Søg i denne blog

lørdag den 10. september 2016

Miniferie med overnatning på Nørre Vosborg

Vi har lige haft to skønne fridage her midt i ugen - at kan gøre det, det er jo et af de privilegier, der følger med, når man begge bliver "hjemmegående" :)

Gemalen havde fået et gavekort til en overnatning på Nørre Vosborg, som vi først har fundet tid til at bruge nu - det er et par uger eller mere siden, vi bestilte opholdet, så vi var ualmindelig heldige med vejret :)

Vi har tidligere besøgt Nørre Vosborg, men ikke overnattet der, det er et dejligt sted.
Det var en fin oplevelse, dejligt værelse, skønne omgivelser og en lækker morgenbuffet :)
Værelse 41 i den gamle bygning
Man kommer ind i en entre og møder
dette skønne syn ind i værelset
pænt stort værelse og et fint badeværelse
Udsigten fra vores indgang,
slottet anes lige bag træerne,
og voldgraven løber dernede mellem træer og grøftekant
Vi benyttede lejligheden til at køre en tur omkring Nissum fjord, det var en skøn tur med høj sol og blå himmel og en udetemperatur på 27 gr kl. 16.30 d. 8. september - det var skønt.
Ude på tangen, som er mellem fjorden og Vesterhavet ligger Thorsminde, der var ved at være lukket ned for sommeren, men der var nu en del turister derude.
Det er en fiskeri-by med den charme, som disse steder har - det må være fantastisk at kunne se hav og fjord, når man færdes der, men at bo der hele tiden, det kunne jeg ikke forestille mig, jeg tror, jeg vil føle mig fanget af vandet.

Vi kørte ud til Fjaltring strand, der var virkelig skønt, og der var stadig en del mennesker sidst på eftermiddagen, som badede og tog solbad



Vi endte med at køre ind til Holstebro og spise vores aftensmad på Jensens Bøfhus, fordi det kom til at passe tidsmæssig med vores tur - vi havde ellers udset os en kro, men det var lige lovlig tidligt at spise, da vi kom dertil.
Vi kunne også have spist på Nørre Vosborg, men gemalen er ikke den, der sætter den helt store pris på gourmet mad, og ingen tvivl om, at de laver lækkert mad der, vi har været der til Brunch til svigerindens fødselsdag og det var godt, men priserne er også derefter - så det skal være når man virkelig har lyst til at flotte sig og nyde en rigtig god menu :)

Da vi kom tilbage til Nørre Vosborg gik vi en tur rundt og så på stedet, ja jeg glemte at tage billeder, men skønt er der.

Dagen efter spiste vi en lækker morgenbuffet, med hjemmelavet marmelader, juicer, siruper og skønt brød, pålæg, ost, scrambel eggs med bacon og pølser, varm leverpostej og pandekager, frugt og kager - ja der manglede bestemt ikke noget :)
Det var lidt sjovt at se de mennesker, der var der - der var ganske få yngre mennesker, resten var på vores alder eller ældre - altså vi blev bevidste om, at vi altså er gået ind i den tredje alder, den alder, hvor vi ikke længere arbejder, men kan bruge vores tid, som det passer os - øhh ja, hvordan føles det så - for mig måske en smule skræmmende og på den anden side er det jo en fantastisk frihed at have i en alder, hvor vi stadig kan gøre en masse  - hmm det kan der vist skrives et helt indlæg om en anden dag :)

Efter den skønne morgenmad og gode kaffe, kørte vi videre sydpå, ned over den vestjyske hede - der er godt nok fladt derude - vi kørte ned til Esbjerg, hvor jeg vil se "de hvide mænd".
Det var et smukt syn i solskin - vejret var lige så fantastisk som dagen før - så vi nød at komme ud og kigge på havet og kunne så gå og fundere over, hvad "de hvide mænd" ser deroppe fra - og om de er gået ind i den tredje alder og har al den tid, de ønsker til "bare" at sidde, nyde og fundere over livets glæder :)

Gemalen er altså 192 cm høj,
så det giver lige en fornemmelse af,
hvor store mændene er :) 






















Herfra tog vi så motorvejen tværs over Jylland, for at fortsætte ned til Tyskland for at handle, nu vi var ude at køre - jo jo vi kan godt li' at køre bil :)
Man kan vist godt sige, at vi tog Jylland lidt i zig zag :)

Vi nåede hjem, så jeg kunne se 
Vild med dans :) 


torsdag den 8. september 2016

På barselsvisit med hjemmelavet gave

Langt om længe fik vi det hele til at gå op i en højere enhed og kom på besøg hos min nevø, som har fået sit første barn - hun er da så skøn, tænk at vi først nu fik det til at passe ind med et besøg, hun er snart 3 mdr gammel - så hun kan både holde hovedet og smile og småpludre :)

Jeg har været igang med tingene til Liva i lang tid, men selvfølgelig først gjort de sidste ting ved det, i dag, men sådan er jeg jo altså, det skal vente til sidste øjeblik :/

Jeg har hæklet et nussefår efter denne opskrift - jeg brugte økologisk bomuld Alba.

En barnevognskæde med ugler - et ønske fra Liva's mor - opskriften er flere år gammel og fra Hjertegarn - jeg har lavet lidt om på næsen, sat sikkerhedsøjne i og lavet kroppen et par omgange mindre.

Og så måtte der lige prøves med et par savlesmækker :)
Denne opskrift er fra Glaphuset rigtig nem at gå til - øjne og mund har jeg set et eller andet sted, og selv kreeret hertil


Den her pynte-savlesmække er en købe-opskrift

Den indpakkede gave, som blev taget godt imod :)

mandag den 5. september 2016

Der bliver hæklet lidt af hvert, passet børn og plukket i drivhus og hindbærbuske

Tiden den drøner afsted - synes da lige jeg skrev et indlæg i går - men det er jo 10 dage siden!!
Nå men det er vel fordi tiden den går godt :)

Og hvad er tiden da så gået med ?
Hverdags-snak
I sidste indlæg skrev jeg, at jeg var blevet genindkaldt til mammografi - så der blev planlagt efter en ny tur til Aalborg Sygehus - men ju-hu dagen før jeg skulle derud, blev jeg ringet op, de beklagede, men det var en fejl, mine billeder var fine og der var ikke noget at komme efter, lægen var bare ved en fejl kommet til at trykke på gen-indkaldelses-knappen :)

Nå men vi tog nu turen derud alligevel, for jeg havde bestilt en tid til blodprøver, så vi kunne slå to fluer med et smæk og undgå en tur til Hobro - den tid kunne være lavet om, men vi havde alligevel nogle indkøb, der skulle gøres.
Børnebørn
Forleden havde vi bordet fyldt med børn til aftensmad - sønnike og svigerdatteren skulle til forældremøde på Lauras skole, og de havde også børnene, de har i aflastning den dag, så vi skulle passe dem alle tre - de er så også lige uden køkken fortiden, fordi de er ved at lave et nyt køkken, så det nemmeste var, at de kom her og spiste - og det nød Nana og Emil jo også :)
Dagligstuemøde
Jeg har sørme da også været til "dagligstuemøde" i Socialdemokratiet, hvor EU Ole var og fortælle om sit arbejde og situationen i EU - det er rigtig hyggeligt, at diskutere politik på den måde og fantastisk, at nogen har rammerne til at indkalde til sådan et møde :)
Ellers har det været stille og rolige dage.

Nu går det stærkt med vores tomater :) 

Der er mange røde hver dag, 
så det er med at få mad på bordet med tomater i/på. 
Igår stod den på hjemmelavet pizza 
Det var så lige resterne :)
Der er stadig masser af agurker, og jeg har fundet vores ynglingsopskrift på syltede agurker nu, så der skal syltes :)
Der er masser af hindbær - datteren lavede marmelade igår og der er kommet lidt i fryseren.

