Søg i denne blog

torsdag den 16. august 2012

kartoffelpizza bagende vaskekone

Planer kan man jo have mange af, men de kan også hurtigt blive ændret på.

Forleden skrev jeg om, at jeg vil lave agurkerelish, det er endnu ikke blevet gjort, men måske senere i dag :-)

Men jeg fik lavet kartoffelpizza efter denne opskrift - den er med løgmarmelade og ingen ost - men jeg prøvede også at lave den med ost, jeg dryssede bare revet ost over og det kan fint bruges, hvis nogen ikke kan spise pizza uden ost på :-)

I dag er jeg vaskekone - det var jeg nu også igår, hvor jeg også fik ryddet op på mit skrivebord (hu-ha som det trængte), og så kom Majbrit og Emil, for der skulle bages kransekage til barnedåben - Majbrit bagte og jeg kiggede efter Emil, der sov det meste af tiden, derfor var der tid til skrivebordet :-)

Men øv nu regner der, så jeg har måtte hænge noget til tørre inde og så må tumbleren jo i brug :-(

Jeg er færdig med at hækle vimpler, så nu hæftes der ender - gad vide, hvornår jeg lærer at gøre det hen ad vejen!

Men der skal gang i et nyt hækleprojekt og det bliver hagesmækker til Emil, og så snart det lige kan passe sig, så skal Laura med ud og købe garn til vimpler, der skal op i hendes værelse.

Jeg har fået nye stole i køkkenet
Jeg er glad for disse farver for tiden, men det kan jo også fluks kræve, at der er andrer ting, der skal ændres farve på, men det må nu lige vente lidt :-)

Der er bare så mange ting, jeg gerne vil lave, men selv om jeg er "chef i eget liv" så skal der jo tid til det hele - jeg vil jo også gerne nå at blogge og kigge på facebook, læse lidt, bage, sylte og en hel masse andet, og så er der jo lige alle "pligt" tingene, der skal gøres :-)