Tanker en morgen i venteposition

Bladene visner og blæser af træer og buske,
de ligger på jorden og ser kedelige ud.
Træernes kroner står snart nøgne tilbage og minder om efterår.
På ruden er der stadig spor af nattens regn,
og på himlen hænger en sky tung og grå.
Det blæser og udenfor er der køligt - der er efterår.

Men..
Himlen er også blå og solen titter frem
marker er lysegrønne, vintersæd er sået,
jeg sidder her bag ruden i stuen's varme og tænker,
der snart igen er vår.

Tiden går og inden vi får set os om,
er efteråret forsvundet, julen overstået
og kong vinter har været forbi
og så er det forår på ny.


Sikke tanker, der kan komme til en, når man er tidligt oppe og får lov at se dagslyset bryde frem.

B-menneske, det er jeg, men igår og i dag har jeg været tidligt oppe og det lader sig jo også gøre, når nu jeg ved, at jeg skal.
Igår var jeg med gemalen til forundersøgelser på sygehuset og i dag har jeg afleveret ham der - han skal have stød, så hans hjerte forhåbentlig kan falde i hak igen.
Så nu skal jeg have tiden til at gå, til jeg kan hente ham igen - vi håber så inderligt, at det bliver, som flere af dem, der har prøvet det, siger - nemlig at det er som at blive født på ny.

At få tiden til at gå, det skal ikke være noget problem, der er nok, der skal gøres - jeg flytter stadig rundt, smider ud og skriver flere ting på listen "to do" - det er mere det at tage sig sammen, når man er i venteposition.

Jeg føler mig i det hele taget i "venteposition" - ja, det er sat i anførselstegn, for jeg ved ikke, om det er det rette ord - det lyder så stillestående, og det er vi jo slet ikke - men vi forbereder os og venter på, at forandringerne skal ske - for nu er vi der, hvor det gerne må ske, så vi kan komme videre og leve livet, som det nu vil forme sig.

Med lidt tålmodighed lykkes det og det nye soveværelse er nu indviet

Nu er de "store streger" ved at være tegnet, nu begynder vi så småt at gå ned i detaljerne.

Igår skulle der lige indkøbes en ny lås til en dør og et rullegardin til soveværelset - det kunne vi da hurtig få klaret - men kender I mon de der dage, hvor det bare ikke lige kører!!!

Vi startede ud i Jydsk - men hold nu op, deres mørklægningsgardiner var jo meget dyre end dem, jeg først på sommeren købte i Bilka - nå ja, vi skulle alligevel i Biltema, så besluttede at vi vil se, hvad gardinerne kostede i Bilka.

Altså videre til Biltema, hvor vi skulle kigge på den lås - men ak og ve, de havde ikke noget, der kunne bruges til vores dør.

Så besluttede gemalen at prøve Bauhaus, jeg kørte hen og læssede ham af og så skulle jeg lige omkring Stof & Stil efter noget bomuldsgarn - nå ja, i Stof & Stil var garnhylderne med bomuldsgarn nærmest ryddet, og de farver, jeg gik efter var der så ikke - og gemalen havde heller ikke så meget held i Bauhaus, men en ekspedient havde alligevel forsøgt at lave en nøgle til den lås, vi havde, men den duede ikke og han foreslog så, at vi forsøgte os hos Mister Minit.

Så videre til Storcentret, hvor vi ved Misster Minit fik nøgler, der kunne passe til låsen og i Bilka fik et mørklægningsgardin til 149 kr.. :)

Så vi kunne låse døren og rulle gardinet ned og sove i vores nye soveværelse sidste nat.

Hæklerier - hund m.m. - udsigt, børnebørn, grønkål og livsglæde i forenelighed

Tiden løber, der er meget, vi skal nå - dejligt at venner og familie stadig hænger på :)

Min stue ligner et pulterkammer - for konen her, hun skal til at smide ud, og det er hun ikke meget for, men ryddes ud skal der altså - i stuen er der nemlig ikke plads til alt det, der er hevet ud af andre rum i huset.
Datteren får stress, når hun kigger ind, det duer ikke, hun har jo nok at gøre med at pakke hos sig selv - gemalen har ud over hjerteflimmer fået ondt i ryggen og er træt af ikke at kunne selv - så igang må jeg  altså lige straks :)

Der er møbler, der skal flyttes og møbler der skal samles, der trænger til en ordentlig omgang rengøring - men lige midt i det hele, ja så tog jeg på barselsvisit :)

Det har jeg sørme også ventet på en hel måned nu, men alligevel skulle jeg da lige have syet en knap i en hagesmæk og en tryklås i en suttesnor, inden der kunne pakkes ind - men så blev der også pakket ind

Der var en gravhund

Der var en barnevogns-snor

Der var suttesnore - ja der var to, men kun billede af den ene - den anden var i brune nuancer

og der var en hagesmæk

Jo jo midt i alt hurlumhejet her, har jeg fået produceret et og andet - det har været god afstresnings manøvre i en hektisk tid.

Hunden, den har været sjov, for den slags har jeg ikke lavet før - jeg har taget udgangspunkt i opskriften fra Panduro hobby - deres gravhund har ører, hale og tørklæde af stof, jeg vil have det hele hæklet, så jeg måtte kreere selv.

Nå ja - igår var der lørdag og der var besøg af børnebørnene

Der var lidt koldt, men luft skulle de ha'  Laura forsøgte at lære Nana at glide sidelæns nedad :)

Og før lørdag, da var der jo fredag - 

vejret var smuk og det var vores udsigt også

og grønkålene i vores køkkenhave

Nydes skal, hvad nydes kan

snart øges vores husbestand 

vi forbereder og glæder os :)

Lidt andet end malerarbejde og indkøb

Dejligt solskinsvejr, der blev i dag - det kunne da få mig udendørs lidt.

Jeg ser selvfølgelig dagligt udover køkkenhaven, men det er så nemt at "glemme", hvad man ser, når der er nok andet at tænke på.
Der er stadig meget at tænke på og der forestår et større oprydnings-  og rengøringsarbejde herinde, inden der bliver d. 1. november, men i dag da jeg kom til at se godt på de her par højbede med

bredbladet persille

og

kruspersille

så blev jeg godt nok nødt til at gå ombord - det var for godt at lade gå til, hvis der kommer frost.

Det er helt utroligt, så meget og så flot det er, for min mor har plukket en gang, så vi har fået i fryseren, men vi skal nok få det afsat.

Jeg har også gang i et andet projekt -

Butternut squash

Billedet er taget gennem et vindue og der er også refleks på, men bedre end ingenting.

Sidste vinter købte jeg et par butternut squash, det var første gang, jeg stødte på dem, men jeg havde hørt, at det var rigtig gode.

Det synes jeg også, de var, så jeg tog kernerne fra og plantede dem - først i potter i "orangeriet" og siden ud i køkkenhaven. 

Jeg synes godt nok, det varede længe, inden der kom blomst i planterne og endnu længere tid, inden der viste sig frugter deri. 

De der squash, der kom - de havde en helt anden farve end dem jeg havde købt - de var gul/grønne - de købte var beige/lyse brune i skalen.  Der var ikke voldsom mange af dem, så jeg var heller ikke meget for at begynde og skære i en - men så er det jo godt, at man kan google - og der stod, at de var sene modne, men kan dyrkes her i landet, de skal bare eftermodne i 30 gr. i 14 dage.

Nu er jeg så heldig, at vi har et fyrrum, hvor der altså er meget varmt inde - så der har de ligget en uges tid nu og farven begynder at ligne den, de købte squash havde :)

Det bliver spændende at se, hvordan de ser ud inden i, når det bliver tiden at bruge dem.

Når nu jeg var kommet ud, ja så kunne jeg ikke lade være med lige at gøre et eller andet med nogle af mine 

pyntegræskar

som jeg bare havde til at ligge i en dynge

og fine blanke kastanier

som Nana og hendes mor samlede for nogle dage siden.