Hækling og lidt syning
Jeg har syet frugtposer til niecens dejlige Arthur 

Meget ens, men der skal jo også være en vis genkendelseseffekt - den hæklede traktor er efter fri fantasi, jeg får lige opskriften skrevet ned og lagt ind under fanen "hækling" en af de næste dage.
Jeg må have gang i en orange mere, for Emil var bestemt ikke tilfreds med, at han ikke havde en med orange traktor - han har en med rød traktor og bruger ikke længere frugtpose, men han skal så have en lille taske med en orange traktor, for hans rygsæk, som han plejer at få madpakken med i, er gået i stykker :(

Forleden aften kom jeg lige igang med at hækle en grydelap 
Det var en opskrift, der var i et lille hæfte, der var med Hendes Verden i sidste uge - ret nem at gå til, jeg gav den en ekstra omgang, fordi jeg godt kan li' store grydelapper og de kryber gerne lidt i vask.

Jeg har sørme da også fået hæklet en pokemon-ball til Laura :) 
Den er hæklet efter Denne opskrift - jeg har bare kommet fyld i i stedet for en kugle.

Nu har jeg så lige gang i en rund grydelap - så det kører for mig - men nu er vi jo også gået ind i efteråret og i aften starter jeg igen i Nørkleklub :)

torsdag den 25. august 2016

Lidt hverdags-snak

Tænk i går skrev kalenderen d. 24. august - altså kun 4 mdr til juleaften og knap 4 mdr til jeg runder et skarpt hjørne - hu ha da som tiden går stærkt, jeg synes da lige, jeg har pakket julepynten væk og er begyndt at sige 59, når jeg bliver spurgt om min alder :)

Det føles som om, der ikke sker det store her for tiden - der har vist været hverdag en tid - det har jeg jo ønsket mig så tit :)

Og helt rigtigt er det ikke, at der ikke sker noget, for vi har da været til fødselsdag hos gemalens fætter, som også er en god ven, han vil lige fejre, at han blev pensionist, så stuen var ryddet og der var dækket op til ca 40 mennesker og det var bare en rigtig hyggelig aften i godt selskab og med dejlig mad :)

Nå jo i løbet af ugen har jeg da også været til både mammografi og tandlæge - nul huller, en herlig ting, men øv billederne fra mammografien duede ikke, så jeg må derud igen i næste uge - heldigvis gør det jo ikke ondt, det er bare så besværligt med parkering derude, men så er det jo godt, at gemalen er blevet efterlønner/pensionist og kan køre mig :)

Lidt køkkenhave-snak
Vores have har ikke fået den store opmærksomhed i år og det har vejret nok sin del af skylden i, men i ugens løb har jeg da fået plukket en lille portion hindbær og lidt bønner, som er kommet i fryseren, og gemalen har taget løgene op og sat til tørre.
Vi har masser af agurker, så der er blevet syltet lidt - denne gang efter en ny opskrift, hvor agurkerne er skåret i store stykker - spændende om det er vores smag :)
Lige nu begynder tomaterne i drivhuset at blive røde, det har vi også ventet på længe og vi har en stor fin peberfrugt-plante i år med  store flotte grønne snackpeber i - det er ellers ikke lykkedes for os de sidste år :)

Lige nu går vi i overvejelser om at nedlægge køkkenhaven, men tror nok, vi er kommet frem til, at beslutningen først skal tages til foråret.
Gemalen har ikke haft den store lyst til at passe køkkenhave i år og jeg må erkende, at det ikke er godt for min ryg, hvis jeg skal lave ret meget derude, så den er groet noget kun efter for os i år.
Dernæst har vi haft mange dræbersnegle inde i køkkenhaven i år, og dem gider vi godt nok ikke dele med.
Vi har også haft besøg af et eller andet, der kan li' stikkelsbær for pludselig en dag var busken tom for bær og der var ellers mange deri, hvad der har taget dem aner vi ikke, men de/det har ikke taget bladene på busken.
Vores ribsbusk skal graves op for nu er det andet år, at der er noget, som tager både blade og bær, det starter ellers så godt og der kommer masser af bær, men lige når de er ved at modne, så kommer der altså et eller andet efter busken.
Vi skal have styr på vores hindbærbuske, de gror helt vildt i år og vores jordbærplanter skal væk, de er gamle og vi har ikke fået noget ud af dem i år, de få bær der var tog sneglene.
Jeg havde lavet squashplanter og nogle pyntegræskar-planter, men da vi satte dem ud blev der regn og der var ikke meget varme, så de gik simpelthen til.

