Søg i denne blog

fredag den 28. december 2012

Så er vi kommet til 1. juledag og hjemmelavet karrysalat

1. juledag er der tradition for at hele gemalens familie er her i vores gildesal - i år var vi 31.
Det er et sammenskudsgilde og vores opgaver er at pynte op, dække borde, lave karrysalat og kaffe.
Jeg har sprøjtet pigeon æbler med hårlak og dyppet dem i sukker - de var så fine, men så satte vi dem i laden natten over, for der var koldt, men der var også for fugtigt til sukkeret - det var ærgerligt, men så ved jeg det en anden gang.

Jeg har tidligere skrevet om et skilt, jeg vil lave - det blev også færdig, ikke helt så fint, som jeg gerne vil have haft det, men så må jeg  prøve igen næste år :)
 og et par udendørs krukker blev pyntet med lys og nisser
Beklager - mit kamera er ikke godt til noget med lys i.

Vi havde en rigtig hyggelig dag

Efter det obligatoriske pakkespil dukkede denne mand op :)

Her kommer lige opskriften på min hjemmelavede karrysalat - der er rigeligt til 30 personer
1l cremefraiche 18%
1 god klat mayonaise
ca. 2 spsk. karry
salt og rørsukker efter smag
Det røres sammen og heri blandes i nævnte rækkefølge
6 hakkede hårdkogte æg (i æggedeleren to gange)
ca. 150 gr. suppenudler, som koges og hakkes groft med kniv
6 æbler (Ingrid Marie eller Cox orange) skåret i små tern
6 store syltede drueagurker skåret i bitte små tern.

Der kan fint laves en mager udgave af 9% cremefraiche, men man skal lige tænke på, at det så har en tendens til at blive tyndt i konsistensen.

Som tak for husly fik vi et gavekort til Jensen's Bøfhus og gemalen har fået to biografbilletter fra sit arbejde, så vi kan rigtig komme  ud og hygge :)

1 kommentar:

  1. Jeg bruger næsten altid græsk yoghurt i stedet for cremefraiche.

    SvarSlet