalat med rosiner og peanuts dertil. 
Der var mad til 3 voksne, 2 børn og til 2 voksne dagen efter. 

Røget sild
En morgen så jeg i morgen-tv en kok lave noget med røget sild - jeg kan ikke huske, at jeg har købt røget sild, men det gjorde jeg og konstaterede, at det kan jeg bedre li' end røget makrel til trods for de fine sytrådtynde ben i silden 😏
Jeg lavede en rugbrød med røget sild, lidt let-mayonaise, lidt finthakket rødløg, en masse friske grønne asparges i stykker og 1 tomat skåret i tern - godt med kværnet peber ovenpå - det var en god frokost 😊

Jeg er vild med asparges 
og spiser dem til mange ting - jeg brugte også de rå grønne asparges på en halv "fuldkorns-burgerbolle" med pastrami, med "pickles", det er noget med grønne tomater, der er syltet og som jeg bruger til hjemmelavet remoulade, men det kan fint spises uden cremefraiche eller mayonnaise i og så kom der som sagt grønne asparges på sammen med syltede rødløg
Jeg spiser "kun" en halv bolle, hvis jeg får sandwich eller burgere, for ellers får jeg alt for mange kcal i form af brød. 

Varm kartoffelsalat
Jeg er glad for kartofler, men vi spiser ikke nær så mange som vi gjorde tidligere.
Jeg har forsøgt mig ud i en varm kartoffelsalat uden fedtstof i og det gik rigtig fint - jeg kogte eddike, vand og sukker, kom løg deri og lod det simre til løgene var møre, så vendte jeg kartoflerne i - og den smager også rigtig godt, når den bliver kold. Faktisk har jeg haft lysten til at lave denne udgave siden jeg for mange år siden fik sådan en kold kartoffelsalat i en ta' selv salat i Østrig. 
Jeg prøvede at sammenligne næringsindholdet i denne kartoffelsalt med en kold kartoffelsalat med cremefraiche - kcal er stort set det samme, men der er jo mere fedt i den kolde, men til gengæld noget protein, som mangler i den varme. 
Lige om lidt begynder vi på de nye danske kartofler og dem vil jeg spise kogte og kolde i salater, men senere på sæsonen, så vil jeg prøve med denne "varme" kolde kartoffelsalat i en salat - mon nogen fatter, det her salat-skriveri 😖 - men godt smagte det 😋


Og hvordan står det så til med vægten??
Jeg var noget betænkelig ved maj-måned, men det er gået fint til trods for både den ene og anden form for fester og dermed udfordringer for madglade mig - men det gik og resultatet er minus 2,4 kg.

På fredag er det et halv år siden jeg gik igang - og det har været meget nemmere end jeg turde drømme om og resultatet betydeligere bedre end forventet😇 - så det er succes og det skal gerne fortsætte længe endnu - for der er stadig meget langt til målet 😐
I skrivende stund er jeg 18,4 kg lettere end jeg var d. 30. november 2017 - det er så dejligt 😍









mandag den 21. maj 2018

Runde fødselsdage, nyt hår og tøj og vægten ja den lider ikke under det

Så er der pinse og sikke da et fantastisk vejr, vi har til det 🌞😊

Og sikke da en uge, jeg har haft - fyldt med fødselsdag og en masse andet 😍

Min mor blev 80 år -
hun holder sig rigtig godt, jeg håber, det må gå i arv 💓
Selve dagen blev fejret med naboer og nærer venner til frokost og så kom de børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn der kunne til restemad til aften.
Min søster og jeg hjalp til og var der stort set hele dagen.
En skøn dag med glade mennesker.

Min mor skulle have en pengegave fra os alle sammen - og det er altså lidt småkedeligt - men hvad gør man ved så ved det 😏

Nogle dage før fødselsdagen kom kreativiteten op i mig 😗
Min mor ønsker sig en ny seng og det er det, pengene er givet til - men hun skulle da have en lille seng - så jeg fik gemalen igang med træ og lim og jeg fandt stof og symaskine frem


Dagen efter min mor var blevet 80 år -
Så blev vores datter 40 år 💖
Datteren kom i dagens anledning til at tænke på, hvor forskelligt hende og hendes mormors liv må være - mormor blev jo som det står ovenover 80 år, og var altså lige fyldt 40 år dagen før hun blev mormor for første gang - datteren hun er i en alder af 40 år mor til Nana, der blev 8 år i sidste uge og Emil, der bliver 6 år i næste måned - ja, vi er jo ikke alle sammen lige hurtige i vendingen😗
Datteren skal først holde fest næste weekend, men hun tog da lidt før fri fra jobbet og vi var omkring med gaven til kaffe og kage 😊

Et tæppe i gave
Gaven har været på bestilling i mere end et år - garnet blev indkøbt sidste sommer, men jeg kom først igang efter jul og jeg hæklede til tider, så armen blev overbelastet - men færdig blev det, allerede d. 1. maj var det klar - jeg har ind imellem vist det halvfærdige resultat frem, men nu ligger det altså på sin plads i hendes sofa ca 150x180 cm - 35 nøgler garn hæklet på nål nr 3.


En tur af "Memory Lane"
giver sådan en rund fødselsdag altid grund til  - så jeg gik i fotoalbumet og fandt inspiration til fødselsdagskortet  -


Nå ja så var der bagsiden tilbage og de ord, der blev skrevet der - de var til hende fra hendes far og mig 💓

Med Laura til forårsfest
Gemalen blev hos datteren til aften, hvor mormor en faster og moster og onkelerne dukkede op med gaver og blev beværtet med pålægskagemand - alt mens jeg drog afsted med ældste barnebarnet, hendes Bedste og far og mor til forårsfest på hendes skole - det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som det bare er med at nyde, så længe hun vil have os med 😊
Laura sang sammen med hele hendes årgang,
de sang sangene fra Klokkeren fra Notredame,
som de har opført her i foråret.
80-års fødselsdagsfest - og familieforøgelse
Igår blev min mors fødselsdags så fejret med brunch på Davinci i Hadsund - en dejlig dag havde vi, selv om vi måtte undvære min yngste søster og hendes døtre, svogeren kom nemlig lige forbi og overbragte nyheden om, at de havde fået deres første barnebarn tidligt om morgenen - en dejlig lille dreng 💙 - min søster havde haft den store glæde at være med til fødslen 💖

Nyt tøj undervejs i slankekuren
Åh ja når man sådan skal ud, så skal man jo også gøre lidt ud af sig selv - jeg måtte ud og købe nyt tøj - øj øj min nærighed blev lige afprøvet - men nødvendigt var det altså 😉
Normalt sparer jeg ikke, når jeg køber tøj - jeg har betalt det, det kan koste at være rimelig klædt på, når man er en "stor" pige - men lige nu i slanke-processen, da kvier jeg mig godt nok ved det, for jeg håber og tror på, at vægten fortsætter ned ad, så tøjet forhåbentlig snart skal være yderligere et par numre mindre. Helt nemt var det ikke, for jeg skrumper ikke sådan helt jævnt fordelt, så når tøjet passede et sted, strammede det et andet, men nyt tøj i mindre størrelser fik jeg og glad for det er jeg.
Det er nu rart at komme i en størrelse, som passer en - så jeg ikke behøver gå og hive op i bukserne og holde halsudskæringen i bluserne på deres plads eller for den sags skyld gå og irriteres over for meget stof neden under armene -  og det bedste er, at nu kan andre rigtig se, at jeg skrumper ind 😘

Nyt hår
Normalt er jeg ikke meget for at vise billeder af mig selv, men jeg gør det nu alligevel - jeg har skiftet mit profilbillede på facebook, men jer, der ikke ser mig der, skal også se, at jeg har fået nyt hår 😊
Det kom lige over mig, at det halvlange hår skulle af, det var tykt og tung og jeg svedte, så det klaskede og det gad jeg bare ikke længere - og gemalen blev glad, for han kan bedst li' mig med kort hår 😇


Vægtens liv
Nå ja og hvordan er det så gået med vægten i en uge med så meget festmad - ja det er gået over al forventning, men det var også tiltrængt, for der før har der været et par ret så stillestående uger - jeg smager på det, jeg vil, men jeg tænker mig så meget om, at jeg til tider har spist for lidt og er blevet ret så sulten sent på aftenen. Vægten er faldet 1 kg i denne uge, så nu siger den minus 17,5 kg 😇

Havde jeg vidst,
det føltes så godt,
så havde jeg gjort det
for længe siden 💖

mandag den 14. maj 2018

Forret, dessert, kage, seafoodtærte - ja det handler om mad til fest og hverdag, alt mens jeg er på slankekur

Så smuttede der lige en uge - fyldt med aktivitet - travlt har jeg haft, men det har været nogle dejlige dage😍

Besøg af gode venner
Vi har haft besøg af gode venner, det er bare alt for længe siden, vi har fundet tid til at være sammen - men når vi så er det, ja så er det, som var sidste gang igår, bortset fra at vi jo lige skal have vendt flere måneders begivenheder 😊
Jeg havde inviteret til frokost, så mad skulle vi ha' 😉
Og hvad skulle det så lige være!!
Helt tilfældig faldt jeg i dagene inden over et par nye opskrifter i nyhedsbreve fra henholdsvis Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Så forretten blev squashsalat med rabarber fra Diabetesforeningen - det er ikke sidste gang, vi har spist det. Der er røget ørredfilet i, jeg synes, det lød af lige lidt nok og kom derfor et stykke ørred mere i, og da jeg så var ved at anrette, synes jeg, det så lidt farveløs ud, så jeg tog en god håndfuld rejer og dryssede over og må så sige, at det sidste stykke ørred var unødvendigt, men rejerne var en god ide, og rabarberne dem skal man ikke spare på, de gør bare noget godt for retten😊

Vi fik også skinke med ovnstegte kartoffelbåde, en blandet salat og lidt hollandaisesauce og så fik vi den her dessert fra Hjerteforeningen
Kiks med mandler, chokolade og jordbæris.

Jeg slap ikke helt heldig fra den, for selv om jeg bagte kagerne dobbelt så længe som der stod i opskriften, så havde de ikke fået nok, så det endte med at jeg satte dem i ovnen igen, da de bare var alt for bløde, da de var blevet kolde. De blev så lige tørre nok - det er jo en form for marengs, så næste gang vil jeg sætte temperaturen lidt ned og lade dem bage en halv til en hel time. Jeg brugte hindbær til isen, som man lige skal være opmærksom på at tage op i god tid, for den bliver stenhård og tør langsomt op - men i bund og grund en fin sommerdessert til rimelige kcal.

Til gengæld for lidt mad, så fik jeg en overlocker - ja det er spændende, om jeg kan finde ud af den - min veninde brugte den ikke mere og den var bare til evig dårlig samvittighed, derfor måtte jeg få den 💖
Jeg skal have den afprøvet i dag eller i morgen, hvor jeg har et lille projekt, som jeg fortæller om en anden gang 😉


Nana den dejlige pige, hun er blevet 8 år
- åh hvor tiden løber stærk, jeg synes ikke, det er ret længe siden, jeg fik lov at holde den der lille bitte pige, som vi synes hun var (bare fordi vi er vant til at få store børn i vores familie) og nu står hun der med egen mobiltelefon og skridttæller-ur, som hun fik i gave - hun er bare så pavestolt 😊
Vi gav hende en ny skoletaske, som hun ønskede sig - nej nej tiden med div. figurer er ovre, nu skal den være med blomster på - ja, det går stærkt med de kære børn😏

