Tidligt igang

Jeg er ikke just morgenmenneske - jeg kan sagtens bruge et par timer til at komme igang med dagen, men i dag har det ikke været muligt.
Emil og Nana kom nemlig kl. 7.30. Emil var syg igår, han er nu frisk i dag, men lige en helgardering før han skal i dagpleje igen.

Emil er ude og få sin morgen/formiddagslur nu - han står nemlig meget tidlig op om morgenen, og Nana og morfar har været ude at køre på traktor, både på morfars havetraktor og på Nana's traktor.
Jeg har altså også været udendørs ret tidligt i dag - uha der var koldt ude, 6 gr. og blæst - men der er ved at komme kulør på min have nu - påskeliljerne er sprunget ud igår

Der spirer op i haven nu, det er rigtig dejligt :)

Om lidt skal vi til at stege frikadeller, det vil både Nana og Emil nemlig gerne have og vi får jo varm mad om middagen her i huset. 

Og nu skal Nana og mormor lege med Barbie.

Ryggen har det bedre - men kartoflerne.....

Ryggen er i bedring, det går fint, når bare jeg passer på og ikke løfter den lille Emil op fra gulvet.

Jeg har været med datteren i Bilka, Emil skulle have termotøj - den bette dreng skal jo ud at lege med de andre børn i dagplejen :)

Ja fint og fint er så meget sagt, for Nana hun blev væk - det gik bare lynhurtigt - og vi var lige begyndt at kigge rundt efter hende, da der i højtalerne lød - vi har en efterlysning - vi har Nana i informationen, hun vil gerne i forbindelse med sin mor eller mormor, hun er iført.......
Hun var vist lige kommet i tanke om, at hun skulle op og sige hej til Ulven Billie, og opdagede så, at hun var blevet væk. Nogen søde mennesker havde fulgt hende til informationen, hvor hun pænt havde fortalt, hvad hun hed og hvem hun var med - først da hun så sin mor begyndte hun at græde.
Det hele gik så stærkt, at vi knap nåede at blive forskrækket.

Da vi kom herhjem, kravlede Emil rundt og han vil gerne sidde og kigge ud af terrassedøren, men han er jo blevet modig, når han sidder på knæene og vupti, så dejsede han omkuld og bankede hovedet ned i fodlisten og fik en bule i panden :(

Og så havde gemalen opdaget, at han  har været en tand for hurtigt ude med sine fine kartofler i år, for en del af dem har fået frost sidste nat - det er jo bare rigtig ØV, når nu han har haft arbejdet med dem - men heldigvis  er det ikke dem alle sammen, så nu må han holde godt øje med nattetemperaturen, så der kan blive dækket ekstra ned, hvis der fortsat vil fryse m natten!

Det var den søndag - og tro det eller ej - den har faktisk været ganske hyggelig :)

Cafe, snak og en dum ryg

I dag har jeg været på cafe sammen med 4 kvinder, som jeg gik på handelsskole med for 5 år siden.

Det er bare så dejligt, at vi stadig kan mødes - denne gang er der gået det meste af et år, men vi snakker, som var det igår :)

Vi får vendt lidt af hvert - lige fra børnebørn til demente forældre/svigerforældre - ferier, hæklerier og tilbygninger til arbejdssituationen generelt.

To var heldige at få job lige efter handelsskolen, og er stadig i de job, en er gået på efterløn, en er faldet ud af dagpengesystemet, men har fundet sig et midlertidig deltidsjob og så er der mig, der selv har besluttet at forlade arbejdsmarkedet i en alder af 55 år -  ja ja jeg er fyldt 56 siden :)

Aldersmæssig har vi et spænd på godt 10 -15 år, vi er geografisk fordelt over mange km., men det er uden betydning for nogle hyggelige timer sammen.

Solen skinner stadig fra en skyfri himmel her kl. 19.20 - det er så dejligt - jeg skulle gå mig en tur.
Kondiskoene er fundet frem, men min ryg har det ikke så godt, så det må vente lidt.