Godt med en stærk datter......

og et stort bagagerum :)

Ja, det er noget farligt noget at lade kone og datter låne "varevognen" 

og lade dem tage alene i Ikea - med dankortet i lommen :)

Nu begynder vi at kan se ende på maleriet og det nye soveværelse her i huset - det er blevet så dejligt lyst - her er lige et par eksempler

FØR

EFTER

MIDT I PROJEKTET VÆRELSE

FÆRDIG MALET VÆRELSE

Så nu er der tid for indretning - der er jo ikke længe til 1. november!

Det er ved at være længe siden, der har været hjemmeboende børn her i huset, så det er jo indrettet til to voksne mennesker, nu skal der være 3 voksne og 2 små børn, så der skal tænkes "plads".

Vi har kun en en lille gang og der er skohylden og knagerækken fyldt godt op - så det måtte tænkes - ja det må der måske stadig, for gemalen ryster lidt på hovedet, når vi fortæller, hvor stort et skoskab og hvor lang en hattehylde med bøjlestang vi har købt - men vent nu bare, vi tror på, at det bliver godt :)

Lidt børnemøbler et par kommoder og flere hylder har vi købt, kurve og kasser til at putte ting og sager i - ja det er bestemt sagen, når der skal være meget på lidt plads :)

Da vi begyndte omrokeringerne her i huset , blev der er grov sorteret, smidt ud og flyttet rundt, nu kommer så anden omgang - det hele skal have en plads -  der skal tænkes logisk og praktisk  og som datteren siger "nice or need to have".

Det skal nok blive godt :)

Familie og venner = social netværk

De gange, jeg har haft en længerevarende sygemelding og været i forbindelse med de offentlige instanser, har sagsbehandlerne spurgt ind til mit sociale netværk - jeg har været så priviligeret, at jeg har tænkt det lidt som en selvfølge.
Jeg har været klar over, at det har en betydning - men når alverdens ting kulminere, ja, så finder man ud af, hvor stor betydning, det har.

I løbet af livet, løber alle vist ind i situationer, hvor det er så vigtigt at have nogen, man kan dele glæder og sorger med -

• vi bliver mindet om vigtigheden af at huske og spørge "hvordan har du det" 
• og lytte efter svaret - 
• vi bliver mindet om, hvor vigtigt det er, at nogen er der, når nogen har brug for det - 
• det er vigtigt, at man ikke bare har et netværk, når det er sjovt, 
• det er aller mest vigtigt, når det noget kører af sporet og sorgen rammer. 
• Det er så vigtig at have nogen, der bakker op, når det brænder på, 
• men det er lige så vigtigt, at vi selv bakker op, når nogen har brug for det - 
• det er så vigtigt, at vi ikke går i små sko,
• og kun vil gøre en forskel der, hvor vi selv får hjælpen fra - for:

 du får fra dem, der har overskud 

 giver til dem, der har underskud

og på den måde lukker ringen sig

og det rigtige netværk er dannet.

Men en rigtig vigtig reminder er 

"intet netværk kan træde i kraft, hvis vi ikke selv giver det lov".

Når gemalen er "gør-det-selv" mand og vi er vant til, at han kan klare det hele selv, så "brænder lokummet" når han midt i en renovering ikke kan.

Når vi samtidig bliver ramt på flere fronter, så kan situationen blive svær at overskue - det kan være svært at bede om hjælpen - men når der så lige med et dukker 5 mand op og tager over, og mor og veninden kommer med kage til kaffen, så finder man ud af, hvad det betyder at have et socialt netværk.

Her sker noget, det mændene har lavet, viser sine tydelige resultater, men ind imellem tænker jeg godt nok - hold nu op, jeg når ikke en dyt - det er ikke videre synligt, det jeg når, men jeg gør noget og lige med et, ja så er jeg sikker på, at det hele går op i en højere enhed, og vi bliver færdig til at datteren og børnene kan rykke ind.

Ja, det ender såmænd nok med, at vi bliver færdige og kan få pyntet op til julens tid - for det varer jo faktisk ikke så længe, før end vi skal igang med at forberede den.

