Søg i denne blog

torsdag den 15. januar 2015

Sommerferieplaner og sund kost - det kan da være med til at hive en ud af vinteren's hi'

Det er lige som lidt meget svært at komme igang igen her i 2015 - jeg skal vist tage fat i mine hårrødder og så se at få mig selv trukket op af vinterens hi - ja, ikke fordi der hidtil har været særlig meget vinter over os, men det grå vejr er bestemt ikke særlig energifyldt.

Selv om jeg ikke er vild med sne, nu mest fordi det giver en masse bøvl med at få vejen ryddet, så synes jeg faktisk, at det var helt rart igår, da jorden blev hvid - det lyste da lidt op og fik ligesom sat lidt gang i energien (tro nu endelig ikke, at det blev til vilde).

Måske var det slet ikke sneen, der kunne ta' æren for det - måske var det germalen's arbejdesplads, for han skal nemlig bestille sommerferie NU - og det satte lige gang i en masse rare tanker om sol og sommer, gule marker, grønne træer og blomster, bjerge og blå vand - det er som om, det lige kan få pustet lidt til min energi.

Måske var det noget helt andet - noget mad-snak - snak om grøntsager - ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft styr på min kost i de sidste par måneder og det kan tydelig ses på vægten og sådan skal det ikke være - men det er jo lige det her med at få taget styrringen igen, det kan være ret svært - men det skal gøres og så er det jo meget godt, at der pludselig sker noget, der kan tvinge mig igang med det.

Jeg var også til træningen igen igår, det varer lidt inden jeg er på samme niveau, som jeg var i oktober, men det går ret hurtigt den rigtige vej.

Så det var nu nok en kombination af flere ting, der lige pustede til energien.

I dag er jeg godt nok startet med at sove den halve formiddag væk, for jeg kan ikke finde ud af at komme i seng i ordentlig tid og i morges synes Emil, at han gerne vil op kl. 6  - det er som om, at jeg ikke rigtig kan komme igang, når nattesøvnen ryger ned under 5 timer - så må der lige kompenseres med en tidlig middagsøvn :)

Jeg er ikke just sådan i stor aktivitet, men det føles som om energien er på vej - så mon ikke også der bliver tid for lidt mere skriv her på bloggen igen.

Dagens frokost