I dag har jeg haft en af de store oplevelser her i livet - det er nu 3. gang det sker, men lige forunderligt hver gang - jeg har set mit 3. barnebarn svømme rundt i sin mors mave :-)
Da jeg fik mine børn, blev man ikke scannet, så første gang jeg fik lov at opleve en scanning, var da Laura var på vej - jeg fik også lov, da Nana lå i sin mors mave og så igen i dag, hvor min datter og svigersøn var så søde at spørge, om jeg vil med :-)
Jeg fascineres lige meget hver gang - det er helt utroligt, hvad de kan finde ud af at se derinde i moderens mave - et fint velskabt drengefoster, der har de rette mål til det antal uger, som svangerskabet er - så nu skal der snart gang i drenge-farverne :-)
Jeg fik et nøgle garn mere til cirkelinekjolen, nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud, for det er ikke samme partinr..
Nu skal jeg altså se "Rita" på TV2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar