Søg i denne blog

torsdag den 30. august 2018

Beklager fraværet og opdate på slankekuren

Ja jeg beklager meget overfor jer, der har været inde og kigge her på bloggen - men jeg havde bare så mange problemer med min computer, så jeg var ved at gå helt op i limningen hver gang, jeg skulle lave et indlæg 😣

Nu er problemet løst og jeg er her igen 😀

Jeg ved at det sidste afsnit af vores ferie mangler, men det er så længe siden nu, at jeg tror, jeg springer over det eller måske en skønne dag vil jeg gøre det færdig og slå op herinde - det må tiden vise 😏

Ganske kort, så har jeg nydt sommeren, vi har haft børnebørnene til overnatning/miniferie - de bliver så store alle tre, når vi kigger på dem kan vi se tiden går stærk.

Emil har langt om længe fået lært dette stunt 😀

Nana vil gerne bruge hæklenål og garn,
men på hendes måde 😁
Og Laura - ja hun kan spille kort og lære os gamle nye spil 😊
Vi har hygget os, været til fødselsdage og bla været på heldagstur til Vesterhavet sammen med svigerinden og svogeren
Cold Hawaii I gråvejr og med for få bølger

Rejemad på det gamle røgeri i Hanstholm 
Jeg har hæklet 
Romper fra Loops of Liberty
En hel masse karklude 

Slankekuren
Ja hvordan går det så med den - på den ene side godt og på den anden skidt 😕

Mit vægttab har betydet, at mit blodtryk er faldet så meget, at jeg skal have mindre medicin og det er jo bare rigtig godt - men men men, det er jo så bl.a. vandrivende medicin, som der reduceres på, og det synes min krop bestemt ikke om, så vægten den er steget med 1,5 kg i de sidste godt og vel 2 uger, hvor den burde være faldet med ca 1 kg - så mit bud er at jeg har en væskeforøgelse i kroppen på 2,5 kg og det er altså bare rigtig meget ØV og demotiverende.
Jeg tror, det er toppet, for de sidste dage har det været op og ned, men ikke yderligere øgning af vægten, men stilstand 😐

Jeg kan godt mærke, at jo længere tid der går uden at det giver resultat, jo mindre fikseret på min kost bliver jeg - men jeg har ikke opgivet og jeg hænger stadig på  - jeg er ikke faldet i de helt store huller 😇

Jeg har brugt instagram lidt, mens jeg har været uden computer, så der kan findes nogle få billeder af noget af den mad, jeg har spist.
Men nu er jeg altså her igen og vil jævn tit underholde om min kur og mit hækleri og hvad der nu ellers falder for.

Vi kan starte med et billede af min morgenmad i søndags

En af de ting, jeg spiser betydelig mindre af end tidligere er ost - jeg gider nemlig ikke spise fedtfattige oste, så hellere undvære  - men i weekenden tillod jeg mig at købe en brieost og så havde jeg bare en helt ubændig trang til hybenmarmelade, som bare har været en ynglingsspise for mig i mange år -  men goddaw min gamle hat - min søde tand, den er godt nok skrumpet ind 😏
Nå - hvad gør man så, når man er kørt træt i agurkeskiver og peberfrugt og synes, der er trang til lidt andet - ja så bruger man noget af det andet, der er overflod af lige nu og som ikke smager helt så sødt, men alligevel lidt 😋
Vi har tomater og peberfrugt i drivhuset, så jeg lavede en chutney, eller hvad man nu kalder sådan noget  - helt uden opskrift og på lykke og fromme 😊

TOMATCHUTNEY/MARMELADE
Jeg vejede ikke noget af, så det vil aldrig kunne gentages helt nøjagtigt - meeeen  ca sådan her var det:

Jeg skar en masse tomater og 2 peberfrugter i små stykker, ligeledes 1 løg og 1 æble af pæn størrelse, hakkede 3 små fed hvidløg og et stykke ingefær og så kom der lidt røde peberkorn, en sjat brun farin og æbleeddikke deri - og så kogte det uden låg indtil væden var næsten svundet ind - stavblenderen deri og vupti, så havde jeg en dejlig tomatchutney/marmelade - nå jo den fik lige en fingerspids salt i tilsmagningen 😊
Ja jeg har smagt på den, da jeg tog billedet 😏
Og det smagte godt 😋
Det må være nok for nu
nyd dagen i dag
selv om den er lidt grå
så kan den godt bli' go'
det bestemmer du 😏