Når det hele kokser, 

ja så sætter jeg mig midt i rod, støv og skidt - 

finder hæklenålen frem og 

glor måske på en intetsigende serie på fjersynet, 

mens et eller andet bliver til noget mellem mine hænder,

ofte banker samvittigheden på og fortæller, 

der er meget jeg skal nå,

men den får ikke lov at bestemme, 

for det er min måde 

at holde armene oppe og benene nede

og stressen på behørig afstand.

Stilheden skyldes.....

Ja, der har været stille på min blog den sidste uges tid - gid det havde været fordi, vi havde travlt med at male osv. - det har vi også, men der gik koks i det hele.

Datteren havde lige valget mellem at komme til at arbejde om natten eller en fyreseddel - det var ikke forventet, så der måtte tænkes hurtigt - det gjorde vi i fællesskab - og hun takkede ja til natarbejde.
Det kan lade sig gøre, fordi vi snart kommer til at bo under samme tag - vi vil selvfølgelig også kunne komme et andet sted og passe børnene om natten, men det er nu engang nemmere, når vi alle bor i samme hus og kan sove i vores egen seng.
Vi tror faktisk, at det kan komme til at fungere godt, selv om hverdagene vil blive præget af

"når den ene kommer hjem, så er den anden lige gået"

Vi havde løst den situation og kunne indrette os efter det - men så blev gemalen syg.

Han havde skrantet i en uges tid eller to og troede, han havde lungebetændelse, men desværre var det værre - han måtte på sygehuset med hjerterytmeforstyrrelser.
Det har han tilsyneladende haft alt for længe, så der var vand på lungerne, pulsen galoperer, blodtrykket er for højt og forkammeret forstørret - hjertet flimrer.

Det er beroligende at få besked om, at det ikke er livstruende, jeg trækker vejret lettet - men kun til den næste informationer dukker op, så blomstrer bekymringen igen, så følelsesregistret  er på overarbejde.

Når den slags sygdom opstår, ja så står det hele stille et øjeblik, jeg bliver dybt bekymret - det tror jeg, de fleste pårørende gør, når det handler om hjertet - gemalen er typen, der tager det stille og roligt og ikke lige lader sig slå ud af kurs - sådan vil jeg muligvis også kunne klare det, hvis det var mig selv, det handlede om, men ikke når det er mine kæreste, der rammes.

Der er sat ind med medicinsk behandling, og når den har gjort sin virkning, skal han have stød, og så håber vi, at hjertet hopper tilbage i rette spor - men indtil da, må han ikke lave hårdt fysisk belastende arbejde.
Gemalen er en slider og har altid taget fat - så det bliver om ved det for ham og for mig, der er vant til, at han da lige kan ordne det ene og det andet - jeg er en ret forkælet kone.

Lige nu venter vi på, at medicinen gør sin virkning og så må vi ty til familie og venners hjælp  og dem har vi heldigvis ved hånden - så det går nok det hele.

De sidste måneder har for os været præget af

"Ingen ved, hvad dagen bringer, før den er ovre"

Vi har fundet løsninger og er kommet videre - vi har levet efter mottoet

"Alt løser sig"

" Når en dør lukkes - åbnes en ny"

Det gør vi også lige nu, men nu synes vi godt nok, at vi kan trænge til en periode, der præges af ro og kedsommelig hverdags rutiner.

Forandringens tid er kun lige påbegyndt, men nu er årsagen officiel

Der males på lofts etagen og der roder, for vi skal finde ny plads til det, der ikke kan smides ud.
Det går nu rimelig pænt og jeg tænker, at det er godt, vi nu bare skal have det her gjort, for ellers kunne vi jo blive ved med at trække det i det uendelige.

