Søg i denne blog

tirsdag den 20. januar 2015

En lille snemand .....

 - Ja sådan en har set dagens lys her i dag - ikke udenfor, den er fremkommet ved hjælp af en hæklenål og noget garn :) 

Laura har fået sin første dagbog, og det er jo en lille bitte nøgle, der hører til sådan en og den skal man godt nok  passe på  :)

Forleden fik hun en nøglesnor og der snakkede vi så om, at hun gerne vil have et lille nøglevedhæng til den her dagbognøgle - jeg foreslog, at jeg i stedet for bare at hækle en mini nøglesnor hæklede en lille ting, og hun synes selv, at det skulle være en snemand - 
Nå jamen så måtte jeg lige tænke snemand i miniformat :) 

Den kom til at se sådan her ud 

Her kommer opskriften -  hvis nogen skulle få lyst

Den er 5 cm høj, hæklet i bomuldsgarn 8/4 med hæklenål nr. 2.
Forkortelser :
fm = fastmasker
km = kædemasker
lm = luftmasker
omg= omgang
Jeg har hæklet 4 cirkler - 

Alle 4 cirkler er startet med en magisk ring med 4 fm = 1. omg.
2. omg.     2fm i hver fm = 8 fm
3. omg      2 fm i hver 3. fm = 12 fm

4. omg. (kun på de to cirkler til kroppen) 2 fm i hver 4. fm = 16 fm.

Herefter har jeg hæklet en omg med km på bagsiden, vendt og hæklet en omg km på forsiden - på en hovedcirkel og en kropcirkel.
De andre to cirkler har jeg afsluttet efter henholdsvis 3. og 4. omg.

Så har jeg syet en næse på den ene cirkel til hovedet, jeg har lavet nogle knude-sting (noget hjemmegjort noget, jeg ikke kan forklare mig ud af), så der blev en lille dut.
Øjnene er bare et enkelt sting. 
Herefter har jeg hæklet cirklerne sammen to og to med km i yderste fm i bagstykket og i km på forstykket. På den måde får den en god fast kant, så den ikke bukker sammen.

Så har jeg hæklet et halstørklæde 33 lm og km tilbage. 
Halstørklædet er syet fast under den bundne knuden og ovre på bagsiden, med en god lang snor, som nøglen blev bundet i og så syede jeg "knudesting"  - jeg aner ikke, om stingene hedder sådan, men jeg har syet omkring snoren, så der danner sig en knude for hver sting - på den måde bliver der en god stærk snor mellem nøgle og snemand. 


torsdag den 15. januar 2015

Sommerferieplaner og sund kost - det kan da være med til at hive en ud af vinteren's hi'

Det er lige som lidt meget svært at komme igang igen her i 2015 - jeg skal vist tage fat i mine hårrødder og så se at få mig selv trukket op af vinterens hi - ja, ikke fordi der hidtil har været særlig meget vinter over os, men det grå vejr er bestemt ikke særlig energifyldt.

Selv om jeg ikke er vild med sne, nu mest fordi det giver en masse bøvl med at få vejen ryddet, så synes jeg faktisk, at det var helt rart igår, da jorden blev hvid - det lyste da lidt op og fik ligesom sat lidt gang i energien (tro nu endelig ikke, at det blev til vilde).

Måske var det slet ikke sneen, der kunne ta' æren for det - måske var det germalen's arbejdesplads, for han skal nemlig bestille sommerferie NU - og det satte lige gang i en masse rare tanker om sol og sommer, gule marker, grønne træer og blomster, bjerge og blå vand - det er som om, det lige kan få pustet lidt til min energi.

Måske var det noget helt andet - noget mad-snak - snak om grøntsager - ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft styr på min kost i de sidste par måneder og det kan tydelig ses på vægten og sådan skal det ikke være - men det er jo lige det her med at få taget styrringen igen, det kan være ret svært - men det skal gøres og så er det jo meget godt, at der pludselig sker noget, der kan tvinge mig igang med det.

Jeg var også til træningen igen igår, det varer lidt inden jeg er på samme niveau, som jeg var i oktober, men det går ret hurtigt den rigtige vej.

Så det var nu nok en kombination af flere ting, der lige pustede til energien.

I dag er jeg godt nok startet med at sove den halve formiddag væk, for jeg kan ikke finde ud af at komme i seng i ordentlig tid og i morges synes Emil, at han gerne vil op kl. 6  - det er som om, at jeg ikke rigtig kan komme igang, når nattesøvnen ryger ned under 5 timer - så må der lige kompenseres med en tidlig middagsøvn :)

Jeg er ikke just sådan i stor aktivitet, men det føles som om energien er på vej - så mon ikke også der bliver tid for lidt mere skriv her på bloggen igen.

Dagens frokost 

torsdag den 8. januar 2015

En sen nytårshilsen

Nu har jeg taget tilløb i flere dage - jeg vil ønske jer, der læser med 

Godt Nytår
Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det.

Jeg håber, at det må blive et år med mere fred i verden
og større tolerance i mange henseender. 
Jeg vil ønske, at vi vil blive bedre til at fokusere 
på det positive og se muligheder 
frem for forhindringer og elendighed - 
og det gælder da også i allerhøjeste grad mig selv,
men ikke mindst for medierne i samfundet.

Selvfølgelig skal vi da orienteres om, hvad der sker i verden, vi skal bruge alle de midler, der nu engang findes til at formidle nyheder - og der er mange sørgelige nyheder, men jeg synes også, der til tider tæskes langhalm på dem og de positive ting så bliver glemt eller skøjtet henover.

Ovenstående havde jeg skrevet i tirsdags - 
og hvad sker der så onsdag i Paris - 
jeg håber sandelig ikke, det vil være kendetegnende for resten af 2015.


Ja ja, som om vi ikke har haft snot og hoste nok her i huset i efterårsmånederne, så er Nana og Emil startet det nye år med hoste og feber - det er da utur lige at komme i børnehave en dag og så må være hjemme igen :( 

Jeg selv er startet op med at træne hos fysioterapeuten igen - det er hårdt tiltrængt efter at have været meget stillesiddende de sidste par måneder. 
Og nu er det slut med at hækle i julefarver for en tid, og jeg er gået igang med at hækle firkanter til et tæppe og en Olaf fra filmen Frost - ja det er jo godt at have gang i flere ting, så man har noget, man ikke behøver tælle til, når der også skal snakkes eller følges med i TV  :) 













mandag den 29. december 2014

Hæklet hjerter, snemand, nisser, elefanter og syet julesokker og nederdel

Virus, snot og hoste tog min energi og holdt mig meget herhjemme i en måneds tid, og der var ting og sager, vi ikke fik gjort til denne jul, men jeg nåede da et og andet.

Som jeg tidligere har vist, så hæklede jeg nogle af de her 
Skinny hearts
Præcis hvor mange det blev til, det ved jeg ikke, for jeg har givet nogen væk og har nu kun et par stykker tilbage. 

Så har jeg syet julesokker til Arthur, Nana, Emil og tvillingerne, der er i aflastning hos sønnen og svigerdatteren  - 5 ialt - Laura vil ikke have en, hun vil beholde sin røde sok, hvorpå der står, at hun har været sød :) 



















Vi var også til fødselsdag og der skulle en værtindegave med og det blev denne her snemand med marcipan snebolde


Nana var syg en enkelt dag og måtte være hjemme, og så skulle vi være stille mens hendes mor sov (hun arbejder om natten). 
Jeg havde gang i symaskinen og fandt et stykke stof, som jeg købte sidste år og spurgte Nana, om hun vil have en nededel, sådan en med lidt sving i - hun vil gerne have en nederdel, men den skulle sandelig være stram og kort - ja de kære unger har tidligt en mening om, hvad de vil have på nu om dage :) 
Det blev så til den her lille jule-nederdel

Min mor får advents-gaver af mine søstre og mig og en af dem blev de her 3 hue-nisser, som jeg fik hæklet

Jeg havde også lige et projekt elefanter, der skulle monteres - der var en, der gerne vil have sådan et par stykker til julegaver, og de har været hæklet siden først i oktober, men så kom jeg jo lige igang med noget andet og lige pludselig så stod julen for døren og jeg måtte se at få dem monteret

Noget har jeg da fået ud af tiden,
og indlægget her bærer vist præg af,
at hækling er god terapi for mig,
når livet ikke helt arter sig, 
som jeg kunne ønske mig.

Vi har nu haft en god jul,
juleaften hos min mor,
svigerfamilen - 32 er vi, var her juledag.
vi bidrager heldigvis hver især til menuen :)
Så har vi besøgt gode venner
og haft et par "slapper-dage" = ikke lavet en dyt,
og i dag står den på aftensmad til et par gode venner. 

Gode dage, der har fyldt ny energi på depotterne. 


lørdag den 20. december 2014

Et langt liv er slut - min mormor er ikke mere

Det er over en måned siden, jeg sidst har skrevet her - jeg har simpelthen ikke haft overskud til det.
Forhåbentlig bliver det bedre nu.

Min kære søde mormor sov ind i onsdags d. 17. december. Hun var 90 år og har haft et langt og godt liv, men hendes sidste tid var bestemt ikke rar for hende og heller ikke for os, der måtte se på og kunne gøre så lidt.
Hun var blevet livstræt og holdt op med at spise, intet smagte hende mere og hun blev mere og mere afkræftet og lå det sidste par måneder i sin seng hele tiden. Hun blev passet og plejet på plejehjemmet og vi var der så meget, vi nu kunne være.

Desværre blev vi her i huset ramt af virus - ikke bare en gang, men to omgange havde vi, hvilket begrænsede min formåen for at være hos hende.

Hun gav ikke lige slip på livet, hun holdt godt ved og vi synes, det var så synd for hende, men da hun døde var min mor, søster og en niece der og oplevede en smuk afslutning på hendes liv - freden sænkede sig over hende, alt mens en musik-terapeut, der er kommet hos hende, spillede for hende.

Der er meget snart jul, præsten og kirken er meget optaget, og der var ligesom kun to muligheder for bisættelse, fredag altså igår eller på tirsdag d. 23. - min mor og moster valgte, at det skulle være fredag - altså igår, så det var et par hektiske dag.
Der kunne ikke skrives dødsattest før onsdag aften og derfor kunne vi først få min mormor kørt i kapellet torsdag, der skulle tales med præsten og findes ud af, hvor vi kunne få kaffe efter bisættelsen, men det hele gik op i en højere enhed og min mormor fik en pæn bisættelse.

Min mormor var et elskelig menneske, som har været der for os alle - ikke mindst os, der var hendes nærmeste. Hun har passet os op og hjulpet os helt til hun var langt op i 80'erne.
Hun havde faste rengøringsjob her i huset og et par steder mere hver uge indtil hun var lige omkring de 83 år - ja hun var en flittig og arbejdsom dame.
Hun kom til min morfar, mor og moster, da min mor's biologiske mor døde, min mor var 6 år - hun blev deres mor og blev gift med min morfar og hun blev vores mormor, vores børns oldemor og nåede også at blive "tips-olde" for 4 børn og hun gjorde det bare så godt for os alle.
Vi vil mindes hende med glæde og savne hende i mange sammenhænge.




mandag den 17. november 2014

Ej hvor bliver man træt af at bruge penge og hygge sig ;)

Jeg har brugt mange penge i dag - ja, jeg skal jo ikke klage, for det var jo noget nær halv pris - jeg har købt nye briller i Synoptik :)
Så forhåbentlig, bliver det nemmere at se teksten her og på TV og ikke mindst på mobilen begynder det at knibe lidt - mærkværdigvis, så var det slet ikke læsefeltet, der skulle forstærkes, men mit lange syn, men som damen sagde, så har det også indflydelse på det nære syn.

Jeg har også overstået den hvert andet årlige mammografi - så to fluer med et smæk, når nu jeg var ude at farte rundt, og for at gøre det fuldendt, så kom min mor da også lige med og fik et par nye briller, og mellemste søster kørte med, når nu vi alligevel skulle ud at køre - jo jo det er bare med at få det hele planlagt rigtig og så få en Hygge-dag ud af det :)

Men en Hygge-dag kan nu også ta' pippet af en - specielt, når et B-menneske som mig skal stige ud af sengen meget meget tidligt om morgenen for at nå det hele - så nu vil jeg falde omkuld i min gode stol, slænge mine ben op på en fodskammel, fatte mit hækletøj og se, om der er noget på TV-skærmen, som er værd at se på.

søndag den 16. november 2014

Søvnig søndag med ønskeseddel og hækletøj og lidt ølkage dertil

Vi har bare været hjemme i dag, skulle ingenting - men noget finder man jo altid på :)

Jeg havde lidt gang i hæklenålen i formiddag og fik gjort et Skinny Heart færdig
Så nu er der 3 færdige og et par halvgjorte 
Og så kiggede jeg lidt på mit hjemmegjorte kræmmerhus, som jeg ikke er helt tilfreds med
Det er bare for lille - jeg vil prøve med en større nål,
og så skal jeg have maskeantallet tilpasset,
det passer ikke til "blondekanten"
Nana, hende frækkerten her med brillerne, som hun kun har haft et par uger :)
Hun kom i tanke om, at hun altså godt kunne tænke sig at få øl-kage - det har vi aldrig fået her i huset, men det har hun fået i børnehaven til en fødselsdag - så hendes mor gik i gang og det viste sig at være meget nemt og ret så velsmagende
Den minder en del om krydderkage,
og den skal serveres med smør på
Eftermiddagen er stort set gået med at skrive min ønskeseddel, for ikke nok med jeg skal have nogle julegaver, så har jeg også fødselsdag i december :) 
Det er helt utroligt, hvad man kan få sig rodet ud i, bare fordi man lige skal finde titlen på en bog her på nettet - pludselig sad jeg med to hæklebøger, som lød meget ens og så spurgte jeg på hæklegruppen på FB, om nogen kunne vejlede og der er altid nogle søde hæklere, der er villige til at bruge tiden på at hjælpe en, det er så dejligt. Men så dukkede der lige en tredje hæklebog og så en fjerde og femte op og endnu engang måtte jeg lige vælge - for jeg får jo ikke oceaner af gaver og jeg ønsker mig jo også andet end hæklebøger!
Når man så kommer til at kigge på en side med div. gaveartikler, ja så kan man da svømme hen i de mest utrolige tanker og ideer og jeg bliver pludselig i tvivl om det nu egentlig også er det, som jeg troede, at jeg vil ønske mig - eller skal det være noget helt andet :) 
Jeg ønsker mig nogle nye krus og vil gerne have hvid riflet thermokrus, som kan passe til en masse andet - men i bund og grund, så kan jeg jo bedst li' de musselmalede - men hold da nu op, de koster jo en formue, sæt man tabte et på klinkegulvet !!!
Enden på visen blev at jeg skrev både hvid riflet, riflet musselmalet og mega mussel på og så må nogen jo bestemme, hvad de synes, jeg skal ha' - men nu har jeg slettet det med de musselmalede igen, for da jeg kom op til virkligheden igen, kom jeg til at tænke på, at jeg jo ikke har tallerkener, der passet dertil - tænk så er der røget en time med at sidde og falde i svimme på Royal Copenhagen's hjemmeside  - ja, det var godt med en søndag, der ikke skulle bruges på så meget andet :) 

lørdag den 15. november 2014

Alt mens der hækles julepynt, skal der også være tid til andesteg med hjemmelavet rødkål og til dessert risalamande

Her var nogen, der ikke var tilfredse med at der ikke blev inviteret på andesteg Morten's aften - det råder vi bod på i dag.
Så her er gang i potter og pander - anden står i ovnen, indmaden simrer i en gryde, så vi får dejlig fond til saucen.

Rødkålen er sat over 
Det er en opskrift, der er blevet til i tidens løb - et snittet rødkål, et par æbler eller 3 alt efter størrelse, en håndfuld svesker, 4-5 spsk rørsukker, lidt salt og så en sjat rødvin og en smule vand og til sidst et par spsk. ribsgele. 
Så er der en sød rødkål og det er det, børnene bedst kan li' - jeg kan godt li', hvis den smager af noget mere og vil man have det, kan der kommes et lille finthakket rødløg i og peber, og balsamico og så undlade vand og ribsgele. 
Der findes et utal af varianter - en anden form for rødkål, som jeg elsker er fintsnittet rødkål, der svitses på panden og tilsættes lidt balsamico og sukker og et par håndfulde hindbær og tilsidst overhældes det med en hindbær vinaigrette - det er en opskrift fra Lone Kjærs bog "Slank på den fede måde". 
Nok om rødkål lige nu. 

Vi skal også have risalamande, så der er kogt risengrød

nu er den færdig og vi har spist risengrød med kanelsukker og smørklat til middag og med rød saftevand til :) 
Jeg havde en slat risengryn af dem, jeg plejer at bruge og så en anden slags og der var noget kun forskel på opskrifterne bag på poserne, så jeg tog lidt på slum, hvilket jeg nu også plejer at gøre, for elles synes jeg, det bliver for tyndt til at lave risalamande af - men hold da nu op, der var godt nok gryn nok i i dag - så da børnene var færdige med at spise grød, skyndte jeg mig at komme sukker og vanille i resten, hældte en lille sjat fløde ved og piske det rigtig godt med håndmixeren, så nu håber jeg, at det er til at have  med at gøre, når det bliver koldt og skal laves til risalamande. 
Her laves risalamanden med både vanille og hakkede mandler - juleaften laves der altid to portioner, for nogen vil have mandler i og andre vil ikke.  Men vi skal have to slags kirsebærsauce, for jeg vil gerne have de italienske amerena kirsebærsauce og andre den danske udgave af kirsebærsauce. 

Ja, det bliver næsten som juleaften - men mandelgave, juletræ og gaver, det får de nu ikke - der er ikke jul endnu - selv om jeg synes, den begynder at spøge ret så voldsom :) 

Igår var jeg i sækken med juletræspynt, fordi jeg kom i tanke om, at jeg sidste år hæklede nogle små kræmmerhuse, som jeg ikke ejer en opskrift på og et billed af dem, kunne jeg heller ikke finde - men ganske rigtig, jeg havde hæklet 3 og nu er jeg så igang med at tælle mig frem til udtagningen, for at få den rette skråning på kræmmerhuset og det rette antal masker til at hækle "blondkant" i. 
I år vil jeg have røde kræmmerhuse med hvide "blondekanter". 
Det er dem fra 2013 

tirsdag den 11. november 2014

Hæklehygge, hæklet julefryd og hækl, hækle, hækle


Det er bare helt vildt, på Facebook findes der jo andskellige grupper, og jeg har fået mig tilmeldt ikke mindre end 3, de omhandler, som overskriften antyder, hækling - og hold da nu op, den tid der kan gå med at kigge på dem!!!

Det er altså helt vildt, det der hækles i det ganske land og ja i hele verden og det er helt vildt mange gode links til opskrifter og jeg fristes bare af så mange af dem.
men jeg kan jo ikke finde tid til at hækle det hele - jeg skal jo også lave noget andet ind imellem ;)

Det går jo heller ikke, at jeg bare sidder ved computerne og kigger og beundrer, hvis jeg gerne selv vil hækle noget af alt det skønne, der vises frem og linkes til. 
Jeg vil jo også gerne få noget af nålen og vise det frem - ja både her på bloggen og i de dejlige grupper, men jeg synes godt nok, det bliver til alt for lidt, så måske jeg skal slippe tasterne og gribe hækkelnålen nu - 
men lige inden, så skal I da se mit første 
Skinny Hearts

Opskriften er fundet ved  Tulle momsemor
den er nem og der kan laves masser af varianter
- mon jeg kan nå alle dem, jeg gerne vil !

Hvis man kan købe flere timer i døgnet - så vil jeg stå forrest i køen :)


lørdag den 8. november 2014

Fødselsdage - hæklet ugle-bogmærke og lidt julepynt

Lige nu er vi igang med et par fødselsdage - ældste barnebarnet, Laura blev 8 år i torsdags - det er slet ikke til at forstå, tiden den flyver jo afsted :)
Der skulle være lidt fødselsdag for hende på dagen, så der fik jeg lov at være med - hun fik sin gave, Rasmus Seebach sengetøj og håndklæde og så en sofapude med Lego Friends figurer på - jeg synes, det var sådan en sjov sammensætning af stor/lille pige, men sådan er det at være 8 år - der sker en masse :)
Et kort til gaven skulle hun også have og jeg havde fået den ide, at jeg vil hækle et ugle-bogmærke til hende, så det blev kombineret
Det er lavet ud af fri fantasi,
blev syet fast på karton
 med et par sting i hjørnerne,
 og så blev der skrevet en hilsen
Hvis nogen er interesseret i opskriften, skriver jeg den snart ned og lægger under fanen "hæklerier"

I torsdag kunne min svigermor også haft fødselsdag, i dag har min yngste søster fødselsdag og det kunne min svigerfar også have haft - nu har vi nok at gøre med at passe de to fødselsdage, der skal fejres - min søster flyttede sin til igår, for vi kunne være med, for Laura skal fejres i stor stil i dag, her i vores gildesal.

Vi havde en hyggelig aften hos min søster igår, dejlig mad fik vi og der blev hygget - niecen vil lære at strikke, så min mor måtte agere lærer. Min mor synes ikke, hun er god til at lære fra sig, men Pernille fik nu lært at slå masker op på mormor's måde - så helt tovlig er ingen af dem til det :)
Min mor er rigtig god til at strikke og derfor har det ikke været nødvendigt, at vi andre gjorde så meget i det - nu er min mellemste søster begyndt at strikke og kan altså også godt - så nu må vi se, om Pernille bliver den i næste generation, der skal tage tråden op :)

Hvor svært kan det være,
tænker man :)
Igang det kom hun :)

Og vi har fået lys i haven inden Mortensaften
Børnene synes det er fint
kigger både morgen aften,
om nu det er tændt 
Og jeg viser altså ikke endnu, at gemalen faktisk også har sat en kæde med nisser op i et vindue - det er efter min mening for tidligt, men børnene, de synes det er fint.

Ja, der begynder så småt at gå jul i den - jeg er begyndt at hækle julepynt
Mine første to flettede hjerter
blev til en "blomst"
til svigerdatteren
og min første tromme
blev "kortet"
til min søster
Der er så mange søde juleting, man kan hækle, og jeg har så mange andre projekter, jeg også gerne vil have gang i - så det er lige med at nå det hele :)