Søg i denne blog

mandag den 26. august 2019

Bryllup, fest, god mad, dagen derpå med lidt syltning og en kartoffelpizza

Vi har været til det skønneste bryllup i lørdags.
En af mine niecer blev gift - kirkebryllup, reception hjemme i min søster og svogers have og efterfølgende den skønneste fest i "Dueslaget", vores lokale selskabslokale, ca 90 mennesker var vi, og der var dejlige taler og skøn underholdning af familie og venner ,og så var der dejligt mad fra Madkontoret
Eftersom jeg har besluttet, der ikke skal være billeder af personer på min blog, så må I nøjes med disse billeder og billeder af maden - ja det glemte jeg jo midt i alle festlighederne, det må ellers siges at det være billeder værdigt -det smagte ikke bare skønt, det var også så flot anrettet - så det var lidt ærgerligt -men I kan da lige få et billede af menukortet 😏

"Dueslaget"
Jeg vil lige slå et slag for Dueslaget - det er bare et fint lokale, vi var som sagt omkring 90 mennesker derude i lørdags og det fungerede fint med en DJ i et hjørne og bar i et andet og der var plads til at danse. Hvis ikke du kender Dueslaget, så ligger det i Arden, lige op af Dyreparken, der er den skønneste udsigt ud til dyrerne indefra lokalet - det er forholdsvis nyt og bare fint at holde fest i.
Det drives af frivillig arbejdskraft og det fungerer bare - hatten af for dem, der har stået for etablering af huset og nu sørger for udlejning mm..
De har en facebookside, hvis nogen skulle få interesse for det.

Dagen derpå
Ja det var jo igår - jeg turde da slet ikke stige på vægten med mine hævede fødder og øjne 🙈
- tænker bare, at sådan er det jo nok, når man har rundet de 60 og har været til fest en hel dag og halv nat - vi tog hjemmefra kl. 13 og var hjemme igen ved 02-tiden om natten 😊

Nå men noget skulle jeg jo have gang i igår - jeg plejer som regel at finde hækletøjet frem og tænde for "kukkassen" på sådan en dag - men det gjorde jeg ikke igår.

Agurk, tomater, rabarber  og lidt syltning
Gemalen kom ind med en stak agurker og så gik jeg ud i drivhuset og plukkede en kurv tomater - kiggede på rabarberne (det har jeg gjort i mange dage), dem gik jeg amok på og da jeg var færdig med dem, kunne jeg konstaterer, at der var 3 kg 😲
Nå men alt det her frugt og grønt, gik jeg så ombord i 😏
Agurkesalat
Jeg fik syltet et stort glas agurkersalat, jeg skærer lidt tykke skiver, koger en lage af  1del rørsukker og 4 dele eddike, tilsætter lidt peberkorn eller syltekrydderi, jeg afkøler lagen, før jeg hælder den på agurkerne - hvis man ikke er til sur-syltet, kan man bare tilsætte mere sukker og/eller fortynde eddiken med vand.
Syltede røde små tomater
Små tomater blev prikket med en lille gaffel og fik samme lage som agurkerne, dog med lidt mere sukker og en dusk rosmarin.
Rabarberkompot
Jeg fik lavet 2 glas rabarberkompot. - jeg laver det i ovnen - igår kom jeg 500 gr rabarber og 150 gr hindbær i et ildfastfad med 150 gr sukker, men gemalen synes nu det godt kan trække lidt mere sukker, det kommer i ovnen med låg på fadet og får ca 30 min på 200 gr - men pas på ikke at have for meget i fadet, mit kogte over igår og det er et frygtelig svineri  - jeg plejer altså også kun at lave af 300 gr rabarber - så det var jo idioti at tro, jeg bare kunne have dobbelt så stor portion deri 🙈
Resten af rabarberne røg i fryseren.



Aftensmaden blev en kartoffelpizza
Der var stadig en del tomater i kurven, jeg havde kartofler og et par kugler mozzarellaost - så det blev til en kartoffelpizza.
Pizzabund
20 gr gær
2,5 dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk havsalt
100 gr fuldkornsdurum
100 gr durum
150 gr hvedemel
Jeg prøver mig stadig frem med meltyperne, og næste gang bliver det 50/50 fuldkornsmel og hvedemel.
Jeg ælter det på køkkenmaskine og lod det hæve ca 1 time.
Dejen ruller jeg ud så den passer til min bageplade.

2 mozzarella kugler (250 gr)blev skåret i skiver og fordelte oven på bunden.
4 store tomater (400 gr)blev hakket med kniv og dryssede på
6 kartofler (350 gr) blev snittet i meget tynde skiver på min Moulinex råkostmaskine, og blev fordelt på pizzaen.
100 gr bacontern blev drysset ud over og så blev der drysset med frisk timian og oregano - rosmarin vil være perfekt, men det er gemalen ikke særlig vild med, og jeg kan også godt li' de andre krydderurter, så derfor blev det sådan.

I følge Lifesum, så er er der ca 585 kcal i en 1/4 pizza, som svarer til ca 400 gr.
Jeg spiser almindeligvis 400 gr mad i alt til aften, men det holder sig i reglen under 500 kcal, så det er lige rigelig med kcal for mig - normalt vil jeg lave en salat og spise dertil, så jeg ikke spiser så meget pizza, men det var der bare ikke energi tilbage til igår, så ergo blev det lige rigeligt med kcal for mig 😐

Vægten
Min vægt er røget gevaldigt i vejret i denne weekend 😖
Jeg kan håbe på, en go' del af det er væske, det forsvinder stort set af sig selv i løbet af et par dage - og resten - ja, det var festen værd 💞😀

fredag den 23. august 2019

Oksefars-brød med feta og tomat, hokaido, champignon, edamame og syltede tomater

Maden jeg vil skrive om i dag, lavede jeg i onsdags, men fik ikke lige lavet indlægget, for jeg var på venindebesøg hele dagen igår 😊
Jeg var på besøg i Randers - vi ses ikke så tit, så det ender altid i en heldagsforestilling 😍
Igår spiste vi frokost med denne udsigt
Vi spiste stjerneskud på restaurant Sejlklubben - og ja, vi snakkede så meget, at jeg glemte at tage et billede af det flotte stjerneskud, som var lavet med 2 pandestegte rødspættefileter, det smagte fantastisk dejligt 😋
Og jeg prøvede også at smage noget, jeg ikke har fået før, nemlig soyamælk - Lisbeth introducerede mig for en kaffe, jeg ikke har smagt før, der var soyamælk med vanillesmag i - det smagte dejligt😊

Nå men i dag er der hverdag igen og der er tid til at fortælle/vise, hvad vi spiste i onsdags og resterne  igår til aften:

Det er jo efterhånden reglen, jeg kigger i grøntskuffen - der var et halv hokadio, som skulle bruges inden længe og 1 bakke brune champignon, og vi skulle have kartofler.
Det var længe siden, vi har fået hakket oksekød, og der var en pose i fryseren.
Jeg havde egentlig tænkt noget med en hakkebøf, kogte kartofler osv - men det ændrede sig, da jeg skulle igang - jeg kom nemlig til et stykke feta i køleskabet, der skulle bruges og da jeg hentede kød i fryseren, tog jeg en sjat edamamebønner med ind - og så er der lige det her med - at jeg ikke er særlig god til at stege hakkebøffer 😖

Så det endte med at blive et italiensk/græsk eller skal vi ikke bare sige middelhavs-inspireret farsbrød med ovnstegte kartoffelbåde og en salat af ovnbagte hokaido stykker og champignoner, med edamamebønner og syltede tomater og dertil rucolapesto.
Farsbrød 
Farsen blev rørt af 600 gr 3-8% hakket okse, med 40 gr feta, 40 gr. semidried tomater og 50 gr hakket forårsløg, 40 gr. havregryn, 1 æg, 1/2 dl vand, salt og peber (jeg vil have haft persille i, men glemte det).
Det kom i et ildfast fad og i ovnen på 180 gr varmluft sammen med kartoffelbådene i en 1 time.
Salat/grøntsager
Hokaido og champignon kom med i ovnen den sidste halve time.
Edamamebønnerne blev overhældt med kogende vand.
Syltede tomater, dem har jeg syltet for en uges tid siden, ligesom når man laver agurkesalat, eddike og sukker er bare lige kogt op sammen med en gren rosmarin og afkølet, inden det blev hældt over tomaterne. De smager dejlige, og hvis man synes skindet bliver lidt træls, er det ret nemt at trække af, når tomaterne skal serveres.
Rucolapesto 
Den laver jeg efter en opskrift fra SalatTøsens grønne hverdag - det er så nemt, når man har en mini hakker, det smager dejligt, og man skal passe på ikke at spise for meget af det, for det indeholder mange kcal, for der er meget olivenolie i sammen med parmesan og mandler 😍
60 gr kartofler, 100 gr farsbrød,
 225 gr grøntsager og
10 gr pesto i alt 464 kcal.

Og hvordan går det så ellers med mit slankeprojekt 
Ikke helt så fantastisk, som jeg kunne ønske mig - jeg har styr på min kost - jeg prøver med 1200-1400 kcal om dagen afhængig af om jeg træner eller ej.
Jeg er igang igen i motionscentret, 2 gange om ugen er det lykkedes at komme afsted de første to uger,  jeg varmer op 5 min. på cykel, træner på maskiner ca 40 min., og slutter med gang på løbebåndet i 10-15 min..
Min vægt ryger op og ned med 1 kg, så det er lidt svært at se resultatet, og jeg vil bare på den vægt hverdag uanset, hvad andre mener om det - så jeg vælger at tage udgangspunkt i et ugeresultat, det bliver min vægt om tirsdagen, og den første uge røg der 400 gr.



mandag den 19. august 2019

Tomatsauce med røde linser og ovnbagte aubergine, rødløg, grønkål og mandler

Jeg har lavet tomatsauce i dag - ja det har jeg gjort så tit, men den her er lidt anderledes  - jeg kom nemlig røde splitlinser i 😊
Eftersom jeg har tænkt mig at fryse en del af portionen, var jeg på nettet for at undersøge, om man kunne fryse det, med linser i - og det var der fint svar på, at man kan - altså der er helt sikkert rigtig mange, der har gjort det her før mig 😊

Hvorfor vil jeg nu have linser i??
Jamen det vil jeg for at få noget konsistens uden at jævne og det lykkedes også og oveni fandt jeg så ud af, at det er en god måde for vegetarer at tilføre protein på og det er jo heller ingen skade til for os, der ikke er vegetarer.
Jeg kom dog lige rigelig med linser i, jeg prøvede at afbøde den "ru" konsistens med et par spsk piskefløde og en god klat philidelphia light med urter - men gemalen kommenterede det alligevel, men han synes dog det var spiseligt 😘

Min opskrift får du her:
1/2 spsk olivenolie
2 rødløg I store stykker
2 hvidløg hakket
Det fik lov at simre i gryden, mens jeg skar godt 1 kg tomater i grove tern.
Tomaterne kom i gryden sammen med en håndfuld frisk oregano, lidt røde peberkorn og lidt salt.
Det simrede til det begyndte at blive flydende, så tilsatte jeg 100 gr røde splitlinser - og så fik det lov at småboble i 45 min. - da jeg havde fisket de groveste stængler fra oreganoen op, kom stavblenderen i brug, det gik nemt med at blende det og så blev der tilsat philidelphia og fløde og smagt til med salt og rørsukker.

