Søg i denne blog

tirsdag den 27. marts 2012

Have-vejr

Hvilket fantastisk vejr, vi har haft i dag og ingen gyllestank, der generede udenfor, så det har bare været havevejr.
Jeg har klippet roser ned, det er noget før end jeg plejer, så jeg håber ikke, der kommer hård nattefrost igen, lavendlerne, der er i samme bed, er også klippet ned, beddet er gjort ren og klar til at få gødning og et lag pyntebark.

Jeg har vist aldrig præsenteret Frida her på bloggen
Her er hun
en dame på 5 år

Hun er en dejlig hund, men i dag måtte hun have snor på, det passede hende ikke, men var dog bedrer end skulle stå i hundegården, mens mor var i haven.
Normalt går hun bare løs, men der er strøet noget hønsemøj ud i køkkenhaven og det kan hun ikke holde sig fra, og så har rottemanden været her i dag og lagt rottegift ud i maskinhuset, hvor Frida plejer at gå. Det er godt nok dækket godt ned, men jeg vil ikke risikere, at Frida skulle få fat i det, så der måtte hun altså heller ikke komme ud i dag.

Forleden fandt jeg en kurv med valnødder i, altså sådan nogen til at knække. De er fra jul, men min nærrighed er for stor til bare at smide dem ud, så jeg knækkede dem og er nu ved at bage et valnøddebrød - så gemalen kan blive budt på nybagt brød til aftenskaffen,


men jeg er godt nok spændt på, hvordan det bliver, for det er hævet helt enormt, selv om der kun er 25 gr. gær i :-)