Søg i denne blog

mandag den 16. marts 2020

Instagram, romkugler, blog, livsstil, slankekur, vægttabsrejse

DETTE INDLÆG INDEHOLDER BARE MEGET TEKST  - MEN DET HANDLER OM DET, DER KØRER RUNDT I MIT HOVEDE OMKRING MIN LIVSSTIL ELLER HVAD MAN NU VIL KALDE DET.

Jeg starter lige med et billede af vores nye bil, den har fyldt meget af min tid de to uger, vi har haft den - vi er rigtig glade for den, og jeg er ved at vænne mig til automatgear 😊
Så kommer der jo alt det andet mekanik, der er i den og som vi først skal til at lære at finde ud af - den kan godt nok lidt af hvert - gemalen skulle f.eks. lige have afprøvet, hvor meget den selv kunne holde kørselretning og gav derfor slip på rattet - det skal man så ikke gøre ret længe, førend det siger PLING og så kommer der en meddelelse "Hold begge hænder på ratet" 😃
Og forleden kom han lige til at kigge lidt for længe en anden vej, da han holdt ved en lysregulering - og så siger det PLING og der er besked om "Bilen foran er kørt" eller noget i den retning 😏
Vi har simpelthen siddet ude i bilen og bare surfede rundt i alle de forskellige funktioner, for at lære det - vi har lært meget, men helt sikkert ikke det hele endnu 😊

Nå men det her skal ikke handel om bil - det handler om at blogge/ slankekur/livsstil/vægttabsrejse og hvad pokker der nu ellers er at skrive om.

Instagram
Det her indlæg har været undervejs længe - det er påbegyndt, men jeg er blevet forstyrret, når jeg har forsøgt at gøre det færdigt - og ja så helt ærligt, så bruger jeg ofte den tid, jeg før brugte her, på Instagram.
Instagram er for mig en god platform til inspiration om mad, motion og vægttab - fordi det er de hashtag/sider jeg vælger at følge derind, og det er en hurtig måde at dele mine egne ting på, jeg deler primært mit mad på Instagram.
Jeg vil lige vise, hvad jeg kan inspireres til, og som 980 personer i løbet af 2dage har været inde og kigge på, på min profil - selv om jeg på ingen måde er opreklameret med annoncer, de besøgende kommer via de #hastags, jeg laver 😊
Gemalen var helt sikker på, at jeg serverede romkugler - det gjorde jeg også, men efter en lidt alternativ opskrift fra Gourministeriet - de er lavet på kikærter og dadler, dadler indeholder meget sukker, så jeg vil ikke på nogen måde påstå, de er sunde, men der er altså ikke en halv pakke smør i 😏 - i opskriften er der brugt cashewnødder og peanuts, jeg havde ingen af delen, så jeg brugte mandler og et nip salt i stedet, jeg har ikke essens i huset, så jeg brugte ganske lidt strohrum - det har en ret intens smag, så der skal ikke meget i - og jeg brugte 50 gr kokosmel til at trille kuglerne i - jeg fik 30 stk på ca 20 gr pr stk og i følge min Lifesum beregning giver 1 kugle 75 kcal. -
Jeg er absolut ikke tilhænger af romkugler, men de her, dem kan jeg godt li'  😋
I kan finde opskriften via linket.


Bloggen
Ind imellem tænker jeg stadig over de her mærkværdige følgere, der kommer her på bloggen, men er kommet til den erkendelse, at jeg jo så ved, de er der og kan indrette mig efter det - for når jeg har valgt at skrive blog, ja så er den offentlig, og jeg kan ikke vide, hvem der læser med.
Min grundindstilling fra start af var, at der nu nok ikke er mange, der har interesse i mit liv, så det vil være begrænset, hvor mange der vil følge med, men jeg vil gerne dele en del af mit liv, med dem der vil👍😍
Jeg har vist et meget almindelig liv grænsende til kedeligt ind imellem, men synes også jeg har haft periode med både op og nedture, som har givet oplevelser, jeg har lært af og som jeg gerne vil dele, hvis det kan have interesse for andre.
Jeg synes bestemt også jeg har et godt og priviligeret liv med mange skønne mennesker omkring mig og mange gode oplevelser.
Det har ikke været begrænset, hvor mange der har lyst at læse med, der har i perioder for mig været overraskende mange, men jeg kan godt se, der ikke er samme søgning, efter jeg er blevet meget ustabil med mine indlæg - og det kan er fuldt forståeligt.
Jeg kunne såmænd nok have fået penge og mange flere følgere ud af det, hvis jeg havde valgt at køre med annoncer - men jeg bryder mig ikke om annoncer og bliver selv lettere irriteret, når jeg skal igennem en hel stribe uvedkommende annoncer for f.eks at komme til en opskrift hos de mere professionelle madbloggere.

Nå ikke flere ord omkring det at blogge - i dag er der tid til at få skrevet det her indlæg færdigt - som sagt har det været påbegyndt i noget tid 😊

Indlægget handler om:
Slankekur/livsstilændringer/vægttabsrejser

Det gør det, fordi jeg ind imellem selv tænker, om det egentlig er reelt, at jeg beskriver mig selv som hørende ind under disse betegnelser -for der sker ikke meget på vægten 😳

Det vil der nok være mange forskellige holdninger til og det med god grund - så jeg vil gerne fortælle om mine egne tanker omkring det 😏

Fokus og prioritering
Jeg kan helt sikkert gøre det bedre og forhåbentlig vil det så også give et betydelig bedre resultat på vægten - men nogen gange arter dagene sig ikke helt som jeg forventer - og helt ærligt, så er det jo prioritering, der mangler.

Jeg ved, at da det for to år siden bare kørte for mig, da var jeg fuldstændig fokuseret på det - jeg var egoistisk og selvoptaget på den positive måde, hvis man kan sige det  - jeg gjorde kun det, jeg vidste, der var godt for mig - sådan er det ikke helt nu - og der er kun mig, der kan gøre noget ved det 😐
Jeg skal lige pointere at jeg har al den opbakning, jeg kan ønske mig - ingen andre end mig selv siger, jeg er egoist og selvoptaget - jeg mærker deres bekymring, når de ser, jeg sløser - alle omkring mig bakker op 💖

Lige nu
har jeg stadig fokus på min kost - jeg tæller kalorier, jeg kigger på næringsfordeling, kostfibre og sukker - ja jeg taster  stort set hver dag min kost ind - herhjemme vejes al min mad stadig.
Jeg ligger i det daglige på et kalorie indtag lige omkring 1400 - Lifesum har regnet ud, jeg kan tabe 500 gr pr uge med et indtag på 1484 kcal - det er bare ikke muligt for mig, men jeg har haft nogle uger, hvor jeg har været helt fokuseret og har erfaret, at jeg på 1300 kcal kunne tabe 500 gr på en uge.
Så det er det, jeg gerne skal gå målrettet efter, det kniber bare ind imellem - og hvorfor så mon det😳

Ny Livsstil👈 /👉 Livsstil 
Ja hvad kommer først 😳
For mig har vi alle jo en livsstil - måden vi lever vores liv på med udgangspunkt i rutiner og traditioner som bare kører, vores arbejde, kostvaner, motionsvaner, fritidsinteresser, ferier osv..
Jeg har fået en anden livsstil end jeg havde før 1. december 2017 - altså jeg har fået en ny livsstil og det primære ændring i den er min kost = nye kostvaner og mit fokus på mit helbred 😍

Den livsstilstil jeg har i dag, ja den bevirker at min kost/mit kalorieindtag, hvis jeg ikke arbejder målrettet på at få den længere ned meget naturligt rammer omkring 1500 kcal på en almindelig dag.
Før 1. december 2017 da har det helt sikkert ligget noget højere, og derfor nåede jeg jo den kampvægt, jeg nåede.
For at få min vægt endnu længere ned (der er meget lang vej til at ramme indenfor den anbefalede BMI), så skal jeg altså længere ned i kalorieindtag eller have fundet vejen (motion) til at forbrænde noget mere - altså jeg skal stadig arbejde med Livsstilsændring.

Motion
Jeg har mit abonnement i fitnesscentret - jeg bruger det bare for lidt 😖
Jeg ligger ikke skjul på, at motion ikke er min ynglingsbeskæftigelse, men erkender også at jeg faktisk godt kan li' det, når jeg kommer igang 😏
Der er flere grunde til, at jeg ikke har fået det op at køre igen her på det sidste - jeg var lige ved at komme igang med et par gange om ugen, men så fik jeg først et mindre hold i ryggen, og derefter blev jeg ramt af snot og mit astma driller.
Nu er der så CORONA og fitness er lukket ned.
Men det behøver altså ikke være en undskyldning - jeg kan jo begynde at bevæge mig lidt udenfor - jeg er bare noget kuldskær og kan ualmindelig nemt finde undskyldninger for ikke at komme afsted  - igen er der kun mig, der kan gøre noget ved det🙈

Kort sagt jeg arbejder på sagen - og konkluderer, at selv om jeg ikke er tilfreds med min egen indsats, så er jeg altså på

LIVSSTILSÆNDRING
VÆGTTABSREJSE
SLANKEKUR
NY LIVSSTIL
SUND LIVSTIL
SUND MAD
GOD MAD

Og der kan nok tilføjes mange andre beskrivelser for hvor jeg er lige nu.

Nu sidder du måske og tænker - jamen hvordan går det så med hendes vægt - og det går altså ikke helt godt - jeg tog ca 5 kg på henover efteråret/julen/nytåret - jeg har siden 1. januar tabt 2,3 kg - det er ikke godt nok for mig, men det er bedre end den var forsat i opadgående retning.




onsdag den 19. februar 2020

40-års fødselsdag, konfirmationsinvitation, venindetur/Chris MacDonald, garnkøb og bilkøb og lige en enkelt dessert

Jeg synes godt nok, der har været gang i den her den sidste måneds tid - uha ja så længe er det ved at være siden sidste indlæg 🙈

Vægttab eller det ikke eksistrende vægttab
Det eneste der ikke er gang i er vist snart vægttabet - det går stort set lige så meget op, som det går ned - men der er styr på kcal indtag, selv om det nogle dage har været højere end andre - den anden del er jo motionen - bedst som jeg kommer igang, så sker der ting, som gør jeg ikke kommer afsted og det er muligvis her det går galt.
Nå men jeg vil bare sige, at jeg stadig har troen på, at jeg nok skal få gang i foretagendet igen.

Yngste barnet er fyldt 40 år
Tænk lige engang, sønnike, yngste barnet har rundet 40 år 💙- det er næsten ikke til at fatte - han er jo en voksen mand og det betyder, at vi forældre altså er blevet noget ældre, end dengang han kom til verden en vinterdag med sne.
Jeg opdagede ikke hvor dårligt vejret var, jeg havde været på sygehuset et par uger før han blev født ved kejsersnit - han blev taget ud dagen før, han var beregnet til at skulle komme, og han vejede 4200 gr og målte 55 cm - så det var en stor dreng, og det er han stadigvæk 💖

Ældste barnebarn har inviteret til konfirmation 
Sønnike er far til vores ældste barnbarn, Laura, som skal konfirmeres i år - hun har selv lavet invitationer, hendes lang tynde fingre, de kan bare noget og et godt øjemål har hun også - hendes farvevalg er helt anderledes end det, der har kendetegnet hende tidligere - de er ikke helt godt gengivet på billedet, men flot er det 😍
Vi glæder os til den dag, hun skal fejres 💖

Vi har været på tur til Vesterhavet - nærmere betegnet Hanstholm
 - nå ja køreturen gav os da en fridag, men det gik ikke helt som vi havde tænkt.
Vi vil have spist stjerneskud på Det gamle røgeri i Hanstholm, men de havde så lige lukket, de var vist ved at reparere noget derinde - så vi måtte ty til noget andet - vi fandt et sted andet sted med stjerneskud, her valgte gemalen dog at få rødspættefilet med pommes, men det var altså ikke røgeriets stjerneskud/fiskefilet hverken i smag eller størrelse, men prisen var også lidt mindre og rimelig i forhold til det vi fik.


Og hjemturen blev så på et tidligere tidspunkt end planlagt, fordi bilen altså igen begyndte at strejke.

Farvel til vores dejlige Mazda 6 
Vi havde planlagt turen, fordi vi tænkte bilen havde godt af en god lang tur. Den havde bare været på værksted rigtig mange gange de sidste par måneder - og på det tidspunkt her, skulle den jo så gerne være helt i orden, men nej, den strejkede endnu engang - og har gjort det igen igen efter det værkstedsbesøg, nu er den sådan ok, men vi må erkende at det ikke er en ny bil mere, den er 11 år gammel - vi har været så glade for den og havde forventet, den skulle køre rigtig mange flere kilometer.
Men i lørdags tog vi den store beslutning, vi vil ikke risikere at skulle ofre mange flere penge på den, selv om vi havde tænkt, at vi godt kunne tåle at ofre nogle penge på den, så måtte vi erkende, at det er altså en gammel bil og den bliver ikke ny af at blive repareret (da kun lige på de dele, der bliver skifte) - så i lørdags tog vi beslutningen - vi købte en ny bil.
Det bliver virkelig spændende, først og fremmest skal jeg vænne mig til at køre med automatgear, dernæst er det en plug-in hybrid, altså den kører delvis el og benzin, vi har kørt diesel de sidste 20 år tror jeg - og den har en masse elektronisk udstyr, som vi lige skal finde ud af, når vi får den, formodentlig sidst i næste uge - det er for os et nyt bilmærke, nemlig en Hyundai Ioniq - det glæder vi os rigtig meget til 😃

Veninde-tur med fantastisk underholdning 
Jeg har været med min gode "cyperspace-veninde" Lisbeth inde og se ham her
Chris MacDonald 
Det var virkelig en fornøjelse - jeg havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften med Lisbeth og vi fik bare så mange gode grin under det show - den mand har bare sin måde at få en masse videnskabelig "ævl" lavet om til et sprog vi kan forstå og samtidig give os en forståelse af, hvorfor vi er som vi nu er 😂😍
Nana og mormor har været ude at købe garn

Det midterste barnebarn Nana bliver 10 år i år, og så må man få et hæklet tæppe af mormor - for det fik Laura af mig, da hun blev 10 år, så det er en tradition 😉
Jeg er ikke sikker på at nå det til Nana's fødselsdag, men som jeg siger, så skal hun nok få det imens hun er 10 år 😘
Nanas farvevalg overraskede mig noget, jeg synes, det var lidt kedeligt, men jeg tænker det bliver ret godt alligevel - det hækles i zigzag striber (Nana's eget valg) - jeg har taget den lyseste grå fra igen, den blev bare ikke god deri - det var Nana ikke helt tilfreds med, men nu hvor hun kan se et par mønster-rapporter, så er hun heldigvis så stolt over det 😏

Nytårsfest i gemalens pensionistforening
Vi er godt nok ikke helt pensionister endnu - kun sådan delvis - gemalen får efterløn og tjenestemandspension, han bliver folkepensionist til sommer - men da han holdt op med at arbejde blev han medlem af posternes pensionistforening - de laver lidt arrangementer ind imellem, og det er altid en fornøjelse at være med - og jeg føler mig virkelig ung, selv om jeg godt nok godt kan se, der er noget at leve op til, selvom de er 20-30 år ældre end mig, så danser de gladelig en hel aften.
Det er langt fra dem alle, gemalen kender, de har arbejdet forskellige steder og ægtefæller/samlevere kender jo sket ikke hinanden - men alle snakker med hinanden og der fortæller sjove historier fra deres tid ved Posten og de glæder sig over, det ikke er i dag, de skal være der 😕

Børn og børnebørn har været hjemme og spise
Det har været sådan på skift, fordi alle ikke kan samtidig - den ene gang lavede jeg dessert - det gør jeg jo ikke så meget i - men eftersom jeg ved Nana og Emil er glade for budding og også for svesker, så prøvede jeg med en svesketrifli - og jeg skal da love for, det var et hit, og vi legede også med flødesprøjte (det hører slet ikke under mine spidskompetenser)😇
Opskriften findes nok masser af steder - jeg har den med hjemmefra og bare i hovedet - man koger en portion budding og sætter til afkøling og lige så med en gang sveskegrød/kompot, denne gang havde jeg lidt tørret abrikoser blandet imellem sveskerne - det kræver kun lige vand så det dækker sveskerne og ganske lidt sukker (for mig kan det være uden tilsat sukker) - så anretter man - grød i bunden af fadet, et pænt lag budding (det kan også være en vanillecreme) ovenpå  - fordeler makroner rundt om og pynter med flødeskum - Wupti så er den klaret 😋

Det blev ikke til meget mad 
denne gang
men det skal nok komme igen😊


onsdag den 22. januar 2020

Morgenmad - spejlæg og grøntsager, nye stegepander, bønnesalat og soyamarineret svinemørbrad

Morgenmad
Det skal ikke altid kun handle om aftensmad - så i dag får I også et opslag om min morgenmad 😊
Nogen vil nok stille spørgsmålstegn ved om det kaldes morgenmad, når der først spises kl. 10.30 - men det er altså mit første måltid dag.
Jeg kommer sjældent tidligt op, men heller ikke så tit så sent som idag, hvor der gik "LIVSNYDER" i den, og jeg kravlede under dynen igen og lå der og hyggede mig med sudoko o.lign på min mobil 🙈
Nå men den her morgenmad laver jeg nu også nogen gange, når jeg kommer op et par timer før end i dag 😋
Her kommer billeder og jeg vil ønske, jeg også kunne vedhæfte duften - den er fantastisk 😍

Her er en 1/2 porre, 2 stilke bladselleri
og 1/2 rød peberfrugt
Det er snittet og kommet på panden med 
1 tsk olivenolie

og da det lige havde fået nogle få minutter,
blev der slået et æg ud på midten.

Så er dagen godt begyndt med 180 gr grøntsager på tallerkenen, 1 æg og en 1/2 rugbrød med friskost light ialt 238 kcal med en nogenlunde pæn næringsfordeling - der er rigelig fedt, men det er heldigvis med den rigtige fordeling mellem mættet og umættet fedt - kostfibrene i dette måltid viser 5 gr og det er ok. 

Stegepander
Nå men når vi så lige er ved noget, hvor jeg har brugt en pande - vil jeg fortælle, at jeg har investeret i nye pander. Jeg havde 1 rigtig stor pande og en i mere almindelig størrelse fra Scanpande - jeg har været glad for dem, og de har holdt i rigtig mange år, den eneste grund til jeg ikke valgte at købe samme mærke igen er at de er meget tunge. 
Nå ja så havde jeg en lille pande på 18 cm af ukendt mærke, jeg fik den, da jeg flyttede hjemmefra i 1975 - så den havde vist udtjent sin værnepligt 😀
Jeg synes, det var svært at finde ud af, hvilket mærke, jeg skulle gå efter og derfor trak det også ud med at købe nye - men så kom der lige et tilbud på Coop.dk - men det var et mærke, jeg overhovedet ikke havde set eller hørt om før - så jeg måtte lige undersøge, om der var nogle meldinger på nettet om dem - og tænk sig de havde vundet 2 test som bedste pande - de hedder Greenpan Barcelona - og ja jeg er rigtig glad for dem. Jeg fik et sæt med 3 pander str. 20-24-28 cm. for 999 kr..

det kan se ud som om den buler på midten, 
det gør den ikke.

De har en dejlig belægning, den er helt glat, fedtstoffet sejler rundt på panden - ja det gør frikadellerne også - jeg skal lige vænne mig til, at der ikke behøver så meget fedtstof på, for maden ikke kommer til at hænge i.
De er så glatte og skinnende, og meget nemme at gøre rene - gemalen tror ikke, de er rene, når han skal tørre dem af efter opvask, han tror, de er fedtede fordi de skinner - men de er rene og altså rigtig dejlige at arbejde med, og de vejer ingenting til sammenligning med de gamle pander. 

Soyamarineret svinemørbrad med bønnesalat
Nå men I slipper heller ikke for at høre om min aftensmad igår 😊 
Jeg skal have ryddet op i fryseren, så udgangspunktet var, hvad jeg kunne finde deri. 
Det blev en svinemørbrad, som jeg marinerede med soya, honning, hvidløg og lidt stødt chili.
Og så holder jeg også stadig "oprydning" i grøntsagsskufferne, hvor der er lige ved at være ryddet helt op, men der var lidt kartofler, 2 store pastinakker og en halv knoldselleri, så det blev til en soyamarineret svinemørbrad på ovnbagte rodfrugter og kartofler, og så lavede jeg en bønnesalat dertil.

Jeg "leger" stadig med kikærter og div tørrede bønner og linser, og jeg har fundet ud af, at det er en god ide at koge en hel pose tørrede bønner og kikærter af gangen og så fryse dem ned i små portioner.
Så der var sorte bønner, almindelig grønne bønner og kikærter i fryseren.
De sorte bønner har jeg fundet ud af ikke skal koges så længe, som der står på posen, for så splatter de ud, når de varmes igen.
Kikærter dem koger jeg til gengæld længere end der står, jeg koger dem i 1 time.

