Søg i denne blog

fredag den 26. juni 2015

For en uge siden .....

Ja, der gik jeg rundt med nerverne uden på tøjet - jeg har ikke skrevet særlig meget om det til trods for, at det har fyldt rigtig meget - og måske lige netop derfor - gemalen er blevet hjerteklap-opereret.

Nu er den overstået, han har det rigtig godt efter omstændighederne og vi kan se fremad.

Han har været skåret op i brystkassen og har fået repareret en hjerteklap, lavet en maze-operation i hjertet og fjernet en flap, der ingen virkning har på noget, men hvorunder der kan samle sig noget, som vil kunne løsne sig og give en blodprop, hvis han igen går hen og får hjerteflimmer, hvad han forhåbentlig ikke gør.

Det er bare gået ualmindelig gelinde, der har ingen komplikationer været overhovedet og han kom hjem igen på 5. dag efter operationen.

Tilbage i februar skrev jeg om en træls oplevelse, vi havde på sygehuset - så nu skal det også fortælles, at vi har haft en rigtig god oplevelse af det her forløb.

Helt fra start af forløbet tilbage i april, hvor en læge på Hobro sygehus henviste til Aalborg sygehus, synes vi, at det hele har kørt derud af - om man har overholdt tidsfristerne, det ved jeg faktisk ikke, men for os er det også lige meget, for vi synes, det har gået slag i slag  - det er rigtig dejligt, at der ikke har været længere ventetid nogen steder, men jeg tænker også, at vi har skulle bruge den tid på at forberede os på så stor en operation og den tid, der kommer efter - han må ikke løfte noget og heller ikke køre bil i 8 uger.

På indlæggelses dagen var der en "tjek af liste" på det, han skulle igennem den dag, der var mange samtaler med forskellige, som var involveret i indlæggelse og operation - der blev fortalt, forklaret og vist billeder osv., så vi var helt klar over, hvad der skulle ske hvor og hvornår.

Jeg må sige, at der også var plads til den pårørende, på intet tidspunkt følte jeg, at jeg var i vejen, og det var muligt som pårørende at overnatte på patienthotellet sammen med patienten natten før operationen, og det gjorde jeg, så jeg var der lige til han blev kørt ned til operationen.
Så kørte jeg hjem og ventede på, at kirurgen skulle ringe, når det var overstået - det blev så en sekretær, der ringede, fordi kirurgen var blevet kaldt til noget akut, og det var helt ok.
Jeg var på intensiv, da han vågnede og blev så klar, at de kunne tage respiratoren ud.

Gemalen har været så tilfreds med sit ophold på afdelingen derude - han blev passet godt på, vi har selvfølgelig været bange for, at noget kunne gå galt, men hele vejen igennem, har personalet været gode til at holde os orienteret, og vi har begge været trygge ved situationen hele vejen igennem.

Jeg synes godt nok, det var hurtigt, de var klar til at sende ham hjem igen, men de tjekkede ham på alle leder og kanter inden - jeg var selv med inde, da han fik hjertet scannet og hørte, hvor tilfreds lægen var med det kirurgerne havde lavet.
Vi har fået rigtig god orientering om, hvad der kan komme og hvad vi skal passe på og gøre for at han kommer oven på igen og der er et tlf. nr til afdelingen de næste 2 uger, hvis der skulle være noget, vi er i tvivl om.

Han bliver hurtig træt og forpustet, men vi er jo godt orienteret og ved, at det er helt naturligt, og ellers har han det rigtig fint - han har ikke ondt og er her en uge efter operationen kun smertestillet med panodil.

Vi kan kun sige, at sundhedsvæsenet fungerede og vi er imponerede over, hvad lægerne kan.




tirsdag den 23. juni 2015

Mon den er blevet væk for sin mor

Kender I det - ud af øjenkrogen opfanger man lige en bevægelse - hov hvad var det !

