Familie og venner = social netværk

De gange, jeg har haft en længerevarende sygemelding og været i forbindelse med de offentlige instanser, har sagsbehandlerne spurgt ind til mit sociale netværk - jeg har været så priviligeret, at jeg har tænkt det lidt som en selvfølge.
Jeg har været klar over, at det har en betydning - men når alverdens ting kulminere, ja, så finder man ud af, hvor stor betydning, det har.

I løbet af livet, løber alle vist ind i situationer, hvor det er så vigtigt at have nogen, man kan dele glæder og sorger med -

• vi bliver mindet om vigtigheden af at huske og spørge "hvordan har du det" 
• og lytte efter svaret - 
• vi bliver mindet om, hvor vigtigt det er, at nogen er der, når nogen har brug for det - 
• det er vigtigt, at man ikke bare har et netværk, når det er sjovt, 
• det er aller mest vigtigt, når det noget kører af sporet og sorgen rammer. 
• Det er så vigtig at have nogen, der bakker op, når det brænder på, 
• men det er lige så vigtigt, at vi selv bakker op, når nogen har brug for det - 
• det er så vigtigt, at vi ikke går i små sko,
• og kun vil gøre en forskel der, hvor vi selv får hjælpen fra - for:

 du får fra dem, der har overskud 

 giver til dem, der har underskud

og på den måde lukker ringen sig

og det rigtige netværk er dannet.

Men en rigtig vigtig reminder er 

"intet netværk kan træde i kraft, hvis vi ikke selv giver det lov".

Når gemalen er "gør-det-selv" mand og vi er vant til, at han kan klare det hele selv, så "brænder lokummet" når han midt i en renovering ikke kan.

Når vi samtidig bliver ramt på flere fronter, så kan situationen blive svær at overskue - det kan være svært at bede om hjælpen - men når der så lige med et dukker 5 mand op og tager over, og mor og veninden kommer med kage til kaffen, så finder man ud af, hvad det betyder at have et socialt netværk.

Her sker noget, det mændene har lavet, viser sine tydelige resultater, men ind imellem tænker jeg godt nok - hold nu op, jeg når ikke en dyt - det er ikke videre synligt, det jeg når, men jeg gør noget og lige med et, ja så er jeg sikker på, at det hele går op i en højere enhed, og vi bliver færdig til at datteren og børnene kan rykke ind.

Ja, det ender såmænd nok med, at vi bliver færdige og kan få pyntet op til julens tid - for det varer jo faktisk ikke så længe, før end vi skal igang med at forberede den.

Når det hele kokser, 

ja så sætter jeg mig midt i rod, støv og skidt - 

finder hæklenålen frem og 

glor måske på en intetsigende serie på fjersynet, 

mens et eller andet bliver til noget mellem mine hænder,

ofte banker samvittigheden på og fortæller, 

der er meget jeg skal nå,

men den får ikke lov at bestemme, 

for det er min måde 

at holde armene oppe og benene nede

og stressen på behørig afstand.