Søg i denne blog

mandag den 30. september 2019

Hokkaidopizza og rosenkålssalat med sødekartofler og patinakcreme

Vi har spist pizza og salat i weekenden - ingen af delene var det helt traditionelle, men det undre vel efterhånden ikke så meget 😉
Jeg får på min mail et nyhedsbrev fra Sæson
Og i denne uge var der en opskrift på en pizza med Hokkaido, det var lige til mig, for jeg havde stadig en Hokkaido af egen avl 😍
Men som så ofte, så følger jeg ikke en opskrift slavisk - det her var iøvrigt også bare en ide til at lave en pizza på købe-dej, hvilket iøvrigt kan være ganske udmærket og er dejlig nemt 😊

Jeg fik ikke taget et billede, mens pizzaen var hel, så det her er bare fra bagepladen efter det første stykke er taget

Opskriften får du her

Pizzadej
1/4 pk gær
2,5 dl lunken vand
1 - 2 spsk olivenolie (jeg bruger min grydeske)
2 tsk salt
150 gr fuldkornsdurum
200 gr fuldkornsmel
Jeg ælter på køkkenmaskine - og lader dejen hæve ca 2 timer i stuetemperatur.

Jeg tænder ovnen på 220 gr varmluft
(hvis du har mod på højere temperatur, så er det nok en god ide, men man skal så lige holde godt øje, for pizzaen ikke pludselig er sort)
Så ruller jeg dejen ud - portionen passer til en bageplade.

Jeg havde en rest revet mozzarella, en stor håndfuld, som jeg dryssede på dejen.
 så havde jeg skåret en portion små tomater i halve, jeg tænker, der var ca 250 gr, jeg presser dem lidt mellem fingerne, mens jeg fordeler dem over dejen.
Jeg havde skåret en lille Hokkaido i tynde skiver (jeg skrællede den ene halvdel, for at se, om det var nødvendigt - det var det ikke) - skiverne fordelte jeg over pizzaen.
Så havde jeg en mozzarella kugle, som blev skåret i skiver og fordelt over Hokkaido skiverne.
Til sidst dryssede jeg ca 100 gr bacontern på og en masse frisk timian.

Ind i den varme ovn i ca 15 min. - og vupti havde vi en rigtig dejlig pizza - ja når gemalen siger, den var go' - så var den bare go' 😀😍

Hertil fik vi så en selvkombineret salat - som du får opskriften på her.
Den tendere lige til den bitre side, men jeg tror, det var rosenkålene, der var lidt bitre - så næste gang vil jeg forsøge med en anden fordeling eller komme noget andet salat imellem, jeg tænker enten spidskål eller måske icebergsalat.

Jeg lavede først en ny dressing - det var en "creme"

Pastinakcreme med blegselleri-top
250 gr pastinak skrælles og koges helt møre.
De blendes med en lille håndfuld grønne blade fra en blegselleri.
Har du ikke blegselleri-top, så prøv med persille.
Herefter tilsatte jeg i nævnte rækkefølge
2 store tsk honning
lidt salt - jeg brugte det, der kunne være mellem to fingre
1/2 dl citronsaft eller æbleeddike 
(jeg havde kun 1/4 dl og det var for lidt, så der kom også 1/4 dl æbleeddike i)
3/4 dl olivenolie
Nu ligger olivenolien ligesom ovenpå det hele - stavblenderen sættes helt i bund og køres op og ned indtil der er en fin creme.

Rosenkålssalat med sødkartoffel-terninger
Blade fra 10 store rosenkål
 - jeg skærer lidt af roden og piller bladene af.
ca 250 gr sødkartoffel
 - skrælles, skæres i tern og steges i olie på panden, de skal have god varme, men vend tit og se godt efter, de kan blive sorte på et minut - jeg tror, de var færdige på 10 minutter.
De drysses med lidt salt.
3 spsk kogte belugalinser 
ristede græskarkerner
Jeg havde lidt af Hokkaidoen til pizzaen i overskud og det stegte jeg også og kom med i salaten.


Min tallerken så sådan her ud
 og jeg var bare godt mæt 




Velbekomme




fredag den 27. september 2019

Gæstemad - rejesalat, italienske deller, pocheret kylling, porchetta, squashpasta, bønne/tomatsalat og min "gyldne" salat

Jeg har ikke lige haft overskud til Bloggen de sidste par uger - men nu skal I have lidt inspiration fra mig😏

I sidste uge havde jeg gæster til mad to gange - først var min mor og mine søstre til en tøse-komsammen - og så havde vi familiebesøg fra Roskilde 😊

Menuerne indholdt nogenlunde de samme ting, dog ikke helt.

Til tøsemiddagen serverede jeg en rejesalat bestående af spidskål, ærter og mango, som blev toppet med rejer og drysset med ristede solsikkekerner, og hertil en gulerodscreme og brød. 
Jeg har desværre ikke et billede af fadet, men fik klippet en tallerken med retten ud af et andet billede. 
Ganske enkelt, men den smagte godt
 og man skal passe på ikke at spise sig mæt i den, 
når der kommer mere mad 😉

Så fik vi "italiensk inspireret deller" og pocheret kyllingbryst med squashpasta, tomat/bønnesalat og en perlespelt/hokkadiosalat, samt "auberginepakker" - tilbehør var spinatpesto, olie/eddikedressing med soya, gulerodscreme og saltmandler. 

"Dellerne", squashpasta og aberginepakker havde jeg afprøvet på gemalen inden
Dette er squashpasta, italienske deller og 
auberginepakker, som var prøvemiddag til gemalen

"Italienske deller"
1/2 kg hakket okse eller kalve/svinekød
1 tsk salt,
1 æg,
75 gr semidried tomater
75 gr smuldret feta
evt 1 fed presset hvidløg
2 finthakket forårsløg eller 1 rødløg,
40-50 gr havregryn,
peber og en smule vand

Jeg rører farsen i god tid og lader den stå og trække i køleskabet indtil "dellerne" skal steges i olivenolie på panden.

Squashpasta
Jeg har sådan en håndholdt spiralitser - den er ok til en squash i den størrelse, man får i butikkerne - så der bliver bare drejet til der står en skål "Spaghetti" - jeg har på billedet vendt dem i en hjemmelavet spinatpesto, som jeg har pisket lidt tyndere med mere olivenolie.

Auberginepakkerne
Det er en opskrift, jeg har fundet i Hendes Verden - i al sin enkelthed består den af aubergineskiver skåret på langs af frugten, de steges på panden, lægges sammen to og to, lidt ind over hinanden, så man får et lang stykke, på midten lægges en stor skive tomat, en skive mozzarella og en tot frisk basilikum - så foldes auberginen henover, pakkerne kommes i et ildfastfad og i ovnen på høj varme i ret kort tid, man skal holde øje og hive dem ud, når man kan se mozzaellaen begynder at blive blød.

Auberginepakker 

Min "gyldne" salat = perlespelt/hokkaidoalat
Opskriften er helt efter fri fantasi.
Jeg skar en hokkaido i grove stykker, penslede dem med olie rørt med finthakket hvidløg, timian og salt -  bagte dem i ovnen på 190 gr varmluft i ca 30 min. og så kom de til afkøling.

Imens kogte jeg perlespelt efter foreskriften på posen, og de kom så også til afkøling.

Jeg hakkede forårsløg, persille og rød peberfrugt, som jeg vendte med perlespelten.
Jeg kan ikke sætte mængder på, men mængden af hakkede grøntsager skal være så stor, at den tager opmærksomheden fra perlespelten.
Blandingen kom på et fad, hokaidoen blev skåret i tern og fordelt på perlespelten og så blev der med rund hånd drysset ristede kikærter over - jeg vender kikærterne i olie med salt og cayennepeber og kommer dem i ovnen på 200 gr varmluft ca 20 min., jeg tænker, det er cayennepeberet, der giver den fine farve de får.
Jeg lavede en olie/eddikedressing dertil og den bestod af
1 stor tsk honning,
1/4 dl sherryeddike,
1/4 dl soyasauce
ca. 1/2 dl olivenolie
 - jeg brugte sherryeddike fordi det er mildere end så meget andet eddike og balsamico, men jeg synes, der manglede lidt syrlighed og piskede noget citronsaft og en anelse salt i - jeg tænker, at hvis man bruger en hvidvinseddike eller hvid balsamico, vil det give bedre syrlighed, men det må være efter smag og behag eller hvad man nu har derhjemme
Det var en succes 
så det er ikke sidste gang, jeg laver det.

Bønne/tomatsalat 
Denne salat laver jeg tit og har præsenteret den tidligere - opskriften kan findes HER allernederst i indlægget - den er bare go' til rigtig mange ting og jeg tror stort set alle kan li' den salat.

Udover de viste ting, fik vi til tøsemiddagen også porscheret kyllingebryst, det er en go' måde at undgå kødet bliver tørt,   opskriften kan findes HER.
Vi fik ikke kyllingebryst, da Roskilde-familien var her, for der vil jeg være sikker på, at der var noget de kunne li', hvis de ikke var til salaterne, så der fik vi tarteletter med høns i asparges, og så havde jeg købt en porchetta og stegt i ovnen - det var en god kombi til salaterne og squashpastaen.

Desserten fik vi til kaffen  og desværre har jeg ikke billeder 😕
Begge dage brugte jeg æbler - til tøse-middagen fik vi Bondepige med slør, det er jo det samme som en go' gammeldags æblekage bare med "rugbrødsrasp", det var slet ikke så tosset.
Da Roskilde-familien var her fik vi den go' gammeldags æblekage med hjemmelavet havregrynsrasp 😊

Vi skal huske at 
nyde livet 
leve i nuet
og sætte pris på
at vi kan.

Go' weekend




tirsdag den 10. september 2019

Hvad skal retten hedde ? - vi kalder den fiskeanretning med kål og gulerodscreme

Åhh ja - jeg går altså ikke ind for, at kalde en ret der er ændret på, det samme som den originale - jeg glemmer nemlig aldrig da jeg fik "risalamande" lavet på fromage frais - det var virkelig en skuffelse, men havde jeg ikke forventet at få risalamande, så havde det nok smagt udmærket 😏

Derfor er det også lidt svært for mig at bruge ordet "stjerneskud" på det, jeg lavede igår - der var mandag og der står menuen ofte på fisk - igår blev det rødspættefileter - men jeg ved da ikke lige, hvad jeg skal kalde det, for jeg synes, det var en alternativ udgave af et stjerneskud - det smagte altså godt, så ingen skal blive skuffet, fordi de forventede noget andet 😉


Lad os kalde det "fiskeanretning med kål og gulerodscreme"

Jeg havde en fennikel og havde set en opskrift i ugebladet Søndag, der hed "Fennikelslaw" - den havde jeg egentlig tænkt at afprøve, men der var piccorino ost i og det passede ikke lige ind i den ide, jeg havde - så jeg brugte kun noget af opskriften.
Jeg snittede lige dele spidskål og fennikel meget fint, vendte det i en dressing af lige dele olie og citronsaft tilsat en smule salt - og lod det stå og trække en times tid.

Så lavede jeg en gulerodscreme
Jeg vil straks sige, at det altså er en god ide at koge gulerødderne i god tid inden, så de kan afkøle inden brug - eller den færdige creme kan komme til afkøling inden den serveres. (jeg måtte sætte de varme gulerødder i køleskabet til afkøling)

Det er en creme, jeg selv har kombineret efter at have været på kursus hos SalatTøsen.
Jeg har lagt den ind her på bloggen for et halv års tid siden - men I får den lige igen, for jeg har vist skåret noget ned på olien.
Gulerodscreme
250 gr gulerødder skæres i små stykker og koges møre.
De kommes i et glas/beholder, hvor stavblenderen kan gå i.
100 gr mangofrugt og 1 fed hvidløg kommes ved og det blendes.
Når det er blevet til mos tilsættes
1 spsk eddike - jeg brugte sherryeddike - hvis jeg ikke havde det, vil jeg have brugt æbleeddike.
3 spsk olivenolie
1 tsk honning og lidt salt
Det hele blendes til en fin orange creme.

Jeg panerede fiskefilettern og stegte dem på panden - det trækker godt nok meget fedtstof og giver dermed en del kalorier.
Så varmede jeg fuldkorns pitabrød, som jeg skar helt igennem, for jeg spiser kun et halvt, og så anrettede jeg.
Min portion
Pitabrød blev smurt med 1 spsk gulerodscreme, derpå kom 130 gr fennikel/spidskålsblandingen, så en god stor paneret fiskefilet på 125 gr, igen 1 spsk gulerodscreme og et drys ristede solsikkekerner  5 gr og til sidst en håndfuld rejer 45 gr.
Lifesum sagde  465 kcal. i alt og jeg var mæt.😋








mandag den 9. september 2019

Cordon bleu, tomatsauce, mos og bønnesalat - og så lige lidt havesnak

Her på bloggen skal det primært handle om mad, det gør det også i dag,
men jeg vil gerne lige vise jer det eneste, vi kan være stolte af i vores have, 
fordi vi i aller højeste grad forsømmer den.

Vores clematis, som bare satte vildt mange blade i år,
så mange, vi troede, den glemte at blomstre,
men det gjorde den i alle tilfælde ikke,
den står stadig i fuldt flor 😍

 Og her på væggen af det gamle hønsehus 
har gemalens pelargonier fået rigtig godt fat

Under pelargonien står det lille 
granatæbletræ.
Jeg købte det sidste efterår,
og det var dømt død, for det smed alle bladene
og lignede virkelig noget, der var gået ud,
men det var det altså ikke, 
jeg har læst, at det er helt almindeligt😏 
DET ER BARE SÅ FINT 😍

Vi har jo ingen køkkenhave længere, men vi prøvede at plante en hokaido græskar i en plantesække på et sted, hvor den kunne få lov at brede sig - den kom så fint og satte mange små græskar, men ak og ve et eller andet vil dele med os, så det her blev årets høst 😐
Men vi har da heldigvis vores drivhus, som stadig giver tomater i stor stil, agurkerne er næsten slut - mine peberfrugter og auberginen har ikke givet meget i år - auberginen startede fint ud og jeg fik en fin aubergine tidligt på sæsonen, den sætter blomster og frugten begynder at udvikle sig, men så visner den - nu lige er der dog 2-3 fine små auberginer på vej - den almindelige peberfrugt sætter ikke særlig store frugter - de snackpebre der bliver, de er fine nok, men der er ikke særlig mange af dem.
Det var lørdags høst 

Det her er vores æbletræ,
som vi har haft i mindst 25 år,
det sætter altid masser af æbler,
men de plejer at ryge af i et stormvejr,
så vi har ikke fået mange æbler af træet,
men i år ser det ud til, at vi får noget ud af det 😊

Dagens motion - have eller motionscenter 😳
Nå det var lidt havesnak - og det kom bare fordi jeg lige sidder og tager stilling til, om jeg skal gå i haven i dag eller tage i motionscentret - jeg kunne for så vidt nok begge dele, meeeeen nu er det jo sådan, at jeg ikke er noget morgenmenneske, så jeg er føst lige ved at komme godt i gang her hen ved 11-tiden - de truer med noget regnvejr, som jeg ikke helt kan finde ud af, om vil ramme os i dag - og da jeg har seniormedlemsskab i motionscentret, skal jeg være færdig  inden kl. 15 - kender I mon alle de her mærkværdige undskyldninger for at udsætte et og andet 😖

Nå jeg tror, jeg vælger at tage et nap i haven 😏

Nå men til sagen - vi har fået dejlig mad i weekenden, ikke udpræget slankemad, men når mængden tilpasses ens kaloriebehov, så kan det også gå an - og det er faktisk det jeg gerne vil i mit vægttabsforløb - at der ikke skal være forbud, men den sunde fornuft skal råde. 

Feriedrømme 😏😟
Jeg har gået og drømt om en ferie i Østrig/Italien her i september - det bliver så af forskellige årsager ikke i år (det koster en pokkers masse penge at få lagt vand ind - og tiden kan vi faktisk heller ikke finde) - men så må vi jo kompensere med noget drømme-mad dernede fra 😏

Cordon Bleu
Jeg husker, da vi for ca 30 år siden for første gang hoppede ud i denne ret - det var i Østrig og noget af det dyreste på deres menukort - men det smagte bare godt - ja svogeren spiste stort set ikke andet en hel uge 😀
Herhjemme tror jeg, uden at have belæg for det, at mange forbinder retten med kylling, men i Østrig er det af kalvekød. 
Jeg har tidligere begivet mig ud i retten selv - og det er ikke så svært - jeg gør alt tilbehør til retten færdigt, før end jeg begynder at stege cordon bleuen  - for den må bare ikke få for meget, men den skal altså også have nok .