Den gav lige et gevaldig jag igår, da jeg lavede middagsmad, men et par piller og et godt middagshvil tog det tilsyneladende i opløbet - og det gik også fint lige til jeg i dag holdt herhjemme i garagen og tog en indkøbspose ud af bilen -ØV for pokker - så nu går jeg forsigtig omkring, undgår at bukke mig og læne mig fremover, sidder meget ret op på stolen, mens jeg skriver, for så mærker jeg det ikke - men kender I mon ikke det, at når det ikke mærkes, så glemmer man lynhurtig forbeholdende og VUPS, bedst som det går, så får man at føle, man skal passe på.
Nå men det er så utakken for, at jeg ikke har vedligeholdt mine rygøvelser - så det er bare med at komme igang igen!!

Forår og U-turn !!

Ja, jeg ved da snart ikke, hvad jeg tror - det her ligner mere efterår - mon ikke både lærken, viben og svalen er vendt om igen - de må da blive fuldstændig rundforvirret af det her vejr.

Det er bestemt ingen skade til med lidt regn, men den storm, den kan godt se at få sig lagt igen -
grrrr jeg hader, når jeg er ved at blæse væk - hvilket kartoflernes telt også var igår, skraldespanden væltede, postkassen blæste op - jeg håber da, at min nyplantede clematis holder godt fast i stolpen, den skal gro op af.

Nå men vi skal jo have det bedste ud af det - igår var en dag med min mor - først fik vi lavet en invitation til hendes 75-års fødselsdag, den ene søster sendte forslag, og den anden tog sig af  dem, da vi havde fået sat en sammen - så var jeg med min mor til kontrol på hospitalet, og så kørte vi hjem og fik eftermiddagskaffe og en masse snak.

I aftes så jeg så U-turn med Chris MacDonald - uha -  jeg må indrømme, det ikke var særlig rart for mig -så  ikke nok med at min nattesøvn forstyrres af stormens susen oppe under taget, så blev den sandelig også forstyrret af de tanker, den udsendelse satte igang!

I dag  - da tror jeg, at jeg barrikadere mig herinde med mine tanker og mit hækletøj - måske ikke det sundeste valg, men en nødvendighed for mig.
Hvis ellers vejret vil arte sig lidt bedre i løbet af dagen, tager jeg måske kondiskoene på, som jeg gik op og fandt frem i aftes, og bevæger mig lidt op af vejen, for havearbejde bliver der vist ikke vejr til i dag.

Jeg hækler stadig orange håndklæder - det er vist snart ved at være det sidste - jeg skal i alle tilfælde snart have gang i noget andet, ellers bliver det for ensformigt, selv om jeg ikke laver dem ens.

Så er der forår

I morges erklærede gemalen at nu er der FORÅR. Han havde nemlig set svalen :)

De første kartofler er i jorden

De har stået i potter i "orangeriet" og er nu godt beskyttet mod nattekulden af deres "telt".
Der er også lagt løg og der pibler purløg op i et af højbedene - så der er altså gang i køkkenhaven nu.

I efteråret 2011 satte jeg krokusløg imellem mine buksbom, men der kom ikke nogen op sidste år - der var kun en krokus i haven, den stod midt i græsplænen.

I år har vi sørme flere krokusser 

de kommer hist og pist i græsplænen - hvordan de er endt der - ja det vides ikke, men kønne det er de.

Ja, det er pibler op overalt

 - her er det tulipanerne i staudebedet, 

jeg har forsøgt at forevige

Det er lige før, jeg kan se påskeliljer og tulipaner gro, så stærkt går det lige nu.
I mandags fik jeg revet en del visne blade væk i staudebeddet og når jeg kradser lidt i jorden, så spirer stauderne lige under overfladen. Jeg er stadig ny ud i stauder og venter spændt på at se, hvad der har overlevet vinteren.

Dejlig miniferie

Ja, så er jeg tilbage efter nogle dejlige dage i Tyskland, nærmere betegnet i Niedersachsen.
Vi var afsted sammen med gemalens søster og svoger, og vi hyggede os.

