Søg i denne blog

fredag den 7. september 2012

Ferie-fortælling 2 - damen fra Tyskland


Så er der holdt barnedåb og jeg har i dag fået fjernet polyppen i min livmoder, så nu er der ved at være hverdag og ro på igen.

Der er tid til at tænke tilbage på vores dejlige ferie og lige få fortalt lidt mere om den.

På hotellet i Bad Hofgastein fik vi anvist vores pladser ved et bord, hvor der sad en ældre herre og dame. Det er jo sin sag sådan at dele bord med ukendte mennesker til alle måltider og ydermere nogen, man ikke deler sprog med – men det gik nu meget fint.
Det viste sig, at det ikke var et par, manden kom ovre fra området omkring Wien, og vi fik at vide, at han travede i bjergene og badede i termbadene, eller var han ikke særlig snaksalig, men damen, der var tysker, vil gerne snakke :-)
Og jeg må nok sige, hun imponerede os.
Hun vidste en del om Danmark, var godt informeret om kongefamilien og vi snakkede om, hvad vi levede af i Danmark, om priser i Østrig, Tyskland og Danmark osv.
Damen gik med stok, hun havde et meget dårligt knæ og fortalte, at hun ikke kunne få et nyt knæ og selv måtte betale mange penge for at få noget sprøjtet ind, så hun kunne holde ud at gå, hun havde sukkesyge og tog insulin i sprøjte 5 gange daglig – hun kom fra Erfurt i det gamle Østtyskland.
Damen var med toget, for hun kunne bedst li’ at rejse med tog, og hun havde undervejs skiftet i Nürnberg og München. Hendes datter og svigersøn var også i Bad Hofgastein, men var i personbil og boede i en lejlighed et sted ude i byen.
En dag kom damen ikke til aftensmaden og vi var lidt bekymrede, for tjeneren kom og hentede hendes spiseseddel og gik så med en portion suppe, men dagen efter var hun der igen til morgenmaden – jeg spurgte, om hun havde været dårlig?
”nej nej, hendes datter fyldte 60 år og de havde siddet ude på fortovsrestauranten og spist, de andre havde spist mad fra menukortet, men hun tog lige det, som hørte til hendes ophold”  En datter på 60 år! ja, så tillod jeg mig at spørge, hvor gammel hun var!
Tænk damen var 85 år – ja vi var imponeret over hendes viden og gå på mod, for det var ikke sådan at hun bare sad stille på hotellet, nej hun travede rundt i byen og oplevede en masse. J

I området hvor vi boede, var der gået mode i store halmfigurer – det var meget sjovt, vi knipsede lige et par stykker af dem :-)


 

 
Vi kører en del rundt og kigger på de fantastiske udsigter, når vi er på ferie, og en dag kørte vi en tur op til et område, hvor vi har været før, vi endte ved Saalfelden, hvor vi har "vores sted" - et sted, vi for ca. 20 år siden fandt på en af vores ture og der er vi ofte vendt tilbage til, når vi har været i området.


Der er et sanatorium af en slags der, og der er mange bænke, hvor man kan slå sig ned med madpakken og nyde denne fantatiske udsigt.

Ellers var vi til Tyroler-aften i Kur-salen
og gik turer i den smukke by








og nød udsigten adskellige steder