Hvad er det for en verden, vi lever i !!!

Jeg synes simpelthen ikke de politiske udmeldinger, der kommer for tiden hænger sammen og jeg bliver fuldstændig frustreret over det.

PENSIONSALDEREN SKAL SÆTTES OP

DANSKERNE SKAL GÅ NED I LØN

FØRTIDSPENSIONISTER SKAL SKÆRES 4000 KR. I DERES YDELSE

LOKALPOLITIKERE SKAL HAVE STORE LØNSTIGNINGER

Tænker til tider om det bare er noget, journalisterne trækker ud af en eller sammenhæng, eller om der mon er en sammenhæng i de politiske meldinger.

I min terminologi :

Kan man ikke give politikkere  lønforhøjelse, mens man skærer i ydelser til andre, for at få statens penge til at række.

Man kan ikke sige, at alle flygtninge, der kommer til dette land skal i arbejde inden for ganske kort tid efter deres ankomst, når der ikke kan skaffes job til de, der går ledige.

Er tilfældet, at man kan "lave" attraktive jobs til flygtninge, så bør man også kan gøre det til de mange syge, der bliver slæbt gennem den ene arbejdsprøvning efter den anden, fordi de ikke er i stand til at udføre et almindeligt job.
"Systemet" mener, det er for deres eget bedste, at de forbliver på arbejdsmarkedet og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at største delen af dem, der er i stand til det, gerne vil det og så er det fint, de får muligheden. men der bør være bedre muligheder for dem, der ikke kan.  Mange af dem vil få det meget bedre, hvis de fik en førtidspension og ikke hele tiden oven i deres problemer med sygdom skulle føle sig utilstrækkelig i "systemet".

Jeg kender personligt en, som arbejder i et flexjob 1 time om ugen - ja det er rigtig, det er 1 time  - og det er svært for vedkommende, som på ingen måder igen har lyst til at skal sloges med "vores system", for at få tilkendt en førtidspension, selv om det vil være det mest rigtige - jobbet giver på ingen måde sociale relationer, og vedkommende vil aldrig blive rask, uanset hvor lav en ydelse, man går ned i.

Det er da fuldstændig uanstændigt, at kassetænkning mellem stat og kommune gør, at man kræver, at syge mennesker skal arbejde - og nu tror nogen så også, at man kan få dem, som er så hårdt ramt af sygdom, at de er tilkendt førtidspension i arbejde ved at give dem en ydelse, som det vil være meget svært at leve af her i landet - og skulle der være en enkelt, det kunne lade sig gøre at få i job, så skal alle dem, der ikke kan straffes for det og samtidig skal de høre på, at der er penge til af forhøje politikerne lønninger!!!

Ja det var bare lige mine frustrationer, 

jeg fik luft for i dag

Æresport, sølvbryllup, malerier og hæklede firkanter

Så har der været påske - nogle gode fridage, der blev brugt til hygge med familie og venner, og de kan nu blive budt velkommen af disse smukke sten, som vi fik af svigerinden da vi holdt "fødselsdag" :)

Laura var her på miniferie 

Ældste barnebarnet, som nu er 8 år kom til overnatning. Det var rigtig hyggeligt. 

Vi fik kigget på firkanterne, som jeg hækler til et tæppe til hende  - vi lagde alle dem, som er hæklet op på bordet og Laura fandt ud af, hvordan hun vil have tæppet - den slags har hun bare en mening om, så selvfølgelig skal hun selv være med til at bestemme :) 

Der var tid for uddeling af påskeæg, og jeg ved, at børnene får masser af chokolade og slik, så de fik kun et lille chokoladeæg og så en gave i stedet - Laura fik maling, lærred og pensler og det skulle straks indvies

Vi blandede farver,
så hun fik de rigtige nuancer 

Laura malede et påskebilled
til sin mor

og der kom en rigtig lille kunstner
op i hende det her er
"pigen, der flyver ind i faren"

Og så sluttede vi påsken af med at lave æresport

Min søster og svoger havde sølvbryllup tirsdag, så niecen og nevøen og deres kærester og min mor og ej at forglemme lille Arthur, niecen's lille dreng kom her og lavede æresport mandag eftermiddag. Det var rigtig hyggeligt - sønnike og svigerdatteren kom også, Laura var her og datteren og Nana og Emil kom hjem, så der var liv og glade dage :)

Vi havde haft lidt problemer med at finde ud af, hvad vi skulle bruge til at dække rammen af æresporten, men så kom jeg i tanke om, at jeg havde set en æresport til et bryllup, der var dækket med tyl - det kunne vi også bruge, så vi klippede mine aflagte råhvide velourduge op og bandt om træskelettet, lavede baner af råhvidt tyl og bandt udenom, vi havde også købt noget sølv-tyl, men jeg havde fejlberegnet, så det kunne ikke nå hele vejen rundt, men i stedet lavede min mor et par store flotte sløjfer af det, som vi satte i hjørnerne - de små buketter bestod af røde roser, buksbom og sølvsprayet  blade og så havde vi efeu omkring.
Æresporten blev placeret i et par potter, der stod udenfor døren og bundet fast til tagrenden.

Og så var det bare tidligt op tirsdag morgen, da sølvbrudeparret skulle vækkes - uha da da det er hårdt for B-mennesket her ;) 

Men op kom vi alle og stod foran døren hos søsteren og svogeren kl 7.00, sammen med en masse andre af deres familie, venner og naboer og 3 glade spillemænd, sådan rundt regnet 50 personer :)

Se lige en herlig måtte,
de havde fået lagt ud :)

Det blev en herlig dag hos søsteren og svogeren - jeg var ikke hjemme før sidst på eftermiddagen, og da var jeg godt nok blevet træt - der var også gået det meste af 12 timer fra jeg var stået op kl. 5 om morgenen :) 

Ud af trædemøllen med en forsinket fødselsdag

Mon ikke det var sidste år ved den her tid, jeg skrev et indlæg om "livets trædemølle" - har lige kigget tilbage, jo jo, det var det.

Nu synes jeg ligesom, at jeg har været i den negative trædemølle, hvor jeg joggede afsted i den, uden at komme nogen vegne og fik ikke lavet en hylende fis og ikke rigtig kunne finde ud af at få gang i livets positive sider.
Mon ikke det er noget, der hører denne årstid til!

Julen er overstået, sommerferien er bestilt, der er ikke have-vejr endnu, jeg har hækler firkanter til et tæppe, det er et stort projekt og det varer længe, inden jeg kan se noget resultat - jeg er igang med et sjal til mig selv, det tager også lang tid - mange dage har vejret været gråt i gråt, så når solen titter frem, ja så bliver man så glad, men uha da da så afsløres støv og snavsede ruder jo også straks, og det er ikke lige det, jeg har allermest lyst til at gå i lag med.

Ind imellem, ja så er der da heldigvis lyspunkter, der i overført betydning gør dagene lidt lysere og der er heldigvis også masser af lyspunkter at se frem imod og det giver noget energi og lyst til at gå igang med noget af det, der har hængt en ud af halsen ret så længe.

Igår holdt vi "fødselsdag" - ja i anførselstegn, fordi ingen af os har fødselsdag nu - vi havde inviteret familien i december, hvor jeg havde fødselsdag, men måtte dengang aflyse og vil så holde den lige efter jul - og lige efter jul, ja det blev så først d. 21. marts !

Det betød, at vi fik gjort rent stort set i hele hytten, selv om vi skulle være i gildesalen, men det var nu heller ikke af storhed - min kære mor, ja hun kan holde til mere end jeg kan, så hun kom og gav en hånd med, hvor er det altså skønt, at hun kan det og hvor er jeg altså heldig, at jeg har hende :)

For en gang skyld havde jeg besluttet, at jeg ikke vil lave en helt masse mad selv, så jeg lavede en aftale med min mor om, at hun lavede tunmousse, det er hun nemlig ekspert i og min søster, ja hun kan bage dejlige kager, hun bagte en amerikansk lagkage og Lone Landmands citronmåne  og datteren bagte så lige en brunsviger, som der kom lidt slik på, så børnene kunne mærke, at det altså var fødselsdag, vi holdt.
Så havde jeg købt sild og lavet  karrysalat og bestilt et pålægsfad fra Krastrupsøgaard gårdbutik og rugbrød fra Terndrup bageren.

Der blev dækket op i gildesalen

med forårsfarver 

Jeg havde hæklet lidt kyllinger og æg til pynt

Alt i sin skønneste orden, gemalen blev sendt afsted til slagteren efter pålægsfadet og til bageren efter rugbrød - heldigvis i meget god tid - for tror da pokker om ikke, han ringer hjem og siger, at slagteren altså ikke har nogen bestilling fra mig - 

øhhhh  hva' gør vi så lige, gæsterne kommer om 1½ time??? 

Mutter her fik slagteren i røret, og han fik at vide, der var bestilt til 22 personer og det var gjort for mere end en måned siden, at gemalen bare kunne vente de 30-40 minutter, han skulle bruge og så ordnede han da lige det - ja han var på vej ud af døren til en begravelse, gad nok vide, om han mon nåede den - vi fik fin pålæg og manglede ikke noget, servicen var helt i orden og vil bestemt ikke afholde mig fra at bestille der igen en anden gang. 

Vi havde en dejlig dag - vi fik fine ting og sager - selv om vi havde nu fået fødselsdagsgaver begge to - de kaldte det værtindegaver, jeg havde dog gaven fra mine søstre og deres familier til gode og det var slet ikke så ringe endda - det var bl.a.

Hæklebøger, 

som jeg har ønsket mig

En anden dag får jeg nok taget et billed af nogle af de andre fine ting, vi fik - en del var til udendørs brug og de er sat ud og der er bare så hundekoldt, så jeg vil ikke ud og tage billeder i dag - ja man skulle jo tro, der var vinter på vej - men det er forhåbentlig foråret, der står for døren. 

Nu er jeg da i alle tilfælde kommet op i omdrejninger, fundet ind til den positive trædemølle og jeg håber det holder ved, at der snart er rigtig forår og den træning jeg går til hos fysioterapeuten kan hjælpe til, at jeg kan komme ud og lave noget i haven i år - det er ikke lysten der mangler og det hjælper på fysikken at træne.

Hækle ja det vil jeg sørme også så gerne og de bøger, jeg har fået her - de giver da lyst til at prøve mere og mere - men jeg kan jo ikke sidde på min flade hele dagen, så noget andet skal jeg også lave :)

Pas på når stressen banker på

I aftes så vi et program i TV om mennesker, der var syge af stress - åhh hvor jeg følte med dem og ind imellem pressede tårerne sig på - jeg har selv været der, så jeg ved, hvor svært det er.
Minderne kom væltende frem - der er mange mange ting fra den periode i mit liv, som jeg ikke husker, men der er sørme også ting, som jeg gør og som ikke var særlig rare. Jeg var syg fra september 2003 og først på fuldtidsarbejde igen i august 2004.

Man kan sige, at jeg var heldigere stillet end de to personer, vi så i aftes, for jeg havde ikke mere hjemmeboende børn, da jeg blev ramt. Jeg var måske heller ikke helt så afhængig af at skulle tjene min løn, som de var, men jeg var på det tidspunkt helt sikker på, at jeg bestemt ikke kunne klare mig uden mit arbejde - men jeg kan i dag sige, at jeg kan klare mig med meget mindre, end jeg dengang tjente og jeg er fuldt ud lige så glad for mit liv - men i samme åndedrag vil jeg også sige, at jeg vil ikke have undværet det arbejde, som blev grunden til jeg blev alvorlig ramt af stress.

