Søg i denne blog

tirsdag den 5. marts 2019

Skriv i en ordentlig tone - vej, tast og motioner, så må det altså blive godt

Hvad man dog tillader sig at skrive til andre mennesker 😠
Jeg skal simpelthen lige have noget gale ud mellem sidebenene.
Det handler om, hvordan folk tillader sig at skrive til hinanden i medierne - ja jeg ved godt, der er rigtig meget fokus på emnet - men jeg må bare lige have det ud 😖

Jeg læser ofte med på forskellige politiske indlæg, og det er jo utroligt, hvad folk kan få sig til at skrive om og til politikkere og andre, der giver udtryk for deres politiske holdninger - ofte tænker jeg, de ikke engang har læst indlægget, men bare lige set overskriften, nå ja tænker man, der er jo allerede en valgkamp under opsejling.
Men når jeg så støder på det i hæklegrupper på facebook - det er interessegrupper, som folk kan melde sig ind og ud af, som det passer dem - det er primært kvinder - og jeg må da nok sige, de kan være ualmindelig grove overfor hinanden 😱

Jamen hvad får folk da ud af at nedgøre andre i den grad - vi kan have vidt forskellig smag, vi kan have forskellige holdninger - men hvem pokker er herre over, hvem der skal mene hvad 😲
Efter min mening, har vi hver især ret til at have vores holdninger og smag - og for mig er det forskelligheder, der skaber dynamik - jeg mener, det er godt at diskutere/kommentere på indholdet, og det kan sagtens gøres med pæne ord - men det er for pokker da ikke i orden at angribe personer, fordi de har andre holdninger eller en anden levevis end en selv😡

Nå så fik jeg lige afløb for noget, der til tider afholder mig fra at kommentere og deltage i diskussioner på nettet - i perioder kan jeg finde på at slå notifikationer fra på facebook og det kan være på grupper eller personer - men det er jo ærgerlig, for så går jeg jo også glip af alt det kloge og sjove, der skrives.

Ja alting er en prioritering her i livet - 
og godt vi har muligheden for at prioritere - 
at vi ikke skal dikteres.

Hvordan får jeg da gang i vægttabet igen !!!!
Lige for tiden bruger jeg meget tid på at finde løsningen til at få gang i vægttabet igen.

Jeg tabte 23 kg på 10 mdr, og så stod den bare BUM stille, det var i september måned, den gik i stå, så jeg startede i motionscentret d. 1. oktober.
Jeg fik at vide, at jeg var alt for langt nede i kcal, så kroppen tror, der er hungersnød og holder på alt det, der kommer indenbords.
Det var lidt svært at få hævet kcal-indtaget, men jeg er kommet op på 1300-1400 kcal om dagen og jeg går i motionscentret 2 gange, nogen gange 3 gange om ugen - vægten står stadig BUM stille.
Og jeg fatter ikke en hylende fis!!!
Men noget skal der ske, der skal bare gang i det vægttab igen.

Lige nu satser jeg på, at få mere regelmæssighed i motionen, måske det bare er det, der skal til.
Jeg prøver nu også igen at tage en periode med at veje og taste alt hvad der kommer i min mund, for jeg vil forsøge at ramme 1200 kcal om dagen og få motion ind flere gange om ugen - det optimale for mig vil være at komme i motionscentret 3 gange om ugen og så gå en tur på dagene der imellem.

- ROM BLEV IKKE BYGGET PÅ EN DAG 
- og det bliver min hang til motion heller ikke - 
men det kommer 
og så tror jeg på,
at vægttabet kommer igen 😊



onsdag den 27. februar 2019

En begravelse og et dødsfald sætter livet i perspektiv

Igår var vi til begravelse med svogerens far, en mand på 82 år, han havde helt sikkert haft et dejligt liv, han har fået sine børn "godt i vej" og nåede også at blive oldefar - han vidste, hvor det bar hen og havde bestemt, at vi skulle på kroen og have en "melma" hvis han blev begravet om formiddagen og hvis det blev om eftermiddagen skulle vi have kaffe og lagkage - familien havde besluttet, at vi skulle have begge dele.
Det var en pæn, stille og rolig begravelse - præstens tale mindede mig om, at det er vigtigt at leve livet, som vi gerne vil - at vi er glade og stolte af det liv, vi lever - at ens efterladte en dag kan sidde tilbage og glædes over minderne.
At han har været et afholdt mennesker fortalte antallet af deltagere alt om.
Det var som det nu skal være, når det skal være.
Ære være Leif Vognsens minde

Når man så kommer hjem og hører om en 50-årig, der er død fra kone og børn - så føles alt pludselig dybt urimeligt - det har bare ingen mening og rimelighed.
Jeg kender ikke familien, det gør vores søn, svigerdatter og barnebarn, og det gør selvfølgelig også, at det kommer tæt på, og det er næsten ikke til at bære tanken om den sorg, de børn kommer til at bære med sig videre i livet, jeg håber virkelig, at de en dag kan tænke tilbage på de glæder, de trods alt nåede at få med deres far - at de kan tænke, at han trods alt havde et godt liv, mens han var her.

Livet arter sig ikke altid som vi drømmer om, 
vi har ikke altid selv indflydelse på, hvad der sker, 
men vi kan forsøge at få det bedste ud af det.

Tingene blev lige sat i perspektiv, og at vores 1 år gamle fryser stod af blev lige med et til et lille bitte problem, som jo løser sig.


mandag den 25. februar 2019

Uønskede besøg=skriveblokering, bryllup og salatkursus

Hvis jeg var forfatter, vil jeg skrive, at jeg lider af skriveblokering 😕

Nu er jeg jo ikke forfatter, men jeg er vel Blogger, selv om jeg ikke lige vil sidestille min blog med dem, som profilerer sig på at blogge og tjene penge på det - her er nemlig helt efter mit eget ønske ikke en eneste betalt reklame.
Jeg er nemlig overhovedet ikke tilhænger af reklamer og det irriterer mig, når jeg er inde på en eller anden side, så popper den ene reklame efter den anden op, så man skal sidde der og vente på den kører færdig eller surfe ned af siden for at læse fortsættelse af det, man er igang med.

Nå de reklamer blev et sidespring - der har været forskellige grunde til, at jeg ikke har været igang - den primære grund har været, at jeg opdagede, at jeg havde fået nogle følgere, som jeg ikke brød mig om - problemet er, at jeg ikke kan blokere dem, når de ikke kommenterer min blog.
Den anden del er, at min blog jo stort set ikke har handlet om andet end vægttab det sidste år, og det er lige som ikke så interessant at skrive om/læse om en slankekur, der ikke giver minus på vægten - jeg er altså stadig på slankekur  og jeg venter stadig på, at vægten bliver venligstemt igen 😏

Så jeg har været i tænkeboksen - og jeg har konkluderet, at ingen mærkværdige følgere skal bestemme, om jeg vil skrive eller ej - jeg må bare tage de forbehold, der skal til, for at min side ikke er interessant for dem.
Jeg tror faktisk slet ikke den er, for jeg kan se, at der ikke har været besøg fra disse sider i de senere uger - jeg har også tjekket op på, hvilke sider på min blog, der er kigget på, når de har været inde på besøg og der har de i alle tilfælde ikke kunne finde noget, der kan være interessant for dem - med mindre de vil hækle eller lave mad 😏

Nå jamen hvad vil jeg så skrive om - jeg vil skrive om alt muligt, som jeg altid har gjort - mest mad og hækletøj - jeg er et politisk interesseret menneske, og det vil være uundgåeligt, at jeg vil komme med bemærkninger om min politiske aktiviteter, men I skal vide, at det ikke er fordi jeg her på bloggen vil forsøge at argumentere for, at alle skal have samme holdning som mig, i mit univers skal der være plads til forskellige holdninger og jeg holder af og respekterer mange mennesker, som har en anden politisk holdning end min.
Jeg vil forsøge at skrive oftere og kortere indlæg - skrev jeg det 😲
Så må vi se, om jeg kan holde det 😘

SIDEN SIDSTE SKRIV

Bryllup
Der har været mange gode oplevelser den sidste måneds tid - den største og bedste var, at sønnike og svigerdatteren overraskede os med et bryllup 💕
Vi blev inviteret til sønnikes fødselsdag søndagen før hans fødselsdag - og mutter her tænkte straks, at der var noget uldent, for vi plejer jo ikke at være til både frokost og aftensmad og ej heller at få en invitation flere uger før - måske min tanker også kom af, at vi selv blev gift sådan lidt i hemmelighed 😏
Jeg forsøgte mig et par gange, at spørge indtil hvad vi skulle - men svigerdatteren hun kan da holde gode miner og ikke snakke over sig  - nå ja og det endte så i, at vi stort set var de eneste, der ikke vidste hvad der skulle ske den eftermiddag 😖
Jeg fandt ud af, at man da bare skal melde afbud, så får man det at vide 😀

Vi kom altså til frokost og jeg undrede mig godt nok over, at min mor var kommet, for hun havde faktisk lungebetændelse og havde sagt, at hun ikke vil med, jeg bemærkede også at sønnike havde de fine bukser og skjorte på - men ellers var der ingen tegn på, at der kunne være noget særligt, men da alle var kommet, og de sidste havde nået at få frokosten indenbords, kom sønnike ind med slips og habitjakken på, og så blev vi inviterede en tur i kirke.
Svigerdatteren har sine forbindelser, så vi var til en fin og helt privat vielse i kirken - det var så fint og bryllup helt på deres primisser.
Vi gik hjem til dem og fik eftermiddagskaffe og så var det jo altså den dag, der var VM i håndbold, så fjersynet fik lov at køre - men i halvlegen drog vi af til en restaurant i Hobro, hvor vi fik dejlig aftensmad.
Det var en rigtig dejlig dag 💖
At de ingen gaver fik på dagen, var de selv ude om, men de kom senere 😊

Salatkursus hos SalatTøsen
Jeg fik et kursus af børnene i fødselsdagsgave - og det skulle indløses d. 2. februar sammen med datteren og svigerinden.
Vi drog hjemmefra midt formiddag, for det var helt i Koldning.
Det var rigtig fint at få noget nyt input til madlavningen - man kan se og læse meget i bøger og på nettet, men det giver nu noget andet at opleve i virkligheden.
Jeg har lært noget om ikke at blande alt for mange forskellige grøntsager, at en salat skal have en dressing til at binde elementerne sammen og man kan bruge mange forskeligge typer "knas" - at det kan være godt at få tilsat noget syltet  og ikke mindst, at det er muligt at tilberede tingene før den dag, det skal bruges, således at tid ikke er undskyldning for at få grøntsagerne på bordet.
SalatTøsen lavede en rødbedesalat og en blomkålssalat, som vi smagte på

Der skal ikke meget til for det ser fantastisk lækkert ud,
og så tippet om at servere på fad i stedet for skål, 
det gør man kan se, hvad der er og man får noget af det hele. 

Det var en rigtig hyggelig dag med en dejlig frokost fra SalatTøsens streetfood 😀

jeg har jo lige skrevet, at jeg vil forsøge at skrive kortere og oftere,
så det må være dagens skriv 😉




tirsdag den 15. januar 2019

Det handler om mad og mere mad

Jamen altså tiden flyver jo af sted - vi er godt igang med 2019 😊

Det er vist mest fordi, jeg ikke synes, der har været så meget at skrive om, at jeg ikke har været på.

Julen og nytåret er ovre, og der er ved at være ryddet helt op - ja pynten er taget ned og huset ligner sig selv - vi lader dog noget udendørs lys være lidt endnu, det lyser så dejligt op herude på landet i denne her lidt kedelige januar måned.

Kosten er der styr på igen - de 2 kg, som jeg formåede at rage til mig henover julen og nytåret, de var hurtig væk igen - men BUM - så står jeg der igen - det er godt nok mærkeligt - når jeg rammer et bestemt tal, så vil min krop bare ikke slippe mere sul 😟

MEN DET KOMMER DEN TIL 😜😇💪

MOTION
Jeg har gang i motionen igen - 1 - 1,5 time 2-3 gange om ugen - helst 3 gange.
Det var lidt hårdt at komme i omdrejninger igen efter et par ugers juleferie, men jeg er oppe på fuld skrue igen- det er en dejlig fornemmelse, når der kan lægges en vægtklods mere på en maskine - det kniber en smule med farten, når jeg går på løbebåndet, men det er vist astmaen, jeg ikke altid kan finde ud af at medicinere rigtig, alt efter hvordan vejr og vind er 😳

MADEN
Jeg har fuld gang i rodfrugter og kål igen - jeg spiser det jeg vil, der er som sådan ingen forbud, men grøntsager er blevet et most for mig, når jeg beslutter mig for aftensmaden er det med udgangspunkt i de grøntsager, der er i huset og så vælger jeg kød efter det.
Jeg køber stort ind ca 1 gang om ugen - vi har nogle knald gode grøntsagsskuffer i køleskabet, alt grønt holder sig rigtig godt deri - der er selvfølgelig grøntsager, der aldrig kommer på køl, men dem opbevarer jeg så så godt, det lader sig gøre - der er selvfølgelig nogle ting, der ikke holder så længe som andet og det spiser vi så først på ugen.
Vi spiser betydelig færre kartofler og mindre pasta og ris end tidligere - og det er også medvirkende til at der kommer flere grøntsager på tallerkenen - det ender snart med, at gemalen kommer til at opfylde sundhedsrådene 😇😋

I får lige nogle eksempler her - hvis I følger med på Instagram, så har I sikkert set dem, men jer der læser med her, skal også have et indblik i, hvad der kommes på min tallerken med troen på, at jeg kan tabe mig.
 Rødkål og grønkål i god forening med en dejlig dressing
Jeg kom ikke chili i - og cherryeddiken blev skiftet ud med æbleeddike 
Vi fik det til en flæskesteg.

Salat bestående af perlespelt, 
rosenkål i skiver, 
fintsnittede gulerødder og porrer
svitset på panden og vendt i perlespelten
drysset med lidt tørret abrikos og valnøddekerner.
Det citronmarinerede kyllingebryst fylder ikke meget 😏

Selvkombineret kødsauce 
med champignon, løg, peberfrugt,
spinat, ingefær, hvidløg  -
større mængde grøntsager end kød,
en klat Philidelphia light til at samle det med,
og rodfrugtemos dertil

Resterne af kødsaucen blev dagen efter til 
pizza - 
bund lavet af fuldkornsmel, 
hjemmelavet tomatsauce,
og lidt revet ost 
så var den i hus 😍
En kvart pizza med masser af råkost,
den er udmærket fastfood 😉

Den alternative brændende kærlighed 💓
GRØN rodfrugtemos
opskriften er fundet på Hjerteforenings hjemmeside
Det er en ganske almindelig rodfrugtemos rørt med
kogt og blendet grønkål og en lille klat smør,
jeg havde ingen mælk i.
Løg og æbler blev stegt på panden i lidt baconfedt,
lige så det giver smagen og ikke brænder på.
Jeg spiste 20 gr. bacon dertil.
En anden gang vil jeg prøve med ovnbagte rødbeder til retten.

Hertil aften har vi fået RØD mad - en virkelig lækker kylling lavet i en stegeso- jeg har ikke en rigtig ler en, men et ildfastfad med låg kan også klare det 😊
Jeg har set opskriften HER - jeg kom citronbåde i kyllingen sammen med persillen og jeg brugte gulerod, knoldselleri, pastinak og rødbeder. 
Væden bliver fin rød, jeg kom lidt madlavningsfløde ved og jævnede med en tsk maizena  - og i dag fik vi kogte kartofler til 😏
Jeg ved udmærket, at det er bedre at spise kyllingebryster end låret, men det kan også blive for ensformigt, men det går også an, når der ikke spises for meget - og jeg elsker altså kyllingelår 😍

SE LIGE HER 
 Citron af egen avl - 
det er altså specielt at gå ud og hente den i træet 
OG SÅ I JANUAR 😀

Så er der vist snart håndbold tid 
Håber de fortsætter den gode stil 😀👏

tirsdag den 1. januar 2019

Tilbageblikket på året, der er slut - og velkommen til et nyt

GODT NYTÅR
til alle jer, der læser med
🌟🌟🌟
Så er det første dag i 2019, 
Vi har sagt farvel til 
2018
et fantastisk år for mig
💖

Da vi gik ind i 2018 var jeg igang med mit vægttab  - det startede 1. december 2017 - et virkelig nødvendigt projekt, fordi mit helbred ikke længere kunne li' min livsstil - et projekt som har præget hele året for mig og sandelig også for alle dem, jeg omgiver mig med, ikke mindst gemalen.

Jeg er virkelig dybt taknemlig for at have tabt 23 kg - det var slet ikke svært - og til trods for at vægttabet gik i stå omkring september måned, så tror jeg stadig på, at de næste 23 kg forsvinder i 2019.
Jeg tror, den mest fantastiske oplevelse var d. 10. december 2018, hvor jeg var til års-tjek hos lægen, som så helt tydelig var imponeret over resultatet af mine blodprøver - og han sagde "skidt med at tallet på vægten ikke falder, for dine blodprøver beviser, at det du gør, det virker".
Jeg har i dag normale blodprøver i hele skemaet - selv det tal der har været rødt lige så længe, som jeg kan huske at have set sådan et skema, og det er vel omkring 30 år, ja det er også kommet i normal området. 
Jeg har halveret mængden af blodtryksmedicin og panodiler - altså slidgigten driller heller ikke så voldsomt længere.
Jeg er begyndt i motionscentret, jeg er betydelig mere mobil end jeg har været i mange mange år.

MIT LIV ER BARE BLEVET SÅ MEGET LETTERE
PÅ ALLE MULIGE MÅDER


Det er en lang "rejse" jeg er på - og jeg er så taknemlig for al den opbakning jeg får fra familie og venner og ikke mindst fra gemalen - han har været den bedste støtte for mig - og jeg bliver så motiveret og utrolig glad, når jeg oplever hans og andres glæde på mine vegne.
Jeg har aldrig været god til at tage mod rosende ord - men jeg labber dem i mig under dette forløb.

Jeg synes, jeg havde et godt liv, men set i bakspejlet kan jeg se, at overvægten var grunden til mange begrænsninger. Jeg bliver også berørt af at opdage, hvor bekymret mine nærmeste har været over den livsstil, jeg havde - men nogen gange er det nemmere at bilde sig ind, at ting er ok end at tage tyren ved hornene og få ændret retning. 

Jeg synes som sagt, det har været let, men træerne vokser altså ikke ind i himlen, og jeg tænker, at det nogen gange kan være sundt lige at blive hevet ned på jorden, før end jeg tror, jeg også kan flyve  - og ja det er jeg så blevet hen over den jul, der nu er slut. 

Den glorie der har strålet over mit hovede, den er skisme blevet noget mat og på vej ned i knæhøjde.
Hvis jeg skal beskrive min livsstil i julen - vil jeg sige, at jeg gik fra at have fuldstændig styr på, hvad der blev puttet i munden til bare at indtage det, der nu faldt for og i den mængde, jeg havde lyst til.
Det lyder som om, jeg bare har proppet i mig, det har jeg ikke, for jeg har fået en stopklods/mæthedsfølelse - men jeg har spist mere end jeg plejer, og maden har indholdt flere kalorier, end jeg plejer at indtage, jeg har ikke været kritisk - det kan ses på vægten, men ikke vildt voldsom, jeg tror den er steget 1-1,5 kg.  Jeg ved det ikke præcis, fordi jeg ikke stod på vægten i dag. 

Jeg er bevidst om at mine nærmeste er opmærksomme på, at jeg ikke holder stilen  - de skal simpelthen ikke bekymres - jeg har taget styring igen.
Jeg har fundet ud af, at jeg har det meget bedre med mine nye kostvaner - jeg får hjertebanken hvis sukkerindtaget bliver for stort, jeg får hævede ankler, hvis jeg får for meget salt, jeg får halsbrand, hvis maden er for fed, jeg får ondt i maven, hvis jeg får for meget mad - 
det er kort sagt ikke en skid ved bare at spise løs

2018 bød altså også på meget andet godt end slankeprojektet - vi har haft masse af skønt samvær med familie og venner - mine søstre har hver især fået 2 børnebørn, det er så livsbekræftende med disse nye små mennesker - min mor er blevet 80 år - og tænk vi har en datter, der er fyldt 40 år.
Vi havde en fantastisk skøn sommerferie i Passau i Tyskland og Zillertal i Østrig - vi har haft en dejlig tur til julemarked i Kiel sammen med Laura - bedst af alt er, at gemalen var til hjertekontrol og han skal først komme igen om 5 år, og han kom af med lidt medicin og vi venter på svar, om lægerne vil droppe alt medicinen - for hans hjerte er fuldstændig normalt fungerende. 

Ja der har været masser af skønne oplevelser og humøret har været højt.
Vi er ikke rig på penge  - men vores børn og børnebørn trives, jeg har min kære mor, som stadig klarer det meste selv - vi har begge skønne familier og vi har rigtig gode venner - vi trives - jeg er taknemlig og vil sige

VELKOMMEN TIL 2019
JEG HÅBER OG TROR PÅ,
DET BLIVER ENDNU ET SKØNT ÅR.


TAK FORDI DU GIVER DIG TID AT LÆSE MED


mandag den 17. december 2018

Fødselsdag, besøg i Skulpturparken i Blokhus, "Love actually", hygge med familien, dejlige gaver

Så er jeg blevet 62 år - jamen altså det gør slet ikke ondt og så får man jo gaver 😘

Onsdag havde jeg gæster, som jeg forsøgte at kræse om - jeg serverede en helt enkelt forret med røget laks, rejer og stuvet spinat og hovedretten blev nogle ret tørre appelsinmarineret kyllingebryst med rodfrugtemos og en "julesalat", sidstnævne var en succes, opskriften var fundet i Hendes Verden og  salaten bestod af rødbede, grønkål, rosenkål, granatæblekerner og valnødder rodfrugtemosen kunne de også li', den bestod af lige dele kartoffel, selleri, pastinak og persillerod, rørt med en god klat smør og en lille sjat fløde (det stod lige ved siden af) og vi fik ingen sovs, så det gik nok lige an kaloriemæssigt 😋


Til desset/kage forsøgte jeg mig med en risalamandekage - og selverkendelsen siger mig, at jeg skal afholde mig fra at melde mig til Bagedysten, for det der med at stå skarpt, er ikke lige min stærke side 😝

Igår kom børnene til brunch herhjemme, og så kørte vi til Blokhus for at se den julepyntede Skulpturpark.
Den er et besøg værd, selv i dagslys - og jeg blev bestemt glad for, at vi var kørt derop tidligt på eftermiddagen, for da vi kom var der p-pladser og god plads - men da vi gik stod folk i en rigtig rigtig lang kø for at komme ind og bilerne kørte rundt på p-pladsen i håbet om, at nogen kørte derfra.

Selv om der var koldt, 
og jeg tænkte, de skulle have noget at varme sig på, 
så vil børnene have is 😳
Det var en rigtig dejlig dag, og selv om vi synes, der var lidt koldt til næserne, så synes alle, det var en go' ide med turen til skulpturparken.

Og jeg har fået skønne gaver:
Ledlys til mine lysholdere til juletræet,
Lene Purkærs bog "Et liv der kan mærkes" med en personlig hilsen fra forfatteren,
lyshuse og juletræer,
Igår fik jeg SalatTøsens "Grønne hverdag" og et salatkursus hos Salattøsen i Kolding - det glæder jeg mig meget til 😊

Julen står for døren, men jeg er da vist for en gang skyld rimelig med
Jeg har været ude at købe stort set de fleste julegaver - jeg mangler lige en enkelt lille ting, så er det på plads.
Jeg har pyntet til jul.
Jeg har ikke bagt, men har heller ikke helt besluttet mig for, om der skal bages en enkelt portion småkager eller ej.
Jeg vil prøve at lave nogle chokoladepastiller, jeg har set en opskrift på på Hjerteforeningens hjemmeside, der må vel godt være noget andet end den sædvanlige firkant 70% chokolade og mandler i jul 😉

Juletræet har gemalen, datteren og Nana og Emil været ude at hente, så nu venter det bare på at komme indendørs og blive pyntet - så kan der godt blive jul her 🎄🎅

mor/datter julehygge
I lørdags var datteren og mig i Musikkens hus i Aalborg og se og høre "Love actually" - der var et symfoniorkester, der spillede en del af musikken, mens filmen blev vist på en storskærm - en udmærket oplevelse. Det var kl. 17-19.30, så vi gik ud i byen for at spise, før vi kørte hjem. Der var bare mange mennesker i byen, og der hvor vi gerne vil spise, var alt optaget, så vi måtte ud og finde et sted - det blev et af Aalborgs gamle spisesteder "Kniv og Gaffel" - ja det er gammelt på flere måder, bygningen er rigtig gammel, det er deres inventar også, men deres mad, det var rigtig fint og til rimelige penge 👍

Slankekur/Livstilsændring
Jeg har skulket/ ikke prioriteret træningen i den forløbne uge, og ugen før blev det også kun til en enkelt gang, så det er på tide, at jeg får hanket op i mig selv igen - jeg kan mærke, at jeg mangler det.

Der skal også lige styres ind på kosten igen efter at have været til julemarked i Tyskland, holdt fødselsdag og været ude at spise med datteren og helt generelt ikke været helt 100% på imens jeg har haft travlt.
Det er jo ikke det her spiseri og manglende motion, der er det store problem i sådan et forløb som mit, problemet er som regel at komme på ret køl igen.

Vægten var lige oppe at ringe en enkelt dag, jeg tror simpelthen det var væske, jeg havde fået lavet noget kål på panden og nogle karrystegte koteletter, der bare var enorm stærkt, jeg tror, jeg havde fejlbedømt salten - og vægten faldt igen i løbet af det næste par dage og ligger stadig og svinger indenfor det sædvanlige kilo.

Jeg er stadig så motiveret og helt klar på at finde de gode vaner igen med det samme - jeg kan tydelig mærke, at jeg mangler dem - jeg har overhovedet ikke lyst at falde tilbage til de gamle vaner.

Så nu vil jeg bare lige sige 
Go' dag derude
og så kører jeg i motionscentret 💖

mandag den 10. december 2018

Jeg er så glad i dag, jeg har fået beviset på, at jeg gør det rigtige og jeg har haft en dejlig weekend i Kiel

Du skal ikke læse det her - hvis du ikke gider høre på en pralrøv.

Lige nu stråler jeg vist som en sol  🌞😇
Jeg har været inde hos lægen og få resultaterne af blodprøverne til min årskontrol - og ja - jamen altså -  det var bare så godt - ja så godt, så jeg næsten glemte at det var min sidste konsultation med ham, hvilket jeg godt nok er meget træt af, men det kan der desværre ikke ændres på.
Jeg kan forhåbentlig tænke, at med de tal der var på de blodprøver og hvis jeg fortsætter min nuværende livsstil, så får jeg ikke så meget brug for at komme til læge i fremtiden.

Jeg har jo længe været ret utilfreds med at min vægt ikke falder, og sidst skrev jeg om at målingerne på fitness instruktørens maskine ikke gav så store resultater, som jeg gerne havde set - men lægen sagde, at det skulle jeg overhovedet ikke tænke på, jeg skal bare fortsætte i samme spor, for blodprøven viser et fald i fedtet i mit blod, hvilket er beviset på, at jeg forbrænder fedt, mit blodsukker og kolesterol er stadig faldende - jeg har bare fuldstændig normale blodprøver, der er ikke et eneste tal, der er rødt - selv et tal, som har været rødt lige så længe som jeg kan huske, og som lægerne altid har sagt ikke betyder noget, ja det var røget ned i normalområdet.😍

Hold da op - det er utrolig, at jeg i min alder kan blive så glad for at få ros for noget, som burde være en selvfølge, at jeg gør for mig selv. 😘

Nu kan jeg lige blive ved det med vægten - altså den køre stadig op og ned indenfor et kilo - men jeg er så glad, for selv om jeg synes, jeg har skejet vældig meget ud siden fredag, så var vægten 300 gr. lavere i dag, end den var fredag morgen, hvor vi tog af sted til julemarked i Tyskland.

Vi har indløst den fødselsdagsgave, vi gav Laura til hendes 12 års fødselsdag i november - nemlig en tur til julemarked i Kiel med 2 overnatninger. 

Vejret var ikke just med os, men det har været rigtig hyggeligt og vi har fået gået en masse skridt.

Vi kørte som sagt fredag formiddag og det regnede stort set hele vejen, og det blev værre og værre jo længere sydover vi kom, men det tog ikke gejsten fra os, vi glædede os bare alle tre.

Vi havde bestil værelse på Hotel an der Hörn - et mindre hotel, der ligger rimelig centralt i byen, vi fik et dejligt stort værelse og heldigvis i stueetagen, for der var ingen elevator.

Vi fik dejlig morgenmad, der manglede ikke noget 
Der var rent og pænt, det eneste minus er, at det ligger lige op af jernbanen, men der er godt lydisoleret og vi var ikke generet af larmen fra togene -vi overnatter der gerne igen en anden gang.

Vi har været til julemarked i Kiel engang før, vi synes dengang, det var et hyggeligt men lille julemarked, men så kom vi til at nævne det for vores gode venner, og det kunne de da slet ikke forstå - og det tror da pokker, for vi havde kun set en lille del af julemarkedet - der er 4 steder fordelt ud over byen, men de ligger ret tæt på hinanden, vi skulle dengang bare været fortsat op af gågaden  - nå men denne gang så vi det hele

Fredag da vi kom fik vi pakket ud og fik os så pakket i overtøj til at gå ud i vejret.
Vi gik til det marked, der lå tættest på hotellet, der var en god km derned, men vi var heldige at komme af sted, da der var næsten tørvejer.
 Det er så fint med lys på 
vi spiste aftensmad, som blev en stor tysk pølse med brød
og desserten fik vi inde i en hyggelig lille hytte,
hvor vi kunne få kage og div. forskellige drikkevarer,
Laura fik Mutzen med nutella og cola,
gemalen fik en kage med kirsebærsauce i og æblepunch
jeg fik en kage med creme i og kaffe,
jeg spiste det halve, så var det behov dækket.

Da vi havde set alle boder og Laura havde fået købt lidt snacks til at tage med på hotellet, gik vi hjemad i silende regnvejr - hold nu op, der regnede - så det var dejligt at komme hjem til et varmt og hyggeligt værelse. 

Om lørdagen havde vi lovet Laura, at hun måtte komme på skøjtebane.
Nu vidste vi jo hvor langt, der var til første marked og kunne beregne lidt på min formåen til at gå. 
Vi vil helst lade bilen stå i parkeringskælderen, så vi besluttede at gå til banegården, der lå ret tæt på det første marked, derfra tog vi en taxa ud til skøjtebanen, det koste godt 6€ - det var en god ide, for der begyndte at regne lige da vi nåede derud. 
Det var en fin skøjtebane, den var i et stort telt ude ved vandet - i den ene ende af teltet var der indrettet en bar, hvor man kunne købe drikkevare, is, burgere, pølser og pommefrites. Der var en varmekanon i baren og der var lagt skind ud på bænkene, så det var faktisk hyggeligt for os to gamle at sidde der med en varm æblepunch og kigge på at Laura løb rundt ude på skøjtebanen - hun hyggede sig rigtig meget, selv om hun ikke kendte nogen. 
Desværre fik jeg ikke taget et billede inde i baren.

Fra skøjtebanen besluttede vi os for at gå til det nærmeste julemarked, der var vel omkring en halv km - det var ikke noget særligt, kun et par hytter, hvor man kunne købe drikkevarer og nogle pølser, så vi valgte hurtigt at fortsætte til det næste.
Lige da vi kom omkring hjørnet fik Laura øje på en bolsjebutik, hvor de stod og lavede bolsjer inde, så det måtte vi jo ind at kigge på
Det var da så hyggeligt, de havde en lille bænk, vi satte os på og kiggede, mens de rullede en stor tyk bolsjemasse ud til en lang tynd stang, som blev skåret ud til små bolsjer - og som Laura sagde, så var det med hænderne, de rullede, de havde ingen maskiner

På disken hang der en julekalender
og da Laura var dagens første barn, 
der kom forbi, så fik hun lov at åbne dagens pose,
hvori der var en lille pose bolsjer 

Vi fortsatte til det næste marked, der lå ved Rådhuset. Der var en masse forskellig mad, vi fik kartoffelpandekager (de minder meget om røsti) med æblemos, og så var der en skøn hytte, hvor vi måtte ind og have et hvil og en kop varmt at drikke, Laura fik kakao, jeg fik æblepunch (jeg kunne skisme da blive forfalden), gemalen holdt sig til en øl.

