Nå men der ligger efterhånden en pæn lille stak karklude, de har dog ikke fået enderne hæftet - mærkeligt at de ikke hæfter sig selv -hmmm :)
Datteren kunne så godt lige tænke sig, om hun kunne få et par stykker til en gave og det kunne hun da, så der var lige nogle mørke- og lysegrå, der fik hæftet enderne og kom i vaskemaskinen på 60 gr. med et par Dr. Beckmann klude, så de ikke smittede af på hinanden.
Og så måtte jeg lige igang med en banderole - jeg har set, at rigtig mange i hæklegrupperne på FB laver nogle fine nogen, og nogen er så søde, at de gerne deler, så det var ikke det store problem at få lavet sådan en - så nu er der pakket ind, så datteren kan tage en fin gave med sig :)


Farverne ser lidt kedelige ud på billedet, men er egentlig ret fine i virkligheden.
Opskriften på karkluden
Bomuldsgarn 8/4, knap 50 gr., hæklenål nr. 3,5
Mønstret er vævehækling - fundet i bogen 200 hæklemønstre.
- slå 66 lm op
- 1 fm i 2. lm fra nålen - spring over 1 lm, *hækl 1 fm i næste lm, hækl 1 lm, spring over en lm* sådan fortsættes rækken.
- næste række springes over 1. fm,*hækl 1 fm om lm fra sidste rk, hækl 1 lm, spring over 1 lm*
Man kan hækle i lige nøjagtig den størrelse, man vil ha' - man skal bare slå et lige antal lm op.