Jeg havde 2 wienerschnitzler af 250 gr pr stk - de skal bankes helt tynde, men de må ikke gå i stykker -så drysses de med salt og peber.
Jeg havde købt virkelig god italiensk skinke i Fakta, det var kogt skinke i store skiver  - der kom en skive på hver schnitzel, det skal placeres, så det ikke når helt ud til kanterne af schnitzlen,  
- og så skal der ost på - jeg havde noget revet ost, der skulle bruges - ellers anbefales der i opskrifter, at man bruger emmentaler.
Det fungerede fint med det revne ost - man skal bare huske at holde det inde på skinken. 
Nu foldes kødet sammen  - jeg kunne godt holde mine sammen uden kødnåle, men ellers kan de tages til hjælp - så vendte jeg først i æg og så i rasp - er man hardcorn, laver man vist nok dobbeltpanering 😊
Så brunes smør (eller hvad man nu kan li' at brune i) på panden- jeg brugte becel 
- så kommes kødet på ved god varme, jeg gav dem  5 minutter på hver side, så slukkede jeg og vendte kødet, så jeg fik brunet på folden - her må kødet må lige hjælpes til med at holde balancen - og så lod jeg dem lige trække et minut på hver side - ialt tog det 15 minutter, før kødet lå spiseklar på tallerkenen - og det var bare perfekt. 
Vi fik rodfrugtemos, tomatsauce og bønnesalat dertil - gemalen spurgte godt nok om ikke der hørte brasede kartofler til - det gjorde der så ikke lige her 😚

Min portion
100 gr mos, 50 gr tomatsauce, 
150 gr bønnesalat, 140 gr kød = 1/2 cordon bleu 
Lifesum sagde 507 kcal.

Rodfrugtemosen var dette efterårs første her i huset og den var lavet på kartofler og selleri, en lille klat smør og lidt mælk.

Tomatsaucen var hjemmelavet - opskriften finder du i et indlæg fra 19. august "Tomatsauce med røde linser".

Bønnesalaten 
100 gr bacontern blev ristet på panden og blev taget af. 
1 stort rødløg, ca 100 gr, skåret i tynde både kom på panden, da de havde fået lidt farve, kom der ca 1 spsk mørk balsamico på og 1 tsk mørk rørsukker på og da det var smeltet sammen, blev der vendt
300 gr Bønner let kogte (jeg har lært at bønner skal koges) deri.
Det kom på et fad og blev pyntet med  bacontern og syltede røde tomater (opskrift findes i indlægget  d. 23. august). 


Det var dagens tekst
nu skal jeg i haven, inden der begynder at regne.






torsdag den 5. september 2019

Sød kartoffel curry - belugalinser, rød karrypasta mm. og kyllingedeller

Åh ja - man skal ikke altid bare følge en opskrift til punkt og prikke - det kan være klogt lige at overveje, om det nu også kan passe det hele 😏

Noget med belugalinser
Den anden dag havde jeg en lille skål kogte belugalinser, som var udgangspunkt for dagens middag.
Jeg gik på nettet og søgte på opskrifter med belugalinser og finder en  sød kartoffel curry på Arla.
Den passede perfekt, for der skulle sød kartoffel og aubergine i og begge dele var i grøntskuffen - jeg havde faktisk alle ingredienser, fløde blev bare byttet ud med cremefine7%.

I opskriften står der, at der skal 2 spsk rød karrypasta i - øhh det synes jeg lød lidt vildt, så jeg tog 2 tsk  og det var jeg godt nok rigtig glad for, for vores smagsløg kunne altså nemt have nøjes med 1 tsk 😮
Det skal nok også lige tilføjes, at der står "stærk" på det glas rød karrypasta, jeg har 😗

Men borset fra det var stærkt, så var det altså spiseligt og en nem og dejlig ret - vi fik kyllingedeller dertil.

Portionen lå lige i den tunge ende for mig rent kaloriemæssigt,
men det kan reguleres ved at undlade ris, spise 
en "delle" mindre eller helt undlade kødet.

Kyllingedeller
500 gr hakket kylling 3-7%
1 æg
2 finthakket forårsløg
1/2 lille grøn peberfrugt
1 stor revet gulerod
1 håndfuld persille hakket
30 gr semidried tomater (kan sagtens bruges flere)
50 gr havregryn
25 gr fuldkornshvedemel
salt og peber

Det hele røres sammen - jeg rører altid salt i først af hensyn til konsistens og så kommer jeg æg i og derefter resten. 
Jeg synes kyllingekødet er meget blødt, det kan godt tåle mere havregryn/mel, men det vil jeg ikke have, så jeg rører det i god tid og lader det stå i køleskabet, til det skal bruges.


Slankekuren
Det kører bare ikke, som det skal 😒
Min vægt ryger op og ned med 1 helt kilo - altså bedst som jeg tror, jeg har tabt 1 kg, så er den status quo igen dagen efter - kort sagt jeg tager i det mindste ikke på 😏
Jeg har styr på kosten - det har knebet med motionen og så er der lige det her mere private - nemlig at holde gang i maven - altså der er parameterer at regulere til det bedre på - så det handler om at få rettet ind  - troen på det lykkes findes stadig 😊




tirsdag den 3. september 2019

Morgenmad, mellemmåltid, tomatsalat - surmælksprodukter og kræsenhed

Mine blogindlæg handler rigtig meget om mine aftensmåltider, men jeg får jo også både morgenmad, frokost og mellemmåltider, sidstnævnte er som regel min "natmad".

