Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag

tirsdag den 9. august 2016

Når det brænder på....

.... ja, så får man altså ikke abrikosmarmelade,
af den hjemmelavede slags,
for sådan her kan det gå, når man glemmer, 
hvad man har gang i
Det var den abrikosmarmelade :(
Det handler om at sætte uret til at ringe,
siger datteren, 
som lige hev sit grydebrød ud af ovnen

Det kan vi så nyde til kaffen,
der drikkes indendøre,
 for vinden den suser og gør halløj - 
og det lige nu, hvor mine gladiolus 
er ved at springe ud 
Så må de jo pynte inde :)
Indlægget skrev jeg igår, 
men havde ikke fået trykket på "udgiv"
det siger vist lidt om, 
hvordan min dag gik :)

mandag den 31. marts 2014

En uge med lidt af hvert

Jeg skal vist til at passe på, at tiden ikke løber fra mig, 
mens jeg laver ingenting - 
Selvfølgelig laver jeg noget, jeg sidder jo ikke
 og kigger ud i luften hele tiden ;)

Jeg har fået en ny mobiltelefon - er gået fra en windowsphone til en Iphone og hold nu op, det er ikke let for mig, som ikke har teknisk snilde - godt, jeg har datteren i huset, så hun kan træde til, når jeg er lige ved at gå helt agurk over, at det ikke virker :)

I ugens løb har vi haft Nana hjemme en dag - hun havde skavet hul på en hæl, så eftertrykkelig, at der gik betændelse i såret og hun måtte til lægen - så hun har haft forbinding på og måtte ikke have fodtøj med hælkappe på - så der var kun cloggs, og de er ikke gode i regnvejr.
Vi hentede også Laura fra SFO den dag, så de fik tid at lege.

Så har jeg været i bio sammen med min mor, søster og datter - vi så Monika Z., en ganske udmærket film. Vi mødtes i Aalborg og spiste frokost på cafe Herman i Salling, jeg fik en god kyllingesandwich og til kaffen delte vi to kager - hold nu op, de har bare lækre kager.
Jeg har jo mit projekt vægttab - så der skal tænkes i kalorier - hvis ikke jeg skulle det, så havde jeg ikke nøjes med to bider kage og jeg var nu nok også røget i en burgermenu med kartoffelbåde til - men jeg beherskede mig.

Det kneb  mere med at beherske kalorieindtaget, da vi var på besøg hos svigerinden - det var den første store fristelse, jeg var udsat for, og den slap jeg ikke godt igennem - men med det langvarrig projekt jeg er igang med, så skal der være plads til den slags også, men jeg skal huske at have hovedet med mig, når jeg skal i byen og spise.
Nå det kostede lidt på vægten, men heldigvis ikke det hele og jeg spiste lækker mad - tænk hvis jeg bagefter havde tænkt, at maden ikke var det værd - så havde det da været endnu værre.

Igår var vi til gymnastikopvisning med Nana - det var hendes første opvisning (sidste år blev hun syg) - hun var lidt genert, men deltog i det meste, hun vil dog ikke slå kolbøtter derinde
Et billede mens hun var igang, fik jeg ikke, for min nye tlf. var gået på videooptagelse og jeg kunne ikke få den over på foto - ja ja jeg sad op prikkede på foto og så viste det sig, at den skulle skubbes derover - nå men jeg fik da et billede af hende bagefter

Hun ser lidt alvorlig ud, men hun var glad :) 

Igår kom foråret virkelig til os, 
så morfar måtte have gyngerne ud 























Det var noget, der passede børnene - de vil rigtig gerne ud og lege begge to, så der skal også sættes sandkasse op så de ikke skal lave pludder af jorden fra haven og slå kager ud på mormors hvide havebænk :) 






I dag er der ikke så meget forår over det her - tågen er først så småt ved at lette og temperaturen er nu nået op på 6 gr. og kl er 12.40, og nu skal jeg bage kage til nørkleklubben.



søndag den 19. januar 2014

Så kom vinteren, masser af sne har vi fået og vi gik glip af en tøse-fødselsdag

Allerede fredag morgen var der kommet noget sjap og trafikken kørte helt elendigt om morgenen - datteren plejer at bruge max 50 min. på at nå til sit job, men i fredags tog det 2 timer og 1 kvarter - men det er jo ikke noget nyt, at trafikken "går i sort", når den første sne kommer.

Lørdag morgen var der kommet meget mere sne - øv for pokker, datteren og mig skulle sammen med resten af familiens kvinder til tøse-fødselsdag hos en niece.
Men gemalen kunne da få ryddet vejen og børnebørnene blev kørt til svigerinden og svogeren for at blive passet - og vejen derop var da rimelig farbar, så vi kunne da sagtens komme afsted - troede vi.
Kort efter blev der ringet, en svogeren var ude at køre på den strækning, hvor vi skulle og det så bestemt ikke godt ud - han synes ikke, vi skulle sætte liv og lemmer på spil, for at komme derud, men vi bestemte jo selv.
Gemalen var på det tidspunkt kørt efter svigerdatteren, så vi ringede til ham og han var enig med svogeren, så vi valgte at blive hjemme.

Hold nu op en tam følelse - der står man i det pæne tøj og er klar til en masse hyggelig snak og lækkert mad og ja, hvad skal man skal man så ta' sig til !
Børnene var jo kommet afsted - så det blev oprydning og rengøring og et stykke opvarmet pizza :(

Nå men Nana havde fået lovning på en Mac Donald tur til aften, så det endte med, at vi mødtes der, fik noget at spise og fik børnene med hjem - de havde helt sikkert haft en fantastisk dag med slæde og snemand - de var trætte og blev puttet, og vi fik set håndboldkampen og det var så den lørdag.

I dag har vi holdt os herhjemme - gemalen har ryddet vejen, datteren har været ude og lege med børnene - jeg har nusset rundt - syet navn på en ny frugtpose til Nana


Jeg har broderet navnet og nu skal stykket lige applikeres på.

Imens sov Emil, og Nana og hendes mor bagte hindbærsnitter
Nana synes, der skulle grøn glasur på
og det overlevede vi også :)
De er bagt efter Mette Blomsterberg's børnevenlige udgave.

Nu er der spist til aften - svinemørbrad fyldt med abrikos og ingefær og en med pesto og solmodne tomater, dertil kartoffelmos og grønne bønner. 
Børnene er puttet, datteren laver madpakker, gemalen ser nyheder  - jeg skriver og nyder lyset i haven  - lige udenfor vinduet.

Det var så en hyggelig søndag på "Bakken"

onsdag den 31. juli 2013

Så fik vi vand til haven

Igår eftermiddag, blev der lige åbnet for sluserne
 over vores matrikel - 
24 mm i løbet af et par timer
Jorden var slet ikke klar til at tage alt det vand, og det var vores tagrender heller ikke, så det stod ud over kanten i lårtykke stænger :)

I dag står rhododendronerne med bladende strittende ud til alle sider og rødbederne lægger ikke hen af jorden længere - det hele havde rigtig godt af vandet og jeg tror ikke, der var noget, der tog skade af den kraft vandet kom med.
Og jeg behøver ikke vande :)

Nana fik lige lyst til at strikke igår
- så der er lige lidt udredningsarbejde, der skal gøres, før pindende kan komme igang igen :)

Der var såmænd også bare en karklud på pindende - det er ikke blevet til så meget her hen over sommeren.
Jeg kan mærke, at tankerne begynder at gå på garnindkøb - der er flere ting jeg gerne vil have gang i, så det er lige med at beslutte sig.