Vi var til det store kagebord til Nana's fødselsdag, og jeg havde begivet mig ud i at "prøve-bage" en lagkage, som jeg skal lave til datteren, når nu hun skal fejre sin 40 års fødselsdag, ja tænk hun bliver 40 år på torsdag, men skal først fejre det senere, da min mor bliver 80 år på onsdag og det skal jo også fejres 😍
Nå ja - det var jo Nana's 8 års kage, det handlede om 😊
Den er lavet på "medalje-bunde" og jeg har brugt den her opskrift Medalje-hjerte - jeg skulle bage til 14 personer, så jeg havde dobbelt portion.
De sagde, det var en rigtig god lagkage - jeg smagte ikke selv 😇
Men jeg skal nu finde ud af, hvordan den kan forblive sprød i længere tid inden datterens fødselsdag, for da skal den gerne lægges sammen nogle timer før den skal spises.

Nå ja igår var der så lige Mor's dag 😊
Jeg fik en dejlig morsdags gave af mine børn, nemlig en Biotherm creme 😍

Mine børn havde andet for i løbet af dagen, men var begge to lige inde og vende i løbet af dagen.
Mine søstre havde også andet for, så jeg inviterede min mor til kaffe og let aftensmad.
Jeg begav mig ud i at bage boller, det blev sunde boller med squash og gulerødder i -
og der var NUL kage 😇
Til aftens mad lavede jeg en Seafood-tærte.
Det er en opskrift, jeg har fra en efterhånden gammel kogebog fra Royal Greenland.
Opskriften er med laks og rejer, men igår brugte jeg kun rejer, og så kommer der ærter og grønne asparges i og det supplerede jeg med lidt broccoli.
Jeg laver en grov tærtebund og æggemassen lavede jeg af æg og yoghurt 1,5%.

Og ovenpå alt det her gæste mad, så skal I da lige se en
lynhurtig dagligdags slanke-mad 
Det er en svinekotelet, stegt 3 minutter på hver side ved god varme -
blomkål i små buketter, squash og peberfrugt i tern og en sjat ærter fra fryseren -
det blev lynstegt på panden i lidt olivenolie
 og så en klat "cremefraiche" sauce dertil.
Der er mad på 15-20 min., det koster ca 350 kcal. og jeg var mæt 😋

Status på slankekur
Det var så den uge med de udfordringer, det nu engang giver med mad og slankekur.
Og ja hvordan bliver resultaterne så - de er ikke til at råbe hurra for, selv om jeg passer på - det går op og det går ned og vægtkurven ligner igen et udsnit af alperne - og resultatet for den sidste uge ender på stauts quo.
Den kommende uge - ja, der bliver prøvelserne også store, for der skal min mors 80 års dag fejres 2 gange, og jeg skal med Laura til forårsfest, hvor der er aftensmad, men der plejer nu at være både salat og mager kød.
Det kan godt være lidt frustrerende, at der ikke sker noget på vægten, når jeg nu hele tiden tænker over, hvad der kommer i min mund - der er ikke kommet usandsynlig store mængder ind og ej heller voldsom fed mad - men det er anderledes mad.
Dagene er også anderledes, og selv om jeg synes, jeg er mere i vigør, så er det ikke nok, tværtimod kan det bevirke, at jeg ophober lidt væske i mine ben, men det gør jeg også hvis der er dage, hvor jeg sidder meget - altså på en stol uden at få benene i vejret 😐 - for jeg sidder skisme meget i de "almindelige" hverdage, men det er ofte med hækletøjet og så bliver benene smidt op på fodskamlen 😖
Der vil altid være fødselsdage
hyggelige vennemiddage
og hvad der nu ellers findes 
af anledninger til lidt ekstra god mad.
På slankekur er min læring
at komme igennem
uden at tage på.
Når engang jeg er på normal vægt,
bliver læringen nøjagtig det samme 😊

mandag den 7. maj 2018

Forår med familiefest og børnebørn, alt mens jeg er på slankekur

Bryllupsdag
5. Maj - Danmarks befrielse og så lige vores bryllupsdag 💕
34 år har vi været gift - øjj mand det er længe - så jeg tør da næsten ikke skrive, at vi har kendt hinanden i mange flere år - nemlig godt og vel 46 år 😍

Familiefest
I år blev dagen fejret med en masse mennesker, nemlig familiemedlemmer på gemalens mødrene side  - en moster og onkel og en morbror er der tilbage af den ældre generation, men så er der alle gemalens fætre og kusiner og deres børn, og børnenebørn har de også fået - ja en enkelt af kusinerne er endda blevet oldemor -  det er jo sådan, at vi bliver bevidste om, at vi altså ikke er 25 år mere 😀
Vi var godt og vel 40 voksne og en pæn flok børn.
Vi mødes hver 3. år, altid her først i maj, hvor gemalens bedsteforældre kunne have bryllupsdag og i år var den noget særlig, for de kunne have haft 100 års bryllupsdag.

Vi starter altid dagen på kirkegården, som ligger ret tæt på den fædrene gård, hvor morbroren stadig bor og i år kørte vi så til en spejderhytte, som var lejet til formålet - et fantastisk godt sted ude i en lille skov. Børnene hyggede sig rigtig meget - der var gynger i træerne og en boldbane og skoven, de kunne lege i. Vi voksne vi får en masse snak denne dag - det er bare rigtig hyggeligt og i år var vejret også med os, det var helt fantastisk dejligt at være udenfor 😊

Festmad og slankekur 
Det var så en af de begivenheder i maj, som jeg gerne skulle deltage i uden at tage på i vægt - og hvordan gik så det - jo jo det gik da ok.
Maden var helt fin til mig, det var buffet med oksesteg og svinemørbrad, der var flødekartofler, men også små ovnstegte kartofler og der var to forskellige salat - så det var bare at vælge det rigtige og kun tage en gang - der var kombineret dessert og kaffe/kage med flere slags is og 2 slags kage - uha is, det har jeg det lidt svært med - jeg kan selvfølgelig vælge, at jeg vil bruge kcal på det, men nogle ting er det nemmere helt at lade være, så den her gang valgte jeg at tage et lille stykke æbletærte og så smagte jeg - ja jeg smagte bare på 2 tsk is - det var for at finde ud af, om det var noget Laura kunne li' 😊
Til skrub-hjem var der pølser på grill, men heldigvis også rester fra middagen, så det gik også fint for mig.
Jeg kan godt spise en hotdogs indenfor kcal-rammen, men jeg ved af erfaring, at den er "dyrt købt" for den mætter simpelthen ikke godt nok.
Nå ja og hvad sagde vægten så - den sagde ØV +300 gr - men men men de var væk igen i dag - det var såmænd bare væske 😇

Søndagstur med børnebørn på Mac Donald 
Igår havde vi besøg af Nanna og Emil - gemalen synes bestemt, de trængte til en tur på Mac Donalds, så han cyklede ned til dem ved 11-tiden og så cyklede de alle tre tilbage hertil, så fik de jo samlet lidt appetit 😊
Nu har jeg jo fundet ud af, at jeg godt kan spise en salat med humus og kylling på Mac Donald, så jeg protesterede ikke - så vi kørte til Haverslev og det var hyggeligt med en plads lige indenfor den udendørs legeplads og børn i sommertøj 😎

Maggi hunden og Vebbestrup is
Vi havde også til opgave at lufte Laura's Maggi, fordi de var til konfirmation - så vi kørte fra Mac Donald til Vebbestrup, hvor sønnike og hans familie jo bor, men i Vebbestrup er der jo også et ismejeri med de aller aller bedste og kæmpestore til prisen softice - så her skulle børnene have dessert sammen med deres morfar 😊
Fristelser kan blive for store - men det kan så undgås når man bliver siddende i bilen - så det gjorde jeg 😇😙
Og så gik turen hen til Maggi - den er da så sød og der var dejlig vejr til leg på græsplænen


Da Maggi var gennemluftet og igen lidt træt, så kørte vi hjem - jeg skulle nemlig koge kylling - datteren skulle hente børnene og de skulle have aftensmad før de kørte hjem igen - det  blev til ristaffel med kylling i karry - jeg forsøgte mig uden at veje min mad, og måtte konstatere, at min mave kan blive mæt førend mine øjne  -- det er en herlig ting, for den manglende mætheds fornemmelse er en medvirkende grund til min overvægt.
Billederne af ristaflen, ja dem må I gætte jer til, for det glemte jeg 😕

Det var denne skønne weekend, 
der var gået der 

onsdag den 2. maj 2018

Slanke-tanker og selverkendelse der løber om kap med hækleriet

Når man er snottet og ikke laver stort andet end at hækle, så er der masser af plads til tanker inde i ens hoved.
Tanker om alt muligt - det kan være ferie, hæklerier, alle fødselsdagene i maj, tøj og så de tanker et vægttab kan give.
Sidstnævnte er for mig meget personlige tanker, men jeg har alligevel besluttet mig for at dele dem, for de er i den grad også en del af min slankekur.

Hæklerier og fødselsdage
Først til hæklerierne - jeg er færdig med tæppet til datteren - stort er det blevet og fint synes jeg nu også, og det skal jeg ikke ta' æren for eftersom hun selv har valgt mønster og farver. Billedet af det endelige resultat, ja det kommer ikke før end hun har fået tæppet, men en gentagelse af et tidligere billede må i se

Det er en underlig følelse at hækle de sidste masker i så stort et projekt - det har stået på siden kort efter nytår og der lægger uanstændig mange timer i det - altså ikke at forstå, som jeg ikke gerne gør det, men jeg har virkelig hæklet meget de sidste måneder - ja nogen husker måske, jeg fik en overbelastet arm på et tidspunkt - og der er nok et og andet, der er blevet forsømt til fordel for tæppet, men jeg er skisme stolt af, at jeg er færdig d. 1. maj, så god tid er jeg sjældent i 😏
Nu kan jeg så gå i gang med nye projekter - jeg vil sige, at jeg heldigvis ved, hvad det skal være, for ellers har jeg nogen gange svært ved lige at få begyndt på noget andet efter et længerevarende projekt.
Nu hækler jeg babytøj - der kommer nemlig et nyt lille familiemedlem her i maj - jeg har muligvis nævnt det før, men det er min yngste søster, der får æren af at blive mormor for første gang 😍
Det er en lille dreng, der er inde i niecens mave, og det er rigtig dejligt - ikke fordi piger ikke er lige så dejlige, det er de helt sikkert, men de sidste 3 familieforøgelser har været piger 😊
Og det er nu dejligt også at kunne lave noget drengetøj 👖👕👶
Og så venter der vist lige et projekt servietringe til en 40-års fødselsdag - det bliver vist efter fri  fantasi og det er altid sjovt 😉

Fødselsdage - slankekur og tøj
De her fødselsdage og hvad der nu ellers er af komsammen her i maj - ja det bliver måske en kunst at komme igennem med vægttab til følge, det kommer i alle tilfælde til at gi' mig noget erfaring i kunsten "festmad og slankekur" 😉
Den anden del er, at jeg jo gerne vil være klædt på i passende stil - så jeg har kigget dybt i klædeskabet - ja det er utrolig dejligt at tabe sig mange kilo, men så længe slankeprojektet slet slet ikke er slut endnu, så er det frustrerende at skal ud i køb af tøj, for håbet er jo, at vægttabet fortsætter i et pænt tempo, og er det tilfældet, ja så skal jeg  jo gerne snart igen ned i størrelse - sikke da luksusproblem, sagde nærigrøven her, der nok ender med at finde nogle gamle klude frem af gemmerne 😘

Selverkendelse og tanker omkring min overvægt
Det giver godt nok mig nogle tanker, når jeg står der og prøver tøj - uha tænker jeg, hvorfor har jeg ladet det komme så vidt 😨
Jamen det kan jeg jo ikke svare på - jo jeg er utrolig glad for mad, og motion er ikke min stærkeste side, og hvis de to ting ikke følges ad, ja så vil det jo gå den gale vej - men det berettiger mig jo ikke til at "lade stå til" og det endda så længe, at det kan give et dårligt helbred.
Jeg har udmærket vidst, at jeg hørte til gruppen, når jeg læste og så noget om ekstrem overvægt, men jeg har simpelthen fortrængt det og ikke taget det alvorligt.

