Søg i denne blog

onsdag den 9. juli 2014

En dyre-, hus- og have-passer af format

Vi har jo en schæferhund, Frida, som passer på stedet her og hun kommer aldrig hjemmefra, så når vi drager ud i verden, så bor der altid nogen her, der kan passe på Frida - og katten, ja den skal også passes :)

Og det er nu slet ikke så ringe, når svogeren flytter ind - Frida bliver så forkælet, og han er et ordensmenneske og er altid i vigør, så der sker et og andet, når han er her.
Katten er han ikke så vild med, men han fodre den og han bekymres, når den ikke viser sig :)

I år har han gjort vores gamle fliser rene
Der er ikke skyggen af mos og ukrudt tilbage :)
Og køkkenhaven - ja den har ikke været så ren tidligere i år :)

Og blomsterne, dem passer han også godt på
Her er det vores gamle hortensiaer
der er snart ikke andet end rødder tilbage i potterne
og de kræver en masse vand,
men aldrig har de blomstret så meget,
som de gør i år.
Og så finder han også på sjove ting og sager
I år faldt han over de her par gamle nisser,
det er arvegods fra svigermor.
Han fandt et par søm i væggen og
vupti, så hang de der
og børnenes lege-hund,
den blev sat til at passe på dem :)
Om de kommer ned igen, de gamle nisser ? 
Det er jeg ikke sikker på, men gemalen bliver nok sat til at slå et par søm i mere strategisk rigtig :) 

Jo, vi er ganske forkælet med hjælp her - min mor har også været her og plukke hindbær og kommet dem i min fryser, og igår tog hun til "pluk selv jordbær" og plukkede, rensede og kom i fryseren til mig - for vores egne har ikke givet noget af betydning i år - de er henholdvis for gamle og for nye. 

Så det er slet ikke så ringe endda at tage på ferie og lade batterierne op og så komme hjem til et dejligt rent og pænt hus, rengjort have mm. 

TAK svoger - du er guld værd :)