Det blev serveret til pasta, kyllingebryst i seranoskinke og en salat af aubergine og rødløg skåret i både og bagt i ovnen ca 25 min på 180 gr varmluft, en portion saltmandler bagte samtidig, men kun 20 min. og og på en anden plade grønkåls chips, de fik 10-15 min.
jeg pyntede lige med et drys feta, mest for farven skyld 😏


Det er mad med masser af smag - det kan jeg rigtig godt li' 😍
- det var lidt svært at udregne kcal på salaten, 
men jeg har taget et sjus 
og hele måltidet endte på ca 520 kcal
 og fordelte sig på 38% kulhydrat, 33% protein, 29% fedt
 - jeg har spist 65 gr fuldkornspasta, ca 100 gr tomatsauce, 
90 gr. kylling og 150 gr grøntsager. 


fredag den 16. august 2019

Det handler om gratin og frikadeller

Hvad skal vi spise til aften i dag????

Sådan starter min tankegang rigtig mange morgner - og vel nok mest fordi, jeg går forbi fryseren, fra soveværelset til badeværelset - og mange gange, skal der noget ud af fryseren, så det kan nå at tø op.

Jeg forstår godt, at mange vælger at lave en madplan, specielt børnefamilier hvor man tager hjemmefra tidlig morgen og kommer hjem sidst på eftermiddagen, hvor logistikken så skal have div fritidsinteresser, madlavning mm til at gå op i en højere enhed. 
Der er heller ikke noget at sige til, at der vælges div måltidskasser, hurtig retter, færdig retter eller fastfood, når tiden ikke slår til, for det tager tid at lave mad - når det så er sagt, ja så vil jeg også sige, at det er muligt ret hurtigt at få en sundt og godt måltid på bordet, hvis man er forberedt og her tror jeg på, at måltidskasserne er en god investering, uden at jeg dog har det vilde kendskab til det - 
jeg duer nemlig ikke til at bruge madplanen og måltidskasser, 
jeg er bedre til at følge de indskydelser, 
der kommer til mig - jeg vil bestemme selv 😉
Min "grøntsags-kasse"
Altså må jeg selv tilrettelægge min "grøntsags-kasse" - så jeg har noget at tage af 😊
Jeg køber stort ind, når grøntsagsskuffen er ved at være tømt.
Jeg har efterhånden kørt på det princip så længe, at det nu kører lidt på rutine.
Der skal altid være løg, gulerødder, blegselleri eller knoldselleri og citroner i grøntskuffen - det suppleres op med kål, der er gerne et spidskål og så er det broccoli, blomkål, rosenkål, grønkål eller hvad årstiden nu byder på.
Og så kommer alle de andre forskellige ting, som jeg oftest køber efter lyst eller hvad der kan være på tilbud - jeg er f.eks blevet vild med auberginer 😍

Nu til dagens ret
Jeg går ind for, at vi skal undgå madspild, både af hensyn til miljøet og min egen økonomi 😏
Så derfor skal vi bruge det vi har - igår havde jeg gulerødder, der skulle bruges af (fordi jeg havde glemt, jeg havde og derfor købte en pose mere) og så havde jeg et broccoli.
Jeg havde set en grøntsags-gratinCoop's opskriftsside  - der var både broccoli og gulerod i - så det blev valget - og der var en pose hakket svinekød i fryseren, og det lavede jeg frikadeller af.

Gratin er en ret, der tager tid at bage ca. 1 time, og der skal ordnes grøntsager og opbagning inden, så der skal være god tid den dag, man vælger at lave det - til gengæld så kan man få ryddet op, dækket bord og lave noget andet, mens det står i ovnen.

Jeg kombinerede opskriften med en anden, jeg tidligere har brugt, som faktisk er fra en slankekogebog fra Brugsen, jeg tror, den er 30 år gammel😏 
Jeg brugte lidt mere mel, nemlig 75 gr fuldkornsmel til opbagningen og kun 4 æg og 75 gr ost - og der er mad til os i 2 dage.

Frikadeller laver jeg ofte med en del grøntsager i, det gjorde jeg ikke igår, men de fik alligevel lige en halv peberfrugt og lidt persille hakket sammen med løget 😊
Jeg bruger stort set altid fars med max 7% fedt og det bliver rørt med havregryn og fuldkornsmel.

Det havde egentlig ikke været nødvendigt med kød til gratinen, man kan fint vælge at servere en salat eller brød dertil - det er jo smag og behag - jeg kan godt li' rødbeder og sennep dertil, igår blev det  syltede rødbeder købt på glas - var vi en måneds tid eller to længere hen på året, vil jeg lave en rødbedesalat eller ovnbagte rødbeder dertil.

 Min portion
Der er ca 300 gr gratin,
frikadellerne er beregnet ud fra antal, 
der bliver af farsen,
jeg har ifølge Lifesum fået 487 kcal fordelt på 
31% kulhydrat, 30% protein, 40%fedt.

Velbekomme

Go' weekend 








torsdag den 15. august 2019

Er der noget, der er rigtig eller forkert i forhold til vægttab? Find din egen vej, gør den dig glad og virker, er det den rigtige for dig :)


Dagens høst i drivhuset
der skal vist syltes lidt 😊

Jeg har vist jævnt tit skrevet om, at jeg ikke er til nogen af de mange kurer, der findes på markedet.
Jeg er sikker på, at de hver især virker for nogen og ikke for andre.
Min holdning er, at hvis den ultimative kur fandtes, så vil der ikke være så mange svært overvægtige, som der er, for jeg tror ikke på, at nogen af os synes, det er særlig sjovt at tilhøre den kategori.
Ovenstående betyder altså også, at jeg ikke tror, at min metode er den rette for alle.

Grunden til jeg endnu engang berører emnet er, at lige nu blusser diskussionen om Low carb kost for diabetes 2 op igen, og det får mig til at overveje, hvor jeg egentlig er i forhold til den teori.

Da jeg startede mit vægttab, handlede det mest af alt om at undgå en kronisk diagnose og medicinering af diabetes 2, så derfor har jeg fulgt diabetesforeningens retningslinier, uden at blive fanatisk. Jeg fik mit blodsukker ned på normalområdet udelukkende ved kostændring - grundpricippet har været 50% kulhydrat, 30% fedt og 20% protein - at holde mit sukker indtag under 50 gr og få kostfibrene op over 20 gr..

Det har betydet, at jeg stort set ikke spiser hvidt brød og pasta, mindre kartofler, spiser ofte havregrød, bruger meget havregryn og forskellige fuldkornsmel i min madlavning.
Der er et punkt, hvor jeg ikke har formået af ændre vane, og det er med ris  - til gengæld spiser jeg det sjældent 😇
Jeg spiser mange flere grøntsager, men kan stadig have et problem med at nå op på 500 gr om dagen, men jeg vil sige, at jeg de fleste dage er på mindst 400 gr.

Når jeg så begynder at tænke nærmere over, hvad der er anderledes i vores kost, ja så erkender jeg blankt, at jeg også henter ting ind fra nogle af de forskellige kure, uden dog helt at vide, hvad der hører til hvor 😳
Og med de tiltag, så kan jeg se, at jeg spiser en lille smule færre kulhydrater og lidt mere protein og fedt og får nemmere ved at få flere kostfibre.

Jeg har produkter i skufferne, som jeg overhovedet ikke kendte til førhen - det er Belugalinser, Quinoa, Perlespelt, kikærter, røde linser og ja der er nemlig sikkert flere andre ting.
Jeg har tidligere brugt kikærter og kidneybeans på dåse, det kan jeg stadig finde på i en hurtig vendning, men jeg har langt om længe lært selv at koge kikærter - de skal generelt bare koge lidt længere, end der står på pakken 😏

Vi får meget mere kylling og fisk end tidligere.

Og grøntsager, der bliver brugt mange forskellige slags - jeg forsøger at bruge dem, der hører årstiden til.

Jeg bruger mindre Becel og meget mere olivenolie, og jeg er begyndt at kan smage forskel på olivenolier 😗

Når så alt det, jeg synes er gode livsstilsændringer er nævnt, ja så vil der helt sikkert være nogen, der kan fortælle mig, at det bestemt ikke er så godt eller ikke er godt nok - og det er også muligt, men jeg kan mærke, det er godt for mig og det er hovedsagen for mig.

Jeg er, som nævnt i indlægget igår, blevet opereret i juni måned, lige inden operationen var vi på Mallorca med all incl., i en uge og et par uger derfør havde vi en miniferie i Tyskland.
Ovennævnte episoder har alle haft indflydelse på min kost, samtidig var jeg ikke særlig fysisk aktiv og jeg erkender blankt, at jeg stadig nemt kan falde tilbage i gamle vaner og sandelig også fandt ud af, at min vægt stadig kan stige ret drastisk - 2,6 kg kostede en uge på Mallorca 😱🙈

Det jeg er blevet helt klar på er, at når jeg giver køb på mine nye vaner, så vender sukkertrangen også tilbage, og jeg bliver mere "tung i røven" = jeg bliver doven 😖
Jeg mister energien og glæden - og så kører den onde ring.

Jeg har erkendt, at det har stor betydning for min livskvalitet, at jeg behandler min krop godt - og det er helt sikkert den motivation, der har kunne få mig til at få vendt skuden igen 😇

Jeg bruger appen Lifesum til at taste min kost i, det fungerer godt for mig og den anden dag fik jeg denne smiley - det er faktisk sjældent jeg opnår den - men tænk sig, den kan lige få mig til at ranke ryggen 😜
Hvis det ikke kan læses, så står der
Dagens helt i skysauce!
Du sparker bagdel, bliv ved med det. 

Jeg lover, at næste indlæg bliver på færre ord,
og kommer til at handle om mad 😘



onsdag den 14. august 2019

Så er jeg klar igen - og vil blogge om mad, motion og vægttab

Jeg er blevet spurgt en del gange, om jeg helt har opgivet min blog - altså nogen har registreret, at jeg ikke skrev på den længere 😏

Jeg har gjort mig en del overvejelser omkring det og har besluttet, at tiden nu var til at gå igang med at skrive igen.

Og hvorfor så lige nu 😳
- jo det er fordi jeg nu starter op på mit vægttabsprojekt igen - efter en ufrivillig lang pause.

Jeg har også besluttet, at bloggen primært skal handle om mit mad - om motion og om slankekur, altså min slankekur😊
Bloggen skal være både til jer, der har lyst at følge med, hvad enten det er mad eller vægttab, der har jeres interesse og til mig selv, når jeg har behov for at kigge tilbage i forløbet.


Først lige en lille opdatering
Projektet har altså ikke være sat helt i stå, men foråret og sommeren kom ikke til at forløbe, som jeg kunne ønske mig.
For jer, der ikke læser med på min facebook, kan jeg fortælle, at jeg fik problemer med nedsynkning af min livmoder - det blev så generende, at jeg holdt op med at gå i motionscentret - jeg skulle opereres, og det kom til at trække i langdrag, fordi operationen blev aflyst, hvilket resulterede i, at jeg måtte tage en beslutning, om jeg vil opereres indenfor de efterfølgende par uger eller udsætte det 5 uger, så jeg kunne rejse med til Mallorca - jeg besluttede, at jeg vil med på ferie og det betød så, at jeg først blev opereret d. 25. juni og derefter ikke måtte løfte noget af betydning og ej heller bevæge mig ret meget i 6 uger derefter.
De 6 uger var gået i sidste uge, hvor jeg så var hos en fysioterapeut på sygehuset, for at blive instrueret i genoptræning af bækkenbunden - og nu er jeg så klar til at gå langsomt igang igen - og det gjorde jeg så i mandags 😊

Og hvad så med kosten og vægten !!!
Jeg har egentlig holdt pænt fast i min kost, men der er alligevel røget nogle kilo på - ikke mange men nok til at det er på tide at få styr på det igen - jeg vejer nu 3 kg mere, end jeg gjorde da jeg var længst nede - jeg har også målt mig rundt omkring på kroppen - jeg kunne godt mærke at fedtdepoterne var blevet mere løsthængende de sidste 6 uger, så det kom ikke som noget chok, at jeg var blevet større i omfang, men igen det er ikke ekstrem slemt, det kan arbejdes på plads igen og det bliver det 😊

Hvis I har fulgt med tidligere, så vil I vide, at mit vægttab gik total i stå i oktober, hvor jeg havde tabt 23 kg på 10 mdr..
Min vægt bevægede sig indenfor 1 kg frem til april - uanset om jeg stod på hovedet, svedte tran og holdt mig på ca 1200 kcal - jeg havde været nede at køre på ca 1000 kcal., og det har muligvis været i underkant og derfor har kroppen troet, der var opstået hungersnød.
Men hvad får mig så til at tro på, at det skal lykkes at komme længere ned i vægt nu ??
Jeg tror, at der er mere gang i min forbrænding igen, for nu kan vægten svinge både op og ned med mere end et kilo indenfor kortere tid.
Lykkes det skal det - jeg har ikke sat tid på og ej heller slutvægt.
Der skal ske noget, men det må tage den tid det tager, jeg skal kun konkurrere med mig selv - selv om jeg ikke har en slutvægt, så har jeg da mine tanker om, hvor det skal ende, men det er så mange år siden, jeg har været nede på en normalvægt, at jeg ikke kan vide, hvor jeg er tilfreds - en ting jeg ved er, at jeg kommer ikke ned, hvor div. vægttabeler siger, at en med min højde skal være - jeg kommer derned, hvor det er sundt at være og hvor jeg synes, jeg kan være mig selv bekendt.

Dette skriv bliver så indgangen til bloggen fremover og den vil komme til at indholde mange billeder og forslag til mad, tanker om slankekure og livsstile og hvad der nu følger med, når man ændrer sin livsstil på en eller anden vis 😀

Dagens frokost
Rucola, forårsløg, ærter, kikærter,
tomater, oliven og feta
og en spsk cremefraiche 9% -dressing.
353 kcal.
PS - jeg har brugt Instagram en hel del imens bloggen har ligget stille og derpå hedder jeg også "livetsgangpaabakken"






onsdag den 17. april 2019

Påskefrokost med familien

Så er påsken over os - det er ensbetydende med nogle ekstra fridage og her betyder det gerne noget samvær med familie og venner.

Det er efterhånden en tradition, at børn, børnebørn, svigerdatteren og min mor kommer til påskefrokost -  i år var den tradition så lige ved at gå i opløsning, for det var ikke muligt at samle alle på en dag, men svigerdatteren reddede den, da hun sagde, at de kunne en af hverdagene før påsken - så det blev igår tirsdag, vi holdt påskefrokost 🐣🐥

Det store spørgsmål er jo så - hvad skal vi spise👀
Ja det skal jo ligesom høre en påskefrokost til - sild er udelukket, da kun få af os spiser dem, men fisk det skal vi ha', så det blev til røgetlaks og rejer
Jeg havde set en fin ide et eller andet sted - der blev brugt"skåle" lavet af icebergsalat-blade - den skulle afprøves, men hold da nu op det , der rakte mine kreative evner godt nok ikke - jeg kunne bare ikke få delt det salathovede i fine hele blade, så det endte med at de blev hakket i strimler og placeret på et fad og så blev der anrettet på det 😏
Det var fint nok, for så kunne børnebørnene hver især spise det af det, de bedst kan li' 😉
Jeg lavede en rævesauce til den røgede laks

Jeg brugte
1/2 dl brun farin
1-2 spsk dijonsennep
1/4 dl sherryeddike
et nip salt
ca 1 spsk finthakket frossen dild
1 dl olivenolie
Det kom i nævnte rækkefølge i et glas, hvor åbningen passer i størrelse til min stavblender kan komme derned i - og så er det bare at trykke på knappen og vupti så har man en fin portion rævesauce - jeg synes, det var lige surt nok, og det kunne ikke tåle mere brun farin, så det fik en sjat akaciehonning.
Jeg bruger sherryeddike, fordi det ikke er så skarp i smagen som f. eks æbleedikke er.

Der var også et fad med grønne asparges med hakket æg og bacon - men det kom ikke lige med på et billede.

Kylling hører for mig også påskefrokosten til - den blev til tarteletter med høns i asparges


Og så skal vi da have Lammekølle den blev serveret med tomatsalat og tzatziki, feta og oliven

Lammekøllen krydrede jeg med hvidløg, rosmarin, salt og peber og så i ovnen med den på 150 gr - det var en stor kølle den vejede 2,5 kg, så jeg tænkte, den nok skulle have 3 timer - det blev vist til knap 3,5 time og den var bare så mør, så den nærmest faldt fra hinanden, men god var den.
Tomatsalaten er den samme, som er beskrevet på indlægget fra 09.04.19.
Tzatzikien er helt efter de gængse opskrifter - revet agurk, som jeg vender med salt og lader dryppe af et par timer, før det bliver vendt i græskyoghurt rørt med presset hvidløg.

Med mine nye madvaner, så tænkte jeg, der ikke skulle serveres kartofler, men det var nu ikke lige til måde, så det må jeg jo tage til efterretning 😳

Gule citroner de hører for mig også med til påsken og lidt sødt skal der jo også til - så det kombinerede jeg i en "citronmåne-lagkage" som blev serveret til kombineret kaffe/dessert
Citronmåne-lagkagen består af Lone Landmands citronmåne dog uden glasur - det er en fantastisk god kage, som bare bliver bedre af at stå en dags tid, så den blev bagt mandag - da den lige havde afkølet en smule, prikkede jeg den med en gaffel og hældte saft fra en citron ud over den, og så blev den sat til side til igår morges, hvor jeg lavede en Citronmousse fra Karolines køkken  - jeg brugte en 1/2 l fløde og lidt mere citron end beskrevet i opskriften, og begav mig så ud i sprøjningens kunst - ja det er jeg absolut ikke ekspert i og begik den fejl, at jeg havde tænkt, at den kun skulle have mousse på toppen, men da jeg kunne se, det vil blive for meget og det sagtens kunne række til siderne, så sprøjtede jeg først der til sidst og det er ikke så nemt, når der er kommet ovenpå, men det blev da til en "lagkage" - og så er der pyntet med både mandelæg, lakridsæg og sukkeræg, så alle fik noget, de kunne li' 😀

Gæsterne havde skønne påskeblomster med til mig 


Dem nyder jeg i dag - hvor det føles som om der er søndag - så jeg holder lige en fridag 😘

Rigtig god påske 

torsdag den 11. april 2019

Grøntsagslasagne

Igår skulle Laura passes her - hun er blevet en stor pige på 12 år, så der er ikke meget arbejde i at passe hende 😍
Jeg vil gerne serverer mad for Laura, som hun kan li' - hun er lidt kræsen, så jeg bliver nogen gange lidt udfordret, men det er jo ingen skade til 😉
Igår vil Laura gerne have Knorr lasagne til aften og det skulle hun selvfølgelig have, men det er altså ikke lige min hof-ret, så jeg lavede to udgaver  - min blev en

Grøntsagslasagne med ost
Jeg gjorde følgende :
1 aubergine og 1 squash blev skåret i tynde skiver på langs, de blev penslet med olie og stegt på panden.
200 gr brune champignon
2 rødløg
3 store stængler fintsnittet blegselleri 
blev svitset på panden i nævnte rækkefølge, og så blev der tilsat 
1 ds hakkede tomater og 
200 gr hytteost 4,5%
blev rørt ud i grøntsagerne sammen med ca 1,5 - 2 dl vand til det havde en " kødsovs-konsistens" 
og så smagt jeg til med salt, peber og tørret oregano.
Jeg penslede et fad med olie og kom lidt grøntsagsblanding i bunden, derefter kom der 2,5 fuldkorns lasagneplader på (det passede i mit fad), lidt mere grøntsagsblanding og så et lag auberginerskiver, 2,5 lasagneplader, grøntsagsblanding og squashskiver og til sidst kom der revet ost på.
Jeg brugte i alt 90 gr fuldkorns lasagneplader.

I ovnen på 200 gr i ca 30 min. 

Det smagte godt - der kan blive 6 portioner på ca 400 gr pr stk og der er i følge min tastning på Lifesum ca 310 kcal pr portion.

Jeg fik ca 100 gr råkost af forskellig farvede gulerødder, 1 gul bede og et stykke kinaradise, det blev vendt i lidt vinaigrette og drysset med ristede solsikkekerner - alt i alt fik jeg ca 400 kcal. og så var jeg godt mæt.

Det kan såmænd sagtens blive mere fedtfattig ved at skifte osten ud og ligeså tage en mere mager hytteost - det er en smagssag - jeg er egentlig slet ikke til hytteost, men har fundet ud af, jeg godt kan spise det i sådanne retter, men det skal være den fede udgave ellers bliver den for tør og grynet for mig - det er konsistensen, jeg ikke kan med.

Jeg manglede ikke kødet - men man kan sagtens lave den med kød, jeg har tidligere lavet en lignenede lagsagne med kød i - ja man kan fint udvikle sin helt egen favorit lasagne, man skal bare huske, der skal være væde nok i, så lasagnepladerne har noget at suge af, men man kan selvfølgelig også undlade lasagnepladerne helt 😊

VELBEKOMME 



tirsdag den 9. april 2019

Opskrifter på Tomatsalat, blomkålssalat og bønnesalat

Jeg skrev i sidste indlæg om, at vi skulle til fest hos min søster, og jeg skulle prøve at lave salater til mange mennesker
Vi har været til en dejlig fest hos min søster i lørdags - hun synes også selv, det var en dejlig dag, selv om hun fik 6 ens ure 😏
Der var bare rigtig meget dejligt mad - der var 3 forretter, hovedret bestående af svinekam, oksemørbrad, frikadeller, flødekartofler, pestokartofler og så de 3 salater, som jeg lavede.
Derefter var der kaffe og kagebord med 3 slags kage og hvad dertil ellers hører af lækkerier.
Alt maden var fantastisk lækkert og jeg havde succes med mine salater - så jeg vil komme med opskrifterne her - jeg lavede mad til 50 personer, men jeg vil prøve at skrive opskrifterne ned i mindre mængder.

Jeg ligger ud med Tomatsalaten, som ikke har været omtalt tidligere - den blev rigtig go' 👍

Tomatsalat med basilikumpesto
og perlespelt
Jeg kan ikke sige, hvor mange personer, denne portion rækker til, det vil komme an på, hvad den serveres til - men jeg har taget udgangspunkt i en bakke tomater og tilrettet resten efter dette.

Først opskriften på 
Basilikumpesto 
Det skal være en tynd pesto
1 halv potte basilikum -blendes i en minihakker eller en blender
der tilsættes 1dl olivenolie, og så kører man til blandingen bliver meget grøn.
så tilsatte jeg
ca 1/2 dl æbleeddike 
ca 20 gr parmesan
1 lille håndfuld mandler
1 tsk honning
Og så kører man til mandler og ost er kværnet og pestoen er jævn,
nu smages der til med mere eddike og olivenolie og en anelse salt, jeg kom også lidt mere parmesan i.
Tomatsalat
En del af pestoen (sådan man kan se, tomaterne er vendt i det, men det skal ikke sejle i det) blev vendt i 400 gr halverede små tomater, som efterfølgende blev blandet med 
ca 150 gr kogt perlespelt
1/2 bdt snittet forårsløg
1/2 glas kalmati oliven, som var halveret ( i mangel af gode sorte oliven uden sten)


Blomkålssalat med gulerodscreme 
og ristede solsikkekerner

Igen er det svært at sige, hvad portionen rækker til, men jeg tager udgangspunkt i 1 blomkål og har tilrettet mængden af gulerodscreme til det.

1 blomkål skæres i skiver (fra toppen til bunden af kålet), man bruger hele kålet, altså også stokken, hvis man skærer kålet igennem på midten, skal en skive ligne udsnittet af et træ.
Skiverne og og alt småtteriet af blomkålen ristes på en meget varm pande - ingen fedtstof 
Skiverne skal lige have en "brændt" kant, de må ikke blive bløde, der skal være "bid" i dem - jeg vil sige max 2 minutter på hver side.

Gulerodscreme
250 gr gulerødder skrælles, skæres i småstykker og koges til de er godt bløde.
De afkøles og blendes med stavblenderen
Der tilsættes 
1 fed hvidløg
evt 1 lille bitte hjørne ingefær, hvis man er til den smag
1 tsk akaciehonning
en anelse salt
skal og saft af en halv øko-citron
evt lidt eddike (jeg brugte sherryeddike - men der kan fint bruges æbleedikke)
1/4 - 1/2 dl olivenolie
og så køres der med stavblenderen til massen er jævn og cremet.
Jeg synes, der manglede noget i smagen og endte med at blende et æble til det var helt moset ud og vendte så det i cremen - og det gav lige den sidste sød/syrlige smag.

Ristede solsikkekerner
Det her har jeg lært hos SalatTøsen
Hæld solsikkekerner på en meget varm pande, når de begynder at få farve - tages panden af komfuret og der vendes tamari/soyasauce på, ikke for meget, måske 2 tsk, kernerne skal kan optage det - de bliver bare rigtig lækre og får saltsmag. 

De grønne blade på fadet er babyspinat og er der bare for syns skyld, fordi blomkålen faldt for meget i med fadets farve. 
Det var virkelig populært - gulerodscremen var skarp i smagen, men det kan man jo tilpasse efter lyst.
De ristede blomkål kan fint stå i køleskabet i flere dage - jeg ristede dem fredag aften og de kan stadig spises i dag (tirsdag). 

Bønnesalat med ristede kikærter og feta

Her brugte jeg en vinaigrette efter min smag:
1 tsk grov sennep
1 tsk honning
en anelse salt
1/4 dl æbleedike
1 dl olivenolie
Hældes i nævnte rækkefølge i et glas/skål og så stavblenderen deri og kør til det er cremet.

Ristede kikærter
Jeg koger ca 250 gr kikærter efter foreskriften på posen og så har jeg fundet en opskrift på 
De bliver bare gode og jeg gemmer dem i et glas, så jeg hele tiden har til drys 😋

Bønnesalat
500 gr grønne bønner koges let - bønner skal koges, men der skal være god bid i dem
300 gr Edamame bønner overhældes med kogende vand 
Lad de to ovenstående typer bønner dryppe godt af og afkøle.
100 gr kogte sorte beluga linser vendes i lidt citronsaft blandet med en anelse olivenolie, så de får lidt smag.
De 3 slags bønner blandes og vendes i et par spsk vinaigrette
Der drysses lidt smuldret feta over og så lidt ristede kikærter.

Der blev spurgt til alle 3 opskrifter,
der blev spist mest af blomkålssalaten
Der var sat ekstra pesto, 
gulerodscreme og vinaigrette,
samt feta, oliven, saltmandler, kikærter og 
solsikkekerner på bordet.

Før i tiden lavede jeg selv mad, når vi skulle have mange gæster, men det er vist omkring 20 år siden, det er sket sidst - så det var en udfordring - men en god udfordring, som lykkedes 😊😇



onsdag den 3. april 2019

Rødbedesalat med peberrodscreme, et par billeder og en nedsunken livmoder

Det er simpelthen noget værre noget, at jeg er kommet til at bruge Instagram - for det betyder, at jeg ikke får skrevet noget her i bloggen😔

Det ærgrer mig lidt, for man kan jo ikke fortælle så meget på Instagram, som man kan her - men det er bare så meget hurtigere lige at lægge et billede af aftensmaden op på Instagram, det kan jeg gøre på min mobil alle steder, jeg kan også skrive min blog på mobilen, men det fungerer bare ikke så godt.

Livets gang
Nå men hvordan står det så til her på "Bakken" - jo det står såmænd ok til - vi skal ikke klage.
Vi synes altid, vi har en masse, vi skal afsted til og det kan såmænd være svært at finde tid til at se vennerne, selv om vi gerne vil - men det vil være værre, hvis vi sad og kedede os og ikke vidste, hvad vi dog skulle få tiden til at gå med.
På den her årstid er der generalforsamlinger forskellige steder, som vi hver især eller begge to deltager i og børnebørnene har gymnastik- og danseopvisninger, vi gerne vil overvære og så er der jo de sædvanlige ting, som vi går til, ja det er mig, der deltager i mest 😏

Nedsunken livmoder
Jeg synes, vi begge nu var kommet godt i land på det helbredsmæssig område efter nogle år, hvor vi har haft lidt forskellige ting at sloges med - men det er som om, der skal være et eller andet at rende til lægen med - nu er det så en nedsunken livmoder, der driller - nå ja det er selvfølgelig mig, der har sådan en😒
Den har drillet lidt i længere tid, men ikke så alvorligt, jeg følte behov for at få det tjekket.
Hen omkring nytår tog irritationerne til, men jeg tænkte, at det måtte hjælpe med træning osv, men det gjorde det så ikke, det blev bare værre jo mere jeg trænede, og til sidst blev det så irriterende, at jeg måtte have set på det.
Lægen henviste til en udredning på sygehuset, og den var jeg så til i mandags - og der skal en operation til, så nu kan jeg bare vente på at få en tid til det - JEG HADER VENTETID - jeg går helt i stå, jeg føler mig i ingenmands land, fordi det jo ikke er et ta' selv bord, hvor man selv kan bestemme tid, sted og hvem - her kan man stort set bare rette ind, man kan selvfølgelig vælge at sige nej tak eller få udsat tiden, men man kan ikke fremskynde den 😖

Motion
Jeg er holdt op med at gå i motionscentret, for det forværrede situationen - jeg forsøgte så at gå længere ture i stedet, men det er heller ikke godt længere - det er møj irriterende, fordi jeg lige var ved at have en betydelig bedre kondition, og jeg er lige ved at sige, det værste ved det er, at jeg ikke må noget som helst i 6 uger efter operationen - kun små gåture, ingen lange ture og slet ingen motionscenter 😲
Det kan bare ikke gå stærkt nok med den operation, jeg skal bare igang igen, for nu har jeg jo mærket, hvor skønt det er, når konditionen giver mulighed for mere bevægelse og i et hurtigere tempo.

Igår var jeg bare glad for, at jeg er blevet noget mindre i omfang og noget mere adræt, for der var et fjols, der havde parkeret så tæt på min bil, at jeg måtte kravle ind i passagersiden og op over gearstang og den trukne håndbremse for at kunne køre fra stedet - det havde jeg ikke kunne for et år siden.

Demotivering og gamle vaner
Det  er sådan en ventesituation, der kan kalde gamle vaner frem hos mig - ja min vægt står stadig stille, men jeg lever efter mine "nye vaner" som vist bare er ved at være mine vaner 😊
Jeg faldt ikke i de gamle, selv om jeg havde et par dage, hvor jeg tænkte "så kan det også være lige meget"- jeg har bare ikke trangen til det søde længere eller at overspise - det er bare dejligt.
Jeg kan sandelig da godt få trang til noget sødt, men ikke mere end noget frisk eller tørret frugt, mørk chokolade og mandler kan slukke for trangen - jeg har prøvet at tage et stykke slik, men jeg kan faktisk ikke li' det, det er alt for sødt til mine smagsløg og kage sorterer jeg næsten altid fra - jeg kan falde for en dessert og så er der lige is- det er stadig et svagt punkt 😘

Salater
Min søster fylder rund, så vi skal til fødselsdag - de laver selv mad til mange gæster og kan selvfølgelig bruge hjælp, så jeg skal/vil gerne prøve at lave salater for hende 😍
Jeg skal lave en bønnesalat, en blomkålssalat med gulerodscreme, de er begge afprøvet, og så mangler jeg lige at afprøve en tomatsalat, men den har jeg lidt erfaring med, så den kommer bare på dagen.
Jeg lærte nogle ting, da jeg var på kursus hos SalatTøsen - så jeg kan forberede elementer dagen før og anrette på selve dagen - jeg synes, det er spændende at få lov og prøve og så må vi se, hvor spændende det er, når der bliver smagt og dommen falder 😯

 Blomkålssalat med gulerodscreme
 og ristede solsikkekerner

Bønnesalat med ristede kikærter
syltede rødløg og feta

Bliver de bedømt gode, så kommer der en opskrift  😋

Rødbedesæsonen er ved at være ovre, men jeg havde nogen, der skulle bruges, så igår lavede jeg en rødbedesalat til mig selv, for gemalen "tåler" ikke rå rødbeder 😉
Vi fik en rødbedesalat på kurset ved SalatTøsen, helt enkelt - kun rødbeder, en dressing og noget knas - det var min inspiration igår.
Jeg kørte noget af rødbederne på min spiralitzer, men det er sådan en lille håndkrafts en, jeg har, så det bliver trættende, så resten blev revet groft, jeg kom det i iskoldt vand, skiftede vandet et par gange og lod det ligge deri, til jeg skulle bruge det, så lod jeg det dryppe af i en sigte, inden jeg kom det på fadet, og så lavede jeg en peberrodscreme dertil - cremen bestod af :
1/4 dl æbleedikke
1 spsk rørsukker
1 stor spsk frisk ost (Philidelphia light)
ca 40 gr revet peberrod (jeg havde sådan en lille dåse revet peberrod med 50 gr)
1 dl olivenolie
Det hele kom i nævnte rækkefølge i et glas, stavblenderen deri og vupti så er der lækker creme 😍
Jeg kom kapers, resten af peberroden og hakkede mandler på rødbederne - det smagte fantastisk. 
Velbekomme 😀