Vi boede Her - et hyggeligt gammelt hotel, som har en historie langt tilbage i tiden om kunstnere/malere, der kom til stedet, hvilket udsmykningen af hotellet stadig bære præg af.

Her er et billed fra krostuens vægge

Vi fik dejlig mad

Vi hyggede os 

Vi besøgte Hamlen

Rottefængerens by

 Har du måske lagt mærke til,

 at større byer har sådanne kloakdæksler 

 vi blev enige om, at disse små rotter viste rottefængerruten

Et fint klokkespil i Rådhuset kl. 12

Vi var ikke på museum, men det var den rottefænger vi så,

vi har tidligere været i byen, 

da løb han rundt i gaderne med fløjten.

Vi var i Bad Salzuflen,

Hvor de har disse sjove bygninger. Det er grene fra nogle bestemte træer, som der risler vand i, der kommer fra undergrunden, der er så meget salt i det vand, at man kan mærke, der er en helt anden luft, når man går omkring bygningerne, man kan også gå ind i bygningerne. Det bruges som kur for folk med luftvejs problemer, i tidernes morgen vist primært til folk med tuberkulose.
Når salten har lagret sig på grenene, så kan det bankes af og bruges.

Vi var også i Minden, hvor floden Weser krydser Mittelandskanalen og der er sluser, for at skibene kan komme fra den ene til den anden flod/kanal - men der har jeg glemt at bruge mit kamera.

Solen hilste vi da også på :)

Vi har boet på hotel Schwalenberger Malkasten tidligere, vi synes, det er et dejligt sted i en passende afstand, når vi lige skal slappe af nogle få dage.
Det ligger i den lille by Schieder Schwalenberg - i  et hyggeligt hjørne af byen, hvor der er masser af gamle bindingsværkshuse og brosten.
Vi kørte hjemmefra kl. ca. 8 og var dernede ved 16-tiden.
Vi havde bestilt opholdet gennem FDM - for 2 personer ca. 2300kr. for 3 overnatninger med halvpension i neubau - det er den nyeste del af hotellet.
De laver dejlig mad, det er 3 retter og man har to hovedretter at vælge mellem.

Nu er der hverdag igen, og det ser ud til at vejret nu vil arte sig til at vi kan komme i haven :)

UPS man skal altså læse, hvad der står skrevet også med STORT og rødt

Igår fik jeg lige kogt noget jordbærmarmelade - det var jo dejligt, så der skulle lidt på brødet her til morgen - men ak og ve, det var altså noget tyndt noget!
(Pinligt - jeg har givet min søster noget af det)

Jeg bruger syltesukker, det er så dejlig nemt - og jeg havde købt noget i Tyskland, det var betydelig billigere end det danske - troede jeg!

2 forskellige mærker havde jeg købt, og har brugt den ene slags, som er et discount-mærke og det var ganske udmærket, marmeladen blev stiv.

Heldigvis var posen fra igår, som altså var et andet mærke, ikke røget ud i skraldespanden endnu, så vi måtte lige til at kigge på den, og det skulle jeg så have gjort inde brug :(

På posen står der med store røde tal 1:1 - altså 2 kg sukker til 2 kg bær - ergo er det slet ikke så billigt og det duer altså ikke kun at bruge det halve - ØV bøv, det får man så for ikke at se sig ordentlig for.

Jeg plejer altid at bruge 1 kg sukker til 2 kg bær.

Gemalen fik fundet discount-posen og der stod også ganske tydeligt 1:2, altså det er billigt og det virker.

Ja, så blev vi altså så kloge :)

En lørdag eftermiddag i køkkenet - lasagne, banakage og rugbrød

For tiden har gemalen fri fra arbejde, han havde "sparet" en masse fri- og feriedage sammen, og når så påsken også kom ind, har han alt i alt fri 27 dage i stræk, men de blev lige afbrudt af et møde igår - det er et møde, der holdes en gang om året, så det vil han ikke gå glip af.

