Søg i denne blog

lørdag den 30. maj 2020

Fur, den smukkeste natur og lækker frokost på Bryghuset

Min blog handler efterhånden stort set kun om mad/kostændringer - selv om det fylder meget i mit liv, så sker her altså også andet 😊

Jeg synes efterhånden, at vi er ved at vænne os til at leve i "Corona-tiden".
Vi ser familie i små portioner af gangen, men stadig ikke til større sammenkomster, men de må komme ind og vi kan drikke kaffe sammen - stadig tænker vi over at holde afstand og vaske/spritte hænder.
Vi tager ud at handle - holder afstand, spritter og vasker hænder i stor stil.

Og igår tog vi på tur -
Vi var på FUR.

Vi har aldrig været på Fur og jeg har snakket om det flere gange - og igår tog vi så afsted på en 1-dags tur 😀
Vi kørte rundt på øen, næsten hele vejen rundt - vi manglede vist bare lige det nordøstlige hjørne - der hvor der ikke er skrænter 😏
Der er utrolig smuk natur på Fur, skønne steder at se - der findes vist et utal af gallerier/gårdbutikker, vi er egentlig ikke så meget til Gallerier, men vi besøger gerne de små lokale butikker, når vi er på tur, det undlod vi så at gøre igår, fordi der er Corona-tid, og vi havde nok i at nyde naturen og vejret var bare fantastisk til det 😎





Jamen altså vejret var altså bare helt fantastisk smukt - som det ses på nederste billede var fjorden stort set blank - solen skinnede og der var omkring 20 gr..😍

Vi nød det bare, der var andre turister end os, men ikke mange, så vi kunne sagtens tage de forholdsregler, som vi skal, når vi færdes udenfor vores egen matrikel.

Vi spiste frokost på Fur Bryghus - der virkede til at være god fokus på de forholdsregler man skal ha' med afstand - vi kom forholdsvis tidligt, men kort efter vi havde fået anvist et bord, begyndte der at komme flere.
Vi valgte at spise indendøre, gemalen skal stadig tænke over solen specielt omkring middagstid, og det var så helt fint, for vi var de eneste der valgte at side indendøre i de gode vejr 😉
Vi fik virkelig noget lækkert mad - ja det var "bare" stjerneskud og fish&chips - men det var veltillavet mad - det smagte rigtig godt - det var ikke remoulade, men tartarsauce til gemalens fritter og kulmulefileter, mine muslinger var marineret, rejerne af god kvalitet, under dem er der lidt urte/tartarsauce og under citronskiverne ligger der en lækker laksemousse, mine fiskefiletter var lige i det tyndeste, men de var paneret i malt og det smagte godt - selv cherrytomaterne, som jeg tænkte var pynt, de var marineret - og det vil jeg godt kunne gøre efter, mine bliver i alle tilfælde ikke lige så gode 😏
Som det kan ses på nederste billede, så var der håndsprit alle steder, så der var ingen undskyldning for ikke at bruge det.
Hvis I nogen sinde kommer på Fur, så kan vi godt anbefale at spise på Bryghuset - de havde desværre lukket for rundvisning på bryggeriet p.gr. af Corona.




Vi skal holde ferie/fri i Danmark i år
Vi har jo ellers fået ny bil og havde der ikke været Corona-tid, så havde vi helt sikker kørt rundt et sted syd for den danske grænse 😏

Nu får vi så chancen for at se nogle steder i Danmark, vi ikke har besøgt før.
Vi har muligheden for at tage afsted på tidspunkter, hvor der nødvendigvis ikke er så mange andre på tur, som f.eks i går, hvilket var et valg, fordi vi ikke vil gøre det her i pinsen, hvor der helt sikkert er mange ude i sommerlandet - ja vi kunne se det, da vi forlod øen ca kl. 15.30 - der var bare en enorm kø til færgen til øen - og vi kunne også mærke det derovre, at der kom flere biler på vejene jo længere vi kom hen ad eftermiddagen.
Vi finder ud af at nyde sommeren i Danmark i år og der er godt nok mange steder, vi aldrig har set eller som godt kan tåle et gensyn.

Nu vil jeg gå ud og nyde det skønne pinsevejr og udsigten her fra "Bakken"😍

God pinse😎





tirsdag den 26. maj 2020

Sådan her arbejder jeg med livsstilsændringer

Hvis man har fulgt lidt med på min blog, så er man formodentlig ikke i tvivl om, at jeg elsker god mad og jeg prøver på alle tænkelige måder at få kombineret min livsstilsændring med at spise god mad - mad jeg kan li' 😊

I forbindelse med mit sidste nye tiltag nemlig "antiinflammatorisk kost", så følger jeg et par grupper på FB og kigger med på nogle profiler på Instagram.

Der er masser af billeder af lækkert mad lavet efter principperne i antiinflammatorisk kost på Instagram og man kan hente utrolig mange gode ideer i grupperne på FB, hvor der også findes mange dejlige billeder af skønne måltider -og det er jo bare godt.
Når det er sagt, ja så er der også opslag/kommetarer, hvor jeg tænker "skal jeg leve af det, så er det dømt til at mislykkes fra start af" - og det vil i alle tilfælde aldrig blive en vedvarende livsstilsændring.

Lige her handler livsstilsændringen om antiinflammatorisk kost, men mit skriv kan henføres til enhver anden form for kostændringer.
Der er rigtig mange forskellige årsager til at man vælger at spise antiinflammatorisk - altså forskellige sygdomsforløb, diagnoser, at vil være sund og som mig selv også et ønske om vægttab. Derfor er der også mange tilgange til antiinflammatorisk kost - nogen bruger noget, andre noget andet og nogen går all in.
Det er der får mig ud i dette skriv er, når jeg læser en kommentar som "bare ned med det"😖

Jeg har efterhånden så meget personlig erfaring i livsstilsændring, at jeg godt tør sige :

Man skal simpelthen ikke begive sig ud i noget, 
man ikke kan li', når man starter en livsstilsændring - 
de nye tiltag må ikke blive en pestilens - 
for en pestilens er dømt til at mislykkedes.

Nu sidder du måske og tænker "jamen en livsstilsændring kræver jo nye tiltag, ellers er der jo ikke en ændring" - og det er fuldstændig rigtig - der vil være savn, der vil være tilvænning og der vil være aha-oplevelser - man skal prøve sig frem med nye smage, nye produkter og sammensætninger af maden - men man skal gøre det til noget positivt
Det handler om at komme væk fra gamle, 
ikke gode vaner til nye sunde vaner - 
det skal give en bedre livskvalitet.

En livsstilsændring er ikke noget, der bare skal overstås,
den skal være vedvarende, ellers er det jo ikke en 
LIVS - STILSÆNDRING

I dag har jeg valgt at vil fortælle om et par ting, som jeg selv måtte bruge tid på at få ændret.

Ændring i indtag af fedtstoffer
Har man som mig selv været der, hvor eksempelvis fedt var noget, der skulle være et minimum af og så skulle til at indtage det i en større mængde - så må man starte i det små.
For mange vil det nok også være som for mig selv, at man skal gå fra smør/margarine til olier.

Olier, specielt oliven- og rapsolie er sundere fedtstoffer, de går under umættet fedt, smør og margarine er mættet fedt, og det er det, vi skal undgå for vores sundheds skyld.
Det har for mig krævet rigtig lang tid at vænne mig til smagen af olie, men det kan indgå i bagværk, der kan steges i det, der kan laves dressinger, pestoer og som mit sidste projekt, kan man selv lave mayonnaise.
Skift ud lidt efter lidt, begynd evt med at bruge det de steder, hvor smagen ikke er så fremtrædende, pensel panden eller det ildfaste fad med det, bland smør/ margarine med olie når der skal steges, lav en dressing af eddike/citron, honning og kom lidt olivenolie i, måske bare en tsk i starten - og så et tidspunkt bliver det til en vinaigrette, hvor det meste af indholdet er olivenolie.
Og noget andet er så - køb en god kvalitet af olie - prøv dig frem med forskellige mærker, for der er stor forskel i smag.