I bagklogskabens lys kan jeg selv se, hvor det gik galt, jeg kan også se, at det gik galt længe længe før jeg selv erkendte, at det var galt.
Min erkendelse kom i forbindelse med at jeg dengang også så et program i TV om en, der var ramt af stress, jeg glemmer det aldrig - i hendes forælling så jeg pludselig mig selv, og det der ramte mig var, at hun var så slemt ramt, at hun ikke selv kunne finde ud af, at trække i tøj, for hun vidste ikke, hvor hun skulle ende og begynde - da tænkte jeg, at det skulle jeg ikke udsætte mine nærmeste for, men til trods for det, ventede jeg i 3 uger med at gå til læge, for han havde ferie, og jeg følte ikke, jeg kunne tale med andre end min egen læge om det.

Mit sygdoms forløb 
Jeg startede ud med en deltids-sygemelding og kom til psykolog. Min pligtopfyldenhed var for stor, så jeg kunne ikke slippe, når jeg var på arbejdet, så jeg blev ret hurtig fuldtids sygemeldt og det var jeg i 5-6 mdr, og startede så op på deltid igen - jeg fik mig også arbejdet op til fuldtid igen.
Jeg var raskmeldt, men jeg havde desværre nogle kollegaer, som ikke var særlig søde, og jeg fik ikke sagt fra i tide, og en dag kunne jeg bare ikke komme ud af døren herhjemme og så var det slut - jeg kom til psykologen igen, som kort og godt sagde, at jeg aldrig aldrig mere skulle ind på den arbejdsplads igen, for så vil jeg blive så syg, at jeg ikke vil komme over det.
Det var så hårdt, for jeg elskede det arbejde, men jeg havde trods alt mit liv og min familie for kært til at risikere at gå helt ned med flaget, så jeg valgte selv at forlade jobbet.

Sådan her forløb min vej ud af stressen igen
Jeg tror, at jeg havde været ualmindelig heldig at finde en psykolog, som jeg bare fra første øjeblik havde fuld tillid til, og som vidste rigtig meget om at være ramt af stress, og det må siges at være held, for hun var ny i vores område og min læge vidste ikke andet om hende, end det hun havde præsenteret sig selv med, men hvor lærte hun mig meget.

Min mand var guld værd, hold da op han stod model til meget, min familie og venner bakkede op og udviste en forståelse, som gjorde, at jeg til de fleste tider kunne deltage, når der f.eks. var en fødselsdag.

Men jeg kunne ikke handle, jeg formåede at gå i Brugsen med en seddel med tre ting på og kom hjem med de to - jeg kunne ikke læse en avis, jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde læst i første linie, når jeg nåede midten af 2. linie - jeg husker, at vi var til en fødselsdagsfest, da jeg var langt henne i forløbet, og jeg kunne ikke synge med på en sang, for jeg kunne simpelthen ikke nå at få teksten ind.
Jeg glemte ord, navne og alverdens ting - og det er godt nok svært at acceptere, når man har været vant til at kunne danne sig et overordenet overblik og lynhurtigt lægge om, hvis noget ikke hang sammen.
På et tidspunkt synes jeg, at jeg var frisk nok til at vi kunne have familien til middag, men jeg var ikke færdig med sovsen, da de begyndte at komme ind af døren, sådan en situation havde aldrig tidligere slået mig ud, jeg er typen, der altid er i sidste øjeblik, ofte har jeg stået under bruseren, når gæsterne kom, men jeg kunne slet ikke kapere, at blive forstyrret i sovsen og det endte med, at min mor måtte overtage og jeg måtte sætte mig lidt, for at få samling på mig selv igen.
Hele tiden i forløbet skulle jeg have en plan for, hvad jeg skulle lave og ikke lave, for på de gode dage, så troede jeg jo lige, at jeg igen kunne klare det hele, men det gav bare bagslag, hvis jeg gik igang med for meget.