Herfra fortsatte vi så i regnvejret til de to sidste julemarkeder og endte inde ved shoppingcentret Karstad - og da skulle jeg i den grad tisse og det var der da rigtig mange andre, der også skulle, så der var en ret pæn kø, men jeg nåede det da😳

Mine ben var godt nok mere end godt brugte på det tidspunkt og jeg kunne sket ikke tænke til at kigge på mere og Laura var også træt, så vi gik over gangbroen til banegården og tog så en taxa hjem til hotellet, det kostede godt 5 €.
Altså havde vi brugt ca 12 € til taxa - men vi synes faktisk slet ikke det var så dårlig et valg - hvis vi havde taget bilen, som vi i forvejen havde betalt for at parkere, så havde vi skulle køre rundt for at finde p-plads, det havde kostet pænt at parkere og vi havde ikke fået så meget motion 😙

Hjemme på hotellet tog vi en slapper og hyggede os, indtil vi skulle spise til aften, hvilket vi gjorde i hotellets restaurant.
Vi var de eneste, der var inde og spise på det tidspunkt - men Laura synes, det var meget hyggeligt og vi fik udmærket mad derinde
Vi to gamle fik den obligatoriske wienerschnitzel, 
som vi synes hører med til vores tysklands ture,
denne var dog mere som en dansk skinkeschnitzel,
men den var go' og der var salat til 

Laura fik fiskepinde med pommes og ketchup 

Efter spisningen gik vi igen på værelset og hyggede os, der var noget musikhalløj på en tysk TV-kanal, Laura spillede på sin Tablett, gemalen på sin Ipad og jeg læste, hæklede og spillede lidt på min mobil - det var hyggeligt, men kl, 22.20 var der tid til at slukke lyset, for vi skulle jo op og af sted dagen efter.

Hjemtur og grænsehandel 
Efter en go' morgenmad fik vi vores bagage i bilen og satte retningen mod Danmark, vejret var fint, solen skinnede endda og der var ikke meget trafik, men jo nærmere vi kom grænsen blev himmelen mere og mere mørk, og der kom flere biler på vejen - og da vi kørte ind til grænsebutikkerne, da tis-regnede den og rigtig mange andre danskere havde så også lige tænkt sig at handle dernede på denne søndag. 😖
Vi startede ud hos Fleggaard, men da vi så køen udenfor butikken kørte vi videre over til Fakta, hvor det lykkedes at få en p-plads og gemalen fandt en, der var ved at tømme en vogn, som han så kunne få - ja det var altså noget vildt, men så var vi inde og få lidt at spise til frokost og en tur gennem Poetzsch og Duborg og så var der plads til os i Fleggaard 😏

Vi fik handlet færdig og så gik turen ellers hjemover lige med et lille stop ved en MacDonald, hvor vi fik en is - ja jeg fik sørme også en is, fordi jeg bare måtte smage noget æblekanelknas - det viste sig så, at toppen var flødeskum - så den røg af og da jeg så havde spist knasen med lidt is overtog gemalen bægeret - jeg lærer det vel engang, at jeg egentlig ikke er særlig vild med den slags mad mere. 

Vi afleverede Laura derhjemme lige ved 18-tiden og kan nu se tilbage på en dejlig tur sammen med hende. 

Som det fremgår af ovenstående, så har jeg spist alverdens lækkerrier i denne weekend, men jeg har så også bevæget mig så meget, at det ikke har sat sig fast - når jeg sådan lige tænker mig om, så har det nu heller ikke været grov-spiseri - kagen fik gemalen halvdelen af og det fik han som sagt også af isen, pølsen var min aftensmad og så var der lige burgeren og pommefriteren på vejen ned og wienerschnitzlen med brasede kartofler - jeg spiser stadig ikke slik, men vi konsumerede en pose dejlige holsteinercox æbler og et par appelsiner og så havde jeg en pakke fuldkornskiks i reserve, hvis der skulle opstå en nødsituation. 

Jeg har gået 7770 + 9061 + 4277 skridt de tre dage - det lyder måske ikke voldsomt, men det er meget for mig, og jeg er virkelig glad for at jeg har kunne gå så mange skridt to dage i træk - ja det går den rigtige vej - 9061 skridt er min rekord. 

LIVSSTILSÆNDRING
LIVSKVALITET
LIVSGLÆDE
💖


onsdag den 5. december 2018

Julen er over os, gemalens hjerte har det godt og slankeprojektet er blevet livsstilen

Altså - det kører bare derud af for tiden - vi har haft meget om ørerne, på den gode måde -

Det er bla tid for arrangementer i skolen med de to yngste børnebørn - jeg har været til pebernøddebagning med Emil - det var rigtig hyggeligt.

Og så har jeg været med nissepigen Nana til klippe-klistre dag  - det var så hyggeligt og jeg ærgre mig over, at jeg ikke fik et billede af de fine nisser vi lavede - men jeg fik da et af "nissepigen".
Nana havde i dagens anledning fået sin første kalendergave af sin mor - en lang nissehue med pels-kvast - som jeg havde hæklet.

Nissehuen
Jeg har hæklet efter Denne opskrift - jeg har dog lavet den noget længere, færdig længde 70 cm og så har jeg ændret på kanten, den er i opskriften lavet som rib, jeg har brugt fastmasker.
Jeg har hæklet i bomuld - Mandarin fra Sandenes - på nål 3, Nana er 8 år, så jeg startede ud med str 5-10 år, og min hækleprøve passede med de oplyste mål, men den blev alt for stor, så jeg brugte str. 1-5 år - en anden gang vil jeg tage flere rækker mellem udtagningerne.

Jeg har fået hæklet en barselsgave færdig, som ikke kan vises frem, da den ikke er afleveret og lige nu er jeg igang med en lille ting til julegave 😉

For en tid siden fik vi jo ryddet op i vores gildesal, så nu er vi gået igang i laden - men det trækker lidt ud, vi tager lige lidt af gangen, for det har da godt nok fået lov at hope sig op dernede - ja det er ret tydeligt, at vi ikke kommer der hver dag 😱😖
Det her er hjørnet, som i sin tid blev indrettet 
til jeg kunne stå og plante og lave dekorationer,
men lige pludselig var der kommet så meget andet
ind og stå, at jeg slet ikke kunne komme derhen,
ja den ende af laden fungere nærmest som pulterkammer
alt det vi ikke lige ved om skal bruges igen, kan da lige stå dernede -
nå men lige pludselig, så er der ryddet op og vi har overblik, 
men det ender nu nok med først at være efter julen.