Vores gulerødder er fine og vi har også gode kartofler  - så noget godt er der da kommet ud af køkkenhaven i år :)

Nu må vi se, hvad vi finder på hen over vinteren - vi har også stadig et projekt i haven, der hvor vi sidste år fik lagt fliser, der skal vi blive enige om, hvad vi gør ved den lille skråning, der er :)

Hækleriet
Det går lidt sløjt - har stadig ikke fået gjort helt færdig med barselsgaven, men det er lige op over og ind imellem bliver der hæklet en karklud.
Her hen over weekenden skal jeg have lavet en lille frugtpose til niecens skønne Arthur, der skal starte i børnehave til d. 1. september.

Så nu vil jeg lige gå hen og arbejde lidt på barselsgaven, så vi snart kan komme op og få set den dejlige lille pige :)








onsdag den 17. august 2016

Et bamse-tæppe i granny stribes

Nana er jo begyndt i skole og i 0a har de en "Julle", som de skiftes til at have med hjem.

I weekenden var det Nana's tur til at passe Julle, som altså skulle være med til det hele, og på et tidspunkt kom Nana og spurgte, om jeg ikke lige kunne hækle et tæppe til Julle, som han kunne sove med og det skulle gerne være ligesom mit tæppe :)

- øh jo, jeg havde da lørdag/søndag til rådighed - men lige de mange farver garn, det kom nok til at knibe - jamen så kunne hun da også bare bruge et i pink og sort - øhh jeg er ikke god til at hækle sort, når der ikke er et godt dagslys, og jeg skulle jo nok også have aftenen i brug og dernæst tænkte jeg - pink/sort til den farverige fyr, det var ikke just passende, så jeg måtte i gemmerne og fik da også fundet lidt forskellige farver :)
Og så var det ellers igang med Granny stribes -
Jeg brugte bomuld 8/4 og slog 54 lm op på nål 5, så skiftede jeg til nål 3½, vendte med 1 lm og hæklede en række fm.
Skiftede igen nål nu til nr 3 og så igang med Granny stribes.
Vend med 3 lm - hækle 3 stm i 6. m fra nålen, 1 lm, spring over 2 lm, hækl *3 stm , 1 lm spring over 2 lm* - sådan fortsættes resten af tæppet.
Jeg sluttede med en række fm og hæklede så en kant i hst - den blev dog lige tæt nok, så den bølgede lidt.
Færdig mål 37 x 31 cm
Nana var tilfreds :) 
og det så Julle også ud til at være :)
da Nana puttede ham
mellem mormor's hæklede tæppe og puder :) 

tirsdag den 9. august 2016

Når det brænder på....

.... ja, så får man altså ikke abrikosmarmelade,
af den hjemmelavede slags,
for sådan her kan det gå, når man glemmer, 
hvad man har gang i
Det var den abrikosmarmelade :(
Det handler om at sætte uret til at ringe,
siger datteren, 
som lige hev sit grydebrød ud af ovnen

Det kan vi så nyde til kaffen,
der drikkes indendøre,
 for vinden den suser og gør halløj - 
og det lige nu, hvor mine gladiolus 
er ved at springe ud 
Så må de jo pynte inde :)
Indlægget skrev jeg igår, 
men havde ikke fået trykket på "udgiv"
det siger vist lidt om, 
hvordan min dag gik :)

lørdag den 6. august 2016

Fridag i Blokhus, agurkesyltning, hygge og tyggegummibobler

Det er jo lidt underligt det her med ferie, nu hvor ingen af os længere skal på arbejde, ja sådan har det været de sidste par måneder, men det var først i mandags, d. 1. august, at gemalen helt og aldeles fratrådte sit job og blev efterlønner, og selvom intet ændrede sig fysisk den dag, så gjorde det vist alligevel lidt psykologisk - der er bare frihed til selvbestemmelse - så vil vi have en fridag, så kan vi tage det og nu bliver der "kun" ferie, hvis vi rejser hjemmefra - kunsten bliver at få skilt dagene af, så vi mærker, at vi har fridage og det hele ikke bare kommer til at køre i en pærevælling :)

Fridag i Blokhus
Igår holdt vi en fridag sammen med gemalens søstre og svogre - det var en hyggelig dag og vi var ualmindelig heldige med vejret.
Da vi kørte hjemmefra regnede det og der var godt nok ikke så meget som en lille blå plet at se på himlen. Vi kørte til Rebild og skulle køre videre sammen med svigerinden og svogeren, og der kunne vi nærmest ikke komme fra den ene bil til den anden uden at blive våde, men da vi kom nord for Limfjorden kunne vi se blå himmel, og inden vi nåede Blokhus, hvor vi skulle mødes med resten af familien, da var himlen blå og solen skinnede :)

Vi gik tur i byen, spiste frokost og gik ned til havet, hvor der faktisk var en del mennesker og der var nogen, der badede - godt nok var vejret blevet rimelig godt, men badevejr, det synes vi nu ikke helt der var - men der var nogle fantastiske skyer ud over havet, og da vi stod og beundrede dette, kom vi til at se, at over os var himlen fuldstændig blå, men ellers var der simpelthen en cirkel af skyer uden omkring os - det er nu ret sjovt at se på sådanne naturfænomener.
Da vi kørte hjemad kunne vi se, at der havde regnet, inden vi nåede Aalborg.
Vi spiste alle til aften hos dem i Rebild - de havde bare forberedt dejlig mad, som vi hyggede os med til det altså var på tide at bryde op, hvis ikke der skulle blive lørdag inden vi nåede hjem - det kunne jeg nu godt have en mistanke om, at det blev inden dem fra Holstebro nåede deres matrikel :)
En helt igennem hyggelig dag var det.

Agurkesyltning
Jeg har syltet agurker her i ugen
Varmsyltet agurkesalat

Mit forsøg på agurker syltet som asier,
de to tomater er vores første røde i år,
ja det vil sige, den allerførste
nappede Frida (hunden).
Vi har kun skoleagurker og de har indtil videre givet rigtig godt, jeg havde knap 4 kg, så jeg måtte gøre noget - sidste år forsøgte jeg mig også med at sylte som asier, men de blev ekstrem stærke - jeg fandt så ud af, at det nok var fordi, jeg havde brugt sådan en krydderiblanding, der var beregnet på 3 l eddike til 1 l eddike - så i år har jeg kun brugt lidt krydderi og mere sukker - jeg har heller ikke haft dem i lage i flere dage inden, men lagde dem i lag med salt i et par timer, og så havde de afgivet en masse væde og blev skyllet godt i koldt vand, før de kom på glas og hældt over med den kogte eddikelage.

Børnebørnenes ferie herhjeemm
Datteren, og børnene holder ferie herhjemme, de har været afsted i badeland i Tyskland tidligere på sommeren - og så er det lige med at få dagene til at gå, når vejret ikke er det bedste, men de har nu lavet mange forskellige ting - de cyklede til Rebild igennem skoven en dag, det synes jeg var imponerende, Nana og Emil er trods alt kun henholdsvis 4 og 6 år - der har været en veninde til Nana og lege og de har været i cirkus Summarum og de har kedet sig på en regnvejrsdag
hvor Nana fik lært at lave bobler med tyggegummi :)
Emil legede og hyggede med morfar 
På mandag skal Nana starte i 0'te klasse, så da skal der struktur på hverdagen igen.

Laura har vi ikke set, siden hun var her på ferie for 3 uger siden - hun har simpelthen fartet landet rundt på ferie, så vi glæder os til at se hende igen og høre om hendes oplevelser :)

mandag den 1. august 2016

Mad, kaffe, shopping og afslapning

.... fortsat ferieberetning

"Min være mig selv dag"
Når vi er på ferie, har jeg altid en dag sådan ca. midt i ugen, hvor jeg bare har behov for at være mig selv og den løb jeg ind i om fredagen - ja vi var afsted fra søndag til tirsdag i den efterfølgende uge, så det passede jo meget godt, for det plejer gerne at være onsdag eller torsdag, når vi er kørt hjemmefra en lørdag :)
Det betød så, at jeg efter morgenmaden gik på altanen med mit hækletøj og div. ugeblade og satte skiltet "vil ikke forstyrres" på døren og imens tog de andre en tur ned til Limone, gik til poolen og hvad de nu ellers fandt på :)

Gemalens fødselsdagsgave
Sidst på eftermiddagen kørte vi til Riva del Garda - gemalen havde fødselsdag på turen nedad og havde fået et gavekort af svigerinden og svogeren
Det skulle indløses og det blev det på en restaurant, som vi har besøgt flere gange, når vi har boet i Riva.
Vi plejer at sige "den med de ternede duge og flade kyllinger" - om de stadig har fladbankede kyllinger tjekkede vi ikke, men de har ikke længere rødternede duge, de er blevet skiftet ud med ensfarvet orange duge - så lidt var der da sket :)
Efter middagen gik vi til vores "stam-iscafe" og indtog desserten - og tænk engang, jeg glemte at tage billeder, men gemalen fik en spaghetti is, som han har prøvet før, så den kan I få et gammelt billed af
Vi havde parkeret ved bådhavnen i den østlige side af byen og gået et lille stykke på søpromenaden, man kan faktisk gå helt til den anden side af byen langs søen - det er så hyggeligt, der er folk, der bader, nogen spiller bold på græsset, hvor andre solbader, der er en bar, hvor folk ligger i sjove sækkestole udenfor, til de fleste tider er der masser af surfere ved Riva, men det var vejret vist ikke så godt til denne dag,
Da vi havde spist is var der tid til at gå tilbage inden vores parkeringsbillet udløb.

Regn og torden inviterede til shoppingcenter
Den næste dag startede med regn og torden, så formiddagen blev tilbragt indendøre.
Hen ad middagstid synes vi, der skulle ske et eller andet, så vi blev enige om at finde et shoppingcenter, hvor vi kunne gå i tørvejr - det blev nede i den sydlige ende af søen, i nærheden af Dezensano.
Det var et godt valg med hensyn til vejret - for da vi kom et stykke mod syd holdt regnen op og solen skinnede.
Shoppingcentret var flot, men hold da nu op en larm, der var derinde - der var vist nogen, der havde glemt at tænke på akustikken, da de byggede det.
Vi gik en runde og konstaterede, at der ikke var noget, der var billigere end i Danmark - heller ikke i Jysk :)
selv om gemalen gennemgik
udsalgskataloget  :)
Kaffe 
Vi trængte til noget at drikke - svogeren og mig vil gerne have kaffe, men under ingen omstændigheder espresso, så jeg forsøgte mig på bedste vis - bad om en americano kaffe, not espresso og damen sagde "yes" og så skulle jeg have en cappuccino - og hvad fik så serveret

og jeg fik en anderledes
cappuccino 
svogeren fik espresso




















Hele vejen omkring søen og aftensmad i Malcesine
Da vi kom ud skinnede solen fra en skyfri himmel og vi blev enige om, at nu havde vi nået ned til sydenden af søen, så vi vil tage den obligatoriske tur hele vejen om søen - trafikken gled stille og rolig og vi nød udsigten og så gamle velkendte steder, som vi har besøgt tidligere - da vi nåede Malcesine, holdt vi ind og gik ned i den skønne by - vi fandt en restaurant helt ud til søen - ja jeg var da lige ved at blive søsyg, når jeg kiggede ud, for det var direkte i de små bølger, som blev større hver gang en tur-båd lagde til.
Vi var sultne og besluttede, at vi vil have to retter - vi bestilte alle 4 bruschetta til forret - og hold da nu op, da de kom overvejede vi da godt nok lige om hovedretten skulle afbestilles :)
Det var altså ikke til deling
det var en portion :)
Gemalen og svogeren spiste schnitzler, svigerinden kyllingebryst og jeg fik fritteret skaldyr
Hov - jeg nåede da at tage billedet
inden jeg havde spist alt det bedste,
der var alt for mange blæksprutteringe 
Jeg vil nu hellere have en god tilberedt fisk - men jeg skal jo gerne prøve lidt af hvert, når vi er afsted.
Kl 20.15 satte vi retning hjemad og da var der stadig 29 gr - så vi fik altså også dejligt vejr den dag :)