Nye grøntsager
Er det grøntsager der skal øges indtag af - ja så skal man lægge ud med at spise mest af dem, som man ved, man kan li' og i den konsistens, man kan li' - og så kombinere dem med nye typer.
Jeg ved af erfaring, at ens smage ændrer sig undervejs.
Et eksempel fra mine egne erfaringer er spinat - jeg spiste aldrig spinat før, jeg synes ikke, det var særlig lækkert, at få sådan noget smattet spinat, der havde været omkring en form for varme - jeg var egentlig heller ikke vild med det i salatblandinger. 
Det, der ændrede mit forhold til spinat, var at købe babyspinat, der var klar til brug, altså det skulle ikke gøres våd, inden jeg spiste det.
De groveste stængler kom af, og så i salater med det, babyspinat smager fantastisk sammen med bær, asparges, blegselleri og alt muligt andet. 
Jeg så mange spise det her slatne noget til en omelet, det tiltalte mig ikke, men jeg begyndte at arbejde lidt med sagen - i starten spiste jeg den friske babyspinat sammen med omeletten, men så begyndte jeg at komme det med på panden - idag er min ynglings omelet, løg eller porre, blegselleri og peberfrugt hakket og svitset i olivenolie på panden, sammenpisket æg hældes på og når det lige har sat sig, så kommer spinaten oven på - jeg har en lille panden og kan så lige vende omeletten rundt til sidst, så får spinat lige varme, men bliver ikke helt smattet og æggemassen sætter sig helt.
Jeg har desværre ikke et billede af en.

En anden grøntsag, som jeg ved mange ikke er tilhænger af, det er rosenkål - men man kan f.eks pille rosenkålet fra hinanden, og bruge bladene som salat eller stege halve rosenkål på panden eller i ovnen, det smager helt anderledes end gennemkogte kedelige rosenkål - det lugter heller ikke af fessen kål😏

Sådan kan man arbejde med nye ting, i dag bruger jeg også spinat i sauce og i lasagner og jeg spiser den frisk i salater og der bliver ikke nødvendigvis taget stilke af - rosenkål bliver snitter fint og ryger med i både salater og andre varme retter, jeg elsker rosenkål, men det gør gemalen og mange andre ikke, men de opdager dem ikke og gør de, så bliver de overrasket -  ja pludselig er det bare gået fra noget træls til noget lækkert 😊 
Jeg er sikker på, at hvis jeg havde tvunget mig selv til at spise det som sådan noget sjasket eller gennemkogt tilbehør, så var det ikke blevet grøntsager, der var blevet fast indhold i grøntsagsskuffen - heller ikke selv om jeg ved, den er sund og god for mig 😏

Altså en livsstilændring skal efter min mening
ikke ske over en nat
og det må ikke blive en pestilens
for så tager de gamle vaner
alt for nemt over igen.


torsdag den 21. maj 2020

Jeg spiser flere kalorier, antiinflammatorisk og taber mig - JU HU

Altså det er da utroligt, i en tid, hvor jeg synes, jeg har alverdens tid til min rådighed - ja der begyndte jeg at skrive et indlæg omkring Mor's dag, som jeg ikke fik færdig - jeg skrev på det flere gange - nu blev det slettet, for det er ikke aktuelt længere 😏

I dag vil jeg fortælle, hvordan det går med min kostændring.
For dem som ikke har læst med, kan jeg lige fortælle, at jeg spiser efter retningslinjerne for antiinflammatorisk kost, det har jeg gjort siden d. 20. april - altså en måned.
Jeg gør det ikke kun for at tabe mig, men også for at buste mit immunforsvar og så hjælper det godt på mit slidgigt.

Jeg skal og vil tabe mig, så det fylder meget i kostomlægningen at få den rette kost på det rette antal kcal - den antiinflammatoriske kost indeholder rigtig meget umættet fedt, og det tæller hårdt i kcal-regnskabet.

Men nu skal I høre noget fantastisk og for mig meget mærkeligt 😊
Som jer der har læst med længe ved, så tabte jeg 23 kg i perioden 1. dec. 2017 - septemmer 2018.
I den periode spiste jeg omkring 1000 kcal om dagen - pludselig og uden grund gik vægttabet i stå, og det var stort set umuligt at få igang igen.
Der stødte så andet helbredsmæssigt til, som gjorde jeg havde et halv år, hvor jeg stort set ikke bevægede mig og ikke havde den store gnist til noget  - henover jul/nytår i 2019 tog jeg 5 kg på - og det vil jeg bare ikke være med til, så jeg gik igang igen i starten af januar.
Jeg kørte på 1200-1300 kcal, det kørte lidt op og ned, men det korte af det lange, så havde jeg d. 20. april tabt 2 kg af de 5, der var røget på - det var bedre end ingenting 😐

Her startede min nye livsstil så
Den første uge røg der 1,6 kg
 - den næste 400 gr
og så røg vægten i vejret igen + 1 kg - øv øv øv - min badevægt var lidt ustabil, måske lidt problemer der - så jeg købte en ny.
Den næste uge røg den så ned med 1,5 kg - men de 500 gr skyldes den ny vægt.
Jeg fik den nye vægt d. 14. maj, så nu er udgangspunktet derfra.

Altså i dag er der er gået 1 uge med ny vægt og hør nu godt efter -

et kcal indtag på 1500 kcal om dagen
og et vægttab på 900 gr

Det er bare ganske utrolig - altså alt i alt på 1 måned 2,9 kg.
Jeg tør næsten ikke tro, det her er muligt - men jeg fortsætter min nye livsstil og ser, om det holder vand - og om mit kolesteroltal kan klare alt det her fedt - det har jeg tænkt mig at få tjekket om 1 måneds tid.

Jamen hvad er det så, der er anderledes -
Jeg spiser fisk stort set dagligt og lidt større portioner end jeg plejer.
Jeg spiser 500-700 gr grøntsager dagligt og heraf omkring 100 gr kål.
Jeg spiser ca 100 gr bær/frugt dagligt.
Jeg spiser lidt nødder/mandler hver dag.
Jeg spiser 9 af 10 dage chiagrød til morgenmad.
Jeg spiser også æg og avokado, og jeg bruger en pæn portion olivenolie til min madlavning.

Jeg holder fast i min beslutning fra 1. december 2017 - at intet er forbudt
men jeg spiser meget lidt kød fra 4-benet dyr, pålæg, brød, pasta og ris, og kartofler har jeg kun spist kolde.
Jeg forsøgte at gå over til A38, men gik tilbage til min græske yoghurt 2% fra Thise.
Jeg forsøger ellers at undgå mælkeprodukter, men bruger mandel/havremælk til min kolde grød.
Sukker prøver jeg også at holde nede.

Når det er sagt
Ja så har der været fødselsdage i familien, så jeg har spist rundstykker, ost og rullepølse, boller med smør og rabarbertrifli, og min datter bagte det skønneste surdejsbrød og rugbrød til mig til mor's dag, og det spiste jeg også - men selvfølgelig i begrænsede mængder.

Det er ikke særlig svært - 
måske fordi jeg kan li' fisk og jeg kan li' at lave mad  og jeg er ikke særlig kræsen.
Der findes et hav af grupper på FB og profiler/hashtags på Instagram, hvor der kan hentes inspiration - og jeg vil bare sige, jeg går ikke i ekstremer, jeg går nok ikke helt All in - og der er store forskelle på, hvorfor man spiser antiinflammatorisk kost.
Min holdning er, at man skal gøre det i det omfang man kan - det kan også handle om økonomi i det - fisk er hundedyrt, maden skal helst være økologisk og det er heller ikke billigt, jeg har nogle forbehold på hvor meget mere jeg vil betal for økologi - jeg er f. eks for nærig til kød og nødder - og så er der bare nogle ting, der ikke er til at få i økologisk udgave her ude i de mindre byer.

