Søg i denne blog

fredag den 23. august 2019

Oksefars-brød med feta og tomat, hokaido, champignon, edamame og syltede tomater

Maden jeg vil skrive om i dag, lavede jeg i onsdags, men fik ikke lige lavet indlægget, for jeg var på venindebesøg hele dagen igår 😊
Jeg var på besøg i Randers - vi ses ikke så tit, så det ender altid i en heldagsforestilling 😍
Igår spiste vi frokost med denne udsigt
Vi spiste stjerneskud på restaurant Sejlklubben - og ja, vi snakkede så meget, at jeg glemte at tage et billede af det flotte stjerneskud, som var lavet med 2 pandestegte rødspættefileter, det smagte fantastisk dejligt 😋
Og jeg prøvede også at smage noget, jeg ikke har fået før, nemlig soyamælk - Lisbeth introducerede mig for en kaffe, jeg ikke har smagt før, der var soyamælk med vanillesmag i - det smagte dejligt😊

Nå men i dag er der hverdag igen og der er tid til at fortælle/vise, hvad vi spiste i onsdags og resterne  igår til aften:

Det er jo efterhånden reglen, jeg kigger i grøntskuffen - der var et halv hokadio, som skulle bruges inden længe og 1 bakke brune champignon, og vi skulle have kartofler.
Det var længe siden, vi har fået hakket oksekød, og der var en pose i fryseren.
Jeg havde egentlig tænkt noget med en hakkebøf, kogte kartofler osv - men det ændrede sig, da jeg skulle igang - jeg kom nemlig til et stykke feta i køleskabet, der skulle bruges og da jeg hentede kød i fryseren, tog jeg en sjat edamamebønner med ind - og så er der lige det her med - at jeg ikke er særlig god til at stege hakkebøffer 😖

Så det endte med at blive et italiensk/græsk eller skal vi ikke bare sige middelhavs-inspireret farsbrød med ovnstegte kartoffelbåde og en salat af ovnbagte hokaido stykker og champignoner, med edamamebønner og syltede tomater og dertil rucolapesto.
Farsbrød 
Farsen blev rørt af 600 gr 3-8% hakket okse, med 40 gr feta, 40 gr. semidried tomater og 50 gr hakket forårsløg, 40 gr. havregryn, 1 æg, 1/2 dl vand, salt og peber (jeg vil have haft persille i, men glemte det).
Det kom i et ildfast fad og i ovnen på 180 gr varmluft sammen med kartoffelbådene i en 1 time.
Salat/grøntsager
Hokaido og champignon kom med i ovnen den sidste halve time.
Edamamebønnerne blev overhældt med kogende vand.
Syltede tomater, dem har jeg syltet for en uges tid siden, ligesom når man laver agurkesalat, eddike og sukker er bare lige kogt op sammen med en gren rosmarin og afkølet, inden det blev hældt over tomaterne. De smager dejlige, og hvis man synes skindet bliver lidt træls, er det ret nemt at trække af, når tomaterne skal serveres.
Rucolapesto 
Den laver jeg efter en opskrift fra SalatTøsens grønne hverdag - det er så nemt, når man har en mini hakker, det smager dejligt, og man skal passe på ikke at spise for meget af det, for det indeholder mange kcal, for der er meget olivenolie i sammen med parmesan og mandler 😍
60 gr kartofler, 100 gr farsbrød,
 225 gr grøntsager og
10 gr pesto i alt 464 kcal.

Og hvordan går det så ellers med mit slankeprojekt 
Ikke helt så fantastisk, som jeg kunne ønske mig - jeg har styr på min kost - jeg prøver med 1200-1400 kcal om dagen afhængig af om jeg træner eller ej.
Jeg er igang igen i motionscentret, 2 gange om ugen er det lykkedes at komme afsted de første to uger,  jeg varmer op 5 min. på cykel, træner på maskiner ca 40 min., og slutter med gang på løbebåndet i 10-15 min..
Min vægt ryger op og ned med 1 kg, så det er lidt svært at se resultatet, og jeg vil bare på den vægt hverdag uanset, hvad andre mener om det - så jeg vælger at tage udgangspunkt i et ugeresultat, det bliver min vægt om tirsdagen, og den første uge røg der 400 gr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar