Søg i denne blog

torsdag den 8. december 2011

Host host host

Øv bøv bussemand - sure tæer i saftevand - jeg er bare ramt af hoste, ondt i halsen og hovedet føles meget tungt - heldigt at jeg "hjemmegående" og bare kan lægge mig, når jeg trænger.
Men jeg skal gerne snart i vigør igen, for jeg har inviteret gæster på søndag, for jeg har fødseldag på mandag og jeg skal jo også være færdig til jul.
Jeg kan da heldigvis holde ud at strikke lidt ind imellem - hvad jeg strikker er hemmeligt :-)

mandag den 5. december 2011

Hæklet hat og reperations tid

Øv for den - opdagede lige dette
Ja, det er altså min vinterjakke fra sidste år, der er skredet i sømmen - det har den slags stof det med at gøre, hvis ikke det er overlocket grundigt :-(
Men hvis ikke jeg vil ud og ofre penge på en ny, så må jeg igang med symaskinen og så håbe, at jeg kan få det til at se fint ud - erfaringen siger mig, at det ikke er nemt, når man ikke kan komme ind bagved og der ikke er andet end tråde at sy i - men jeg prøver, for der står altså ikke ny vinterjakke på budgettet i år.
Olivias butterfly
ja sådan en hat så jeg forleden på en blog og sådan en måtte jeg bare prøve at lave til Laura - opskriften var på engelsk og jeg fattede ikke en brik, så fandt jeg den på tysk og det gik bedrer, men jeg endte alligevel med at måtte ind og google og få opskriften oversat til dansk - det synes jeg ikke var nogen succes, men ved at læse lidt på tysk, lidt på oversættelsen og se et billede, så lykkedes det :-)
Men jeg har valgt en helt anden type garn, som passer i farverne både til Laura's skidragt og hendes fine lilla frakke og resultatet blev altså noget anderledes - det er ikke nemt at se "butterfly'en" på billedet, men den er der - nu er jeg spændt på at se, om den passer den lille dame - hvis den gør, så tror jeg nok, at jeg vil lave en i en type garn, som den jeg så på bloggen. Du kan se den her  Olivias butterfly .

lørdag den 3. december 2011

I denne travle juletid...

Forleden så mit spisebord sådan ud
Nu er det ved at være tømt og min stue begynder så småt at æmme af jul

Disse julekugler er jeg rigtig glad for - for nogle år siden var jeg i Pragh og fik på en glasfabrik foræret sådan en krystalkugle, som jeg ikke var særlig vild med og derfor gav til min mormor. Nogle år efter var gemalen i Pragh og kom hjem med 5 af slagsen og nu vil jeg simpelthen ikke undværre dem - lysets spiller så smukt i dem og hvert år, skal vi have en diskussion om, hvor præcis de skal hænge over lampen for at få det rigtige spil :-)
Jeg har mange fine nisser

en del sovende

 
Dem her må børnene gerne lege med
Og så er der bare en hel masse andre

Det er vist nok nisse -spam for i dag :-)

Laura hygger lige her til morgen

 Hun skal holde os med selskab i denne weekend. Igår var vi ved Majbrit og Nana og hygge, Lauras Bedste var også med nede til eftermiddagskaffe, Laura og jeg kørte først hjem, da julekalenderen var slut og Nana var kommet i seng - Nana er så glad, når Laura kommer og det var en rigtig hyggelig dag med begge børnebørn.
I dag skal Laura og jeg i teateret og se "Jul i piletræerne" - det glæder vi os til.

onsdag den 30. november 2011

1. december - i morgen?

Jamen det er der da.
Det vidste jeg jo godt - men jeg havde altså lige glemt, at børnebørnene skulle have deres julekalender!
Heldigvis ringede sønnen min og spurgte, om jeg kom til aftensmad, hvis jeg kom med julekalender :-)
Staun har fridag og klokken var 15.30 - så lynhutigt fik jeg fundet julekalenderne frem fra gemmerne, samt den lille nisseting, jeg havde købt til dem - pakke pakke ind og ud af døren i en fart :-)
Først til Laura, som desværre havde fået en af den slags julekalendere, men hun mente nok det gik - hun ved, hvad en julekalender er og hun tror på nisser :-)
Så til Nana, som ikke aner en pind om, hvad jul er - når hun får noget, der er pakket ind, så giver hun det til sine forældre :-)
Det var lynvisiter, for vi skulle hjem og lave mad.

Vi har fået hellefisk til aften, paneret med sesamfrø og stegt på panden, serveret med sennepssovs, kartofler og dampede rosenkål - sidstnævnte er det kun mig, der spiser. Det er faktisk første gang, jeg har lavet hellefisk, det var ok, men vi synes, det er meget løs i kødet og smager af meget lidt

tirsdag den 29. november 2011

Blogger i en juletid


Det er første år, jeg blogger her ved juletid.
Jeg bruger meget tid på at kigge rundt på forskellige bloggere og er dybt imponeret over, hvad der laves og hvor meget man når.
Jeg er så glad for, at jeg fandt "Blog-landet" - der er utrolig mange flotte sider og der laves så mange kreative ting rundt omkring, som jeg inspireres af.

Jeg har nu også 10 faste læsere - Velkommen til jer, det er dejligt at se, nogen gerne vil læse med på bloggen her, og jeg håber også, at jeg kan blive så god, at jeg kan bidrage til inspiration hos andrer.
Øvelse gør jo som sagt mester.

Jeg øver endnu i at huske at tage billeder af ting, som jeg vil skrive om.
Jeg har aldrig været flittig med kameraet, men jeg mærker nu, at det faktisk er rigtig godt til at fokusere på tiden lige her og nu - at stoppe op, tænke over det smukke og glædes over det, jeg har og det, jeg når at lave.


Jeg er såmænd ikke nået så langt med juleriet endnu, udover at vi har fået lys i vinduerne og i haven, så har jeg i år valgt denne løsning til advent
Juleblomsten fik jeg forleden, da vi havde gæster og stagen købte jeg, da jeg var til udsalg hos Rikki Tikki :-)
Men men - det kommer - i morgen har gemalen fri, og så skal der hænges julepynt op, for Laura kommer og holder weekend hos os.

mandag den 28. november 2011

Stormen....

...har heldigvis lagt sig, men jeg skal da godt nok love for, at der var sus i sejlene her på bakken.
Gemalen gik godt nok en runde igår, for at få løse genstande i sikkerhed, men måtte alligevel lige ud og tjekke her til morgen, hvor hårdt stormen har angrebet matriklen.
Et stykke hegn omkring mine rhodedroner er væltet, et mindrer bord med nogle planter, potter og kattemad, som står inde under halvtaget, havde vinden også fået tag i og lagt ned -  og så er der lige mine pyntegræskar - det ser nærmest ud som om de er fløjet rundt i gården!
Det er vist nådigt slupppet.
Men vinduerne - hold da op, de ser ud, man skulle tro, at vi boede ude ved havet, men vi bor inde midt i landet - vi kan næsten ikke se ud af dem.

Vi havde et hold venner til aftensmad igår - det var rigtig hyggeligt.
Jeg havde lavet oste-porre-suppe med hjemlavede brødcroutoner, culottesteg stegt på en bund af skivede champignon som var drysset med persille, og den blev bare lige tilpas mør. Dertil bønner, der var vendt på panden sammen med nogle løg og drysset med bacon - kartofler og brun sovs lavet på oksesuppe, som jeg selv kogte i sidste uge. Til dessert fik vi den nemme løsning, fløderand med kirsebærsovs, men det var ikke almindelig kirsebærsov. Det var "Amerena Fabbri" - det er sådan et fint glas med blå mønster på - jeg har haft det med hjem fra ferie, jeg er vild med det, og de fås også her hjemme, men koster så meget, at jeg bliver for nærrig. Kagen til kaffen slap jeg nemt om ved, for den fik jeg med hjem fra svigerinden i lørdags :-))
I dag har jeg brug for en hjemme- slapper dag og jeg vil igang med julekjolerne til børnebørnene.

lørdag den 26. november 2011

Hæklede juletræer


Disse fire juletræer skal min svigerinde have i værtindegave - spændende, hvad hun synes om dem!
Jeg fandt dem her Karen Klarbæk - der er en fane, der hedder jul og derunder findes opskriften :-)
Som det kan ses, har jeg valgt at pynte et par af træerne med sølvkugler.

fredag den 25. november 2011

Stå på et ben

Jeg har været hos lægen igen igen idag - fordi jeg stadig har ondt i hofte, knæ og nu også et fodled.
Vi blev enige om, at det nok vil være en god ide at bruge nogle kroner på noget fysioterapi.
Heldig har man nogen gange lov at være - fysioterapeuten havde et afbud, så jeg kom til allerede i dag. Så nu er jeg igang med et forløb der :-)
Først og fremmest skal der gøres noget ved min balance
- SÅ JEG SKAL STÅ PÅ ET BEN-  
rigtig mange gange i løbet af dagen - og så skal jeg starte med at strække ud i min hæl.
Det lyder umiddelbart ikke af meget, men som fysioterapeuten sagde, så er der så meget at tage fat i, at vi er nødt til at tage det lidt efter lidt.
Nu må jeg så væbne mig med noget tålmodighed og håbe, at det kan hjælpe noget på smerterne, så jeg kan blive noget mere mobil igen.