Det lyder måske tåbeligt, for jeg skal jo bare være vildt glad for mit vægttab og det er jeg sandelig også, men det er meget ambivalent at forholde sig til, at have tabt 16 kg på 5 mdr 😇 og stadig være ekstrem overvægtig 😕
Jeg skal sådan set gøre det 3 gange mere, for at være nede i idealvægtområdet - der tænker jeg nu ikke, jeg skal helt ned, for det har jeg ikke været siden - jeg husker nærmest ikke hvornår - jo det var før jeg som 15 årig begyndte at spise p-piller - men jeg skal gerne gøre det mere end 2 gange mere.

Det er ikke fordi det virker uoverskueligt - nej det er bare den der ambivalente følelse af at stå der og føle sig meget lettere - ens bukser glider ned, skulderene på bluser og trøjer hænger, der er alt for meget stof nede under armene, altså brystvidden er også blevet mindre, og jeg skal ikke længere gå og hive i tøjet, for det ikke sætter sig dumt på bagdelen - og så er jeg alligevel stadig ekstrem overvægtig.

En anden del er at jeg føler mig meget lettere, men derfor forsvinder "dovenskaben" ikke bare lige af sig selv.
Min erkendelse er, at jeg har undladt rigtig mange ting, fordi det bare er for besværligt, når man bliver så stor, som jeg var blevet.

Det kostede vildt på energien, hvis vi skulle have gæster, jeg undskyldte ofte mig selv med, at det var alderen, der var skyld i, at jeg ikke længere bare lige kan "jage til at gøre" og det også er min hukommelse, der aldrig er blevet helt god igen efter den var ramt af stress for 15 år siden.
Hukommelsen er ikke og bliver ikke mere som før den tid, og jeg skal huske mig selv på, at jeg ikke skal have for mange ting i gang i hovedet på samme tid, men det er altså ikke kun derfor, det har været svært for mig at overkomme flere ting på en gang, nej det er også fordi jeg har budt min krop, at den skulle bære alt for mange kilo.

Jeg var kommet dertil, hvor jeg ikke kunne klare en tur gennem både Bilka og resten af Storcentret den samme dag - jeg skulle tænke nøje over, hvor jeg nu kunne parkere tættest på de steder, jeg skulle ind - er der trapper, så skal der helst være en elevator og sådan kan jeg blive ved med at finde eksempler.
Jeg har begrundet det med slidgigt i mine hofter og astma, som giver vejrtrækningsproblemer - det er også rigtigt, men selverkendelsen fortæller mig, at overvægten er den største synder, for den er jo en endnu større belastning, når disse skavanker er der.
Jeg har ikke selv gjort rent i de øverste skabe længe, men ej heller i de nederste, fordi jeg heller ikke kunne bukke mig sammen og nå helt ind i hjørnerne - det undskyldte jeg med min ringe højde og længde på arme. Selvfølgelig har det også noget at sige, men det har ekstrem meget overvægt altså også.
Lige nu skal jeg til at lære mig selv, at jeg altså godt kan noget mere, end jeg har kunne de senere år.

Ja der kommer mange tanker, når der sker store personlige ændringer i livet.
Et vægttab på 16 kg er jeg både stolt og glad for - det skal ingen være i tvivl om, men det er kun et skridt på vej i den rigtige retning, der er lang vej endnu, men jeg tror på, at jeg når i mål

Glæden beskrives vist bedst i den tanke,
jeg blev bevidst om forleden, 
da jeg blev grebet af lækkersult
"Glæden ved at sige, jeg har tabt 16 kg, 
den er større end glæden ved at spise det her"

Og det er sådanne tanker i ens underbevidsthed, 
der er med til at styre den rigtige vej 😇💖