Nå men de grønne bønner fik lige et opkog - mens kikærterne blev ristet på panden med lidt paprika (jeg kan nu bedst li' dem, når de er ristet i ovnen).
Så blev et stort rødløg skåret i både og kom på panden, da de begyndte at få farve og blive bløde kom der cherrytomater skåret i halve med på panden, de skal kun lige have et par minutter - det kom af og så blev de grønne og sorte bønner lige vendt på panden med lidt citronolie.
De grønne bønner og sorte bønner kom i bunden af skålen, og der blev toppet med løg, tomater, kikærter og lidt  smuldret feta. 
Sådan en portion koster 408 kcal,
det smagte og mættede godt.

Det hele bliver lige som lidt lettere,
når man står op til 
blå himmel og sol 🌞😘



mandag den 20. januar 2020

Jeg har leget med Greeni, grønne vafler, pastinakchips og div. salater

Jeg havde ønsket mig denne bog i fødselsdagsgave og fik den - den er til stor inspiration - jeg må jo stadig erkende, at jeg ikke er særlig god til at følge en opskrift til punkt og prikke, men jeg lader mig inspirere - og i denne bog er der mange skønne billeder og fortællinger om folk, der på den ene eller anden måde arbejder med grøntsager - jeg er bare glad for bogen 😊
 Jeg har prøvet noget nyt for mig
 - efter en opskrift i bogen, nemlig en 
GREENI
Jeg har aldrig været glad for smoothies eller lignende, men det her gik faktisk ret godt, det er lavet på frossen grønkål, broccoli og frisk mango, i opskriften bruges der mandelmælk, men det var jeg for nærig til at købe, da jeg opdagede, at Fakta havde soya- og havremælk på tilbud -  så jeg brugte havremælk, hvilket jeg tidligere kun har prøvet i en kop kaffe - næste gang skal der prøves med soyamælk, som jeg endnu ingen anelse har om smagen af, men det har færre kcal end havremælk har.
Det er et fint mellemmåltid.

Jeg fik et nyt vaffeljern i julegave og har prøvet at lave
havregryn/spinatvafler 
Jeg spiste en til morgenmad 
med et drys revet ost
og jeg prøvede en kold spinatvaffel med friskost 
til eftermiddagskaffen, den var også ret god.

Jeg har også haft gang i salater igen
En gulerodssalt med edamamebønner og mangofrugt
og et drys solsikkekerner ristet i tamari
 
Vi fik det til boller i karry, og da jeg gerne vil spise karrysovs 
undlod jeg vinaigrette til salaten.

Tomatsuppe kogt med 
grøntsager og røde linser, 
tilsat kidneybeans, fintsnittet bladselleri,
porreringe og rejer

Den her salat er lavet på rester fra grøntsagsskuffen 
Jeg synes godt nok, det var en sjov sammenblanding, 
men den blev ret god.
Det er en lille sødkartoffel, 10 rosenkål i kvarter, 
1/2 fennikel og det halve af en meget stor porre i tyndestrimler,
bulgur, en lille rest ristede solsikkekerner
og så en vinaigrette af 
1 stor spsk honning og 
1,25 dl olivenolie.

Rødkålssalat med hindbær og honningglaseret valnødder 
det fik vi til flæskesteg, da sønnike, svigerdatteren, ældste barnebarnet og min mor 
ret impulsiv blev inviteret på flæskesteg
Først svitset rødkålen på panden i lidt olivenolie
og de får et drys salt
og afkøles så lidt
Så vendes der lidt af vinaigretten,
beskrevet under ovenstående salat,
i sammen med 100 gr hindbær,
(hindbær anbefales det at varmebehandle)
Det trækker et par timer
og fik lidt mere vinaigrette
Og blev pyntet med lidt flere hindbær og de
honningglaserede valnødder

Pastinak chips 
Da vi havde venner til aftensmad
prøvede jeg at lave pastinakchips med 
persille, en opskrift fra Sæson.dk
De smagte fantastisk da de var varme,
der står i opskriften, de skal opbevares
i en lufttæt beholder, men jeg begik 
den dumhed at lade dem stå
 uden låg på, så de blev bløde,
men smagte stadig dejlig.
Vi spiste dem sammen med ovnbagte rødbeder til ølbraiseret svinekæber 
(jeg glemte at tage billeder af hele retten)

Jeg bagte squashboller 
og det var så lige en dag, hvor der var mulighed for
at invitere svogerne og svigerinden på eftermiddagskaffe 
Ja, det var lige så impulsivt, 
som da sønnike med flere blev inviteret til aftensmad, 
og det viser vist bare, at jeg igen er ved at få noget mere energi 😏


Og så skal indlægget da lige sluttes af med 
et billede af vores håbefulde yngste barnebarn, Emil på 7 år,
han drømmer om at blive professionel fodboldspiller 😊
Jeg må med skam erkende, at jeg for første gang
 var ude at se ham spille kamp igår,
og mormor her, hun har ikke en dyt forstand på fodbold, 
men hun var skisme imponeret - som han selv siger, 
så kan han "tyre en bold i målet"😍

Der er da vist ikke noget at sige til, 
at jeg ikke fik skrevet på bloggen i den forgangne uge ,
som helt generelt har været en god uge 😊










Vægttabsrejsen 2020 - indtil videre ligner vægtkurven en tur gennem Alperne

Det nye år startede bare rigtig godt ud, vægten faldt næsten lige så hurtig, som den var steget, men UPS - så gik det galt igen og kort sagt, så ligner min vægtkurve et udsnit af Alperne 😣

Det er faktisk ret irriterende, det er som før jeg gik igang med mit vægttab d.1. december 2017 - rigtig svært at styre min vægt, den drøner op og ned, nogen gange med god grund og andre ganske uforståeligt - men det giver mig også håb om, at jeg kan få rigtig godt gang i en en vægttabsrejse her i 2020 - for det at vægten flytter sig i både negativ og positiv retning må betyde, der er gang i min krop igen - det står ikke længere stille.

Nu er det jo så også sådan, at jeg ved, det kan ændres og det skal ændres igen 😊
Mit hovede arbejder stærkt på sagen, mens min krop skriger på mad - motionen hmmm den gider jeg sket ikke skrive om - men jeg har da været i motionscentret 1 gang i sidste uge, som var den eneste siden engang i november 🙈

Nå men der arbejdes altså alvorligt på sagen og selv om, der altså nemt kan smutte et par uger uden opslag på bloggen, så er mit mål stadig, at den skal være min "dagbog" for min vægttabsrejse i 2020.

Inden for den sidste uges tid har vi haft venner/familie til aftensmad 2 gange, vi har været til 70 års fødselsdag hos gode venner og vores skønne niece blev pædagog og inviterede på smørrebrød - så kan det jo hurtig regnes ud, at der har været 4 "almindelige" dage ud af 8 dage og det gav så lige +1,3 kg på vægten 😒
Men jeg vil under ingen omstændigheder undvære de skønne oplevelser/hygge og samvær med venner og familie - og ja jeg ved sørme godt, der kun er mig selv at takke for vægten ryger i vejret, det er mig ene og alene, der bestemmer, hvad der kommer i min mund, og jeg ved jo også af erfaring, at det faktisk godt kan lade sig gøre at være selskabelig uden at vægten ryger i vejret - jeg skal bare lige finde vejen til det igen.

Jeg er ærgerlig over, at min dagbog på Lifesum, som indeholder samtlige madindtag fra 1.december 2017 og frem til start af 2019 er blevet slettet af Lifesum under en opdatering af appen - Lifesum har været meget behjælpelige med at rette op på deres fejl, mit vægtskema og mine opskrifter kom tilbage, men altså ikke mine måltider - de har dem og har også sendt mig en fil, men jeg kan desværre ikke åbne den i læselig format, de har skrevet, jeg må vende tilbage, hvis de skal hjælpe, men jeg orker ikke at bruge mere tid på det, for jeg bør også kan komme tilbage på ret køl igen uden disse optegnelser, for jeg ved jo godt, hvad jeg gjorde anderledes.
Størrelsen af mine måltider, indholdet af grøntsager/fuldkornsprodukter/sukker/kostfibre og fedt-typer - det er her min opmærksomhed skal være.

Jeg er i fuld gang med at "lege" med salat/grøntsager - jeg skal have mit indtag op på 500 gr om dagen - og jeg vejer og taster - så det skal nok komme.


Jeg fortsætter lige i et nyt indlæg med billeder og mad 😊

tirsdag den 7. januar 2020

Skærissing med fennikelsalat og perlespeltsalat og en indkøbstur uden huskeseddel

Mandag er der ofte fisk på menuen her, for der kommer fiskemanden til byen 😊
Han kommer kl. 15 - 17, og det betyder selvfølgelig, at jeg også handler på det tidspunkt - og det er der godt nok mange mennesker, der gør i vores lille by, men det er jo bare godt, når handlen bliver lagt lokalt (jeg er ikke selv for go' til at handle lokalt).

Nå men jeg fik hele skærissing ved fiskemanden, jeg har ellers kun fået dem som fileter.
Jeg skulle så lige hente mælk og leverpostej i Fakta - men hold nu op, det var så lige min gode dag at komme derind - jeg blev nødt til at købe en pose (uha det var lige før jeg undskyldte for det, for det gør jeg meget sjældent mere).
Jeg faldt nemlig over et fint hokkaido, det måtte jeg skynde mig at købe, for sidst var det bare nogle sølle små nogen, og i Rema og Bilka havde de ingen, så det er muligvis ved at tynde ud i dem - og så var der de fineste økologiske fennikel, og jeg synes bare, fennikel passer så godt med fisk, så der måtte en i kurven, nå ja de havde også store mango til 10 kr, jamen sådan en måtte jeg også ha' -  jeg er vild med mango i tiden, jeg har fundet ud af at få dem modnet godt ved at ligge dem i frugtskålen - og når nu jeg var igang, så kom der lige nogle pærer i kurven, for dem havde jeg manglet til en salat forleden - og så var der portobellosvampe, som jeg havde i hovedet, at jeg skulle bruge sammen med nogle rosenkål og sød kartoffel, så ned  kurven med dem og så væk fra grøntafdelingen  😘
Så kom jeg forbi kødet, og der var hakket kalv&flæsk. 4-7% på bud, så der røg lige et par bakker ned i kurven - ja den var jo næsten fyldt nu og jeg manglede stadig mælken og leverpostejen 😳
Nå men jeg fik plads til leverpostejen og de 3 l økologisk letmælk (som vores Fakta har  til 7 kr./l),  og et ugeblad kunne der da ogå lige klemmes ned langs kanten.
Selv om jeg altså måtte købe en pose og dermed være en "miljø-gris", bare fordi jeg ikke havde taget en indkøbsvogn med ind - det gør jeg ellers langt de fleste gange, og så kører jeg ud til bilen og kommer varerne i en kasse, vi har til at stå i bagagerummet 😇 - så synes jeg, det var en god impulsiv handle for 200 kr..😊

Her kommer så min aftensmenu
Jeg havde rester til gemalen - for han er altså ikke vild med fisk og så er det for dyrt at tvinge dem i ham 😏
Sød kartoffel, rosenkål, champignon og perlespelt
Som sagt havde jeg tænkt i noget med rosenkål, sød kartoffel og champignon - kartoflerne blev skåret i skiver (de var ikke så store, så det blev sådanne pæne "mønter"), de kom på panden med lidt olie, og da de var ved at være møre, kom de halverede rosenkål også på panden - og da det kom af, kom portobelloerne, der var skåret i skiver, på panden.
Jeg havde kogt perlespelt, som grøntsagerne blev lagt ovenpå.
Det er en ret, der mætter godt og kan bruges til stort set alt kød efter min mening - den var ikke helt fantastisk sammen med den dampede fisk, men den gav tyngde til den fine fisk og fennikelsalaten.

Fennikelsalat 
Fennikelen blev snittet fint, gulerødder blev revet, det kom i en skål og ovenpå lidt spinatpesto og cashewnødder, og til sidst et drys tørret palmekål, der pyntede på retten - en dejlig mild salat.
Det smagte godt, men en anden gang vil jeg tilsætte ristede rosenkål og perlespelt til fennikelsalaten - og bruge valnødder i stedet for cashewnødder 


Dampet skærissing
Jeg havde købt 2 store fine hele skærissinger, som blev dampet i ovnen.
Jeg har hørt en kok sige, at man skal koge en lage førend den hældes på, så det gjorde jeg, jeg brugte:
2 dl vand
1/2 dl hvidvindseddike
1/2 citron, som jeg skrællede skal og det hvide af og brugte selve citronkødet
en stor top porrer blev skåret i skiver
peberkorn, salt, laurbærblade og en tot persille

Da det var kogt op og duftede dejlig, kom det på fiskene i et fad med staniol over, og det kom i ovnen på 200 gr i 25 minutter, fisken faldt lidt nemt fra hinanden, så de kunne godt have nøjes med 20 minutter - Det smagte rigtig godt.
Og så fik jeg denne dejlige portion mad for 332 kcal.
Som det ses på billedet, så var der den skønneste rogn i fisken.


søndag den 5. januar 2020

Lørdags hygge med ældste barnebarn og dagens mad/kcal-indtag

Så er der første søndag i 2020
- lidt grå, blæsende og rå-kold - og her skal julepynten tages ned 😏
Ja det er min tradition, at det gøres weekenden efter nytår 😊

Lørdags hygge med Laura
Igår blev det ikke til juleafpyntning, for jeg havde fået lov at komme med ældste barnebarn til workshop i Gavlhuset, hvor vi skulle finde inspiration til indbydelser mm. - hun skal nemlig konfirmeres, når vi når frem til maj måned 💖
Det er så stor en fornøjelse at lave sådanne ting med Laura, for hun har en rigtig god fornemmelse for farver og hun har bare fingersnilde og et godt øjemål  - ja jeg må ikke fortælle, hvad vi lavede og hvilke farver vi opererede i, så det må blive ved denne fortælling indtil videre 😉
Det var lørdagens mest positive oplevelse 👍

Livsstil - ubehaget ved for meget sukker og "tung"mad
Det går rigtig fint med at vende tilbage til min "nye livsstil" - det er sådan lidt underligt at kalde det en ny livsstil efter at have levet med den / udviklet den henover det sidste par år.
Ja jeg faldt i den gamle livsstil og proppede alverdens ting i min krop i løbet af december, det var noget værre møj, men det betyder også, at jeg lige har fået et "WAKE UP" og fundet ud af, hvad for meget sukker og fedt gør ved mig.

Jeg har et normalt blodsukker, og skulle jo for så vidt kunne spise sukker uden problemer, men jeg har fundet ud af, at det godt nok skal være i begrænset omfang, for ellers drøner mit hjerte afsted, specielt når jeg kommer i seng - og det er ikke særlig behageligt 😖

Når jeg spiser meget fed eller kalorie-rigt mad, så bliver jeg godt nok "tung i røveren" - ja energien forsvinder og trangen til at plante den dertil indrettede i lænestolen, den tager bare over 😬

Altså blandingen af mine ked af det/bekymrings tilstand og mit madindtag var bestemt ikke godt for mig - og det har bare været med at få mig selv hevet op med hårrødderne i en gevaldig fart.

Jeg synes, det er godt på vej -og det betyder også, at overskuddet til at få det rigtige på tallerkenen er ved at være der igen - min mave skal lige vænne sig til mindre portioner igen, så jeg kan komme lidt længere ned i kcal-indtag.

Dagens mad-indtag 
Igår var mit samlede kcal indtag på 1471 kcal - Lifesum siger 1484 hvis jeg vil tabe 500 gr om ugen - men med det antal kcal har jeg aldrig kunne tabe 500 gr om ugen, jeg skal ned omkring 1200 kcal..
Her kommer lige en oversigt over mit indtag igår.
Morgenmad 
havregrød med revetæble, kanel og en halv tsk steviasukker 230 kcal

Frokost 
rester fra fredag alt i alt ca 400 gr, som gav 356 kcal
Kyllingbryst med pandegrønt, som bestod af
hokaiddo, aubergine, selleri, squash og rosenkål
og så en lille klat rodfrugtemos
Aftensmad
Rester af flæskesteg fra julen og en spidskålssalat, som bestod af spidskål, rosenkål, forårsløg, gulerod og mango, pynt lidt ristede kikærter og ovntørret palmekål og så lidt spinatpesto dertil.
Jeg fik 90 gr kød og 290 gr salat og 20 gr pesto -og det kostede 407 kcal.

Snacks 
Ja det får jeg også og igår fik jeg lidt af hvert fordelt på eftermiddagkaffe og aften
en halv appelsin
10 gr salt mandler og 10 gr mørk 70% chokolade (det er en rigtig dejlig kombi til en kop kaffe)
1 portion græsk yoghurt 2% med branflakes og lidt flydende honning.
samlet 478 kcal.

Jeg ved godt, hvor der skal sættes ind - det er primært på snacks - og igår fik jeg mere kød end jeg plejer - det er ikke særlig tit, jeg får kød både til frokost og aften, hvis jeg gør er kødet til frokost en form for pålæg og i en mindre mængde end det stykke kyllingbryst, jeg fik igår. 

Nu vil jeg gå igen med at fjerne julepynten,
det vil gi' et par ture eller mere op og ned af trappen til vores loftsetage
og det er jo heler ingen skade til 😊

God søndag til dig, der læser med her 



lørdag den 4. januar 2020

Livet arter sig ikke altid, som vi selv gerne vil

Til dig, der læser med
Rigtig godt nytår

Jeg ved det - jeg har ikke skrevet længe, og jeg kan godt forstå, hvis I tænker "vil hun skrive eller hva'"

Jeg vil rigtig gerne skrive, men nogen gange sker der ting i ens liv, der fylder så meget, at det kan være svært at holde fokus - sådan har det været for mig i december måned.

Det handler ikke om os selv personligt her i huset, men det er alligevel så tæt på, og det ene kommer oven i det andet - det er sådanne ting, der fylder enormt meget i mit sind.
Jeg bliver bekymret og ked af det og det fylder mine tanker i døgnets 24 timer - og så begynder stress  og depressions symptomer at melde sig, hvilket giver sig udslag i, at jeg har svært ved at samle mig om tingene - jeg har såmænd ikke engang haft lyst til at hækle, hvilket eller har været min store hjælp, når jeg blev "slået halvvejs hjem" af et eller andet.

Lige nu ser tingene en smule lysere ud og jeg begynder at samle tankerne igen og finde "op på hesten" - og fik lyst at skriv på bloggen - men jeg måtte lige have tid til at tænke lidt, da jeg kom til at se på mine sidste indlæg - hvor jeg faldt over nedenstående om min nye livsstil/vægttab - det er skrevet d. 26. november, hvor jeg synes, at tingene så lidt mere overskuelige ud, end de havde gjort en tid
  • Min gejst er -
  • Jeg bare har det så meget bedre efter at have tabte 23 kg,.
  • Jeg har indset, at jeg aldrig kommer tilbage til de kostvaner, jeg havde tidligere - for så vil jeg jo bare ryge direkte tilbage til 120 kg +++++ og det er bare ikke en mulighed for mig.
  • Jeg har fundet en glæde i at lave lidt anderledes mad end jeg gjorde tidligere, og bliver inspireret af og dele mine erfaringer med andre på Instagram.
  • Jeg bruger så meget tid på mad - det fylder en rigtig stor del af mit liv - det har det altid gjort - det har bare tidligere været en anden type mad, og jeg troede, at jeg skulle spise så meget som muligt af det.
  • Jeg kan spise alt slags mad, der er ingen forbud, men mine smagsløg ændrer sig og jeg har ikke lyst til de samme ting, som jeg havde tidligere. 
Og så kan jeg bare fortælle, at den gejst den forsvandt som dug for solen - der skete bare ting, som tog min energi og som gjorde, at den energi der var ikke kunne bruges på mig selv.

Jeg begyndte at sjuske med madlavningen, jeg hoppede over, hvor det var nemmest - altså spiste hvad der lige stod for - og i løbet af kort tid, så havde jeg sandelig ingen problemer med at indtage søde sager igen - og det er da et fuldstændig tåbelig tidspunkt at komme i denne situation i december, hvor der byder sig både det ene og andet tidligt og sent.
Jeg blev i den grad gjort opmærksom på, hvor hurtigt at gamle vaner får overtaget igen -  selv om der er gået to år på nye vaner - mig som troede, at de nye vaner havde fået overtaget - ja jeg blev så meget klogere.

Jeg har ikke trænet i december, og jeg har som sagt ikke holdt fast i mine gode kostvaner - og det ses i den grad på vægten - december kostede ca +5 kg.

Jeg er bestemt ikke stolt af situationen - tværtimod - men jeg kan gøre noget ved det - og er godt igang.
Køkkenvægten er igen med til hvert måltid, der bliver tastet i Lifesum, madlavningen bliver prioriteret og der er røget 900 gr siden 1. januar. 

Ovenstående fortæller mig bare, at lige meget hvor meget jeg synes, at jeg har styr på tingene, så sker der bare nogen gange ting, som jeg ikke kan styre og som kan virke følelsesmæssig uoverskuelige og og tage min energi -  eller energien skal bruges andet sted end hos mig selv.

Jeg har for år tilbage fået hjælp af en psykolog til at komme over først en alvorlig stress og senere en depression - og det hjælper mig.
Jeg har lært, hvilke symptomer, jeg skal være opmærksom på, og jeg har redskaber i rygsækken at arbejde med - for mig er et af redskaberne at fokusere på det positive i hverdagen, et andet at få lagt planer, hvor der er plads til at lave de ting, der giver energi - og så få min venindes gode ord banket ind i mit hovede "hvorfor bekymre mig om noget, der måske aldrig kommer til at ske".
Jeg ved fra tidligere tider, at bloggen er god for mig, når jeg skal have fokus på, at der sker positive ting i min hverdag/mit liv - derfor skal det igen forsøges, om jeg kan holde gang i den daglig.

Så har du lyst at følge med
vil det gøre mig glad 😊






lørdag den 30. november 2019

Jeg vandt en skøn pakke og jeg fik hæklet julesokker og tæppe færdig

Så går vi ind i december - huhej hvor tiden iler afsted, ind imellem synes jeg, det er svært at følge med 😮

Ja det kan da lyde helt utroligt, når nu jeg er hjemmegående - forleden sagde min moster, som rent faktisk er yngre end mig, "skal man have så travlt som pensionist, så gider jeg godt nok ikke blive det" 😖

Jeg vil bare lige sige, jeg er endnu ikke nået pensionistalderen, jeg er hjemmegående 😌
Jeg føler mig virkelig priviligeret, at det har været muligt for mig at træde ud af arbejdsmarkedet, da jeg var 56 år - ingen kan vide, hvor jeg havde været, hvis det ikke havde været en mulighed - og det vil jeg slet ikke granske i, jeg vil bare glæde mig over, det var muligt i den situation, jeg var i på det tidspunkt.

Og jeg vil bare sige til jer, der ikke er nået til "pensionist-tilværelsen" - den er slet ikke så tosset og tiden, den skal nok få ben at gå på - der bliver bare bedre tid til at gøre tingene, og der kommer nye andre gøremål og interesser til👍😍

Jeg bruger som tidligere skrevet, rigtig meget tid på mad på forskellige måder, men jeg bruger også min tid på mange andre ting - det der med rengøring, det er ikke min største last - men et hækletøj, det kan fange mig 😍

Hækling
I den forløbne uge har jeg afleveret 2 julesokker til min nevø's 2 skønne små piger, Liva og Hannah - de er hæklet efter opskrift fra HOBBII - i 2 tråde Oline bomuld fra Garnudsalget  og den hvide kant er hæklet i Teddy fra Svarts fåret, købt Hos Nøhr

Og så fik jeg gjort mit grønne tæppe færdig - ja det har jeg stort set hæklet på det meste af 2019 - det har nu lagt stille det meste af sommeren, for det er ren uld og simpelthen så varm, at det ikke var til at sidde med i sommervarmen 😏
Det er hæklet i kurveflet-mønster = reliefmasker - jeg har selv talt masker op og bestemt størrelsen af "firkanterne" - det er hæklet i pæreskalfarvet højlandsuld fra Garnudsalget - det er ca 125 cm bred og 180 cm lang.

Jeg bruger også tid på de socialemedier
 og det kan man jo gøre på mange måder 😉
Jeg deltog for et par uger siden i en konkurrence på facebook - og tænk sig, jeg blev den heldige vinder af en pakke fra Laursens Landhandel - og så fik jeg den endda leveret - TAK STEEN 🙏😊
Det er ene lækre sager af god kvalitet - jeg siger jer, de der knækbrød  fra Grangården, en lokal producent - ja de bør slet ikke opholde sig i mit hus, for de er ikke for folk, der skal indtage et begrænset antal kalorier, og de er bare så gode - JA JEG HAR SMAGT PÅ DEM 🙈😋
Marmelade er ikke noget jeg indtager særlig meget af - men i og med at her er ved at være pyntet til jul og julestemningen er på vej, så måtte jeg også smage på den julemarmelade, der var med - hold da op, den var god og med masser af smag af julekrydderier 😍
Det økologiske stenkværnede mel glæder jeg mig til at prøve- det er fra en producent i Aalestrup, altså må det være i overenstemmelse med både det ene og andet for at få et godt miljø - jeg kan se på webshoppens prisliste, at det også er rimelig i pris i henhold til disse typer mel.
Og der er julesyltetøj, kirsebærsauce og kirsebærsirup, sennep, og salt fra Mariager, juice og brændtemandler -og så var der lige smuttet en pose med lyserøde kugler i kassen, jeg tænker, det er lakrids, men det vides ikke endnu - åh ja det var ene lækre sager til december måned - endnu engang TAK for en skøn pakke til Laursens Landhandel 😊

Der er ikke lavet så meget mad i denne uge - vi har skulle lidt af hvert, så der er spist rester og spist ude - men der blev lavet en thai-inspireret suppe - den får I opskriften på i næste indlæg 😏

Go' 1. søndag i advent til alle, der læser med 🎄🎅





tirsdag den 26. november 2019

Opdate/overblik - gang i bloggen på ny igen igen

Ja så smuttede der lige et par måneder uden et skriv her på bloggen - det beklager jeg.

Det er bestemt ikke fordi der ikke er lavet mad eller arbejdet med vægttab/ny livsstil - det er der 😊

Jeg poster næsten dagligt min aftensmad på instagram, hvor min profil hedder "livetsgangpaabakken" - der findes et uanet antal grupper på Instagram, som handler om mad, slankekur, vægttab osv. - det giver mig meget inspiration, mange tanker og jeg kan dele mine erfaringer med ligestillede.
Men det er ikke helt det samme for mig, som at skrive på bloggen, så hvorfor pokker gør jeg det så ikke 😳
Det har der været nogle forskellige grunde til - den primære er vist, at jeg gerne vil dele mere her end en opskrift - og det er jeg lidt forbeholden med, fordi der tilsyneladende er besøg på siden, som jeg ikke bryder mig om - der har faktisk været ro for de besøg en periode, men nu har der lige været en invasion igen - men mon ikke de bliver trætte, for jeg kan jo også se, hvilke indlæg der har været besøgt, og dem kan de da ved min grød ikke bruge til noget som helst vulgært 😏
Ind imellem bliver min mail også spammet med mail fra div. skønne damer fra østeuropæiske lande og Rusland - og det har virkelig undret mig, indtil en veninde siger, at det er da fordi Randi er et mandenavn i disse lande  - ja så bliver de da godt nok snydt 😂
Nå men det har jeg jo forlængst besluttet, at det ikke skal hindre mig i at skrive 😊

Den anden del af grunden er vist, at når der ikke sker noget på vægten, og jeg selv bliver træt af den tilstand, så holder jeg mig tilbage - men der er der ingen grund til, for jeg er jo ikke holdt op med min slankekur/livsstilsændring - jeg kan måske være med til at give andre, der ender i stilstand, noget mod på at fortsætte.

Overblikket over mit forløb og modet til at skrive min vægt
På instagram ser jeg rigtig mange ekstrem overvægtige - lige som mig selv - de stiller deres vægttab til fuld skue - det har jeg ikke tidligere haft mod på, men har besluttet, at det er jo som det er - jeg kan ikke løbe fra det - det forsvinder ikke, fordi jeg ikke vil skrive eller sige tallet.
Det vil gøre det nemmere for jer, der følger mig - at følge med.
Jeg tænker også, det er tid for at lave en opdatering og ligesom lade det være en ny start på blogindlæggene.

Så i  dag får I lige en lille opdate på mit forløb.

30. november 2017 
Jeg var til årlig tjek hos lægen - og føj det var ikke godt, jeg havde et blodsukker der sagde diabetes2, der skulle ske noget - jeg besluttede, at det skulle forsøges ikke at blive til en kronisk sygdom, for dem har jeg nok andre af - såååå .......

1. december 2017
 startede jeg ud - og for første gang offentliggør jeg nu det, der var min max vægt, som på daværende tidspunkt var 121,5 kg.

Jeg lagde simpelthen kosten om  - jeg vejede hver en bid og tastede og talte kcal - arbejdede med næringsfordelinger - og vægttabet gled stille og roligt ned - det gik over al forventning.
Det var et dejligt forår og jeg fik bare så meget energi 😍

D. 17. juli 2018
blev jeg to-cifret - hold da op det var en dejlig fornemmelse, men det  var jo så lidt, den var under 100, at den ind imellem hoppede over,  og nu blev det virkelig svært at få vægten til at falde.
Jeg formåede henover de næste par måneder at få den ned på 98,5 kg - og nu skrev vi så
1. oktober 2018
 - og vægten stod bare BUM-stille - uanset jeg ikke spiste mere eller anderledes, end jeg havde gjort de foregående 10 måneder.
Jeg startede op i motionscentret - det gik over forventning rent fysisk, men vægten stod stadig BUM-stille 😟

1. december 2018 
Jeg var igen til årlig tjek hos lægen.
Jeg havde i løbet af året fået tjekket blodsukker og allerede et par måneder efter start på vægttab, sagde det ikke længere diabetes 2.
Hen over sommeren var mit blodtryksmedicin halveret.
Men nu var det jo alverden ting, som blev tjekket, og jeg fik bare så meget ros, for blodprøverne viste helt klart, at jeg gjorde det helt rigtige - så jeg skulle bare fortsætte i samme spor.

Julen 2018
Min vægt steg et par kilo, som forsvandt igen i løbet af den første uge af januar - egentlig ikke fordi jeg havde spist ekstrem, måske mere noget væskesamling p gr af f.eks salt i maden og mere sidden stille.

Januar - Marts 2019
Jeg gik i motionscentret et par gange om ugen og spiste omkring 1200-1400 kcal om dagen - en lige øgning, for at se, ordet kunne sætte gange vægttabet, men der skete ikke rigtig noget, vægten svingede indenfor noget med 98 kg - en enkelt gang var den nede og hilse på 97,9 kg.

Marts 2019
Jeg fik en nedsynkning i mit underliv, som bare blev så irriterende, at jeg ikke kunne dyrke motion - så jeg måtte til lægen og fik en henvisning til sygehuset.
Det blev så af forskellige årsager et langstakt forløb inden jeg blev opereret i juni måned.
I de måneder blev det mere og mere træls at bevæge mig, og selv om jeg var meget OBS på hvad der kom indenbords, så steg vægten lidt - den var lige oppe at blive 3-cifret et par gange😔.

Juni 2019 
Vi tog på ferie på Mallorca 1 uge - det kostede lige et par kilo - uha som jeg var træt af mig selv - 3 dage efter vi kom hjem, blev jeg opereret og så var det forbudt at løfte mere end 1 l mælk og ingen motion i 6 uger.

Juli og August 2019 
 - pyha det var en hård tid - bare at skulle holde sig i ro - jeg lavede ikke engang mad - og jeg var så ked af at være 3-cifret igen og det var bare en umulighed at få den under 100 kg.

September 2019
Jeg begyndte så småt i motionscentret igen - og jeg havde helt styr på kosten - men sloges stadig med at være 3- cifret - den lå bare og fes rundt på 100 komma et eller andet.
Jeg er stadig på ca. 1200 kcal om dagen  - motionen er lidt svær at få gentartet - både af tidsmæssige og motivationsmæssige årsager.

Oktober 2019 
Fortsætter lige som september

November 2019
VUPTI og JUHU - d. 3. november sagde vægten atter 99,9 kg så blev jeg langt om længe 2-cifret igen 😍😇
Jo jo den har været  3- cifret nogle dage igen, men den bevæger sig længere og længere ned mod 98 - men hold da op det er en langsommelig affære 😔

Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogen tænker, at det simpelthen ikke kan passe, at jeg ikke overskrider mit kcal indtag  - men det gør jeg altså ikke - der er fuldstændig styr på, hvor meget jeg spiser - nogen vil mene, at så må jeg bare endnu længere ned i kcal-indtag - ja det var jeg, da vægttabet gik i stå, da lå jeg lige omkring 1000 kcal om dagen - og der skete altså heller ikke noget - og kroppen skal altså have noget for at fungere, så beslutningen er 1200 kcal og så må jeg bare få gang i motionen og tro på, at det kan hjælpe.

Gejsten og videre herfra
Ja hvordan kan gejsten holdes  - det kan den heller ikke altid, at forså sådan, at jeg falder ikke i og begynder at spise - jeg bliver frustreret.
Gemalen💖, som er den mest loyale menneske i dette forløb, han lægger øre til nogle frustrationer, han ved f.eks lige præcis om vægten har været go' eller træls, når han ser mig om morgenen, han spiser stort set alt, hvad jeg byder ham (og det er bare så prisværdig) og han lytter trolig til alle mine mærklige ideer og puffer til mig, når jeg bliver for stillesiddende😏
Og så har jeg min cyper-veninde, jeg har i sin tid mødt hende på Slankedoktor, hun ved af egen erfaring, hvad det her handler om, og hun hører/lytter til alle mine frustrationer og giver så meget god feedback, hun er guld værd - TAK LISBETH.
Og jeg skal bare sige tak til så mange mennesker, min familie og venner og bekendte, som bare lægger ører til alt mit snak om mad og giver så meget positiv opbakning og tilkendegivelser, at jeg kun kan være glad.
Jeg er virkelig priviligeret.

Min gejst er -

  • Jeg bare har det så meget bedre efter at have tabte 23 kg,.
  • Jeg har indset, at jeg aldrig kommer tilbage til de kostvaner, jeg havde tidligere - for så vil jeg jo bare ryge direkte tilbage til 120 kg +++++ og det er bare ikke en mulighed for mig.
  • Jeg har fundet en glæde i at lave lidt anderledes mad end jeg gjorde tidligere, og bliver inspireret af og dele mine erfaringer med andre på Instagram.
  • Jeg bruger så meget tid på mad - det fylder en rigtig stor del af mit liv - det har det altid gjort - det har bare tidligere været en anden type mad, og jeg troede, at jeg skulle spise så meget som muligt af det.
  • Jeg kan spise alt slags mad, der er ingen forbud, men mine smagsløg ændrer sig og jeg har ikke lyst til de samme ting, som jeg havde tidligere. 


Mit mål
Der er ingen dato på - vægttabet skal fortsat ske som en livsstilsændring, der kan give mig en sund krop.
Hvor det skal ende, det har jeg heller ikke afgjort - jeg har ingen intentioner om at blive en sylfide - men det skal ende der, hvor jeg er sund og tilfreds med min vægt.

Jeg er på 
jeg er stadig på slankekur
jeg er også på ny livsstil
jeg er til sund mad
og jeg er til god mad
Håber du stadig har lyst at følge med 😊