Søg i denne blog

torsdag den 13. september 2018

Miniferie/familiebesøg sammen med min mor og alligevel vægttab

Jeg har været ude at føjte med min mor - det har været rigtig hyggeligt 😍

Gemalen skulle på "pensionist-kursus" på Sjælland i 3 dage, han skulle selv transportere sig derover, så det kunne jeg jo ligeså godt udnytte og tage med. 😀
Jeg spurgte min mor, om hun vil med, for vi har familie i Roskilde, som vi så kunne besøge.
Min mor er ikke vild med at komme langt hjemmefra og sove ude, så jeg troede, hun skulle overtales, men det er længe siden, hun har besøgt familien i Roskilde, så det vil hun nu gerne.

Jeg havde fundet en Bed&Breakfast i Roskilde, hvor vi overnattede - det var næsten som en lille lejlighed




der var eget badeværelse 
i forbindelse med værelset,
hvilket var grunden til jeg valgte 
denne bed&breakfast

Der var ikke morgenmad på stedet, 
men der var kaffe og kaffemaskine 
og service på værelset 
og en bager i gå afstand - ja tænk engang 
JEG GIK TIL BAGEREN 😇😏

Jeg blev udfordret på mine parkerings- og bakke-evner på stedet, men det gik, for det var en rigtig venlig og hjælpsom vært, der guidede mig på plads, ja selv sent om aftenen- ja han bar endda vores kufferter ned af trapperne til værelset, som lå i kælderetagen.
Der kan vi sagtens overnatte igen en anden gang 😀

Min mor og mig hyggede os
Det er godt nok mange år siden, jeg har sovet sammen med min mor - hun er vant til at sove alene, så det var jo spændende, hvordan det vil gå, men det gik rigtig fint.
Det var dejlig med et par dage sammen, hvor vi ikke skulle andet end at hygge os.

Vi var på familiebesøg hos min moster - sådan lige for at jer, der ikke ved det, så er min moster et år yngre end mig og hun har yngre børn end mine, og vi har jævnalderende børnebørn 😊
Så jeg har en kusine, der nærmer sig de 30 år, hun bor for tiden hjemme hos min moster med sine to piger - så dem fik vi også nogle hyggelige timer med.
Og så har jeg en fætter, der blev 26 år, mens vi var derovre. Han er ungkarl, og min mor skulle for første gang se hans dejlige lejlighed - det må siges, at den unge mand ved, hvordan det skal være 😊

Vi har fået serveret lækker mad, ja jeg vil sent glemme den indbagte kalvemørbrad vi fik til fætterens fødselsdag, slankemad var det just ikke, men vildt lækkert, så jeg sprang over desserten, som uden tvivl var en lækker lagkage 😘
Men det var sandelig ikke den eneste udfordring min slankekur blev udsat for i disse dage 😮

Første dag var vi på cafe og spise sandwich til frokost,
Eftermiddagskaffe og dejlig aftensmaden hos min moster,
 Næste dag var der lækker frokost hos min moster 
og altså fødselsdags-middag til aften.

Igår kørte vi så hjem igen, 
 fornuften fik heldigvis overtaget igen 
og jeg valgt at spise en god salat til frokost 😇

Til aften var vi hjemme og jeg spiste en rugbrød med hamburgerryg og mager ost 😏

Mærkværdigvis så er det gået godt - vægten var faldet i dag 😇😊😍
Nu er jeg nede, hvor jeg var, da jeg fik nedsat den vanddrivende medicin - det har så også lige været en måned uden vægttab - en prøvelse af de store 😬

Kaffe - det er en dejlig ting 😀





tirsdag den 11. september 2018

Bio, mad, hækleri -der sker lidt af hvert

Travle dage har der været for den hjemmegående 😀

Ja det passerer sig også, at jeg får flere aftaler på en dag og natten med - sønnike og svigerdatteren er løbet ind i nattearbejde begge to på samme tid, så farmor har sovet hos Laura et par nætter.

