Søg i denne blog

mandag den 8. oktober 2018

Brug af mobil og medier og havregrynspandekager

En grå mandag starter ugen - ja vejret svinger da noget, men sådan er det jo her i efteråret 😏
Igår eftermiddag kørte vi en tur gennem skoven - der var et skønt vejr, dog ikke så meget sol, som om formiddagen, men nok til at nyde skovens efterårsfarver - jeg er vild med de nuancer, der kommer lige nu - næsten lige så meget, som jeg er med en ny udsprunget bøg😍

Vi har haft en rimelig stille og rolig weekend - lørdag skulle gemalen agere taxachauffør for datteren og nogle venner, der skulle til fest i Aalborg - så han kørte frem og tilbage om eftermiddagen og igen 12 timer senere, da de skulle hentes - de må have haft en god fest 😀
Det er jo fint at kan hjælpe hinanden på den måde - vi skal også til fest lige om ikke så længe, og så har vi jo en, der kan gøre gengæld 😊

Plads i fryseren- giver syltetøj/marmelade på hylderne 
Jeg kom til at byde på en kød-pakke fredag aften, og helt ærligt, så manglede vi plads i fryseren til den - men gemalen, ja han gik da ud og tog en masse bær ud, som burde have været brugt for længst og så stod der eller sådan en bakke her, da jeg stod op lørdag morgen
Han er bare en skat 😍

Brug af medier/mobil
Der er go' tid til at tænke nogle tanker og fundere over virkeligheden, når der lige bliver lidt ro på efter et par hektiske uger 😏
Jeg kan såmænd ikke lige huske, hvad det var, jeg så eller hørte, men i alle tilfælde noget med brug af div. medier - og ja jeg er stor forbruger af FB og er også kommet igang med Instagram og jeg spiller Suduko og et andet skørt brik-spil - jeg bruger primært min mobil til det - den er mit kamera og det er også på den, jeg har Lifesum-appen, som jeg tæller kcal og taster mad i, det er min kalender og jeg har en masse andre app, som gør hverdagen noget nemmere - det er lynhurtigt til at google et eller andet spørgsmål eller en opskrift derpå.
Jeg bruger primært min mobil - men har jo også en computer nu, der er ret god i brug - så helt ærligt, det bliver til mange timers forbrug dagligt - det blev da så lige helt klart igår, da min mobil har fået en ny funktion med den sidste opdatering - den kommer og fortæller, hvor meget tid, der gennemsnitlig er brugt pr dag på skærmen den sidste uge 😖

Det er egentlig ikke den tid, som rent faktisk ikke var så voldsom, som jeg havde troet, der har lagret sig i min hjerne, det er mere det "hvornår er det jeg bruger den"!!!!

Jeg har min mobil på mig stort set altid - og jeg kigger alt for tit på den og napper da lige et spil, hvis jeg keder mig lidt
- Jeg ser TV, hækler, læser et blad, 
snakker med gemalen, ser Nana danse og en helt masse andet
alt sammen mens jeg også lige har gang i noget på mobilen 😳

Altså den er gal med nærværet

Det skal der bare gøres noget ved, for jeg er stor tilhænger af nærvær og at lever nuet.

Der skal simpelthen øves i at ligge den mobil et andet sted - så min hjerne kan få ro til at koncentrer sig om en ting ad gangen.

Jeg er i forvejen et af de mennesker, der har meget svært ved at få ro på inde i hovedet, og jeg har en gang i mit liv overbrugt min hjernes evner - og det skal man altså lade være med, for det kan give stress - ikke bare at forstå ordet "stress" i flæng, men en virkelig sygelig stress med symptomer, der vist minder om en begyndende demens - ja ja nu sidder nogen nok og tænker, at det da vist også er lige overdrevet nok, og det er det måske også, men ikke for mig, jeg har været der, jeg husker det tydeligt, selv om det er 15 år siden😕

En ting, jeg er blevet opmærksom på er, at jeg er jo vild med optag/spole/pause funktionen på TV - og det tror jo pokker, for det sker faktisk ret tit, at jeg bliver bliver forstyrret i det, jeg ser, ikke bare af mit mobil-brug, men også af så meget andet, så jeg glemmer at høre efter også selv om det er noget, jeg faktisk er ret interesseret i og sådan skal det ikke være, for så glemmer man at fordybe sig og det er dumt. 
Jeg har det med at lave to ting på samme tid, jeg ser sjældent TV uden at have et hækletøj i hånden, og jeg hækler sjældent med en fuldstændig koncentreret ro og derfor piller jeg enorm meget op, når jeg hækler noget, der skal tælles til 😟

Jeg har førhen læst utallige bøger, det er jeg stort set holdt op med, for i stedet for at nappe et kapitel i en bog, så tager jeg lige et par suduko på mobilen - det skal simpelthen have en ende, jeg skal til at læse andet end kogebøger igen😊

Nu har jeg jo involveret hele verden i mine tanker, så nu må jeg også holde mig selv fast i dem - det betyder ikke, at jeg vil afholde mig fra at bruge div medier og min mobil, jeg vil bare være meget bevidst om, hvad jeg bruger den til og hvornår, jeg gør det 😇

Havreynspandekager og æblemos 
I skal da også lige have en opskrift med idag - den er på pandekager, som jeg tror er en sundere udgave  - ja ja under alle omstændigheder, så bør pandekager ikke være hverdagsspise, når man er på slankekur 😉

Nana og Emil er her jo ofte torsdag eftermiddag og skal have lidt eftermiddagsmad, inden Nana skal til disko-dans - det er jo en hverdag, så der skal ikke smovses for vildt, men nogen gange skal det være andet end knækbrød og frugt - og i torsdags blev det 

Havregrynspandekager med æblemos
Jeg var på nettet og google efter en opskrift, men de passede ikke lige til indholdet i mine skuffer/køleskabet og ej heller til min tid - så jeg miksede selv noget sammen 😊

Jeg tog til 12 mellemstørrelse pandekager

100 gr hvedemel
30 gr fuldkornsmel
75 gr havregryn
2 tsk vanillesukker
2 spsk sukker
1 tsk bagepulver
2 æg
1 dl tykmælk
ca 3 dl letmælk

Panderne blev penslet med becel og der kom en stor grydeskefuld dej på hver pande.

De blev rigtig gode - næste gang prøver jeg med lidt mindre hvedemel og mere fuldkornsmel og havregryn 😊

Æblemosen
Jeg skrællede en grydefuld æbler, satte dem over med 0,5 dl vand, da det begyndte at blive lidt moset, kom jeg en spsk vanillesukker deri (for lige for tiden er vanillestænger skisme da for dyre til hverdagsbrug). Da det var sådan en grov mos, som jeg nu kan li' den, smagte jeg til med rørsukker, jeg synes, det er ret begrænset hvor meget sukker æbler behøver - jeg har ingen mængde på - det afhænger jo af hvilken sort det er og hvor sød tand man har 😏
Børnene var ikke vilde med æblemos dertil, men vi voksne kunne godt li' det 😋

Jeg spiste to pandekager med en spsk mos på hver og det giver ca 300 kcal. - jeg havde ikke spist ret meget den dag, derfor gik det an med 2 - ellers havde det været 1 som et mellemmåltid. 

Det er en frokosttallerken
så det kan måske give et mere 
præcis billede af størrelsen 😊