Til dig, der læser med
Rigtig godt nytår
Jeg vil rigtig gerne skrive, men nogen gange sker der ting i ens liv, der fylder så meget, at det kan være svært at holde fokus - sådan har det været for mig i december måned.
Det handler ikke om os selv personligt her i huset, men det er alligevel så tæt på, og det ene kommer oven i det andet - det er sådanne ting, der fylder enormt meget i mit sind.
Jeg bliver bekymret og ked af det og det fylder mine tanker i døgnets 24 timer - og så begynder stress og depressions symptomer at melde sig, hvilket giver sig udslag i, at jeg har svært ved at samle mig om tingene - jeg har såmænd ikke engang haft lyst til at hækle, hvilket eller har været min store hjælp, når jeg blev "slået halvvejs hjem" af et eller andet.
Lige nu ser tingene en smule lysere ud og jeg begynder at samle tankerne igen og finde "op på hesten" - og fik lyst at skriv på bloggen - men jeg måtte lige have tid til at tænke lidt, da jeg kom til at se på mine sidste indlæg - hvor jeg faldt over nedenstående om min nye livsstil/vægttab - det er skrevet d. 26. november, hvor jeg synes, at tingene så lidt mere overskuelige ud, end de havde gjort en tid
- Min gejst er -
- Jeg bare har det så meget bedre efter at have tabte 23 kg,.
- Jeg har indset, at jeg aldrig kommer tilbage til de kostvaner, jeg havde tidligere - for så vil jeg jo bare ryge direkte tilbage til 120 kg +++++ og det er bare ikke en mulighed for mig.
- Jeg har fundet en glæde i at lave lidt anderledes mad end jeg gjorde tidligere, og bliver inspireret af og dele mine erfaringer med andre på Instagram.
- Jeg bruger så meget tid på mad - det fylder en rigtig stor del af mit liv - det har det altid gjort - det har bare tidligere været en anden type mad, og jeg troede, at jeg skulle spise så meget som muligt af det.
- Jeg kan spise alt slags mad, der er ingen forbud, men mine smagsløg ændrer sig og jeg har ikke lyst til de samme ting, som jeg havde tidligere.
Og så kan jeg bare fortælle, at den gejst den forsvandt som dug for solen - der skete bare ting, som tog min energi og som gjorde, at den energi der var ikke kunne bruges på mig selv.
Jeg begyndte at sjuske med madlavningen, jeg hoppede over, hvor det var nemmest - altså spiste hvad der lige stod for - og i løbet af kort tid, så havde jeg sandelig ingen problemer med at indtage søde sager igen - og det er da et fuldstændig tåbelig tidspunkt at komme i denne situation i december, hvor der byder sig både det ene og andet tidligt og sent.
Jeg blev i den grad gjort opmærksom på, hvor hurtigt at gamle vaner får overtaget igen - selv om der er gået to år på nye vaner - mig som troede, at de nye vaner havde fået overtaget - ja jeg blev så meget klogere.
Jeg har ikke trænet i december, og jeg har som sagt ikke holdt fast i mine gode kostvaner - og det ses i den grad på vægten - december kostede ca +5 kg.
Jeg er bestemt ikke stolt af situationen - tværtimod - men jeg kan gøre noget ved det - og er godt igang.
Køkkenvægten er igen med til hvert måltid, der bliver tastet i Lifesum, madlavningen bliver prioriteret og der er røget 900 gr siden 1. januar.
Ovenstående fortæller mig bare, at lige meget hvor meget jeg synes, at jeg har styr på tingene, så sker der bare nogen gange ting, som jeg ikke kan styre og som kan virke følelsesmæssig uoverskuelige og og tage min energi - eller energien skal bruges andet sted end hos mig selv.
Jeg har for år tilbage fået hjælp af en psykolog til at komme over først en alvorlig stress og senere en depression - og det hjælper mig.
Jeg har lært, hvilke symptomer, jeg skal være opmærksom på, og jeg har redskaber i rygsækken at arbejde med - for mig er et af redskaberne at fokusere på det positive i hverdagen, et andet at få lagt planer, hvor der er plads til at lave de ting, der giver energi - og så få min venindes gode ord banket ind i mit hovede "hvorfor bekymre mig om noget, der måske aldrig kommer til at ske".
Jeg ved fra tidligere tider, at bloggen er god for mig, når jeg skal have fokus på, at der sker positive ting i min hverdag/mit liv - derfor skal det igen forsøges, om jeg kan holde gang i den daglig.
Så har du lyst at følge med
vil det gøre mig glad 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar