Søg i denne blog

fredag den 15. april 2016

2 hæklet karklud, 1 banderole = hjemmelavet gave

Jeg hækler karklude i tiden - lidt overspringshandling - Laura's tæppe venter og jeg skal igang med en barselsgave - jeg må altså til at tage mig sammen til det :)

Nå men der ligger efterhånden en pæn lille stak karklude, de har dog ikke fået enderne hæftet - mærkeligt at de ikke hæfter sig selv -hmmm :)

Datteren kunne så godt lige tænke sig, om hun kunne få et par stykker til en gave og det kunne hun da, så der var lige nogle mørke- og lysegrå, der fik hæftet enderne og kom i vaskemaskinen på 60 gr. med et par Dr. Beckmann klude, så de ikke smittede af på hinanden.

Og så måtte jeg lige igang med en banderole - jeg har set, at rigtig mange i hæklegrupperne på FB laver nogle fine nogen, og nogen er så søde, at de gerne deler, så det var ikke det store problem at få lavet sådan en - så nu er der pakket ind, så datteren kan tage en fin gave med sig :)













Farverne ser lidt kedelige ud på billedet, men er egentlig ret fine i virkligheden.


Opskriften på karkluden 
Bomuldsgarn 8/4, knap 50 gr., hæklenål nr. 3,5
Mønstret er vævehækling - fundet i bogen 200 hæklemønstre.
  1. slå 66 lm op
  2. 1 fm i 2. lm fra nålen - spring over 1 lm, *hækl 1 fm i næste lm, hækl 1 lm, spring over en lm* sådan fortsættes rækken.
  3. næste række springes over 1. fm,*hækl 1 fm om lm fra sidste rk, hækl 1 lm, spring over 1 lm*
Jeg hækler karkluden 30 cm lang og den er ca 25 cm i bredden - jeg koger mine karklude, så de kryber 2-3 cm. 
Man kan hækle i lige nøjagtig den størrelse, man vil ha' - man skal bare slå et lige antal lm op.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar