En ny tid står for

Snart kommer der en ny epoke i mit liv.
Jeg er ved at være klar til en raskmelding og skal tilbage til ledighed og dermed dagpengesystemmet, men jeg er klar til det.
Det har taget sin tid at komme dertil, men ingen tvivl om, at det har været godt for mig, at der ikke har stået en sagsbehandler og presset på for at få mig igang igen. Jeg har faktisk ikke talt med en sagbehandler siden august måned.

Jeg har oplevet hvordan livsglæden stille og rolig er vendt tilbage, oplevet at få hukommelsen tilbage - slidgigten, ja den er der vel for at blive, men smerten er ved at slippe sit tag og jeg har en mere normal gang på jorden, nu skal jeg lige træne en smule mere, så jeg kan gå op af trappen til min A-kasse, hvis de indkalder mig til et møde - når jeg kan det, så kan jeg også arbejde og det ved jeg, at jeg meget snart kan.

Vi har også lagt en plan for fremtiden, så godt man nu kan det, for hvem ved, hvad dagen den byder på, hvad vores politikkere finder på og hvad jeg selv gør - men med de forudsætninger vi har lige nu, så ved vi, hvad det er vi/jeg vil.

Det hele gør mig godt, jeg finder en indre ro og mere energi - så nu må der gerne blive forår - jeg vil se det spire og gro og nyde det i fulde drag, for det tror jeg på, at jeg kan i år.