Søg i denne blog

tirsdag den 15. januar 2019

Det handler om mad og mere mad

Jamen altså tiden flyver jo af sted - vi er godt igang med 2019 😊

Det er vist mest fordi, jeg ikke synes, der har været så meget at skrive om, at jeg ikke har været på.

Julen og nytåret er ovre, og der er ved at være ryddet helt op - ja pynten er taget ned og huset ligner sig selv - vi lader dog noget udendørs lys være lidt endnu, det lyser så dejligt op herude på landet i denne her lidt kedelige januar måned.

Kosten er der styr på igen - de 2 kg, som jeg formåede at rage til mig henover julen og nytåret, de var hurtig væk igen - men BUM - så står jeg der igen - det er godt nok mærkeligt - når jeg rammer et bestemt tal, så vil min krop bare ikke slippe mere sul 😟

MEN DET KOMMER DEN TIL 😜😇💪

MOTION
Jeg har gang i motionen igen - 1 - 1,5 time 2-3 gange om ugen - helst 3 gange.
Det var lidt hårdt at komme i omdrejninger igen efter et par ugers juleferie, men jeg er oppe på fuld skrue igen- det er en dejlig fornemmelse, når der kan lægges en vægtklods mere på en maskine - det kniber en smule med farten, når jeg går på løbebåndet, men det er vist astmaen, jeg ikke altid kan finde ud af at medicinere rigtig, alt efter hvordan vejr og vind er 😳

MADEN
Jeg har fuld gang i rodfrugter og kål igen - jeg spiser det jeg vil, der er som sådan ingen forbud, men grøntsager er blevet et most for mig, når jeg beslutter mig for aftensmaden er det med udgangspunkt i de grøntsager, der er i huset og så vælger jeg kød efter det.
Jeg køber stort ind ca 1 gang om ugen - vi har nogle knald gode grøntsagsskuffer i køleskabet, alt grønt holder sig rigtig godt deri - der er selvfølgelig grøntsager, der aldrig kommer på køl, men dem opbevarer jeg så så godt, det lader sig gøre - der er selvfølgelig nogle ting, der ikke holder så længe som andet og det spiser vi så først på ugen.
Vi spiser betydelig færre kartofler og mindre pasta og ris end tidligere - og det er også medvirkende til at der kommer flere grøntsager på tallerkenen - det ender snart med, at gemalen kommer til at opfylde sundhedsrådene 😇😋

I får lige nogle eksempler her - hvis I følger med på Instagram, så har I sikkert set dem, men jer der læser med her, skal også have et indblik i, hvad der kommes på min tallerken med troen på, at jeg kan tabe mig.
 Rødkål og grønkål i god forening med en dejlig dressing
Jeg kom ikke chili i - og cherryeddiken blev skiftet ud med æbleeddike 
Vi fik det til en flæskesteg.

Salat bestående af perlespelt, 
rosenkål i skiver, 
fintsnittede gulerødder og porrer
svitset på panden og vendt i perlespelten
drysset med lidt tørret abrikos og valnøddekerner.
Det citronmarinerede kyllingebryst fylder ikke meget 😏

Selvkombineret kødsauce 
med champignon, løg, peberfrugt,
spinat, ingefær, hvidløg  -
større mængde grøntsager end kød,
en klat Philidelphia light til at samle det med,
og rodfrugtemos dertil

Resterne af kødsaucen blev dagen efter til 
pizza - 
bund lavet af fuldkornsmel, 
hjemmelavet tomatsauce,
og lidt revet ost 
så var den i hus 😍
En kvart pizza med masser af råkost,
den er udmærket fastfood 😉

Den alternative brændende kærlighed 💓
GRØN rodfrugtemos
opskriften er fundet på Hjerteforenings hjemmeside
Det er en ganske almindelig rodfrugtemos rørt med
kogt og blendet grønkål og en lille klat smør,
jeg havde ingen mælk i.
Løg og æbler blev stegt på panden i lidt baconfedt,
lige så det giver smagen og ikke brænder på.
Jeg spiste 20 gr. bacon dertil.
En anden gang vil jeg prøve med ovnbagte rødbeder til retten.

Hertil aften har vi fået RØD mad - en virkelig lækker kylling lavet i en stegeso- jeg har ikke en rigtig ler en, men et ildfastfad med låg kan også klare det 😊
Jeg har set opskriften HER - jeg kom citronbåde i kyllingen sammen med persillen og jeg brugte gulerod, knoldselleri, pastinak og rødbeder. 
Væden bliver fin rød, jeg kom lidt madlavningsfløde ved og jævnede med en tsk maizena  - og i dag fik vi kogte kartofler til 😏
Jeg ved udmærket, at det er bedre at spise kyllingebryster end låret, men det kan også blive for ensformigt, men det går også an, når der ikke spises for meget - og jeg elsker altså kyllingelår 😍

SE LIGE HER 
 Citron af egen avl - 
det er altså specielt at gå ud og hente den i træet 
OG SÅ I JANUAR 😀

Så er der vist snart håndbold tid 
Håber de fortsætter den gode stil 😀👏

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar