Søg i denne blog

søndag den 16. december 2012

Livets gang

Der er bare ting her i livet, vi ingen indflydelse har på - det arter sig på godt og ondt, og vi må leve med det.

Forleden dag døde en tidligere kollega 49 år gammel  - nu sidder der en mor og to drenge på 13 og 15 år med en sorg så stor - det er der ingen mening med.

Igår var vi til en dejlig fødselsdagsfest hos gemalens svoger, som fyldte 70 år - han har sidste dag på arbejdsmarkedet på mandag. Han har helt sikkert et dejligt liv, nået de mål, han har sat sig og nyder livet, han er stadig fuldt mobil, dyrker sport, og ham og svigerinden rejser så tit, de kan komme afsted med det.

Den ene dag sidder vi med tårer på kinden, den næste med smil på læben, og skriger af grin, da der kommer en meget komisk mand og laver et rigtig sjovt Standup show  og det blev da ikke mindre sjovt, da vi hørte, at manden til daglig er bankdirektør :-)

Når jeg støder ind i så modsat rettede oplevelser, så giver det grund til stor eftertænksomhed - tanker om, hvordan jeg lever mit liv, tanker om, at det skal nydes, mens jeg kan - at jeg skal sætte pris på alt det, jeg har - ikke at jeg ikke allerede ved det - det gør jeg, men det minder lige mig lige om at HUSKE DET.