Jeg tror faktisk, det hele kan ende med at blive rigtig godt.
Det kan da godt være, jeg vil komme til at rode noget i stuen, men sådan er det så bare og det er jo ret dejligt at have det hele lige ved hånden og for mig gør det heller ikke noget, at man kan se, vi lever her :)

Udover at jeg skal have alt mit grej i stuen, så skal vi også have indrettet et legehjørne - for grunden til alt det her er, at vores datter og 2 børnebørn skal flytte ind her - ja, man kan vel sige, der skal være familie-sammenføring :)

Vores datter er blevet skilt, hun har to små børn, langt til sit job og en stram økonomi, så vi har i fællesskab fundet ud af, at det vil være en god løsning at bo under samme tag i en længere periode.

Det betyder jo, at det her også skal være den lille families hjem - de skal have mulighed for at sætte deres præg, der skal være plads til børnene både ude og inde og oppe og nede og der skal også være plads til at vores datter kan få noget privat liv - så de får lofts-etagen til deres rådighed.

Der er mange ting, der skal tages stilling til og drøftes, inden man hopper ud i sådan en beslutning.

Jeg synes, vi har fået snakket om mange ting og besluttet en masse, som vi altså er begyndt at gøre noget ved.

Vi har heldigvis et par måneder til at få det hele på plads, før hverdagen her i huset kommer til at omfatte 3 voksne og 2 børn.
Vi vil ikke bruge december måned på flytning, den skal bruges til at hygge i.

Jeg har desværre ikke noget billede af det værelse, som er malet - min søster har nemlig lånt mit kamera, hendes oplader var gået i stykker og hun skulle altså bruge det, for hun har fået sit første barnebarn  - en rigtig stor dreng 4565 gr. og 58 cm. - det er ham, der skal have barselsgaven - den er ikke afleveret endnu, så den vises stadig ikke frem i offentlig forum :)

Nå men der skal nok komme billeder, der kan vise, hvor stor forskel det gør at male naturfarvet træværk hvidt - lige som jeg vil skrive om, hvordan vi tackler familie-sammenføringen.

"Det skal være skidt for at blive godt"

Kender I mon det, at man begynder med at rydde op et sted, og pludselig er man igang med at rydde op i noget helt andet, end det egentlig var meningen!!

Ja, sådan går det for mig.

Alt det rod, vi havde i "pulterkammeret" kunne altså ikke bare smides ud, en hel del skal have en ny plads - og hvor pokker skal den plads så findes!

Jo, jeg skal have plads til mit "kreative" materiale i stuen og har for så vidt også fundet en løsning, som jeg tror bliver god - men det betyder så, at der er andre ting, der også må holde flyttedag.

Igår da vi havde ryddet værelset, ja, så var jeg lige pludselig igang med alle vores private papirer - hold da nu op, det trængte til en oprydning og der blev så lige plads til at flytte nogle andre ting :)

Efter at have ledt godt og grundigt efter en nøgle, som den lille Emil temmelig sikkert havde gemt inde i den anden side af skabet, er jeg gået i gang med at rydde et par hylder i et skab i stuen.
Jeg har haft gamle lysestager, vaser og den slags deri, og det skal nu holde flyttedag til fordel for mit sy-grej.

Og hvad mon det så førte med sig - 

jo, vaser skal jeg da bruge, så de måtte ha' en ny plads og det blev i skabet i gangen, så nu blev der lige ryddet op i alverdens mærkværdige ting, som bare lige ryger derind, når det ikke har en anden plads og der blev en hel hylde til rådighed :)

"Det skal jo være skidt for at blive godt"

og sådan er det her lige nu :)

Men I kan få et af de tomater, jeg er ved at tørre i ovnen,

den slags skal der nemlig også være plads til

midt i alt rodet :)

Jeg har hentet inspiration hos Camilla Plum og Heidis Verden.

Så går vi igang

Der skal bare ryddes ud :)

Uha det er ufattelig, 

hvad man kan brokke ind i sådan et pulterkammer 

og det går jo meget godt med bare at brokke ind - 

det er straks værre,
nu hvor det skal ud - 

men ud skal det, for nu skal der males :)

Det var her, jeg drømte om et sy-værelse,
 det skal det ikke bruges til, 

men bruges skal det :)