Nana vil gerne gå til noget diskodans eller hvad det nu hedder, det er i Hobro og begynder før datteren får fri så det er mormors job at køre med Nana.

Når så det falder ind samme dag/nat med et møde i partiet og en tid hos frisøren - ja så er min kalder fyldt for den dag 😀

Jeg har haft travlt med at hækle karklude til en værtindegave

Forskellige mønstre og farver giver noget variation i hækleriet 😉

Og jeg har været i bio med alle tre børnebørn - vi så forpremiere på Iqbal og den indiske juvel 


måske lige spændende  nok for Emil på 6 år 😏

Bagefter skulle vi i Ikea - hvor vi skulle spise kødboller - og det gjorde Emil og hans mor, men de unge "damer" spiser sandelig lidt bedre end det - de vil ha' rødt kød - 

så de spiste entrecote 😀
Jeg spiste laks med kål og fennikel 


Nå ja og hvordan går det så med slankekuren - jo det hjalp lidt at "brokke" mig i sidste indlæg, det går ikke stærkt og jeg er stadig ikke helt nede, hvor vægten var før jeg kom af med noget vandrivende  medicin, men det går nedad 😇

Den har stået på hurtig mad, de dage hvor jeg har haft travlt

Min svigermor kaldte denne ret for maskeret blomkål
hun brugte mayonnaise til maskering,
her bruges græsk yoghurt eller creme fraiche med krydderurter 
"Tøm grøntsagsskuffen"
med et kyllingebryst og
resten af den græske yoghurt
GLAD det hjælper
jeg går en smule mere 
end jeg har gjort,
men det kan stadig ikke just kaldes motion,
😊

onsdag den 5. september 2018

Lidt filosofi over livet og "Boller i karry med skjult grønt"

Dagen i dag - vejret er smukt, men solen går vist ikke 100% igennem skyerne - mit humør går heller ikke lige på 100% fra morgenstunden af - der er vist blevet noget længere mellem de dage det sker, og derfor mærkes de mere tydeligt, når de er der.

Jeg er hverken deprimeret, sur eller gal - nææ det er bare lidt som en dyne er trukket ned over hovedet, øjnene ikke rigtig vil vågne op og energien banker ikke lige på - og jeg ved udmærket hvorfor.

Vægten vil ikke som jeg vil - det begynder at irritere mig ret så meget 😠

Der er fokus på demens i denne uge og jeg bliver ked af det på vegne af dem, der bliver ramt 😢
Jeg mindes min svigermor og de svære dage med hendes demens, glemmer lidt de gode og sjove dage, for de var der også 😕😏
Jeg læste om musik og demens og kom til at tænke på min mormors sidste dage, som bestemt ikke var gode - og dagen hun døde, hvor musikterapeuten kom forbi og gav min mormor roen til at sove ind - min mor og min søster oplevede det, og det var en god oplevelse 💕

Vi skal huske alt det gode og vi skal lære af det hele - vi skal ikke lade de dårlige tanker overdøve de gode - vi skal leve livet og glædes over det.

Midt i alt min filosofi lukker jeg op for facebook og der dukker et "minde" op og så mærker jeg glæden få overtaget 😍
Skønne Emil 3 år gammel
havde fået nyt regntøj 😀


Så nu skal jeg have gang i dagen og det den byder på af gode ting og sager 😀

Jeg skal afsted til GLAD-træning, jeg kan ikke huske, hvad forkortelsen præcis står for, men det er træning for slidgigt 😏

Aftensmaden er nem - for der er rester fra igår
"boller i karry" 
Farsen til bollerne er lavet af skinkefars 4-7% tilsat finthakket forårsløg og semidried tomater, stødt spidskommen, koriander, salt og peber, lidt havregryn, 1 æg og en lille sjat vand.
Karrysaucen (med de skjulte grøntsager) -
2 gulerødder, et stykke porre (jeg havde en kæmpe stor, og stykket svarer vist til en lille porre), 1 æble og en halv peberfrugt blev skåret i småstykker.
Det hele blev svitset i en lille smule becel tilsat karry (i den mængde man kan li').
Der tilsættes vand, lige så det dækker grøntsagerne og så koger det til det er mørt.
Stavblenderen sættes i og det bliver nærmest flydende.
Jeg tilsatte 1 flaske cremefine 7% og lidt kogevand fra kødbollerne og jævnede med en smule maizena og smagte til med en anelse sukker.
Næste gang vil jeg bruge en større mængde grøntsager og mindre væde, det kan saucen sagtens bære.

Tilbehøret er ris og en salat - salaten er palmekål, blomkål og blåbær, som dressing brugte jeg en købt balcamicodressing.

Det er faktisk længe siden, vi har fået boller i karry - mens børnebørnene boede her fik vi det tit - det kan laves i mange udgaver afhængig af hvor stærk det skal være og hvilke grøntsager man gerne vil ha' dertil.

Opvaskeren er tømt
vasketøjet skal lægges væk
drivhuset besøges,
tomater og peberfrugt er røde,
en kop kaffe skal nydes
og så skal der ydes
GLAD - bliver der tid til 😀

tirsdag den 4. september 2018

Æblehøst, fyldt peberfrugt og lige ud af grusvejen

"I går høstede sønnike alle sine æbler -og hold da nu op,det var da imponerende, hvad hans lille æbletræ kunne levere -" 

Ja det begyndte jeg at skrive i lørdags, men Rom blev ikke bygget på en dag, og mine computerproblemer blev heller ikke alle sammen overstået sådan lige i et hug - men nu er det så onsdag og nu virker, "skidtet" igen af ganske uransalige årsager, så det bliver spændende om det fortsætter, men det skal det og ellers har jeg heldigvis købt mig til ekspert-hjælp 😏

Her er så høsten fra sønnikes lille æbletræ, 
så der skal skrælles og fryses i den kommende tid

Flotte er langt største delen af dem
og jeg tænker også, at de kan spises rå
Kage kan de også bruges til
og man kan også bage kage af æblerne, 
selv om man er på slankekur 😉
Denne bagte jeg i går til Nørkleklubben, som jeg deltager i - den var de glade for, og jo jeg smagte også selv - og jeg er glad for, at jeg undlod en tredjedel af den mængde sukker, der stod i opskriften.

Vi har mange peberfrugter i drivhuset og langt om længe er de blevet røde - så den anden dag lavede jeg 
fyldte peberfrugter
Fyldet i peberfrugten er lige som til kødsauce, bare med mindre væde - det er hakket oksekød tilsat et stort løg og 1 stort fed hvidløg, en dåse (ja det er jo kartoner nu) hakket tomater og et lille bæger hytteost og krydret med paprika, salt og peber. 
Peberfrugten skæres igennem på langs, lægges på en bageplade med bagepapir og fyldes med kødsaucen og så drysses der med lidt parmesan, hvis man er til det - i ovnen på ca 200 gr i en halv times tid.
Jeg lavede kødsaucen af 500 gr 4-7% oksefars og der var nok til 8 halve peberfrugter.

Det grønne tilbehør på billedet, ja det er lynstegte palmekål med champignon og hvidløg og et drys blåbær - en kombination af flere forskellige opskrifter og det jeg havde i køleskabet 😀

Det er faktisk første gang jeg bruger palmekål.
Jeg var med datteren til økologisk høstmarked i lørdags på Falslevgaard, hvor jeg købte et bundt.
Jeg har så googlet og kigget i div. kogebøger for et få ideer til at bruge det.
Jeg kan se, at det skal kan bruges noget kun i samme stil som grønkål altså både frisk og tilberedt.
Det jeg lavede smagte ganske godt, men jeg vil lige så gerne have lynstegte grønkål, men jeg tænker, at jeg måske hellere vil have palmekålen rå fremfor grønkålen, men det skal jo komme an på en prøve  inden så længe 😊

Nå ja så er der jo lige den her
"lige ud af grusvejen"

I fredags tog jeg mig sammen og gik en lille tur, den var ikke lang, men den første så længe tilbage, at jeg slet ikke vil snakke om det.
Jeg gik uden stave og for dem, der ikke kender vores vej, vil jeg bare sige at bakken altså er mere stejl end den syner på dette billede - jeg gik ned til bunden og op igen -det gik fint og jeg var klar til at der nu skulle øges længde for hver dag -
men goddaw min gamle hat - 
jeg skal simpelthen ikke tro, at jeg er noget som helst, for så skal min krop nok fortælle, at den også vil bestemme 😡
Så nu har jeg siden humpet rundt med et rigtig træls højre knæ - det har ellers ikke brokket sig før - det er det venstre, der er slidgigt i, og som er grunden til jeg går til træning hos fysioterapeuten - nå men jeg var til hold-træning igår for første gang (det har hidtil været individuel træning), og fyssen mener, jeg skal give knæet en chance i de kommende uger, for hun tænker, at det er en overbelastning, fordi jeg har aflastet det venstre knæ, og så vil det nok blive bedre, når jeg får mere styr på det - det håber jeg - knæet har det i alle tilfælde bedre i dag end igår -
og nu skal det stå sin prøve,
om det mon kan holde, 
mens jeg æbler i kilovis skal skrælle 😏



torsdag den 30. august 2018

Beklager fraværet og opdate på slankekuren

Ja jeg beklager meget overfor jer, der har været inde og kigge her på bloggen - men jeg havde bare så mange problemer med min computer, så jeg var ved at gå helt op i limningen hver gang, jeg skulle lave et indlæg 😣

Nu er problemet løst og jeg er her igen 😀

Jeg ved at det sidste afsnit af vores ferie mangler, men det er så længe siden nu, at jeg tror, jeg springer over det eller måske en skønne dag vil jeg gøre det færdig og slå op herinde - det må tiden vise 😏

Ganske kort, så har jeg nydt sommeren, vi har haft børnebørnene til overnatning/miniferie - de bliver så store alle tre, når vi kigger på dem kan vi se tiden går stærk.

Emil har langt om længe fået lært dette stunt 😀

Nana vil gerne bruge hæklenål og garn,
men på hendes måde 😁
Og Laura - ja hun kan spille kort og lære os gamle nye spil 😊
Vi har hygget os, været til fødselsdage og bla været på heldagstur til Vesterhavet sammen med svigerinden og svogeren
Cold Hawaii I gråvejr og med for få bølger

Rejemad på det gamle røgeri i Hanstholm 
Jeg har hæklet 
Romper fra Loops of Liberty
En hel masse karklude 

Slankekuren
Ja hvordan går det så med den - på den ene side godt og på den anden skidt 😕

Mit vægttab har betydet, at mit blodtryk er faldet så meget, at jeg skal have mindre medicin og det er jo bare rigtig godt - men men men, det er jo så bl.a. vandrivende medicin, som der reduceres på, og det synes min krop bestemt ikke om, så vægten den er steget med 1,5 kg i de sidste godt og vel 2 uger, hvor den burde være faldet med ca 1 kg - så mit bud er at jeg har en væskeforøgelse i kroppen på 2,5 kg og det er altså bare rigtig meget ØV og demotiverende.
Jeg tror, det er toppet, for de sidste dage har det været op og ned, men ikke yderligere øgning af vægten, men stilstand 😐

Jeg kan godt mærke, at jo længere tid der går uden at det giver resultat, jo mindre fikseret på min kost bliver jeg - men jeg har ikke opgivet og jeg hænger stadig på  - jeg er ikke faldet i de helt store huller 😇

Jeg har brugt instagram lidt, mens jeg har været uden computer, så der kan findes nogle få billeder af noget af den mad, jeg har spist.
Men nu er jeg altså her igen og vil jævn tit underholde om min kur og mit hækleri og hvad der nu ellers falder for.

Vi kan starte med et billede af min morgenmad i søndags

En af de ting, jeg spiser betydelig mindre af end tidligere er ost - jeg gider nemlig ikke spise fedtfattige oste, så hellere undvære  - men i weekenden tillod jeg mig at købe en brieost og så havde jeg bare en helt ubændig trang til hybenmarmelade, som bare har været en ynglingsspise for mig i mange år -  men goddaw min gamle hat - min søde tand, den er godt nok skrumpet ind 😏
Nå - hvad gør man så, når man er kørt træt i agurkeskiver og peberfrugt og synes, der er trang til lidt andet - ja så bruger man noget af det andet, der er overflod af lige nu og som ikke smager helt så sødt, men alligevel lidt 😋
Vi har tomater og peberfrugt i drivhuset, så jeg lavede en chutney, eller hvad man nu kalder sådan noget  - helt uden opskrift og på lykke og fromme 😊

TOMATCHUTNEY/MARMELADE
Jeg vejede ikke noget af, så det vil aldrig kunne gentages helt nøjagtigt - meeeen  ca sådan her var det:

Jeg skar en masse tomater og 2 peberfrugter i små stykker, ligeledes 1 løg og 1 æble af pæn størrelse, hakkede 3 små fed hvidløg og et stykke ingefær og så kom der lidt røde peberkorn, en sjat brun farin og æbleeddikke deri - og så kogte det uden låg indtil væden var næsten svundet ind - stavblenderen deri og vupti, så havde jeg en dejlig tomatchutney/marmelade - nå jo den fik lige en fingerspids salt i tilsmagningen 😊
Ja jeg har smagt på den, da jeg tog billedet 😏
Og det smagte godt 😋
Det må være nok for nu
nyd dagen i dag
selv om den er lidt grå
så kan den godt bli' go'
det bestemmer du 😏




mandag den 23. juli 2018

Passau Domkirke og tur ud i det blå

.. fortsættelse af ferieberetning 3. del

Passau by og domkirke med orgelkoncert
Vores "danske naboer" havde fortalt os om orgelkoncerterne i Domkirken, og det vil vi ind og høre, så efter morgenmaden gjorde vi os klar til bytur.

Det var først på dagen, så da vi gik rundt i gågaderne for at komme op til Domkirken, var man først ved at åbne butikkerne, men så blev jeg da ikke fristet unødigt 😉 
Mit knæ var helt tosset den dag, så vi var i god tid, så vi var sikker på at nå derop inden orgelkoncerten startede kl. 11.
Undervejs fik vi udsigt ud over byens tage og til de mange tårne, der er i Passau og der var tid til pauser undervejs 

Den gamle mand med hat og stok,
ja ham kender jeg 😍
Stavene er såmænd mine 😉

Vi fandt op til domkirken og vi fandt også til billetsalget, som var inde i gården, hvorfra der også var indgang til orgelkoncerten
Utrolig at der skulle stå sådan en "skurvogn" 
i den smukke gård, 
mon ikke det var p gr af  renovering af bygningerne 😏
Vi var kommet i rimelig tid, så vi sad på en bænk ved indgangen og studerede alle de mennesker, der kom - der var rejseselskaber med amerikanere og japaner, de skiller sig ud fra mængden på forskellig vis, og jeg synes, det er sjovt at betragte - jeg gad da nu nok vide, hvad de tænker, når de ser os😊

Det er en meget stor kirke, der kan være omkring 1000 mennesker derinde og den er flot.
Der hersker ro og orden, der er "vagter", som tjekker billetter og beder mændene tage hat/kasket af - dørene er låst under koncerten, og man sidder pænt og stille og lytter og nyder synet af den skønne kirke - der var en, der rejste sig under koncerten for at tage billeder, hun blev godt nok lige dirigeret ned at sidde igen 😏
som I kan se herunder, var der masser af mulighed for at tage billeder før koncerten, og man kunne også efter, men der blev man dirigeret mod udgangene, for det næste hold skulle jo ind 😊








Den ene af "de danske naboer" er organist og fortalte os, at det er det største orgel, den højeste pibe er 11m høj, og når der er 3 billeder af orgler herover, så er det fordi, vi ser 3 orgler 😊 
Det var imponerende at lytte koncerten, der tog en halv time og kostede hele 5€ pr mand - jeg blev lige med glæde og en tåre i øjenkrogen mindet om min fars begravelse, hvor et af min mors første dagplejebørn, som er blevet organist, spillede på orglet i vores forholdsvis lille kirke og fik det til at lyde vildt imponerende. 
Kommer I nogensinde til Passau, så snyd ikke jer selv for en orgelkoncert og synet af den imponerende domkirke 😍

Efter koncerten begav vi os på vej mod bilen, for der var tidsparkering, undervejs kom vi forbi mange fine butikker, en med ure, altså armbåndsure lavet af træ og der var hattebutikker og tøjbutikker og de turistprægede bikser - ja der var masser af fristelser, men den eneste, jeg faldt for var en grøn pung, ja jeg trænger til en ny, men grøn var mest for sjov og fordi den kun kostede omkring 50 kr 😊
Vi kom omkring dette skønne hjørne inde i de små gader 
Gemalen skulle lige hen og skue ud over floden, 
mens han skulle holde ved mine stave,
så jeg kunne få nogle billeder 💖
Vi fik fundet tilbage til bilen, og så vil vi over på den anden side af den anden flod, Inn, som også løber gennem Passau, der er tre floder, der mødes ved Passau, så der er masser af vand og broer derover, så bedst som vi havde passeret Donau, så kom der en flod mere, så man skal holde tungen lige i munden og tro på, at GPS'en har fundet den rigtige vej 😝
Vi fandt over på den anden side af den flod, som altså ikke var Donau, men en af de andre to og vil finde et udsigtspunkt, vi havde læst om - men det lykkedes ikke rigtig 😕 
Men det gjorde vist heller ikke så meget, for vores "danske naboer" fortalte, at de havde været der og der var rigtig meget op ad bakke, og det vil mit knæ nok ikke kunne klare - i stedet fik vi set noget fint landskab i Østrig, for vi fik bevæget os ud af en ukendt vej og pludselig var vi inde i Østrig - vi kørte lidt på må og få og derude midt i det hele ingenting, ja der lå en enorm stor virksomhed, de lavede lastbil-trailere og vi undrer os stadig over, hvordan sådan en virksomhed kommer til at ligge derude, hvor man skal af små og snoede veje 😮
Vi fik os bevæget tilbage til floden og kørte langs Donau et godt stykke vej, så vi fik set vores hotel fra Østrig af og jeg fik set sluserne,  som jeg ikke kunne gå over til dagen før, de var synlige fra denne side af floden - så fandt vi en bro og kom over til Tyskland igen.

Vi fik os bevæget ud i baglandet (i forhold til vores hotel), der er så smukke landskaber, men klokken var blevet mange og vi var sultne - vi havde ikke fået frokost, der bliver jo sparet på kalorierne 😋 
Men vi var kommet ud på landet, hvor der ikke lige var et spisested i de mindre byer, vi kom igennem, vi vil så bare købe et eller andet i en butik, men butikkerne var middagslukket, så vi havde sådan set opgivet og satte GPS'en til at finde tilbage til hotellet, men så derude på bjergskråningen  i en mindre by kom vi til en ganske undselig købmandsbutik, og vi drejede ind for at købe lidt frugt - og så blev vi da godt nok overrasket, for indenfor var der både bagerbutik og slagterafdeling 😊
Så jeg fik en sandwich og gemalen en stor kage og så købte vi en sukkerfri Almdudler og nogle blåbær (blåbær er skøn slik for mig).
Lige da vi kom ud af butikken begyndte det at dryppe lidt, så vi sad i bilen og spiste og så kørte vi hjem til hotellet.
Tilbage på hotellet fik vi kaffe og øl og jeg skrev dagbog  - vi kunne stadig ikke få styr på wifien på værelset, eller rettere så var det nok mobilforbindelsen, for med korte mellemrum fik vi en sms om, at vi var i Tyskland og kort efter var vi tilsyneladende i Østrig og sådan var det døgnet rundt.

Vi spiste igen på hotellet og fik udvekslet dagens begivenheder med "de danske naboer" 😊
Så var der tid til at tage et par omgange på hækletøjet mens gemalen gik i opholdsstuen og så danske nyheder på Ipaden - inden vi fandt vores seng.

Ferieberetningen fortsættes senere ……

Næste stop Erlau ved Passau, slusser, granit og skønne landskaber

….Fortsættelse af vores 13 dages ferie...2. del

Turen til Passau
Vi kørte mod syd, vi skulle i retning af Passau.
Det var en fin køretur, ikke voldsom meget trafik, fint køre-vejr og gode veje, vi kørte på Motorvej nr. 9 og 3 - eneste kritikpunkt af denne rute var, at der nogle steder var lagt en vejbelægning, der fik bilen til at ryste, men det var heldigvis ikke langt - der er ikke mange rastepladser på disse motorveje, men der er masser af p-pladser og så er der Autohof.
Vi holdt på en Autohof for at tanke og komme på toilet - den var rigtig fin, jeg fik en kop kaffe derinde, og havde der været frokosttid, vil jeg gerne have spist der, hold op en lækker salatbuffet de havde og der var hyggeligt i den restaurant.
Vi holdt senere på en anden Autohof og spiste frokost, der fik jeg “bland-selv salat”, men det var ikke nær så lækkert som det, jeg havde set på den anden Autohof - gemalen fik bratwurst med semmel/en bolle.

Vi nåede Passau ved 15-tiden.
Vi skulle bo på Hotel zur Post i Erlau,  som ligger ca 12 km udenfor Passau, så vi fortsatte langs Donau ud til Erlau.
Dette er taget inde ved Passau,
 hvor de store krydstogt skibe lå på stribe

Det er imponerende med de lange skibe
og de kom nærmest i stimer 
(beklager min finger er kommet med)

Vi fandt hurtigt hotellet, der lægger lige op af vejen, på den anden side af vejen er en p-plads for pendlere, der tager en bus ind til byen og lige der bagved er Donau - vi kunne lige ane de mange krydstogs færger og andre flodpramme, der sejlede forbi gennem træer og buske 😊
Det er et familie drevet hotel, det ser ikke ud af meget udefra vejen, men de har en fin gårdhave, hvor vi gik igennem til værelsesfløjen. Værelset var rent og pænt og der var en balkon med to havestole.


Vejret var fint og vi fik kaffe og øl på fortovsterrassen.
De har en fin veranda, som desværre bliver brugt til rygerum - ej hvor ærgerligt.

Der var ikke mange gæster den første dag, men det kom der i løbet af de 5 dage, vi var der.
Vi valgte at spise aftensmad i hotellets restaurant og det fortsatte vi med under resten af opholdet, for det var godt 😋
Værten var hurtig til at placere os ved et bord og præsentere os for gæsterne ved nabobordet med besked om "de er også danskere" 😊
Jeg har skrevet om  alt det mad, vi har indtaget på hele ferien HER

Vi fik en god snak med “de danske naboer” inden vi gik på værelset, hvor der var tid til hækletøj og slagsmål med wi-fien, som skulle fungere i hele huset - hvilket den altså ikke gjorde, men gemalen fandt ud af, at der ikke var problemer i opholdsstuen, så der gik han ned og læste nyheder.
Det var tilsyneladende ikke wi-fien, der var problemet, men modtagelse af signal til mobilen - Donau danner grænse mellem Østrig og Tyskland på stedet, så vores mobiler hoppede mellem et tysk og et østrigsk teleselskab.
Udsigten til Østrig fra værelset
solen var ved at gå ned 

På Hotel Zur Post startede dagen med en god morgenbuffet med frisk brød og pålæg, kogte æg, tomat, agurk og flere slags frisk frugt og så alt det andet, som jeg ikke spiser af.
God kaffe laver de også.
Vejret var fint, og det lovede ikke så godt de næste dage, så vi ville ud og kigge på området.
Vores "danske naboer" havde fortalte om et kraftværk, et sted hvor sejladsen på Donau skal slusses igennem, det vil vi se.
Det var videre lige ud af landevejen, vi skulle bare følge floden ca 10 km. Det var en skøn køretur, stille og rolig vej, der var mange cyklister i området og vi kørte også forbi et par campingpladser. Ude midt i floden så vi en lille ø, der var vist kolonihaver eller noget lignende ude - desværre fik jeg ikke taget et billede, men hyggeligt så det ud 😎

Vi fandt kraftværket, et fint sted, der var en bygning med en udstilling og med en cafe med udendørs servering - der var en masse børn og lærer/pædagoger, der blev tilsyneladende undervist derude, jeg tænker, det var noget om natur, for man kunne også købe planter, som var gode for insekter. Børnene prøvede på skift at gå med sådan en gammeldags hammel, eller hvad pokker det nu hedder, sådan en de havde over nakken med en spand vand hængende på hver side - det var ret underholdende at kigge på 😊
Gemalen kom over og fik set et skib blive sluset igennem - der var desværre rigtig mange trapper, så mit knæ sagde "la'  være med det" så jeg blev og kiggede på børnene.
Man kunne gå over sluserne til den anden side af Donau, det hed “smuglerstien” og det tror da pokker eftersom man bare gik direkte ind i Østrig uden skyggen af grænsevagter 😏

Vejret forblev fint og gemalen havde set en brochure for Granitzentrum, som han gerne vil se, så vi loggede ind på GPS’en og kørte ud i et skønt landskab, det var som noget af Østrig op ad gik det og ned igen, sving på vejene og et skønt skue ud over området.



Vi fandt Granitzentrum 
Et utroligt flot hus havde de lavet af granit både rå og poleret, der var plancher og gamle ting og sager både ude og inde. Vi startede med at se en film på ca 15 minutter om granitters historie, det var en flot film, som fortalte historien og hvor vi så, hvordan man arbejde i gamle dage og nu om dage.
På den anden side af gaden var der en fin butik med masser af granit figurer, smykker og sten - jeg kunne have købt mig fattig, men gemalen synes ikke, vi skulle have sådan en fin ugle med hjem, så de penge blev sparet og jeg tænker såmænd også, at det vil være muligt at købe til samme pris eller mindre derhjemme 😉






Vi fortsatte turen ud i det blå, og nød den skønne natur i området.
Lige med et var vi på vejen, hvor vi boede. Vi blev enige om, at vi sagtens kunne nøjes med frugt til frokost den dag og det havde vi på værelset, så vi kørte tilbage til hotellet😊

Efter et kort hvil på værelset, gik vi ned i restauranten, hvor der ikke var andre gæster, så jeg kunne godt skrive dagbog på I'pad'en, mens jeg drak kaffe og gemalen gættede suduko, som han var så fokuseret på, at han glemte at drikke sin øl - og godt vi placerede os derinde, for regnen kom, der stod ned i stænger i et par timer, men så var det ovre og solen skinnede igen 😎

Vi spiste til aften på hotellet - stadig rigtig dejlig mad og vi udvekslede lige dagens oplevelser med "de danske naboer" - de havde været til orgelkoncert i Domkirken, det lød interessant, så det vil vi også prøve i løbet af ferien.

Ferieberetning fortsættes senere …...