Vi er i julemåneden og jeg er i fuld gang med at pynte til jul 


Svigerdatteren er ved at lære at hækle
 Det burde hun have lært for længe siden,
hun er bare rigtig skrap til det, 
når jeg har sat hende igang med noget nyt, 
så skal jeg da ikke tro, det varer længe, 
inden hun er her igen, 
hun hækler pænt og hun hækler hurtigt 👍😍


Gemalen har været til hjertekontrol - det var så positivt 💓
Der er flere af de læger, der har kontrolleret ham siden operationen i 2015, der har kommenteret på, at det er en virkelig veludført operation - det gjorde denne her læge også, han vil betragte hjertet som fuldstædig normal fungerende og ser ikke grund til at fortsætte den medicinske behandling, så han tog 2 piller væk og så vil han tage gemalens journal med på konference, for at snakke med andre sagkyndige om at holde med den blodfortyndende medicin - og så vil han iøvrigt ikke se gemalen igen før om 5 år. 
Der er vist ingen tvivl om, at gemalen har været utrolig heldig med den læge, der udførte den operation. 

Åh ja jeg kan ikke skrive om alt det, vi har lavet, for så vil alle jer der læser med blive trætte og kede jer - men ganske kort, så har vi været til fødselsdag og komsammen hos gode venner - vi har været ude og handle på Blackfriday - vi har været til banko i pensionistklubben, jeg har været til julekomsammen i partiet og ja så er der alle hverdags tingene deroven i - vi keder os bestemt ikke 😍


Slankeprojektet det tager også tid
vægten står stadig i stampe - det er ikke ligefrem motiverende, men jeg har ikke mistet troen og motivationen.
Jeg går jo i motionscenter nu og har gjort det i to måneder - jeg vil gerne op på 3 gange om ugen, men med det, der har været i kalenderen, er det kun blevet to gange de fleste uger - men det er lykkedes et par gange med 3 gange - med det program jeg har dernede nu, så vil jeg faktisk rigtig gerne have de forskellige øvelser delt ud over to dage, altså så jeg kommer 4 dage om ugen - men det bliver vist først efter jul, det bliver muligt at gennemføre.
Selv om vægten ikke falder, og målingen, på det her fine apparatfitnessinstruktøren har, ikke viser, der er sket ret meget på fordelingen af fedt og muskler - så svinder jeg ind i omfang - på 2 mdr er der forsvundet 3 cm i bryst og taljevidde og 4 cm om hoften - og det er jo det, der sammen med velværet af motionen, er med til at bevare motivationen 😇😍
Skridttælleren er slet ikke oppe på de antal, hvordan gerne skal ende - men den er på vej og det bliver nemmere og nemmere at komme op ad

Slankeprojektet er simpelthen blevet livsstilen
 og jeg stortrives med det 

Jeg går stadig vældig op i madlavningen og der kommer jævnt tit billeder af det op på min instagram profil - vil du kigge med kan det gøres her.
Men vi kan da lige slutte indlægget med billedet af en lækker kylling - den var fyldt med appelsin og rosmarin og smagte fantastisk dejlig

Husk at passe på dig
være god ved dig selv
leve i nuet
og glæd dig over 
alt det positive




lørdag den 24. november 2018

33 år på "Bakken"

Lige her - her hvor vi bor, det er bare vores sted 💚



Igår var det 33 år siden, vi flyttede ind 😊
Det er slet ikke til at forstå, der er gået så mange år, men det er det jo, vores børn var 5 og 7 år, da vi flyttede herud - nu er de voksne og der er kommet børnebørn og en svigerdatter til 💞

Vi har godt nok haft mange oplevelser her - heldigvis flest gode, men nogen af vores indfald har da været bedre end andre  - der var jo et med nogle kaniner - der ikke lige gik som forventet😙
Ja det var mig, der var ude i at vil avle angorakaniner eller rette gøre noget i ulden fra dem - men det var da et helt forkert tidspunkt, jeg hoppede på den galej, første gang vi leverede uld, da fik stort set intet for det, for der var kommet en masse uld på markedet fra nogle sydamerikanske lande - så de mange kaniner, der fyldte vores stald, de blev spist eller røg på slagteriet 😕

Men så havde vi får, det gik rigtig godt, de er bare dejlige dyr og der er ikke noget så skønt som når der var tid for lam, ja selv den olme vædder var jo skøn.
Fårene havde vi en rimelig fortjeneste på da de blev solgt, fordi gemalen havde fået lyst til at fede tyrekalve op til slagtning.

Tyrekalvene blev hittet for gemalen, men hold da op, han knoklede også helt vildt meget i de år, vi havde dem - han passede sit job ved posten, og han passede også selv markerne, og så skulle de her mange, og der var altså tale om mange, tyrekalve fodres og mugges ud ved og det foregik på gammeldags maner med trillebør og greb - og de skulle jo først købes og hentes hjem - de fleste blev købt på auktionen, men nogen blev også købt direkte hos en landmand - og så skulle de jo gerne sælges til slagteriet på rette tidspunkt, så vi fik mest mulig for dem.

I mange år havde vi også høns - vi spiste gerne deres æg, og jeg husker godt nogens måben, da vi kom til at fortælle, at vi ikke havde kogt suppe på hønsene, da de endte deres dage 😏
På et tidspunkt fik vi også nogen gæs - dem fik naboen, da de skulle slagtes og så fik vi selv en rengjort retur 😊

Og så har vi jo haft hunde, da vi flyttede herud havde vi også vores gamle gadekryds med, Trille hed den, den lignede grangivelig en bomuldshund - vi fik den da jeg boede til leje hos min farmor i 1975 og den blev 16 år gammel, det var en dejlig hund.
Og så har vi haft 3 schæferhunde, Stella, Geika og Frida, de har alle tre været gode hunde, hver på sin måde.

Der har også været et eller andet antal katte her i tidens løb, den sidste fandt vi uden mor i 2003, det blev min kat. Den boede herinde i mange år, men flyttede så ud og boede i garagen de sidste år, og til sidst boede den i en kasse på trappen, den døde i maj i år.