Jeg hentede min første inspiration i Martin Kreutzer's "Den store antiinflammatoriske kostguide" - og så har jeg læst Jerk Langer's "21 helbredende dage".

I får lige et billede af et måltid mad - det er enkelt og nemt at tilberede
 - et stykke laks, jeg foretrækker fiskemandens laks, men her havde jeg købt et stykke frossen laksefilet i Rema, det er dansk produceret og 400 gr kostede 49 kr..
Det blev dryppet med flydende honning, krydret med salt og peber og et drys mandler   og så i ovnen på 200 gr i 20-25 min.
Der er knoldselleri og gulerødder til, det kom i ovnen før fisken, det fik vist 30-40 min. - og aspargesene overhælder jeg bare med kogt vand.
Saucen er en undtagelse fra reglen om antiinflammatorisk kost, for det er en pulver bearnaise - den sidste der var her i huset - den er lavet på lidt olivenolie, en sjat fløde og vand - ikke en helt rigtig bearnaise, men jeg kunne li' den - næste gang bliver det noget andet dyppelse, der kommer til 😊 


Tak fordi du læser med 
og rigtig go' Kristi himmelfarts ferie 


onsdag den 6. maj 2020

Anti-inflammatorisk-kost og vægttabsrejse, forår og coronatid

Coronatiden, den går, 
jamen det gør den jo, for tiden går jo, 
uanset hvad vi beskæftiger os med 😏


Foråret 
er over os nu, det bliver så skønt grønt rundt omkring, træer og buske blomstrer, herude på landet ser vi rådyr, harer og mikkelræv bene afsted ud over markerne, og der er masser af fugle, der bygger reder i mange af de fuglekasser, gemalen har sat op rundt på matriklen.
Det bliver bare ligesom lidt nemmere at overse Corona-tiden, når vi kan se, naturen kører sin gang, som den skal 😍

Jeg har fået vores drivhus gjort ren - det har aldrig sorteret under mig før, men når nu jeg ikke var enig med gemalen om, hvordan de ruder skal se ud, så må jeg jo gøre det selv, og så gik tiden jo også med 😉
Vi har været ude i "verden" - ja det vil sige, jeg har været med gemalen i både XL, Jem&Fix og Harald Nyborg - vi skulle bla have en ny vandslange til haven og eftersom gemalen mener, det er mig, der skal stå for at vande potterne i år, så måtte jeg jo med ud og se, hvad det var, han vil købe 😀

I søndags havde vi besøg i haven af både Laura, svigerdatteren, datteren og Nana - det var bare dejligt - men jeg savner godt nok at kan sætte hele flokken omkring bordet på en gang 💖

Antiinflammatorisk kost 
Jeg har kørt efter de antiinflammatoriske principper i 2 uger nu - for dem der ikke ved det, gør jeg det for at buste mit immunforsvar, fordi jeg er i risikogruppe, hvis jeg får Corona.
Jeg er sådan lidt off/on på det - jeg er ikke så god til det med at spise nogle bestemte ting og undlade andre - forbud - det får mig som regel nærmest til at fare direkte i de ting, jeg ikke skal indtage 😖
Det har jeg dog ikke gjort endnu -
åh jo jeg var simpelthen nødt til at smage
 Laura's første cheesecake, 
som hun kom med til os  - 
jamen altså den var bare så fin
 og smagte rigtig godt, 
det var virkelig flot lavet
og lidt antiinflammatorisk er der jo,
det er nemlig blåbærmousse og gele😘👍😋

Jeg begyndte at vakle lidt i min beslutning om at køre Antiinflammatorisk kost, fordi min mave ikke synes om de store mængder kål, jeg fik simpelthen forstoppelse af det - og måske også fordi at det gode resultat på vægten i den første uge (-1,6 kg) ikke gentog sig i uge 2, da nåede jeg kun et tab på 400 gr..
Men 400 gr er det forventlige resultat med det antal kcal jeg spiser, så det er bare noget pjat ikke at være tilfreds - den første uges resultat har vist bare vist, at jeg havde en del affaldsstoffer i kroppen, der skulle ud.
Maven har fået det bedre, det hjalp at sætte indtaget lidt ned og få noget mere vand 😏

Online foredrag med Martin Kreutzer
Nå men der i min vakkelvornhed, var jeg så heldig at en i en FB-gruppe gjorde opmærksom på et online foredrag hos FOF København med Martin Kreutzer, som er en af de store indenfor den antiinflammatoriske kost - det var ganske gratis, så jeg meldte mig til, og var så til foredrag her i min egen stue igår.
Det var en god oplevelse og jeg blev lidt klogere på nogle ting omkring antiinflammatorisk kost.