Det gjorde jeg i dag, da jeg snakkede i telefon med min mor - og det var den her lille harekilling, der løb rundt i haven :)

Jeg fik ikke fanget den med kameraret første gang, men det fik jeg lidt senere, da den stadig løb rundt herude foran terrassedøren

og så fik den øje på mig

og dens nysgerrighed var stor nok
 Den kom helt hen foran vinduet,
hvor den satte sig
 og kiggede på mig :)

Nu må Frida vist henvises til maskinhuset, 
indtil jeg er sikker på, 
at harekillingen er fundet tilbage til sin mor

lørdag den 13. juni 2015

Lidt have-snak og Emil's 3 år's fødselsdag

Igår blev Emil 3 år, så der var fødselsdag her - en hyggelig dag havde vi :)

I dagens anledning havde min søde mor knoklet løs i vores have - så den så fin ud
 Der har været brug for lidt hjælp i år,
for at få køkkenhaven op at stå, 
børnene har hjulpet med fræsning,
sønnike med at sætte kål osv.,
gemalen har selv fået sået,
og nu har min mor taget en tørn med ukrudtet

 Vores rhododendroner har stået fint i år,
for vi har fået fældet et træ, 
så de nu får  mere lys.
Det her er den der stadig står i fuldt flor.

Mit staudebed er ikke så spændende lige nu,
det er stort set kun mine alium, der blomstrer,
men nu er det fri for ukrudt (tak Mor)
og snart springer pæonerne ud. 

Inde mellem alium og hostaerne, der gror en magnolia - jeg har sloges med den nogle år, den vil ikke rigtig noget, da toppen så gik ud, klippede jeg den af og kunne se, at stammen var død langt ned, så den blev også klippet væk, men den havde skudt en masse ud til siderne og nu er den næsten busk facon og den har haft en del blomster i år, så jeg tror, den overlever og nu skal hostaerne tyndes gevaldig ud  og alium'erne skal flyttes, så den kan komme til sin ret. 

Min ryg synes bestemt ikke om havearbejde i år, og gemalens helbred har heller ikke været til det store, men mon ikke, vi får den til at overleve og så håber vi, at vi kan få gjort noget af det, vi gerne vil til næste år.

Emil's dag
Emil fik en traktor - en John Deer af sin mor og os, så dagen den begyndte godt :)
Den er samlet nu og i fuld brug 

Til aften kom der gæster og der faldt flere gaver af og der blev trakteret med bl.a. pålægskagemand og pølsehorn, som jeg ingen billed fik af, men det fik jeg af hindbærsnitte-kagemanden, som denne gang kom fra en anden bager af, og det var den bestemt ikke blevet ringere af - tværtimod :)

og Emil's mor havde bagt pavlova 
og pyntet med bær - 
det var bare guf 

Emil sluttede dagen af med lidt natmad kl. 22.45, da gæsterne var gået hjem og han havde tid til at spise ( en lang middagslur gør underværker på sådan en dag)   :)

torsdag den 11. juni 2015

Hygge med Emil og gemalen og lidt god mad

I dag er Emil hjemme ved mormor (mig).
Emil er begyndt i børnehave til d. 1. juni og er blevet næsten blefri på nogenlunde samme tidspunkt.
Desværre har han fået dårlig mave igår, er egentlig ikke syg, men børnehaven skal på tur i dag, og så er det ikke nemt for sådan en lille gut, hvis der er "hurtig mave" - så nu hygger vi os :)

Emil bliver 3 år i morgen,
så han er ved at lære,
selv at tage tøj på
og det med strømper,
ja det kan være ret svært
- men hive papir ud af mormors skab
det har han lært :)
Han har også fundet Nana's saks
så han klipper hak i papiret :)

Hyggedag med gemalen
Igår var det gemalen, der blev hygget med - mon ikke der er andre end mig, der kender mænd, der ikke gider købe tøj ;)
Nå men gemalen skulle have tjekket sine tænder hos tandkirugerne på sygehuset, så vi måtte jo til storbyen - og der var så lige lejlighed til at hive ham med ind og blive ekviperet en smule - en ny vand/vindtæt jakke, var en nødvendighed, for den gamle, ja den er blevet væk - pist forsvunden - hvor han han glemt den, det aner vi ikke :(  
En ny skjorte og trøje, det var heller ikke af storhed :) 
Midt mellem det ene og andet, var der også tid til en bid mad, så vi var på cafe - jeg spiste salat og gemalen fik "mormor's mørbradgryde". 

Nu har gemalen fået tjekket kranspulsåre og tænder og begge dele var fine, så nu venter vi vist bare på en dato for operation af hjerteklappen.

Mad 
Det med den sunde mad, ja det kører faktisk ret så godt for tiden og vægten den går nedad.
Forleden huskede jeg lige at tage et billed af datteren's og min aftensmad
En rest torsk, suppleret med lidt rejer,
salat med bønner, nye kartofler, agurk og tomat,
lidt dressing af cheacy fraiche med 
sød sennep og et skvæt mango shutney
Det tæller ikke mange kalorier og har en pæn fordeling af næringsstoffer. 

Nu titter solen frem - så nu skal Emil og mormor ud :)


søndag den 7. juni 2015

Søndagshygge = bage boller, sy, hækle og sove til middag

Det blæser og er ret overskyet her, så vi hygger indendørs :)

Jeg har fundet løsningen på ærmerne, der skulle syes.

og  der er kommet gang i de hæklede striber

Nana hjælper sin mor med at bage boller

Og gemalen og Emil de tager sig en middagslur :)

Go' søndag 

lørdag den 6. juni 2015

Garn, farver og en ret med kyllingbryst og kål

En stille og rolig lørdag er der her - jeg er alene hjemme i nogle timer - så tiden er brugt ved symaskinen, der lægges ærmer op på et par jakker, den ene driller lidt - og så er det lige der kommer en overspringshandling ind i billedet :)

Lidt kreativt - garn og farver
Jeg har længe haft et tillæg fra et Hendes Verden til at ligge, hvor der er en opskrift på en hæklet taske - den er utrolig nem og jeg mangler en i den størrelse og så kan jeg lige få brugt noget reste-garn, så der kan "slås flere fluer med et smæk" - og nu er der vist lige tid til det.
Der er bare lige det ved det, at der skal sættes en del farver sammen, og der er jeg godt nok noget vakkelvorn - jeg er mest til det her tone i tone, men på billedet i opskriften er der brugt lidt bredere farveskala og det kan jeg faktisk også godt li' - så hvad skal det så lige være!!!

Lige nu er jeg endt i noget i 
gule/grønne toner og med hanker i brun
men lad os nu se, hvad det ender med,
den orange ryger måske ud igen :)

Dejlig mad
I skal da også lige have et link til det, vi fik at spise til aften igår Pocheret kyllingbryst med dildkål
Selv om man måske ikke er til kogt kylling, så synes jeg, at det er en opskrift, der er værd at prøve, nu hvor der kommer dejlige nye spidskål, og specielt hvis man ikke skal have for mange kalorier og for meget fedt og gerne vil have mange proteiner. 
Jeg havde desværre ingen frisk dild, men jeg havde noget tørret, så det kom i saucen - og jeg tilsatte sådan en 7% madlavningsfløde, for ellers synes jeg, citronsmagen blev lige stærk nok, og energifordelingen kan sagtens bære det, for der bruges ingen fedtstof. 
Jeg dampede også lidt gulerødder sammen med kartoflerne.
Som det så ofte sker for mig, så fik jeg ikke noget billed :(

Der blæser godt nok her ude på bakken, men solen skinner og det er da noget kun bedre end skyer og regn :) 

God weekend








tirsdag den 2. juni 2015

Emil's frugtpose

Så er Emil startet i børnehave 
og han fik sin frugtpose med :)
Ingen er vel i tvivl om, 
at Emil er vild med traktorer :)

Jeg har hæklet en traktor efter fri fantasi, 
fundet et par rester stof og en lynlås,
frem med symaskinen,
 fat i en synål og lidt broderigarn
 og så blev den frugtpose til.

Jeg har prøvet at sy en lynlås i, i stedet for at sætte snor i, 
for når sådan en pose har været vasket en del gange,
bliver der ligesom lidt modstand, når man vil trække posen sammen.
Nu må vi se, hvordan det bliver med lynlåsen,
hvis ikke det er en god løsning, er det rimelig nemt at pille den af,
og sy et stykke i toppen til løbegang, så der kan trækkes en snor i, 
eller som datteren sagde, så kan den bare være åben i toppen,
og så kan han få sådan en poseklemme til at lukke med, 
eller som en anden foreslog kan vi forsøge med noget velcro. 
Eller måske kan vi prøve med en tryklås
Ja, der er masser af muligheder :)