Og ikke at forglemme, så havde vi "kong Oskar" - det var en ged, som sønnike kom hjem med, den blev installeret ovre ved hønsene og troede den bestemte det hele 😀

Det her lille landbrug har primært været gemalens projekt - men det har jo kun kunne lade sig gøre for ham, fordi jeg så var den primære på husholdningen, først da vores børn var konfirmeret, kom jeg på fuldtidsarbejde.
Det blev så til gengæld en tid, hvor de ikke så meget til mig på hjemmefronten - jeg arbejde rigtig mange timer og var ofte hjemmefra på kurser og møder med overnatninger, så da fik gemalen og børnene lov at tage deres andel af husholdningen herhjemme.

Jeg har i alle årene været meget priviligeret, fordi jeg har haft min mormor og min mor, som gerne gav en hånd med - i en del år kom min mormor en gang om ugen og gjorde rent for os og min mor har sandelig taget sin tørn i det her hus.

Vi var også så priviligeret at vi altid kunne få hjælp, hvis vi vil på ferie eller skulle noget, der krævede hjælp til fodring og pasning af dyr og hus - i mange år var det min far og mor, der tog tørnen, og da min far ikke kunne mere, så tog svogeren over - og vores børn har også påtaget sig opgaven, når der har været brug for det.

Vi har lavet om i stuehuset af flere omgange og da der ikke længere var dyr i stalden, fik gemalen den geniale ide at lave en gildesal derude, hold da op, hvor de knoklede derude, der skulle nemlig bankes betongulv op og lægges nyt.
Det har været store projekter, hvor gemalens oprindelig fag har været til stor gavn, han er uddannet snedker - dernæst har vi stort set alle typer håndværkere i familie og vennekreds og har fået rigtig meget hjælp, som vi har været meget taknemlige for - vi har virkelig været priviligeret.

Da gemalen i 2013 fik hjerteflimmer første gang, var han lige begyndt at gøre klar til at lave et soveværelse ude i et hjørne af gildesalen, og det kunne han så ikke lige klare at gøre mere ved, men da vi stod og skulle bruge det, da rykkede famile og venner lige ind en lørdag og vupti, da weekenden var ovre stod der det fineste rum klar til indflytning - hold da op, vi var bare så taknemlige.

Vi nyder virkelig vores liv her - vi har i perioder haft stor køkkenhave og i andre ingen køkkenhave.
Vi har forsøgt os med at lave have uden at få noget fantastisk ud af det, men nu har vi en overdækket terrasse i det gamle hønsehus, et godt hjemmebygget drivhus, et "orangeri" eller rettere et overvintrings-hus til citron- og oliventræer, og en stor græsplæne, der vist består af mere ukrudt end græs, men den er grøn 😎

Vi har det lige som vi selv vil ha' det og vi er så glade for, at vi tog springet og flyttede på landet i 1985 😍




fredag den 16. november 2018

Man bliver ikke just køn af træning, men det giver ret til en go' frokost

Det er ikke noget kønt syn, der møder en i spejlet, når man kommer hjem efter 1,5 times intens træning i motionscentret 🙈💩
Ja I kan jo lige så godt få lov til at se, hvor slemt det er 😖
Sveden kan ikke ses, men det er sved der giver krøller i håret  💪👍

Motionen 
begynder at blive sjov og en konkurrence med mig selv 😉
Jeg har hele tiden tænkt, at jeg skal op på 3 gange om ugen, men i starten var det lige højt nok at stile efter, og så var det bare ikke været muligt at få det indpasset til mere end to gange, for der skal helst være en dag mellem træningerne - men i dag lykkedes det med 3. gang i denne uge 😇

Når jeg er i motionscentret, så starter jeg med at varme op 5 min på cykel og 2 min. på et specielt løbebånd, det har helt sikkert et navn, men det kender jeg ikke, men jeg ved, der ikke er motor på, det er mig selv, der skal holde det igang 😏
Så træner jeg på maskiner af forskellig art, jeg laver nu 9 forskellige øvelser og de tager ca 45 min, så slutter jeg med at gå på almindelig løbebånd - jeg har hidtil været oppe på 16 min., men i dag var jeg der helt alene og så kan jeg bedre få mig til at puste og svede noget, så der tog jeg lige 1 min. pause efter de 16 min., og så nappede jeg 10 min. mere, altså 26 min. med en gennemsnitsfart på 4,2 km i timen. 💪😇😊
Det er virkelig tilfredsstillende for mig, jeg kan allerede mærke gode effekter af træningen - jeg kan holde til meget mere og jeg bliver lidt hurtigere i omdrejningerne - men der er altså lang vej endnu til jeg kan sige min kondition er go'.

Jeg er bare glad - tænk lige om et par uger, så er det et år siden dette slankeprojekt gik igang - dengang tog jeg ikke flere skridt end højst nødvendigt, skulle jeg nogen steder, så kørte jeg helst lige til døren for at spare på energien - et godt eksempel på forandringen havde jeg igår -  
Hos min datter er der 5-6 trappetrin fra p-pladsen op til døren, men der er også en flisebelagtgang op til boligerne, den brugte jeg før, for der er ingen gelænder ved trappen og så var det virkelig hårdt for mig at komme op af den - min undskyldning var min slidgigt - men slidgigten er jo ikke forsvundet, selv om jeg ikke mærker så meget til den længere, med det er 23 kilo - og nu tager jeg trappen uden besvær, og igår gjorde jeg det 2 gange lige i træk - jeg kunne nemlig være den søde mormor og drøne ned i bilen og hente Nana's skoletaske, som hun havde glemt 😇

Det er nok svært for andre at forstå, hvad den slags betyder, men det er en af de små ting, der gør, jeg ikke opgiver projekt slankekur, selv om vægten stort set har stået stille i mere end 3 mdr.. 

Frokost
Ovenpå sådan en omgang motion, så er der plads til lidt ekstra kcal - så i dag har jeg fået æg og tomatsild - jeg elsker det, og det er hver især udmærket produkter, men de er ikke en god kombination, når man tæller kcal og ser på næringsfordeling - de giver tilsammen alt for meget fedt - men det smager altså godt. 

Jeg lavede en æble/porresalat dertil, det var sket ikke så tosset :
1/2 stort æble i tern, 
et pænt stykke porre ca. 40 gr. i tynde skiver, 
10 gr revet peberrod, 
2 tsk kapers - 
det blev blandet i en dressing af 
60 gr græsk yoghurt 
ca 1/2 dl appelsinsaft
smagt til med 1/2 tsk salt og sukker 
Salaten kan smagsmæssig sagtens bære mere peberrod og kapers, hvis man er til den slags.

Det er en frokost indenfor det antal kcal, som er tilladt, den er på ca. 490 kcal, men det er faktisk sjældent, jeg spiser så meget til frokost.


GOD WEEKEND