Og hvad siger Martin Kreutzer så
Jo han siger, man skal spise ufattelig meget fed fisk, store mængder kål og blå bær, men han siger også, at har man ikke problemer med at spise f eks gluten, så kan man gøre det, og han siger fuldkorn selvfølgelig er bedst, det siger de almindelige sundhedsvejledninger jo også, og jeg bruger stort set kun fuldkornsprodukter - ligeså omkring mælkeprodukter, det er ikke forbudt, hvis ikke man har problemer med det, men der er også anbefalinger på noget frem for andet - så det behøver ikke være helt så restriktivt, som jeg begyndte at have fornemmelse af.
Der findes en kostpyramide for antiinflammatorisk kost, den ligner meget den officielle kostpyramide - og der er også de mindre sunde madvarer i toppen - så helt forbudt er det ikke at spise det. Altså jeg tænker, at det er bedre at gøre noget end ingenting.

Kort sagt - jeg fortsætter mit projekt vægttab 
og styrkelse af immunforsvaret - 
altså antiinflammatorisk kost og kcal-tælling  😏
Jeg har muligheden for det og tiden til det.

Hvad spiser jeg 
Jeg spiser meget fisk, men fandt ud af, at jeg faktisk skal spise større portioner - det skal helst være fed fisk og det tæller jo hårdt i kcal - så der skal arbejdes lidt med mit fedt indtag.
Mit fedtindtag er betydelig højere end tidligere, men det er udelukkende det umættede fedt, der er øget - men jeg tænker alligevel jeg skal have det lidt længere ned igen, for at have plads til andet mad.
Jeg har lagt ud med at få både olivenolie, avokado, nødder/kerner og som sagt fed fisk stort et dagligt - jeg vil arbejde på at fordele tingene ud over ugens dage.
Mit mål er så meget fisk som muligt, men med plads til primært kylling ind imellem og en gang imellem også kød fra firbenet dyr.
Jeg skal stadig have de ovennævnte ting, men ikke alle sammen hver dag.
Jeg spiser meget lidt brød og pasta og kun lidt kartofler - i stedet får jeg masser af grøntsager - jeg har hele tiden spidskål og så enten blomkål eller broccoli - rosenkål er vist kun til at få på frost lige nu og så har jeg en del andre grøntsager, jeg supplere med, lige nu er der sæson for asparges 😋
Så der er noget att arbejde med.

Min største ændringer ligger i min frokost - den kræver en større indtagelse af grøntsager, for at jeg bare tilnærmelsesvis kan komme op i nærheden af det, Martin Kreutzer mener, man skal have  - men jeg er godt på vej - som det kan ses på billederne herunder, så bliver det til mange salater med fisk 😊
 Rejer er ikke fed fisk, 
men kan spises ind imellem,
der er spidskål i bunden af tallerkenen
 og ja der er mayonaise til makrel tomat
 - det er også tilladt 
jeg har købt en helt almindelig K-salat mayonnaise 
og den er lavet på rapsolie, 
hvilket skulle være ok 
- dåsemakrel i tomat er også helt fint, 
dog lærte jeg så igår, 
hvorfor jeg fremover skal købe den fra SÆBY
Røget makrel med en creme
af mayonnaise og cremefraiche,
bare fordi cremefraichen skulle bruges,
det vil fremover bliver A38,
cremen er rørt med ingefær og hvidløg,
så der er smæk på smagen 😊

Det må vist være mere end rigelig i dag
Tak fordi du vil læse med 😍