Søg i denne blog

mandag den 25. januar 2016

Kort med penge-snemand og afternoon the

Niecen havde inviteret til tøse-fødselsdag til Afternoon the - så for søren hvad mon lige det nu var - jo jo den var god nok - den engelske udgave af eftermiddagskaffe :)
Desværre har jeg ingen billeder - men jeg kan beskrive det - vi fik først et fint fad små sandwich nogen med æggesalat, andre med røget laks og nogen med agurk og flødeost - uhmm dejlig let mad med et glas hvidvin eller andet kold drikke til - så kom der te og det i flere udgaver (der var også kaffe) og vi fik boller og scones med marmelade og lemon curd og derefter kom der kagefade - mon ikke de var meget dansk inspirerede, men rigtig lækre, der var to slags muffins og så vandbakkelser med creme, fløde og syltetøj.
Der var også italienske biscotti og en confekt ting med dadler - og masser af frugt - jo det var lækre sager :)

Til gengæld skulle fødselaren jo også have en fødselsdagsgave - der blev lagt sammen i stor stil til ting, hun havde ønsket sig og så var der lidt penge til overs, som hun selv måtte finde ud af at bruge - pengene kom i et kort i hænderne på en hæklet snemand.

Som jeg viste i sidste indlæg hækler jeg lige nu snemænd til ophæng på en troldegren, så ideen var der lige - dem jeg hænger op er dobbelte, den på kortet er bare enkel - to små cirkler, næsen knap så stor som på dem, der hænger, den skulle jo kunne være i en kuvert, en hat og et halstørklæde og så kom der "arme" på, som kunne bære et par pengesedler  :)

Det var heldigt at jeg blev så frisk, jeg kunne komme med og det kom jeg kun fordi mellemste søster vil køre bilen, for jeg var nu stadig for svimmel til at det var forsvarligt at sætte sig bag et rat.

Det er bare så hyggeligt med 3 generationer af kvinder - det giver en masse god snak.
Igår var der bare rigtig meget babysnak med en højgravid og en halv-gået kvinde i selskabet - det er så hyggeligt, når næste generation melder deres ankomst - ja mine børnebørn er de ældste i den generation - jeg har en nevø, som skal være far til en lille pige til sommer, så der skal snart gang i noget hækleri, men ikke i lyserøde nuancer :)

Nu lige skal jeg igang med en hæklet hund, ingen opskrift kun et billed - men det siges der ikke så meget mere om lige nu, for det er til en gave.