Søg i denne blog

tirsdag den 3. september 2019

Morgenmad, mellemmåltid, tomatsalat - surmælksprodukter og kræsenhed

Mine blogindlæg handler rigtig meget om mine aftensmåltider, men jeg får jo også både morgenmad, frokost og mellemmåltider, sidstnævnte er som regel min "natmad".

Jeg har husket at få taget et billede af både min morgenmad og min natmad - så i dag får I både lidt morgenmad's, natmad's snak og så lige en tomatsalat 😀

Den ret jeg oftest indtager om morgenen, det vil sige at i sommerperioden, er den ikke hovedfavoritten  - men allerede nu er det igen den ret, jeg indtager til morgenmad 5 af 7 gange i løbet af ugen.
Det kan jo nemt blive lidt ensformigt - men det kan godt varieres en lille smule, nemlig med forskelligt frugt i forskellige varianter

Havregrød -ja det er min morgenmad's favorit 
Det er så nemt - den samme lille kasserolle hives ud af skabet, dl-målet kommer frem, så henter jeg havregrynsbøtten, dl-målet passer lige ned i åbningen og der tages 1 dl. gryn = ca 40 gr, de hældes i gryden, hen til vasken og så kommer der 2,75 dl vand i gryden, på vej til komfuret tages den lille hvide grydeske i skuffen og så på komfuret for fuld skrue - imens det kommer i kog finder jeg tallerken og ske og det, der skal på havregrøden den dag.
Nu begynder det at boble i gryden, jeg rører lidt og når det bobler godt, slukker jeg og rør lige godt i bund og så gør jeg klar til servering. Alt i alt tager det vel 10 minutter 😊
Ofte bruger jeg revet æble, det kommer jeg gerne i bunden af tallerkenen, ellers kan det være kogt æblekompot/grød eller rabarberkompot, her skal nogen måske lige tænke over sukkermængden,  men den kan jo reguleres på flere måder -det smager godt, men jeg spiser det ikke så tit.
Ellers kan det som på billedet være blommer i små stykker, blåbær, hindbær eller pære.
Fornylig havde jeg nogle meget gode friske abrikoser, de smagte også fantastik derpå - ja der kan tilføres smag/sødme på mange måder og således kan en ensformig morgenmad blive varieret 😍
Jeg får altid et drys kanel på min havregrød 😋
Natmad/mellemmåltider
Det kan være rigtig mange forskellige ting, jeg spiser her - jeg får nogen gange noget om eftermiddagen f.eks igår, hvor børnebørnene var her - da fik jeg en skive bananbrød med mørk pålægchokolade - det er nærmest dessert for mig, det vil de fleste gange være et stykke Rågi knækbrød eller en halv grovbolle med en skive hamburgerryg eller ost, eller det kan være et rykke frugt, men som sagt er det ikke ret tit, jeg spiser om eftermiddagen.
Men om aftenen spiser jeg stort set altid og det skyldes min døgnrytme.
Det er meget forskelligt, hvad jeg spiser - ofte har jeg 200-300 kcal at gøre godt med - og når jeg så går all in på mine indtag, så bliver det næringsfordelingen i løbet af dagen, der kommer til at afgøre det, men jeg er altså heller ikke mere hellig end det tit er lysten, der bestemmer 😘
Der er stadig gamle vaner, der kan banke på - og det sker ofte om aftenen, når jeg har placeret mig foran TV - når jeg begynder at vandre frem og tilbage mellem køkken og stue, så ved jeg, at det handler om kedsomhedsspisning og jeg vil ikke få tilfredsstillet mit behov med 10 gr mørk 70% chokolade og 8 mandler, der skal mere til - og her er denne tids natmads-favorit rigtig god.
Det er græsk yoghurt 2% - der er en stor spiskeskefuld = 60-70 gr, sødet med 5 gr akaciehonning,
dertil branflakes, mængden svinger fra 20-40 gr, afhængig af hvor meget frugt, der kommer på.
Portionen giver ca 190 kcal.
Det mætter og så er der ingen trang til alt mulig mærkeligt, når det er indtaget 😊
 Her er det en halv blomme, 
en halv lille banan,
10 gr mørk chokolade 70%.

Her er det skønne hindbær 
nyplukket fra haven

Surmælksprodukter og kræsenhed
Nu er vi lige inde omkring den græske yoghurt og dens fedtprocent på 2 - og det minder mig om, at jeg altså har skiftet smag for nogle ting 😏
Jeg vil til enhver tid fastholde, at jeg ikke er kræsen - men det er da godt nok en sandhed med modifikationer 😝
Jeg spiser ikke "mug"ost - altså det, der også kaldes blåskimmel - det kan jeg simpelthen ikke klare, men jeg har nu en enkelt gang fået serveret en sauce, hvor der efter sigende var blåskimmel i, som jeg ikke kunne smage - ellers tror folk simpelthen jeg er blevet dårlig, hvis jeg får det i min mund 🙊
Hytteost er bestemt heller ikke en favorit - men jeg har lært at spise det i omelet/æggekage og lasagne.
Og så er der lige det her med de forskellige surmælksprodukter 😖
Skyr og fromage frais findes ikke her i huset 😬
En gang spiste jeg altid Cheasy fraiche, men på et tidspunkt gik den 1% ned i fedtindhold og det var lige det, der gjorde, den kom i samme kategori som skyr og fromage frais for mig.
Jeg har spist stor mængder af cremefraiche 9% og Græsk yoghurt 10% og nydt det - jeg spiste hellere mindre mængde end gik ned i noget med mindre fedtmængde 😏
Men så kom jeg ved en fejl til at købe en Thise økologisk græsk yoghurt 2% - og det kan jeg altså godt li' 😍
Det er i dag noget, jeg altid har i køleskabet - dermed ikke sagt, at jeg ikke har cremefraiche og 10% græsk yoghurt mere, det kan være bedre til nogen ting.

Jeg vil med ovenstående gøre opmærksom på, at ens smagsløg altså kan ændre sig hen ad vejen 😉

Her kommer så lige den Tomat-bønne-salat - jeg nævnte i starten af indlægget
Vi har rigtig mange tomater lige for tiden, så der bliver kogt og bagt og brugt på forskellig vis.
Forleden spiste vi denne salat til en fyldt svinemørbrad - der er ingen billet af svinemørbraden, for den var ikke helt vellykket - den smagte rigtig godt, men den blev ikke et billede værdigt 😖

Denne salat er efter inspiration af to forskellige tomatsalater fra SalatTøsens grønne hverdag, som jeg har tilsat grønne bønner.

Den indeholder tomater vendt i hjemmelavet rucolapesto, rødløg, belugalinser, en blandet salat og oliven og for at få lidt grovere grøntsager ind, dampede jeg lidt frosne grønne bønner og blandede i.
Tomater og pesto giver alt den dressing, der er behov for 😋

Den smagte efter min egen mening fantastisk godt 😇

Jeg er blevet glad for Belugalinser, de kan pynte en salat/grøntsagsret og jeg kan li' smagen af dem - de kan krydres med forskellige krydderurter alt efter smag. Det er stadig en forholdsvis ny ingrediens for mig, som jeg prøver at få ind i flere retter.

Det blev et lidt langt indlæg med flere emner i
håber, det kan give inspiration 😊


Ingen kommentarer:

Send en kommentar