Søg i denne blog

lørdag den 11. juli 2015

Hyldeblomstsaften er sat igang.....

Hvor skøn en morgenstund at stå op til blå himmel og solskin :) 
Det har vi ikke ligefrem været forvænt med i den forløbne uge. Der har stormet og regnet her i et par dage og der var simpelthen ikke vejr at få plukket hyldeblomster i, men igår eftermiddag, da var det heldigvis bedre og datteren fik hentet en ordentlig sjat fine hyldeblomster 
Det værste arbejde ved at lave hyldeblomstsaft er at få blomsterne klippet af - for der skal ikke for meget af det grønne med, men det var ingen sag, for Nana hun tog lige en tørn med 
Hun nød det helt sikkert, hun fik lov at være længe oppe, Emil var i seng og det her det var jo hyggeligt. 
Midt i snak og klip kommer hun med et af guldkornene  "skal vi plukke blomster eller skal vi sladre" og så måtte vi jo lige høre, hvor den kom fra - fra bedste-veninden i børnehaven - så snakkede vi lidt om, at man godt kan begge dele og det var det, vi gjorde og det var HYGGE :) 

Nu har vi gang i en helt masse hyldeblomstsaft - 6 liter vand og en frygtelig masse sukker, citroner og lidt vinsyre - spændende, hvor mange liter, der kommer ud af det :)