Børn og børnebørn plejer at få en før-julegave/kalendergave - de plejer også at blive glade for den, men børnene får jo pakker af julemanden og har div. julekalendere, så i år besluttede jeg, at deres gave skulle være en biograftur - med mig - så får jeg jo også selv noget ud af det :)
Igår havde jeg så Laura med og vi havde bare allertiders skønne dag.
Vi kørte til Aalborg lige over middag.
Vi skulle se den butik, som er pakket ind som en gave
![]() |
Ja, det er Salling, der er pakket ind i lys, Det er rigtig flot og især når mørket falder på |
Vi gik videre til Julemarkedet, der er på Gammeltorv ved Budolfi kirke.
Det er et fint lille marked med lidt forskellige boder og et pariserhjul
![]() |
Laura vil gerne op i pariserhjulet, det skulle hun bare ikke alene, så jeg måtte med :) Der var en rigtig fin udsigt over byen og fjorden. |
![]() |
Intet mindre end softice måtte der på :) og varm kakao dertil :) |
En karrusel bliver man ikke sådan lige for stor til,
![]() |
så en tur på en hesteryg fik Laura også |
Så kiggede vi ind i det gamle Rådhus, hvor der var åben - der kunne købes æbleskiver og gløgg og så vidt vides, er der en udstilling af Etly Klarborg nisser ovenpå, men så langt nåede vi ikke, for der var også et nisseværksted, hvor børn og barnlige sjæle kunne lave juleklip, og det havde Laura lige trang til.
Nu var der jo blevet aften og vi måtte også have lidt at spise inden vi skulle hjem - så der var bestilt bord til os på Cafe Visa, som har til huse i samme bygning som biografen, og hvor Laura tidligere har været og gerne vil igen.
![]() |
De laver god mad, og der er mere end rigeligt på tallerkenen og det endda til en rimelig pris. |
![]() |
Det var fjollede Laura og farmor's dejlige dag |