Søg i denne blog

tirsdag den 6. maj 2014

En abe, en traktor, et par hagesmækker og lidt om vægttab

Endelig - i dag kom jeg på barselsvisit hos gemalens nevø - den lille Sander er også bare en måned gammel lige netop i dag - men et var at finde tiden, da forældrene var klar til besøg, noget andet var, at jeg også lige skulle have hæklet færdig :)

Der er en storsøster på 3 år, jeg valgte, at det var hende, der skulle have gave, men der skulle da også være noget til den lille nye baby, som altså bare var så sød og dejlig :)

Jeg har for noget siden hæklet
en lille rød traktor 














Den har simpelthen været gemt væk, for Emil troede, at det var hans :)


Så har jeg hæklet en abekat - den hedder
Thorkild


Som det kan ses på linket, så har jeg ændret lidt på den - jeg kunne da ikke få armene til at holde ham oppe, så jeg fik den til at sidde på rumpen og jeg lavede også mine egne hænder og fødder, for jeg kunne ikke finde ud af at få de oprindelige syet på.











Da jeg så lige havde lidt mere tid, inden jeg kom afsted med gaven, så hæklede jeg et par hagesmækker
En spise-smæk, den stribede, har jeg lavet efter mål fra en syet hagesmæk - den med bilerne er en opskrift, jeg har fået, de små biler, kan du finde Her 

Det blev pakket sammen til gave og blev taget godt imod, ligesom Duplo klodserne til storsøsteren.

Lidt om mit vægttabs projekt
De sidste dage er gået med lidt af hvert, jeg har været udsat for fastfood, softice, alle børnene til aftensmad, kage og lækre sager, når jeg har været i byen - men det er alligevel lykkedes at tabe 600 gr den sidste uge - altså min plan fungerer stadig, selv om det ind imellem går op af bakke, ja så går det altså også ned af bakke og jeg har tabt 4,8 kg på 8 uger. Det er helt fint, eftersom jeg går efter 500 gr. pr. uge.