Min terapi bestod i høj grad i at gøre ting for mig selv, noget jeg gerne vil og ikke noget, jeg skulle gøre for andre eller for andres skyld. Kort sagt at lære mig selv at kende igen.
Jeg anede ikke, hvad jeg selv gerne vil, jeg havde glemt alt om, hvad jeg synes var skønt at lave - en dag foreslog psykologen, at jeg gav mig til at male et bord eller noget med en stor flade, som jeg ikke behøvede at tænke til - jeg har aldrig malet og kom heller ikke til det.
I stedet pløjede min mand vores daværende hønsegård op, vi brugte den ikke mere og så gik jeg igang med hakkejern og rive, for at få jorden gjort klar til havebrug.
Min datter har senere sagt at det var jo fuldstændig tåbeligt, men det var jo terapi for mig og det var det - jeg kunne gå derud tidligt på dagen og først komme ind igen til aften - jeg glemte alt omkring mig, jeg behøvede ikke at tænke, jeg samlede bare ukrudt og alt det ragelse, som var i jorden op (de tidligere beboere havde brugt hønsegården som lodseplads).
Stille og roligt begyndte alle de brikker, der var røget af hylderne inde i min hjerne at finde deres plads igen (det var psykologens beskrivelse af det, der sker inde i hovedet).

Jeg fik det bedre - jeg følte, jeg blev rask, jeg var på et uddannelsesforløb og i job i et år, og det klarede jeg fint.

Så kom depressionen
Jeg blev arbejdsløs, jeg kunne ikke klare at være i dagpengesystemet, jeg vil leve op til alle de krav, de stillede, og det blev mere og mere uoverskueligt for mig, når man søger mange jobs hver uge, kommer der også mange afslag hver uge og til sidst fik jeg en depression - da forstod jeg, hvorfor min læge, den gang jeg havde stress, undersøgte mig for en depression, for der er mange fælles træk, men der er nu også en forskel.
Jeg var sygemeldt i et år ja hele 2011, men kom igennem det, igen med hjæp af psykologen.
Jeg var kort tilbage i dagpengesystemet, men så tog min mand og jeg i fællesskab en beslutning om, at jeg meldte mig ud af arbejdsmarkedet - det er en meget stor beslutning at tage, den har været rigtig god for mig, men det er ikke noget, jeg taler for, at andre skal gøre.

I dag har jeg et godt liv
Jeg er ikke det, jeg var engang - da kunne jeg tage nogle hurtige beslutninger, planlægge og omlægge i en fart, hvis det gik galt - jeg kunne arbejde mange timer og have det overordnede overblik - sådan er det ikke mere, jeg har nogle mén, hvis jeg får for meget om ørerne glemmer jeg ord og bliver forvirret, jeg når ikke meget på en dag, men jeg er ikke syg, jeg vil efter al sandsynlighed kunne klare et job, hvis der var et til mig - jeg vil nok have bedst af, at det var deltids - hvis altså det var sådan, det skulle være - det er det ikke, jeg er HJEMMEGÅENDE - en beskrivelse, jeg bestemt ikke var vild med i starten, men den har jeg vænnet mig til og lever godt med den :)

Ordet stress bruges i flæng, ja jeg gør det også selv, men efter jeg selv var alvorlig syg af stress, så kan jeg blive virkelig irriteret, når jeg hører folk sige at de er stresset, fordi de nu lige skal nå lidt mere end ellers på en dag eller en uge - det kan jeg ikke tillade mig, for selvfølgelig føler man sig stresset i situationen, og lader man den stress blive der konstant, ja så kan man altså ende med at blive alvorlig syg af det.

Stop op i tide - 

husk at mærke dig selv

  husk det er dig, der ved,

 hvad der er godt for dig

gør det, der er godt for dig

 - for husker du det, 

så kan du også bedre klare,

 når der er stress på. 

To gange på en uge ....

er jeg kørt til Vejle og er drejet af ved afkørsel 60 mod Billund - men jeg har altså ikke været i Billund :)

Første gang drejede jeg mod øst og besøgte min veninde Hanne - vi havde en rigtig hyggelig dag sammen, vi ses desværre ikke så ofte - man smutter jo ikke bare lige forbi til en kop hygge-kaffe, når der er 160 km. Når vi så er sammen, ja så smutter tiden bare lynhurtigt - vi har fælles interesser, der lige skal vendes og vi skal have en snak om børn og børnebørn og hele verdens situationen skal jo også gerne lige vendes.

Igår drejede vi så mod vest, da vi var drejet af ved ved afkørsel 60.
Vi skulle til fætter/kusine komsammen hos den ældste fætter på min fædrene side.

Familien er ikke så stor, min far havde kun en bror, som desværre døde for mange år siden og min far er heller ikke mere, men min tante og min mor bevarer kontakten.
Vi fætre og kusiner, ja de er 4 søskende og vi er 3, har inden for de sidste par år mødtes til vores mødres 75 års fødselsdage , og vi to ældste (ja jeg er den ældste af hele flokken) var det vist nok, der blev enige om, at vi måtte ses igen.
Jeg påtog mig at få gang i det, men for pokker nogen gange kommer alt muligt jo væltende oven i hinanden, så det trak ud, men heldigvis så tog ældste fætter over, og vi fik fundet en dato og han inviterede.

Vi havde bare en rigtig hyggelig dag hos ham og hende, han bor sammen med.
De havde lavet dejlig mad til os og jeg skal da love for, at vi har et fælles gen, nemlig snakketøjet, for det holdt da ingen pause :)
De bor langt ude på landet med marker lige op til haven - noget så skønt, ja det gør vi jo også selv, så det er jo lige efter vores smag ;)
Her hvor vi bor, er det toget, der drøner gennem landskabet, heldigvis ikke alt for tæt på vores matrikel, der hvor de bor er det flyvemaskiner, der kommer lige henover matriklen - jeg var imponeret over, hvor lidt vi hørte de fly.
Fætrene og kusinen bor alle nede omkring ved Give og vi tre søskende heroppe i Himmerland, og det har vi altid gjort, så der har aldrig været en daglig kontakt - så det er en dejlig oplevelse, når man så mødes med lang tids mellemrum og snakken bare går og man kan hygge sig sammen.

Min mor har ryddet op i sine gamle billeder, og for nylig kom hun med bl.a de her til mig

Det er min fars morfar og mormor

og altså det fælles ophav til os,

der var sammen igår :) 

Om et marked og ens forventninger

Når jeg hører ordet "Marked", så forbinder jeg det fluks med de her skønne markeder, vi ser syd på, hvor der er masser af grøntsager, røget skinker og pølser, ost og div. specialiteter, og så er der jo gerne store mængder af tøj, sko, tasker, porcelæn og hvad ved jeg.

Så da jeg ser det her opslag om vintermarked, ja så må vi da afsted :)

Der står :

Du kan bl.a smage på marmelade, spegepølse, mad fra Fillipinerne, frilandskød, mellemøstlige specialiteter og snaps - 
på gårdspladsen står en vogn med lækre oste og røget kød Humørikonet grin
I hallen kan du f.eks finde fine trævarer, kunsthåndværk fra den store verden, rejser, malerier, smykker, uldvarer, legetøj, nisser og tøj Humørikonet wink
Der vil også være spændende stande med retro/brugte ting og sager.

Så gemalen og jeg drog afsted igår, for at se det her vintermarked - vi gav 20 kr hver især for at komme ind til markedet og det var godt nok 20 kr for meget!
Vognen på gårdspladsen, ja den var der ikke - resten af tingene var der måske nok, men det var ikke meget, der var af de forskellige slags - det var en stor skuffelse.
Det skal lige siges, at jeg var der til et julemarked i december måned, da var der fuld hus i markedshallen og der var masser af aktivitet, men det her, det var altså en "forkølet fornøjelse".

