Solen skinner, himlen er blå
- påskeliljerne i haven kan man nærmest se gro
- foråret står for døren og det gør påsken også
og den tog vi lige lidt forskud på igår, hvor det var muligt at få samlet hele flokken - ja det var altså børnene, svigerdatteren, børnebørnene (inklusiv de to ekstra, der er i aflastning hos sønnike og svigerdatter hver anden weekend) og så min mor.Der er liv og glade dage med 3 drenge på 3½-4 år og de to "store" piger på henholdsvis 5 år og 10 mdr og 9 år :)
De kom til eftermiddagskaffe - så der var tid til at børnene kunne lege.
Vi fik citronmåne og påskekage til eftermiddagskaffe
![]() |
Der var lakridsstænger skåret i små stykker og chokolade i kagen ovenpå en blanding af flødeskum og flødeost og altså masser af små påskeæg |
Aftensmaden bestod af lammekølle, flødekartofler og en salat af grønne bønner, ristede champignoner, langtidsbagte cherrytomater og rødløg og så lige lidt ribsgele dertil, og så en skål majs og agurketern til børnene.

Børnene hyggede sig meget og for engang skyld lykkedes det at få alle 3 børnebørn på et billede.
Da der var spist dessert, som bestod af "ta' selv is" og isvafler - forsvandt de 3 drenge, og de to "store" piger legede vist restaurant
![]() |
Og et par dejlige fjollede kusiner, hyggede sig gevaldigt |
![]() |
En skive citron på kanten sugerør med pynt og agurketern i 7 Up |
Det er sådan noget man kan få lov til hos farmor/mormor :)
I dag kan jeg så hygge mig med en dejlig buket roser fra min mor og en fin påskeblomst fra Laura
