Søg i denne blog

mandag den 21. maj 2018

Runde fødselsdage, nyt hår og tøj og vægten ja den lider ikke under det

Så er der pinse og sikke da et fantastisk vejr, vi har til det 🌞😊

Og sikke da en uge, jeg har haft - fyldt med fødselsdag og en masse andet 😍

Min mor blev 80 år -
hun holder sig rigtig godt, jeg håber, det må gå i arv 💓
Selve dagen blev fejret med naboer og nærer venner til frokost og så kom de børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn der kunne til restemad til aften.
Min søster og jeg hjalp til og var der stort set hele dagen.
En skøn dag med glade mennesker.

Min mor skulle have en pengegave fra os alle sammen - og det er altså lidt småkedeligt - men hvad gør man ved så ved det 😏

Nogle dage før fødselsdagen kom kreativiteten op i mig 😗
Min mor ønsker sig en ny seng og det er det, pengene er givet til - men hun skulle da have en lille seng - så jeg fik gemalen igang med træ og lim og jeg fandt stof og symaskine frem


Dagen efter min mor var blevet 80 år -
Så blev vores datter 40 år 💖
Datteren kom i dagens anledning til at tænke på, hvor forskelligt hende og hendes mormors liv må være - mormor blev jo som det står ovenover 80 år, og var altså lige fyldt 40 år dagen før hun blev mormor for første gang - datteren hun er i en alder af 40 år mor til Nana, der blev 8 år i sidste uge og Emil, der bliver 6 år i næste måned - ja, vi er jo ikke alle sammen lige hurtige i vendingen😗
Datteren skal først holde fest næste weekend, men hun tog da lidt før fri fra jobbet og vi var omkring med gaven til kaffe og kage 😊

Et tæppe i gave
Gaven har været på bestilling i mere end et år - garnet blev indkøbt sidste sommer, men jeg kom først igang efter jul og jeg hæklede til tider, så armen blev overbelastet - men færdig blev det, allerede d. 1. maj var det klar - jeg har ind imellem vist det halvfærdige resultat frem, men nu ligger det altså på sin plads i hendes sofa ca 150x180 cm - 35 nøgler garn hæklet på nål nr 3.


En tur af "Memory Lane"
giver sådan en rund fødselsdag altid grund til  - så jeg gik i fotoalbumet og fandt inspiration til fødselsdagskortet  -


Nå ja så var der bagsiden tilbage og de ord, der blev skrevet der - de var til hende fra hendes far og mig 💓

Med Laura til forårsfest
Gemalen blev hos datteren til aften, hvor mormor en faster og moster og onkelerne dukkede op med gaver og blev beværtet med pålægskagemand - alt mens jeg drog afsted med ældste barnebarnet, hendes Bedste og far og mor til forårsfest på hendes skole - det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som det bare er med at nyde, så længe hun vil have os med 😊
Laura sang sammen med hele hendes årgang,
de sang sangene fra Klokkeren fra Notredame,
som de har opført her i foråret.
80-års fødselsdagsfest - og familieforøgelse
Igår blev min mors fødselsdags så fejret med brunch på Davinci i Hadsund - en dejlig dag havde vi, selv om vi måtte undvære min yngste søster og hendes døtre, svogeren kom nemlig lige forbi og overbragte nyheden om, at de havde fået deres første barnebarn tidligt om morgenen - en dejlig lille dreng 💙 - min søster havde haft den store glæde at være med til fødslen 💖

Nyt tøj undervejs i slankekuren
Åh ja når man sådan skal ud, så skal man jo også gøre lidt ud af sig selv - jeg måtte ud og købe nyt tøj - øj øj min nærighed blev lige afprøvet - men nødvendigt var det altså 😉
Normalt sparer jeg ikke, når jeg køber tøj - jeg har betalt det, det kan koste at være rimelig klædt på, når man er en "stor" pige - men lige nu i slanke-processen, da kvier jeg mig godt nok ved det, for jeg håber og tror på, at vægten fortsætter ned ad, så tøjet forhåbentlig snart skal være yderligere et par numre mindre. Helt nemt var det ikke, for jeg skrumper ikke sådan helt jævnt fordelt, så når tøjet passede et sted, strammede det et andet, men nyt tøj i mindre størrelser fik jeg og glad for det er jeg.
Det er nu rart at komme i en størrelse, som passer en - så jeg ikke behøver gå og hive op i bukserne og holde halsudskæringen i bluserne på deres plads eller for den sags skyld gå og irriteres over for meget stof neden under armene -  og det bedste er, at nu kan andre rigtig se, at jeg skrumper ind 😘

Nyt hår
Normalt er jeg ikke meget for at vise billeder af mig selv, men jeg gør det nu alligevel - jeg har skiftet mit profilbillede på facebook, men jer, der ikke ser mig der, skal også se, at jeg har fået nyt hår 😊
Det kom lige over mig, at det halvlange hår skulle af, det var tykt og tung og jeg svedte, så det klaskede og det gad jeg bare ikke længere - og gemalen blev glad, for han kan bedst li' mig med kort hår 😇


Vægtens liv
Nå ja og hvordan er det så gået med vægten i en uge med så meget festmad - ja det er gået over al forventning, men det var også tiltrængt, for der før har der været et par ret så stillestående uger - jeg smager på det, jeg vil, men jeg tænker mig så meget om, at jeg til tider har spist for lidt og er blevet ret så sulten sent på aftenen. Vægten er faldet 1 kg i denne uge, så nu siger den minus 17,5 kg 😇

Havde jeg vidst,
det føltes så godt,
så havde jeg gjort det
for længe siden 💖

1 kommentar:

  1. Tillykke med din mor, din datter og ikke mindst vægttabet. Der er godt gået oga, det ses tydeligt på billedet, at du er skrumpet.
    Det er også en lille fin seng, I har fået lavet i fællesskab.

    SvarSlet