Det handler om forventninger

- hvad vi selv tænker, når vi tidligere har oplevet et spændende julemarked på stedet, og hvilke tanker annoncen så sætter igang hos en.

Mine forventninger stiger også, når man skal betale for at komme ind - 20 kr., det overlever vi sagtens, men de 20 kr. gør også at min forventning er større, end den vil være, hvis det havde været et marked på byens torv i en eller anden anledning.

Jeg synes, det er synd for markedet,at der ikke skrives, som det er, at det kun er den halve hal, der er fyldt op - for hvordan får man så kunderne til at komme igen - arrangører og annoncører skal nøje overveje, hvad de byder på, til deres næste marked, for ellers ender det med, at ingen vil tage turen og et dejligt julemarked risikerer også at blive fortid.

Ellers havde vi en dejlig lørdag eftermiddag, hvor jeg fik en køretur langs industrien på Aalborg Havn, og den er godt nok noget større, end jeg havde forventet :)

At lade ting gå i arv

Min mormor døde lige før jul - så vi blev en generation mindre i vores familie.
Hun var på plejehjem, så der var i forvejen ryddet meget ud i hendes ting, men hun havde selvfølgelig stadig noget, der kunne gå i arv.
Min mor, en søster og to nevøer er arvinger. De tog hver især det, de gerne vil, hendes møbler blev doneret til plejehjemmets opholdsstuen og resten kom til en genbrugsbutik - men mine søstre og mig fik også lov at tage det, vi gerne vil have, af det der var tilbage, og vores børn fik hver især et minde om deres oldemor.
Det var vidt forskelligt, hvad det var, min datter arvede nogle glas-karameller, som vi selv har haft med hjem til min mormor, når vi har været på ferie, min søn arvede hendes Bornholmer ur.
Jeg har bl.a. fået en skål, som jeg selv har foræret min mormor og så er der faldet lidt andre småting af, hovedsagen var, at vi fik et minde, som vi gerne vil have hver især.

Det jeg vil vise jer er, at min mor har været ved at rydde op og hun har givet mig den her

Den findes kun i det ene eksemplar, 

for min mor har selv malet den. 

Det er den slags, der ikke er en dyt værd for andre, men guld for mig :)

Tænk engang, min mor malede et helt kaffestel, nu er der vist kun kaffekanden tilbage, og den skal da stå på den lille kommode, som jeg også har arvet fra min mor, det var den, hun fik med, da hun tog hjemmefra i tidernes morgen :) 

Vi rydder ud og smider ting væk eller afleverer dem til genbrug, har de ikke en værdi i kroner og ører, gemmer vi som regel ikke på det  - siger jeg, nogen (mine børn) vil nok påstå, at jeg ikke er god til det og at jeg gemmer en masse gammelt ragelse, - noget af det er gammel, men ragelse vil jeg bestemt ikke kalde det, godt nok er det ikke noget værd i kroner og ører, men det har en betydning for mig og hvem ved måske får det det også en dag for dem, der skal arve os :) 

Jeg har aldrig drømt om at skulle arve min mors kaffekande, men hold da op, hvor er jeg glad for den.

Genbrugs-blomster

For 14 dage siden fik jeg en fin buket tulipaner af min svigerinde - den fik jeg desværre ikke noget billed af, men den stod flot i næsten en uge. 

Så blev bladene på tulipanerne noget gule, men blomsten var stadig fin, så jeg synes ikke, den skulle smides ud. 

Jeg tog de gule blade af og bandt den igen med det grønne

 jeg kom til at knække nogen af stænglerne

lidt højt oppe, så de måtte i en lavere vase

Sådan havde vi så fine blomster i yderligere nogle dage.

Og da de så hang med hovederne og skulle smides ud,

ja hvad skuede så mit øje

Nogle af de grønne grene i buketten var sprunget ud

så nu nyder vi synet af dem og tænker, 

der snart må være forår.

Farvesammensætning - det kan drille

Så smuttede der lige en uge - hvad er den mon egentlig gået med, jeg husker det ikke helt - hvis mest trivialiteter.

Nå ja jeg har sloges lidt med et hækletøj. 
I efteråret købte jeg garn til et sjal - nogen husker måske, at jeg tidligere har fortalt, at det jeg hæklede sidste sommer, mistede jeg i Tyrkiet, så jeg må på den igen. Jeg var så glad for det sjal, det første, jeg har hæklet til mig selv, men jeg havde alligevel ikke lyst til at hækle et nøjagtig lige sådan - msåke fordi jeg ved, at det aldrig vil blive lige præcis sådan, for der var brugt et flerfarvet garn, og der er ikke to nøgler, der er ens.

Så jeg købte tyndt alpaka uld i efterårs nuancer,
og vil selv bestemme farvesammensætningen.

Jeg synes selv, at farverne er så fine, 

 og de kan kombineres på alle leder og kanter,

når de ligger der i nøglerne.

Nu var det så tiden at få startet op - det krævede lige at jeg tog mig sammen, for jeg er ikke vild med at slå mange luftmasker op, men jeg kom igang for et par uger siden, med 414 luftmasker :)
Jeg startede ud med den "stærk" grønne farve og fik lavet første mønster-rapport og skiftede farve - her havde jeg så tænkt, at den "vissen" grønne skulle sættes til - men hold nu op, jeg kunne bare ikke li' de to farver sammen!!!¨
Nå men jeg havde jo et billed inde i mit hoved og jeg tænkte, at jeg måtte prøve, så jeg hæklede en hel rapport med den vissengrønne,

Farverne bliver ikke gode på billedet, 

men man kan godt se farvespillet.

Men jeg kunne ikke forliges med de to farver sammen, så jeg trævlede den vissengrønne op igen - jeg overvejede også, om jeg skulle være begyndt med den mørkegrønne i stedet for den stærk grønne, men synes, at jeg havde lavet "spildt arbejde" nok, en rapport er nemlig 6 rækker på 1,5 m. 

Men nu har jeg vist fundet sammensætningen, 

som jeg vil ha' den 

Det er jo ikke så lige til, når den kun findes inde i mit hoved og ikke på et fint billed i en opskrift :)

Jo jo - der skiftes lidt mellem at hækle sjal og så firkanter til Laura's tæppe - så der går vist meget tid med hæklenålen i hånden :)

Midt i vintertiden, drømmer vi om sommer og sol

I dag er her solskin og blå himmel, det er så herligt :)

Igår købte jeg en lille hortensia  -

ja den skal stå i stuen :) 

I haven titter vintergækkerne frem og forårsfornemmelserne rører på sig  :)

Vi er kun i februar, der er stadig vinter, men tænk, om 3 uger, så siger kalenderen, at der er forår :)

Efter forår, ja så bliver der sommer - det føles godt nok længe til, men at drømme, det har vi da lov til :)

Vi drømmer om en udsigt som den her 

Udsigten bliver ikke helt som den på ovenstående billed, for det er taget sådan ca. midt på vestsiden af Gardasøen - og i år, da skal vi bo lidt nordligere.

Midt i al elendigheden med gemalens hjertes flimmeren i sidste uge, da fik vi nemlig besluttet, hvor vi vil holde vores sommerferie i år - og det bliver endnu engang ved Gardasøen.

Vi har efterhånden været ved Gardasøen nogle gange og boet forskellige steder omkring søen, og vi er mest til den nordlige ende, hvor søen er omkranset af bjerge.

Denne gang skal vi bo lidt op ad bjergskråningen ovenfor Limone lige her Her

Sidste år boede vi på østsiden, næsten overfor, hvor vi skal bo i år - og der havde vi denne skønne aftens udsigt fra vores værelse

Vi håber, at vi får lige så skøn en udsigt i år -

Åh ja forventningens glæde 

den er stor :)