Bytur og aftensmad i Riva
Søndagen startede da godt - gemalen var tidligt ude og den første, der gik til morgenmad - der havde været stor udskiftning af gæster om lørdagen og der var mange flere, end der havde været tidligere på ugen - så hovsa der var lige pludselig nogen andre, der skulle sidde ved "vores bord" og vores værelsesnumre stod ikke på nogen andre borde, så han kom tilbage, for lidt efter at gå ned igen sammen med svogeren - og de fik så anvist et bord, så vi fik da også morgenmad den dag :)
Formiddagen lavede vi hver især et og andet og om eftermiddagen kørte vi hen til Riva.
Der sker meget i Riva - der bliver hevet huse ned, bygget nye lavet rundkørsler og for få år siden fik de lavet en tunnel, så den gennemkørende trafik kan komme uden om bymidten.
Vi tøffede lidt rundt inde i den gamle bydel og ned til havnen og vi fandt en restaurant, hvor vi vil spise

Svogerens pizza, som oprindelig var med
tomaterne på svigerindens pizza

Svigerindens pizza som oprindelig var med
olivene, der er på svogerens pizza :)
Min bars - en fisk, jeg rigtig godt kan li'

Gemalen bestilte en hamburger,
det var så ligesom en dansk hakkebøf
- han synes, den var god :) 
Sidste dag i Limone 
Den sidste dag ladede vi op til hjemturen - vi spiste morgenmad i lang tid, svigerinden gik til poolen, svogeren skulle have sin bog læst færdig, vi endte nede i receptionen med henholdsvis ipad og hækletøj - der var fri wifi på hele hotellet, men forbindelsen var meget dårlig, det var den også selvom vi slog roaming til - men den dag fik vi en rimelig god forbindelse nede i receptionen og fik kigget på et og andet.
På et tidspunkt kørte gemalen og mig ned til Limone, for vi havde fundet en brochure på hotellet, om et citronmuseum i Limone - mærkværdigvis, viste brochuren en adresse og et andet sted fandt vi en annonce med en anden adresse - vi blev enige om, at den på brochuren da måtte være rigtig, men nej det var den ikke - det var et lille museum om fiskeri på søen - men der var da lidt af et gammelt orangeri udenfor med en række citrustræer i og vi fandt ud af, at der midt i Limone er en fin offentlig lille park/have


Ellers var der altan-hygge med hækletøj og ugeblade - jeg nåede at få lavet en hagesmæk, dog ikke helt færdig, fordi jeg havde glemt en farve garn, jeg skal bruge dertil, men så begyndte jeg på et andet reste-projekt, nu må vi så se om det nogensinde bliver færdigt :)


Derudover fik jeg hæklet en halv karklud undervejs - det hækletøj ligger stadig i bilen, og det tænker jeg, det skal blive ved med, for så kan jeg jo altid lige tage et par rækker, når vi er på tur :)

Sidst på eftermiddagen kørte vi alle fire ned til Limone, hvor vi fik gjort de sidste indkøb og spiste til aften og så var det tilbage til hotellet for at pakke og gå tidligt i seng - for vi vil køre hjemad kl 5 næste morgen.
Svigerinden og mig nåede dog lige en tur ned om poolbaren og fik en is-chokolade og jeg fik et billed af en regnbue oppe over bjergene, før den forsvandt.

Hjemrejsetrafikken gled rigtig pænt, vejret var fint til køreturen, som vi tog i et stræk - ja ja vi var da ude og få mad og inde at handle ved grænsen - vi kørte fra Limone kl. 5.10 og lande herhjemme ca kl. 00.00.