Motionscentret og mig

Jeg har været i motionscentret i dag - et forholdsvis lille sted, hvor der ikke kommer så mange om formiddagen og det nyder jeg.For år tilbage, havde jeg aldrig troet, at jeg kom til at befinde mig godt sådan et sted, men det gør jeg faktisk.

Da jeg i 2003/04 havde stress, var min kondition ekstrem elendig og sammenholdt med min store overvægt, så fik jeg bevilliget motion på recept. Tro nu endelig ikke det var billigt, for man betaler altså alligevel, men det betød, at jeg kunne starte op hos fysioterapeuten, som så vejledte mig og var det ikke sket, så tror jeg aldrig, jeg var nået i motionscentret.
I den periode tabte jeg næsten ingeting på vægten, men det gjorde jeg i omkreds og der kom med tiden også resultater på vægten.
Efter en lang periode i fysioterapeutens træningslokale, begyndte jeg i det lokale motionscenter. Jeg var der meget ofte og mærkede en mærkbar forandring i min fysiske tilstand og på vægten.

I 2007 forstuvede jeg så en fod og gik helt i stå. Jeg forsøgte gang på gang at komme igang igen, men der kom hele tiden noget i vejen, for at jeg fik et ordentlig forløb igen. Min fysiske tilstand blev gradvis dårligere igen og vægten steg mærkbart, hvilket bestemt ikke blev bedre, da jeg omkring årsskiftet 2009/2010 fik en depression - jeg sad nærmest klistret til en stol herhjemme i mere end et halvt år.

I efteråret kom jeg på et kursusforløb for stress- og depressionsramte, hvor størstedelen af undervisningen var motion. Det glædede jeg mig faktisk til, men jeg fik konstanteret slidgigt i hoften lige inden starten af kurset, og jeg fik ikke den optimale start.
Jeg kunne slet ikke være med, men det blev sådan, at jeg måtte gå i motionscenter, når de andre lavede andre former for motion, og det var ganske godt for mig, men har nok været lige hårdt nok.
Jeg fortsatte i det lokale motionscentret en kort tid efter ophør af kurset, men så blev slidgigten igen rigtig slem. Jeg kunne simpelthen ikke holde til det.

Nu har jeg i næsten 2 mdr. gået til fysioterapeut og fået behandling for min slidgigt, det hjælper og jeg er igen igang i motionscentret og jeg nyder at være der, når altså jeg får mig møvet ud af døren :-)

Fysioterapeuten er i baghånden til at holde igen for mig, for selv om jeg ikke er af de skrappeste i motionscenteret og jeg til enhver tid vil sige, at jeg ikke ejer et konkurrence-gen, så har jeg altså en konkurrence med mig selv og vil meget gerne lægge på det niveau, som jeg gjorde, da det kørte bedst for mig - MEN DET KAN JEG ALTSÅ IKKE KLARE LIGE NU - det må jeg jo erkende.

Så lige nu er det ca. 1 gang om ugen og med mindst mulig belastning på maskinerne, max 4 min. ad gangen i lavt tempo på cykel og lige så på løbebåndet og der er ting, som jeg altså slet ikke gør for tiden.
Imellem mine besøg i motionscentret er jeg ved fysioterapeuten.
Ingen tvivl om, at det hjælper, men det tager sin tid.

Dagen i dag

Ja, det er en af de dage, vi bør nyde, men som bestemt ikke er af de nemme.

Sønnen har fødseldag i dag.
Vi fejrede ham igår og havde en dejlig dag. I dag, skal vi så sende ham afsted til Afghanistan.

Han er konstabel og arbejder til hverdag som mekaniker på kassernen i Skive - et job, som han trives med, men der følger så lige de her udsendelser med, som vi pårørerende har svært ved at vænne os til. Denne gang forstår Laura, at han skal afsted og vi skal være med til, at denne tid kommer til at fungere optimalt for hende og vores svigerdatter.

Det er 5. gang, han skal udsendes, men første gang til Afghanistan - jeg er glad for, at han har været ude før, at vi kender turen -  vi ved, der kommer en hverdag, som kommer til at fungere og lige pludselig, så er det forår og han er hjemme igen.

Jeg synes Forsvaret gør en god indsats for at forberede os pårørende til udsendelsen og holde os orinteret undervejs, og han er "kun" afsted 3 mdr. af gangen, og hans job er at reparere køretøjer inde i lejeren - så vi skal slet ikke beklage os.



Afdansningsbal og 30-års fødselsdag

Vi har bare en travl men hyggelig weekend.
Fredag aften var vi til afdansningsbal med Laura.
Det var rigtig hyggeligt, Oldemor og Laura's Bedste var også med.
Jeg var ikke så heldig med billederne af Laura og jeg har måtte bekære dem, for man lægger jo ikke billeder ud på nettet af nogen, man ikke kender så godt.
Her er hun, da de tog opstilling til indgangsmarch og neden under med sin Bedste, da hun havde danset så meget, at hun var nødt til at have noget tøj af, fordi hun altså sådan svedte.

Behagelig danselærer, hun har haft i år og han havde bare et godt tag på børnene. Men det er da utrolig hvor få drenge, der går til dans - kære mødrer få da lært jeres drenge at danse, hvad skal pigerne ellers bruge deres lærdom til!

   Jeg fik også lige chancen for at nappe et billede af far og søn i profil:-)



    Igår stod den så på 30-års fødselsdag hos min niece. Det blev holdt hjemme hos min søster - rigtig hyggeligt med masser af dejlig mad.

Niecen har en lille cairn terrier, den er ikke et år endnu, så den er rigtig sød og så er den jo stadig meget legesyg og slet ikke vant til så mange mennesker og heller ikke børn, så Laura og Nana havde deres sag for, men det havde den da også - hold da op, den var træt, da børnene tog hjem :-)

Hun skulle jo have en gave og hun havde egentlig ikke så mange ønsker, men et af dem var Verner Panton lamper, gerne brugte - det kunne vi ikke rigtig klare, men jeg havde en gammel efterligning til at stå på loftet, så den blev pyntet lidt og pakket ind og så fik hun penge, så må hun selv ud at købe.

 

Hun fik ikke et pebertræ, men en peberlampe :-)



Ingen gobelinstrik her, men boller i karry fik han

Tiden nærmer sig stærkt, hvor sønnen skal afsted til Afghanistan, så der er nogle ting, der lige skal nåes inden - i dag var det en livret hjemme ved mor og far.

Han bestilte boller i karry og det skulle altså være med hvide ris - ikke noget med brune, sorte eller vilde, fik jeg besked på og heller ikke noget med ananas eller andet mærkeligt i sovsen - men jeg tillod mig nu at røre farsen med lidt spidskommen, stødt koriander, citronpeber og en smule hvidløgssalt og bollerne gled ned med velbehag - sovsen fik en sjat ananassaft og den blev der også taget fra af - vi fik desuden ærter og majs til og lidt saltede cashewnøddder.  Til dessert fik vi råcreme og dåse-frugt.

Det er lidt sjovt, for sønnen spiser med største velbehag, når han bare ikke kan se krydderierne eller andet, der kan være tilsat - da han i sin tid flyttede sammen med svigerdatteren bildte han hende ind, at vi ikke fik løg i frikadeller herhjemme - da hun så lavede frikadeller uden løg, ja så var de jo ikke som mors - for selvfølgelig kommer der løg i frikadeller her i huset, men mens børnene var yngre, kom de gennem persillehakkeren.

Jeg havde også bagt fastelavnsboller, men Laura skulle hjem og i seng, så de fik nogle stykker med hjem.

Det der gobelinstrikning, det var ikke lige til mit temperament, så nu strikker jeg en rød kjole og så går jeg igang med noget andet, jeg ikke har prøvet før, jeg vil nemlig sy de sorte prikker på med maskesting.

Velkommen til mine nye læsere, det er rigtig hyggeligt, at I har fundet vej til min blog.

Gobelinstrikning!!

Livslang læring - det udtryk kan jeg godt li' - i en alder af 55, ja så har jeg lært, at der er noget, der hedder gobelinstrikning, om jeg har lært at strikke det, det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved - men nu gør jeg det altså på min måde ;-)
Det er Cirkelinekjolen, der skal gobelin-strikkes - ja først og fremmest, så skal jeg lære at læse opskrifterne ordentlig igennem, for det er altså ikke nemt at få et mønster til at passe med maskeantallet, hvis man glemmer, at der er regnet med 1 kantmaske i hver ende, heller ikke selv om mønstret bare er en sort plet!
Nu har jeg fået masketallet til at passe, så må jeg jo se, om det der gobelin-halløj kommer til at fungere for mig.
I dag har jeg lavet bøfstroganoff til middag - jeg har en større mængde grøntsager (gulerødder, champignon og løg) i, end jeg har kød og vi har fået kartoffel-sellerimos dertil- og der er ogå nok til i morgen :-)
Om lidt skal der koges jordbærmarmelade og ellers skal der strikkes cirkeline-kjole.

Hva' skal jeg nu lave....

Nu tæppet er færdigt, så føler jeg mig godt nok tomhændet - men det løser sig vist ret hurtigt, for jeg har et hængeparti. Jeg skal have strikket en cirkeline-kjole til Nana og skal den være færdig til fastelavn, så må jeg hellere komme igang.
En anden ting er nye sofapuder - jeg har gået og funderet over, hvad det skulle være, de skal jo gerne matche tæppet - det løste sig igår, da jeg fik det nye Symagasin, hvor der er puder med hæklede cirkler - kan ses her  Symagasinet nr. 2
Så nu skal jeg bare have fundet noget stof, der passer i farverne og så skal der hækles cirkler af resterne fra tæppet :-)
I dag piller jeg kantebånd af svigerdatterens jule-dækkeservietter, som jeg reparerede nødtørftig før jul - de skal simpelthen syes ordentlig på. Og så har min søster lige været og fået repareret et par lommer.
Ellers har det været en stille søndag. Der er restemad fra igår, hvor vi fik en forret med stegte laksestykker, alm. rejer og marineret kæmperejer, hovedretten var okselårtunge som havde simret i hvidvin og dertil kartoffelgratin og dampede blandede grøntsager. Til dessert fik vi yoghurtfromage med ferskner fra dåse og hindbærsovs.
Resten af fisken fik jeg til frokost og nu tager vi så resterne af hovedret og dessert til aften.

Grannystribes tæppe

Så blev mit tæppe færdig 156 x126 cm har jeg målt det til, så det er altså kun 1/4 der ses på billedet :-)

Det er helt mærkeligt, at jeg ikke længere bare lige kan hive det frem og hækle videre på.

Jeg er startet på det omkring marts måned sidste år og på et tidspunkt erklærede jeg, at tæppet vil være færdig, når jeg blev rask - det har så nogenlunde holdt stik - jeg er ude over min depression, som i bund og grund har været årsagen til, at jeg har fået gang i håndarbejdet igen.
Nu skal jeg bare lige have bentøjet i orden igen - det går heldigvis fremad - så der er håb om, at jeg kan være rask inden mit ret til sygedagpenge udløber d. 29. februar.

Der er godt nok blevet vinter i dag - jorden er hvid, himlen er grå, vinden tuder i træerne og sneen danner dråber på ruden - det behøver altså ikke udvikle sig :-(

Nu skal jeg igang med noget andet - vi skal have et hold venner til aftensmad, så der skal laves lidt mad.


Ledig depressionsramt

Jeg har lige lavet en lang kommetar til en artikel, jeg så i ugebrevet A4 om at halvdelen af ledige er stressede, artiklen kan ses her Ugebrevet A4

En god artikel, som beskriver virkligheden for mange ledige.
Jeg er selv en af dem, der er ramt, jeg har været ledig i 2 år, det sidste år har jeg været sygemeldt med depression.
Der hvor snoren hoppede af for mig, var da jobcentret sendte mig på et 21 ugers forløb, hvor mine muligheder alene var at søge praktikpladser eller opholde mig på stedet 6 timer dagligt og søge job, fordi jeg havde brugt mine 6 ugers selvvalgt uddannelse og var for velkvalificeret til at tage 9./10 kl. på VUC.
Da jeg så igen bliver indkaldt til 3 mdr. samtale vil "systemmet" have, at jeg skulle forbedrer mine chancer for at få job - forslagene var at søge større geografisk område, andre fagområder eller uddannelse - uddannelse vil jeg gerne, men det kunne ikke bevilliges, jeg søgte job indenfor en radius af 100 km. og søgte altså nok job, ja så var der en mulighed -  nye fagområder - og de var for mig ørkesløs, for hvordan får man et job indenfor et andet område uden at have kvalifikationer til det, så længe der også er ledige, der har kvalifikationer, til de job!
Det blev for meget og jeg blev syg.
Under mit sygdomsforløb har jeg været på et 9 uger's kurusforløb for stress og depressionsramte - ud af 15, var der 1, der havde et job at vende tilbage til og forløbet var altså ikke for ledige!
Helle Alsted er inde på det helt rigtige, den debat/hetz, der kører I medierne om at bare man rammer de ledige på pengepungen eller som det er I disse dage, nedsætter skatten på arbejdet, så får de et job, den skal stoppes - ligesom medierne bør medvirke til at finde det positive frem for det negative - lad dog ledigheden ligge, den ændrer sig jo ikke til noget bedrer af alle de dårlige profetier - lav en øvelse, der lader alle få del I jobbene - eller skaf reele job ved at få omposteret udgifterne til dagpenge og få udført noget reelt arbejde, arbejde, der giver mening, så de ledige får en reel mulighed for at komme I arbejde - afskaf de ulønnede praktikker og giv de ledige mulighed for at uddanne sig I mere end 6 uger - det vil gavne hele vores samfund.

Jeg er heldigvis ude af min depression nu og har derfor overskud til at tage del i sådan en debat nu.

Sådan går tiden

Stille og rolige dage, kan snart blive besat.
Igår formiddag var jeg for første gang i mere end 2 mdr. i motionscentret. Selv om jeg tog det særdeles stille og roligt og ikke var der særlig længe, ja så mærkes det i dag, så nu må jeg se, hvad fysioterapeuten siger til det!
Og igår formiddag ringede datteren så lige, at de havde møde på arbejdet, og hun kunne se, at dagsordenen var lang, så "har du ikke lyst at hente Nana" - selvfølgelig havde jeg det, så der gik eftermiddagen - men så fik jeg til gengæld også aftensmad :-)
I dag vågnede jeg kl. 5 - et ganske uhyrligt tidspunkt for et B-menneske - kl. 5.30 stod jeg op, for min ryg og madrassen kunne altså ikke enes - med det resultat, at da jeg satte mig for at hæfte ender i mit tæppe, ja så faldt jeg i søvn og nappede lige en god times tid i min dejlige stol, som ryggen enes rigtig godt med :-)
I eftermiddag har jeg besøgt min mormor - det er en måneds-tid siden, jeg har set hende, for hun har været på juleferie i Roskilde og blev syg derovre og kom på hospitalet, så hun var væk i 4 uger.
I morgen står den på frisør, fysioterapeut og biografklub - så der er også godt fyldt op.

Hjemmebagt rugbrød

I dag har jeg bagt rugbrød, for første gang efter jul, så jeg fik gang i mine nye forme, som jeg har fået i julegave - så nu kan vi få to ens brød i rimelig normal størrelse

og så har der været sådan lidt almindelig oprydning og hvad finder jeg så!!

Forhåbentlig er det de sidste rester af julepynten

Hvert år finder jeg et eller andet, der ikke er kommet med, da jeg rydde julepynten væk, men mon jeg er den eneste, der har det sådan :-)

Jeg hækler og hækler, nu mangler jeg nemlig kun kanten rundt om mit Grannystribes tæppe.