Gråvejr = bagevejr
Sådan er det nu ikke altid, men det passede lige ind i planerne.
For nogle måneder siden begyndte jeg selv at bage rugbrød, fordi vi var så trætte af købe-rugbrød. Det gjorde jeg også for mange år siden, dengang brugte jeg surdej, men nu bruger jeg gær. Først bagte jeg efter en opskrift, jeg har fået af en "Slanke-doktor veninde", men så skulle der lige eksperimenteres lidt, og lige nu er det en opskrift fra Amo's Julebag, der er den foretrukne.
Så lige nu står disse i ovnen
og dem her - dem tog jeg ud lige inden rugbrødene kom ind
De er efter en ny opskrift, som jeg fandt bag på posen med økologisk fuldkorns hvedemel - spændende hvordan de er - de hævede i alle tilfælde ret så meget, men opskriften var også beregnet til langtidshævning og jeg kom så noget mere gær i og lod bare dejen hæve et par timer :-)
Nu er det snart 1. søndag i advent og i næste uge går vi ind i december, så det er tid at begynde og tænke på julen.
Jeg fik Staun til at hænge vores udendørskæde op allerede d. 5. november, hvor Laura fejrede fødselsdag i gildesalen, og sørme om ikke han den anden dag, helt af sig selv, satte nogle nye kæder i nogle små juletræer, som vi har i potter på terassen - og når nu han var igang, så mente han, at han lige så godt kunne fortsætte med julelysene, som vi plejer at have i vinduerne.
Så vi har allerede lys i 2 vinduer, resten skal altså vente til på søndag - men de er altså klar til at blive tændt - så nu må jeg hellere få pudset vinduerne inden :-)
Min første juleblomst er også i hus
En baby anthurium også kaldet en flamingo blomst. Den fik jeg af min mormor, da vi hentede hende i søndags - hun kan ikke selv gå, så jeg blev selv sendt i blomsterbutikken og kunne altså bestemme selv :-)
Den holder bare så lang tid og jeg synes, den er lidt julet med sin røde farve. Det er jo ikke en juleblomst og kan derfor blive stående hele året, hvis jeg altså kan holde den :-)
Jeg hækler juletræer - der skal lige laves et mere færdig og så skal de dekoreres og så kommer der et billede :-)
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
torsdag den 24. november 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er så hyggeligt med lys udenfor her i den mørke tid. Jeg glæder mig til jeg skal hjem på mandag - så må jeg se om jeg kan lokke husbond til at sætte lysene op - ellers må jeg selv igang :-)
SvarSletPS: Har meldt mig som læser her - har læst lidt tilbage og kan se, at vi har en del til fælles.
Fru Olsen - dejligt at du vil læse med her - jeg nyder at læse din blog - og jeg har også bemærket, at vi har noget til fælles :-)
SvarSlet