torsdag den 24. november 2011

Bage-dag og juletid

Gråvejr = bagevejr
Sådan er det nu ikke altid, men det passede lige ind i planerne.
For nogle måneder siden begyndte jeg selv at bage rugbrød, fordi vi var så trætte af købe-rugbrød. Det gjorde jeg også for mange år siden, dengang brugte jeg surdej, men nu bruger jeg gær. Først bagte jeg efter en opskrift, jeg har fået af en "Slanke-doktor veninde", men så skulle der lige eksperimenteres lidt, og lige nu er det en opskrift fra Amo's Julebag, der er den foretrukne.
Så lige nu står disse i ovnen

og dem her - dem tog jeg ud lige inden rugbrødene kom ind

De er efter en ny opskrift, som jeg fandt bag på posen med økologisk fuldkorns hvedemel - spændende hvordan de er - de hævede i alle tilfælde ret så meget, men opskriften var også beregnet til langtidshævning og jeg kom så noget mere gær i og lod bare dejen hæve et par timer :-)

Nu er det snart 1. søndag i advent og i næste uge går vi ind i december, så det er tid at begynde og tænke på julen.
Jeg fik Staun til at hænge vores udendørskæde op allerede d. 5. november, hvor Laura fejrede fødselsdag i gildesalen, og sørme om ikke han den anden dag, helt af sig selv, satte nogle nye kæder i nogle små juletræer, som vi har i potter på terassen - og når nu han var igang, så mente han, at han lige så godt kunne fortsætte med julelysene, som vi plejer at have i vinduerne.
Så vi har allerede lys i 2 vinduer, resten skal altså vente til på søndag - men de er altså klar til at blive tændt  - så nu må jeg hellere få pudset vinduerne inden :-)
Min første juleblomst er også i hus

En baby anthurium også kaldet en flamingo blomst. Den fik jeg af min mormor, da vi hentede hende i søndags - hun kan ikke selv gå, så jeg blev selv sendt i blomsterbutikken og kunne altså bestemme selv :-)
Den holder bare så lang tid og jeg synes, den er lidt julet med sin røde farve. Det er jo ikke en juleblomst og kan derfor blive stående hele året, hvis jeg altså kan holde den :-)

Jeg hækler juletræer - der skal lige laves et mere færdig og så skal de dekoreres og så kommer der et billede :-)

mandag den 21. november 2011

Kontrol - smølfiner mm.

I dag har jeg været med Staun til kontrol på hospitalet, det gik heldigvis godt - der var ikke noget at komme efter, men han bad selv om at få fjernet et modermærke på maven, så der vil komme bud efter ham og når så han har fået det væk, ja så kommer der et par uger, hvor vi bare går og venter og venter!
Efter det besøg, kørte vi til Storcentret.
Først skulle vi i Builder Bear for at se, om de havde fået Smølfine - Laura fik gavekort til Builder Bear i fødseldagsgave og vil altså gerne have den her smølfe-bamse, og de havde fået at vide, at de vil komme i dag og der ikke kom ret mange.
Tænk, da vi kom kl. 9.55 var der en lang kø til butikken og de skulle alle købe smølfiner!
Der var rigtig mange "bedsteforældrer" i køen og det foregik såmænd stille og roligt, da vi blev lukket ind, der var dog lige en enkelt, som absolut skulle til at møve sig frem i køen. Da det blev hende, der stod foran mig, var der ikke flere - ØVØV - jeg spurgte en ekspedient, om de da virkelig ikke havde flere og svaret var NEJ - så kaperede jeg en smølf og ringede til Karina, for at høre, om det gik an - det gjorde ikke - MEN MEN så kom damen, der stod foran mig og sagde, at nu kom de altså med en pose smølfiner mere - Heldigvis stod jeg stadig lige ved siden af kassen og JEG FIK EN SMØLFINE TIL LAURA  - juhu.

Når nu jeg havde fået Staun med, så måtte vi ind om Bilka og købe lidt julegave-halløj - jeg har så svært ved at holde til at gå derude for tiden, så jeg må få fordelt mine juleindkøb i år :-(

Så var der HYGGETID - vi gik på Jensen's og spiste frokost - jeg fik Fitness kylling, dejlig let mad, ingen fed sovs eller friture kartofler, kun grøntsager og ta' selv salatbar :-)
Herefter skulle jeg i Stof og Stil - det er længe siden, jeg har været der og tænkte, at Staun nok ikke lige havde tålmodighed til det, men det løste sig ved at han gik i Harald Nyborg og Biltema. Jeg var faktisk først færdig:-)

Jeg købte stof til kjoler til Laura og Nana og til bukser, det er det brune fløjl, som kan anes i baggrunden - og ja, jeg har lige syet brune fløjlsbukser til Nana, men jeg synes, de var for korte, så jeg prøver igen.

og så lige lidt bomuldsgarn til at hækle juletræer af og lidt andre småting :-)