Jeg har husket at få taget et billede af både min morgenmad og min natmad - så i dag får I både lidt morgenmad's, natmad's snak og så lige en tomatsalat 😀

Den ret jeg oftest indtager om morgenen, det vil sige at i sommerperioden, er den ikke hovedfavoritten  - men allerede nu er det igen den ret, jeg indtager til morgenmad 5 af 7 gange i løbet af ugen.
Det kan jo nemt blive lidt ensformigt - men det kan godt varieres en lille smule, nemlig med forskelligt frugt i forskellige varianter

Havregrød -ja det er min morgenmad's favorit 
Det er så nemt - den samme lille kasserolle hives ud af skabet, dl-målet kommer frem, så henter jeg havregrynsbøtten, dl-målet passer lige ned i åbningen og der tages 1 dl. gryn = ca 40 gr, de hældes i gryden, hen til vasken og så kommer der 2,75 dl vand i gryden, på vej til komfuret tages den lille hvide grydeske i skuffen og så på komfuret for fuld skrue - imens det kommer i kog finder jeg tallerken og ske og det, der skal på havregrøden den dag.
Nu begynder det at boble i gryden, jeg rører lidt og når det bobler godt, slukker jeg og rør lige godt i bund og så gør jeg klar til servering. Alt i alt tager det vel 10 minutter 😊
Ofte bruger jeg revet æble, det kommer jeg gerne i bunden af tallerkenen, ellers kan det være kogt æblekompot/grød eller rabarberkompot, her skal nogen måske lige tænke over sukkermængden,  men den kan jo reguleres på flere måder -det smager godt, men jeg spiser det ikke så tit.
Ellers kan det som på billedet være blommer i små stykker, blåbær, hindbær eller pære.
Fornylig havde jeg nogle meget gode friske abrikoser, de smagte også fantastik derpå - ja der kan tilføres smag/sødme på mange måder og således kan en ensformig morgenmad blive varieret 😍
Jeg får altid et drys kanel på min havregrød 😋
Natmad/mellemmåltider
Det kan være rigtig mange forskellige ting, jeg spiser her - jeg får nogen gange noget om eftermiddagen f.eks igår, hvor børnebørnene var her - da fik jeg en skive bananbrød med mørk pålægchokolade - det er nærmest dessert for mig, det vil de fleste gange være et stykke Rågi knækbrød eller en halv grovbolle med en skive hamburgerryg eller ost, eller det kan være et rykke frugt, men som sagt er det ikke ret tit, jeg spiser om eftermiddagen.
Men om aftenen spiser jeg stort set altid og det skyldes min døgnrytme.
Det er meget forskelligt, hvad jeg spiser - ofte har jeg 200-300 kcal at gøre godt med - og når jeg så går all in på mine indtag, så bliver det næringsfordelingen i løbet af dagen, der kommer til at afgøre det, men jeg er altså heller ikke mere hellig end det tit er lysten, der bestemmer 😘
Der er stadig gamle vaner, der kan banke på - og det sker ofte om aftenen, når jeg har placeret mig foran TV - når jeg begynder at vandre frem og tilbage mellem køkken og stue, så ved jeg, at det handler om kedsomhedsspisning og jeg vil ikke få tilfredsstillet mit behov med 10 gr mørk 70% chokolade og 8 mandler, der skal mere til - og her er denne tids natmads-favorit rigtig god.
Det er græsk yoghurt 2% - der er en stor spiskeskefuld = 60-70 gr, sødet med 5 gr akaciehonning,
dertil branflakes, mængden svinger fra 20-40 gr, afhængig af hvor meget frugt, der kommer på.
Portionen giver ca 190 kcal.
Det mætter og så er der ingen trang til alt mulig mærkeligt, når det er indtaget 😊
 Her er det en halv blomme, 
en halv lille banan,
10 gr mørk chokolade 70%.

Her er det skønne hindbær 
nyplukket fra haven

Surmælksprodukter og kræsenhed
Nu er vi lige inde omkring den græske yoghurt og dens fedtprocent på 2 - og det minder mig om, at jeg altså har skiftet smag for nogle ting 😏
Jeg vil til enhver tid fastholde, at jeg ikke er kræsen - men det er da godt nok en sandhed med modifikationer 😝
Jeg spiser ikke "mug"ost - altså det, der også kaldes blåskimmel - det kan jeg simpelthen ikke klare, men jeg har nu en enkelt gang fået serveret en sauce, hvor der efter sigende var blåskimmel i, som jeg ikke kunne smage - ellers tror folk simpelthen jeg er blevet dårlig, hvis jeg får det i min mund 🙊
Hytteost er bestemt heller ikke en favorit - men jeg har lært at spise det i omelet/æggekage og lasagne.
Og så er der lige det her med de forskellige surmælksprodukter 😖
Skyr og fromage frais findes ikke her i huset 😬
En gang spiste jeg altid Cheasy fraiche, men på et tidspunkt gik den 1% ned i fedtindhold og det var lige det, der gjorde, den kom i samme kategori som skyr og fromage frais for mig.
Jeg har spist stor mængder af cremefraiche 9% og Græsk yoghurt 10% og nydt det - jeg spiste hellere mindre mængde end gik ned i noget med mindre fedtmængde 😏
Men så kom jeg ved en fejl til at købe en Thise økologisk græsk yoghurt 2% - og det kan jeg altså godt li' 😍
Det er i dag noget, jeg altid har i køleskabet - dermed ikke sagt, at jeg ikke har cremefraiche og 10% græsk yoghurt mere, det kan være bedre til nogen ting.

Jeg vil med ovenstående gøre opmærksom på, at ens smagsløg altså kan ændre sig hen ad vejen 😉

Her kommer så lige den Tomat-bønne-salat - jeg nævnte i starten af indlægget
Vi har rigtig mange tomater lige for tiden, så der bliver kogt og bagt og brugt på forskellig vis.
Forleden spiste vi denne salat til en fyldt svinemørbrad - der er ingen billet af svinemørbraden, for den var ikke helt vellykket - den smagte rigtig godt, men den blev ikke et billede værdigt 😖

Denne salat er efter inspiration af to forskellige tomatsalater fra SalatTøsens grønne hverdag, som jeg har tilsat grønne bønner.

Den indeholder tomater vendt i hjemmelavet rucolapesto, rødløg, belugalinser, en blandet salat og oliven og for at få lidt grovere grøntsager ind, dampede jeg lidt frosne grønne bønner og blandede i.
Tomater og pesto giver alt den dressing, der er behov for 😋

Den smagte efter min egen mening fantastisk godt 😇

Jeg er blevet glad for Belugalinser, de kan pynte en salat/grøntsagsret og jeg kan li' smagen af dem - de kan krydres med forskellige krydderurter alt efter smag. Det er stadig en forholdsvis ny ingrediens for mig, som jeg prøver at få ind i flere retter.

Det blev et lidt langt indlæg med flere emner i
håber, det kan give inspiration 😊


fredag den 30. august 2019

Spidskål med hindbærvinaigrette, kyllingbryst og porresauce

 Her graves I stor stil.
Vi skal have vand fra et offentlig vandværk, ikke fordi det var strengt nødvendig, men fordi vi fik tilbudet om at komme med, før priserne stiger ret så voldsomt  - vores eget vandværk virker udmærket, men er meget gammelt, så vi ved, at der pludselig kan ske noget og vand skal vi jo bruge.

Ellers er der hverdag igen efter weekenden med det skønne bryllup og tirsdag til et dejligt sølvbryllup i parret skønne have.

Igår havde jeg så igen gang i madlavningen selv - og ja det er det sædvanlige - et kik i grøntsagsskuffen 😳 - der trængte godt nok til at blive fyldt op, der var stort set ikke andet end spidskål og agurker 😲
Så jeg måtte ud at handle - og der kom bl.a. porrer med hjem.
Jeg havde taget 2 stk kyllingebryst ud af fryseren - og havde egentlig tænkt noget med spidskål på på panden med karry og kyllingestykker, men så var jeg lige ud og plukke lidt hindbær i haven og noget andet faldt mig ind 😋

Spidskål med ærter og hindbærvinaigrette
150 gr fintsnittet spidskål
150 gr optøede ærter

Hindbærvinaigrette
175 gr friske hindbær
25 gr rørsukker
1/4 dl mørk balsamico
1/4 dl olivenolie
Jeg dryssede sukkeret over hindbærene,
piskede balsamico og olivenolie sammen og vendte det sammen med hindbærene.
og så fik det lov at stå og hygge sig, mens jeg lavede resten af maden 😍
( Der er ca til 2 gange spidskål og ærter)

Kyllingbryst i porresauce
100 gr bacontern blev ristet på panden,
der blev suppleret med 1 tsk becel
og så kom kyllingbrysterne på panden og fik skorpe
200 gr porre i grove skiver kom på panden og da de var faldet sammen,
hældte jeg en flaske cremefine 7% på og så stod det og simrede et kvarterstid.
Jeg havde en grøn peber fra drivhuset, som jeg kom i tanke om, godt lige kunne give saucen lidt mere kant på smagen - så den blev skåret i strimler og kom med de sidste 5 minutter.
Det var lige rigeligt peberfrugt, det kom til at overdøve smagen af porrerne - men med lidt mindre mængde peberfrugt, tror jeg, det er en rigtig god kombination.

Jeg havde lidt kartofler med en pæn skræl på, de blev vasket og skåret i kvarte, vendt i lidt olie og salt og så i ovnen på 200 gr varmluft i ca 30 min.

Ca 1 time, så stod maden på bordet 

Min portion 
70 gr kartoffelbåde
100 gr kyllingbryst
100 gr sauce med porrer og peberfrugt
50 gr spidskål
30 gr ærter 
20 gr hindbærvinaigrette
(fordelingen mellem ingredienserne i salaten er ca mål)

Portionen gav ca 422 kcal. fordelt på 31%kulhydrat, 30% protein og 38% fedt.

Jeg får som regel betydelig flere grøntsager til aften, men igår havde jeg spist 100 gr grønt til morgen og 225 gr til frokost - så dagsmængden blev nået 😇

mandag den 26. august 2019

Bryllup, fest, god mad, dagen derpå med lidt syltning og en kartoffelpizza

Vi har været til det skønneste bryllup i lørdags.
En af mine niecer blev gift - kirkebryllup, reception hjemme i min søster og svogers have og efterfølgende den skønneste fest i "Dueslaget", vores lokale selskabslokale, ca 90 mennesker var vi, og der var dejlige taler og skøn underholdning af familie og venner ,og så var der dejligt mad fra Madkontoret
Eftersom jeg har besluttet, der ikke skal være billeder af personer på min blog, så må I nøjes med disse billeder og billeder af maden - ja det glemte jeg jo midt i alle festlighederne, det må ellers siges at det være billeder værdigt -det smagte ikke bare skønt, det var også så flot anrettet - så det var lidt ærgerligt -men I kan da lige få et billede af menukortet 😏

"Dueslaget"
Jeg vil lige slå et slag for Dueslaget - det er bare et fint lokale, vi var som sagt omkring 90 mennesker derude i lørdags og det fungerede fint med en DJ i et hjørne og bar i et andet og der var plads til at danse. Hvis ikke du kender Dueslaget, så ligger det i Arden, lige op af Dyreparken, der er den skønneste udsigt ud til dyrerne indefra lokalet - det er forholdsvis nyt og bare fint at holde fest i.
Det drives af frivillig arbejdskraft og det fungerer bare - hatten af for dem, der har stået for etablering af huset og nu sørger for udlejning mm..
De har en facebookside, hvis nogen skulle få interesse for det.

Dagen derpå
Ja det var jo igår - jeg turde da slet ikke stige på vægten med mine hævede fødder og øjne 🙈
- tænker bare, at sådan er det jo nok, når man har rundet de 60 og har været til fest en hel dag og halv nat - vi tog hjemmefra kl. 13 og var hjemme igen ved 02-tiden om natten 😊

Nå men noget skulle jeg jo have gang i igår - jeg plejer som regel at finde hækletøjet frem og tænde for "kukkassen" på sådan en dag - men det gjorde jeg ikke igår.

Agurk, tomater, rabarber  og lidt syltning
Gemalen kom ind med en stak agurker og så gik jeg ud i drivhuset og plukkede en kurv tomater - kiggede på rabarberne (det har jeg gjort i mange dage), dem gik jeg amok på og da jeg var færdig med dem, kunne jeg konstaterer, at der var 3 kg 😲
Nå men alt det her frugt og grønt, gik jeg så ombord i 😏
Agurkesalat
Jeg fik syltet et stort glas agurkersalat, jeg skærer lidt tykke skiver, koger en lage af  1del rørsukker og 4 dele eddike, tilsætter lidt peberkorn eller syltekrydderi, jeg afkøler lagen, før jeg hælder den på agurkerne - hvis man ikke er til sur-syltet, kan man bare tilsætte mere sukker og/eller fortynde eddiken med vand.
Syltede røde små tomater
Små tomater blev prikket med en lille gaffel og fik samme lage som agurkerne, dog med lidt mere sukker og en dusk rosmarin.
Rabarberkompot
Jeg fik lavet 2 glas rabarberkompot. - jeg laver det i ovnen - igår kom jeg 500 gr rabarber og 150 gr hindbær i et ildfastfad med 150 gr sukker, men gemalen synes nu det godt kan trække lidt mere sukker, det kommer i ovnen med låg på fadet og får ca 30 min på 200 gr - men pas på ikke at have for meget i fadet, mit kogte over igår og det er et frygtelig svineri  - jeg plejer altså også kun at lave af 300 gr rabarber - så det var jo idioti at tro, jeg bare kunne have dobbelt så stor portion deri 🙈
Resten af rabarberne røg i fryseren.



Aftensmaden blev en kartoffelpizza
Der var stadig en del tomater i kurven, jeg havde kartofler og et par kugler mozzarellaost - så det blev til en kartoffelpizza.
Pizzabund
20 gr gær
2,5 dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk havsalt
100 gr fuldkornsdurum
100 gr durum
150 gr hvedemel
Jeg prøver mig stadig frem med meltyperne, og næste gang bliver det 50/50 fuldkornsmel og hvedemel.
Jeg ælter det på køkkenmaskine og lod det hæve ca 1 time.
Dejen ruller jeg ud så den passer til min bageplade.

2 mozzarella kugler (250 gr)blev skåret i skiver og fordelte oven på bunden.
4 store tomater (400 gr)blev hakket med kniv og dryssede på
6 kartofler (350 gr) blev snittet i meget tynde skiver på min Moulinex råkostmaskine, og blev fordelt på pizzaen.
100 gr bacontern blev drysset ud over og så blev der drysset med frisk timian og oregano - rosmarin vil være perfekt, men det er gemalen ikke særlig vild med, og jeg kan også godt li' de andre krydderurter, så derfor blev det sådan.

I følge Lifesum, så er er der ca 585 kcal i en 1/4 pizza, som svarer til ca 400 gr.
Jeg spiser almindeligvis 400 gr mad i alt til aften, men det holder sig i reglen under 500 kcal, så det er lige rigelig med kcal for mig - normalt vil jeg lave en salat og spise dertil, så jeg ikke spiser så meget pizza, men det var der bare ikke energi tilbage til igår, så ergo blev det lige rigeligt med kcal for mig 😐

Vægten
Min vægt er røget gevaldigt i vejret i denne weekend 😖
Jeg kan håbe på, en go' del af det er væske, det forsvinder stort set af sig selv i løbet af et par dage - og resten - ja, det var festen værd 💞😀

fredag den 23. august 2019

Oksefars-brød med feta og tomat, hokaido, champignon, edamame og syltede tomater

Maden jeg vil skrive om i dag, lavede jeg i onsdags, men fik ikke lige lavet indlægget, for jeg var på venindebesøg hele dagen igår 😊
Jeg var på besøg i Randers - vi ses ikke så tit, så det ender altid i en heldagsforestilling 😍
Igår spiste vi frokost med denne udsigt
Vi spiste stjerneskud på restaurant Sejlklubben - og ja, vi snakkede så meget, at jeg glemte at tage et billede af det flotte stjerneskud, som var lavet med 2 pandestegte rødspættefileter, det smagte fantastisk dejligt 😋
Og jeg prøvede også at smage noget, jeg ikke har fået før, nemlig soyamælk - Lisbeth introducerede mig for en kaffe, jeg ikke har smagt før, der var soyamælk med vanillesmag i - det smagte dejligt😊

Nå men i dag er der hverdag igen og der er tid til at fortælle/vise, hvad vi spiste i onsdags og resterne  igår til aften:

Det er jo efterhånden reglen, jeg kigger i grøntskuffen - der var et halv hokadio, som skulle bruges inden længe og 1 bakke brune champignon, og vi skulle have kartofler.
Det var længe siden, vi har fået hakket oksekød, og der var en pose i fryseren.
Jeg havde egentlig tænkt noget med en hakkebøf, kogte kartofler osv - men det ændrede sig, da jeg skulle igang - jeg kom nemlig til et stykke feta i køleskabet, der skulle bruges og da jeg hentede kød i fryseren, tog jeg en sjat edamamebønner med ind - og så er der lige det her med - at jeg ikke er særlig god til at stege hakkebøffer 😖

Så det endte med at blive et italiensk/græsk eller skal vi ikke bare sige middelhavs-inspireret farsbrød med ovnstegte kartoffelbåde og en salat af ovnbagte hokaido stykker og champignoner, med edamamebønner og syltede tomater og dertil rucolapesto.
Farsbrød 
Farsen blev rørt af 600 gr 3-8% hakket okse, med 40 gr feta, 40 gr. semidried tomater og 50 gr hakket forårsløg, 40 gr. havregryn, 1 æg, 1/2 dl vand, salt og peber (jeg vil have haft persille i, men glemte det).
Det kom i et ildfast fad og i ovnen på 180 gr varmluft sammen med kartoffelbådene i en 1 time.
Salat/grøntsager
Hokaido og champignon kom med i ovnen den sidste halve time.
Edamamebønnerne blev overhældt med kogende vand.
Syltede tomater, dem har jeg syltet for en uges tid siden, ligesom når man laver agurkesalat, eddike og sukker er bare lige kogt op sammen med en gren rosmarin og afkølet, inden det blev hældt over tomaterne. De smager dejlige, og hvis man synes skindet bliver lidt træls, er det ret nemt at trække af, når tomaterne skal serveres.
Rucolapesto 
Den laver jeg efter en opskrift fra SalatTøsens grønne hverdag - det er så nemt, når man har en mini hakker, det smager dejligt, og man skal passe på ikke at spise for meget af det, for det indeholder mange kcal, for der er meget olivenolie i sammen med parmesan og mandler 😍
60 gr kartofler, 100 gr farsbrød,
 225 gr grøntsager og
10 gr pesto i alt 464 kcal.

Og hvordan går det så ellers med mit slankeprojekt 
Ikke helt så fantastisk, som jeg kunne ønske mig - jeg har styr på min kost - jeg prøver med 1200-1400 kcal om dagen afhængig af om jeg træner eller ej.
Jeg er igang igen i motionscentret, 2 gange om ugen er det lykkedes at komme afsted de første to uger,  jeg varmer op 5 min. på cykel, træner på maskiner ca 40 min., og slutter med gang på løbebåndet i 10-15 min..
Min vægt ryger op og ned med 1 kg, så det er lidt svært at se resultatet, og jeg vil bare på den vægt hverdag uanset, hvad andre mener om det - så jeg vælger at tage udgangspunkt i et ugeresultat, det bliver min vægt om tirsdagen, og den første uge røg der 400 gr.



mandag den 19. august 2019

Tomatsauce med røde linser og ovnbagte aubergine, rødløg, grønkål og mandler

Jeg har lavet tomatsauce i dag - ja det har jeg gjort så tit, men den her er lidt anderledes  - jeg kom nemlig røde splitlinser i 😊
Eftersom jeg har tænkt mig at fryse en del af portionen, var jeg på nettet for at undersøge, om man kunne fryse det, med linser i - og det var der fint svar på, at man kan - altså der er helt sikkert rigtig mange, der har gjort det her før mig 😊

Hvorfor vil jeg nu have linser i??
Jamen det vil jeg for at få noget konsistens uden at jævne og det lykkedes også og oveni fandt jeg så ud af, at det er en god måde for vegetarer at tilføre protein på og det er jo heller ingen skade til for os, der ikke er vegetarer.
Jeg kom dog lige rigelig med linser i, jeg prøvede at afbøde den "ru" konsistens med et par spsk piskefløde og en god klat philidelphia light med urter - men gemalen kommenterede det alligevel, men han synes dog det var spiseligt 😘

Min opskrift får du her:
1/2 spsk olivenolie
2 rødløg I store stykker
2 hvidløg hakket
Det fik lov at simre i gryden, mens jeg skar godt 1 kg tomater i grove tern.
Tomaterne kom i gryden sammen med en håndfuld frisk oregano, lidt røde peberkorn og lidt salt.
Det simrede til det begyndte at blive flydende, så tilsatte jeg 100 gr røde splitlinser - og så fik det lov at småboble i 45 min. - da jeg havde fisket de groveste stængler fra oreganoen op, kom stavblenderen i brug, det gik nemt med at blende det og så blev der tilsat philidelphia og fløde og smagt til med salt og rørsukker.

Det blev serveret til pasta, kyllingebryst i seranoskinke og en salat af aubergine og rødløg skåret i både og bagt i ovnen ca 25 min på 180 gr varmluft, en portion saltmandler bagte samtidig, men kun 20 min. og og på en anden plade grønkåls chips, de fik 10-15 min.
jeg pyntede lige med et drys feta, mest for farven skyld 😏


Det er mad med masser af smag - det kan jeg rigtig godt li' 😍
- det var lidt svært at udregne kcal på salaten, 
men jeg har taget et sjus 
og hele måltidet endte på ca 520 kcal
 og fordelte sig på 38% kulhydrat, 33% protein, 29% fedt
 - jeg har spist 65 gr fuldkornspasta, ca 100 gr tomatsauce, 
90 gr. kylling og 150 gr grøntsager.