Når han sådan holder fri, vendes der jo også op og ned på mine dage - så det var helt underligt at have en dag alene i huset igår :)

Først stod jeg på hovedet i fryseren, fordi jeg skulle have en pose jordbær op til marmelade - men så fik jeg også lige et overblik over, hvad der var helt nede i bunden :)

Så fandt jeg 3 bananer, altså ikke i fryseren, men der hvor vi opbevare frugt og grønt, hvis vi har købt stort ind - bananerne skulle bruges, så jeg fandt en opskrift på banankage lige Her.
Jeg plejer ellers at bruge de fedtfattige udgaver, men de bliver altså hurtig tørre - den her, den blev bare rigtig god (jeg hakkede chokoladen og kom i dejen.

Jeg skulle egentlig bage rugbrød, så det gik jeg igang med efterfølgende - det tager tid, men heldigvis skal man jo ikke arbejde med det under hele processen, så der blev også tid til at lave kødsovsen til lasagne.
Her bruger jeg en fedtfattig udgave. Der laves ikke becamelsauce, men der kommes mælk i og jævnes med maizena.
Her er opskriften

Lasagne

• Ca. 100 gr. bacon klippes i strimler og svitses i en anelse olie
• 1 stort løg skæres i skiver og
• 3 fed hvidløg hakkes fint og svitses med
•  250 gr. gulerødder
• 150 gr. pastinak
• 200 gr. selleri (knold)
• Rives groft og tilsættes, 
• når det er ”faldet sammen” tilsættes
• 600 gr. oksefars 3-7%
• Der røres rundt i blandingen indtil oksefarsen er blevet ”grå”, så kommes der
•  1 ds. hakket tomater og 1 lille dåse koncentreret tomatpure ved, sammen med lidt chilisauce (efter smag), salt peber og oregano.
•  Jeg hælder ca. 3 dl. vand ved og lader så kødsaucen simre i en halv times tid – herefter tilsættes der
•  Ca. 3 dl. Mælk (jeg bruger letmælk)
• Lader det simre med 5 -10 min., jævner så med maizena og lader det koge 5 min. mere.
•  Så laves lasagnen som ellers, først kødsauce i bunden og så plader skiftevis – til slut kommer jeg revet ost på ca. 150 gr. og lidt reven parmesan oven på.

Da rugbrødene var kommet i ovnen og kødsovsen simrede, gik jeg ud og fik de bærbuske, vi købte tidligere på ugen, plantet om - og så var den lørdag eftermiddag godt brugt og gemalen hjemme igen.

Nå ja, ind imellem fik jeg sørme også lige lidt vasketøj tørret ude på snoren - sikken en duft der er i tøj, der har blafret ude på snoren :)

Forfald og ynde i samdrægtighed

Inden du læser dette indlæg, skal du vide, at der sandelig er meget rod og ting, der ikke er vedligeholdt og kønne her hos os. vi har ruder, der er punkteret og skal skiftes ud, vi har træværk, der trænger til en gang maling, vægge der skal kalkes, rum der skal ryddes op, og  forleden fik vi kørt en hel container fuld skrot væk.

Vi bor ikke stilfuldt og perfekt, og vi kommer formodentlig aldrig til at gøre det.

En køretur ud i det blå
Vi tog en fridag igår - først var jeg lige hos frisøren, og så skulle min mor køres til Hadsund efter sin bil og så  skulle vi til Aarhus efter noget for vores svigersøn.

Da ærindet var gjort, kørte vi en tur ud over Djursland, helt ud til Grenå.
Jeg har ikke været i Grenå, siden jeg som barn sejlede til Hundested derfra, så jeg gik rundt i den vildfarelse, at Grenå var en lille flække, hvor der ikke skete en dyt - men hold da op, jeg blev klogere :)
Vi så nu ikke særlig meget af byen, men måske vi må ha' en heldagstur ud over Djursland igen i sommerens løb, for der er jo et pragtfuld landskab og masser af ting, der kan ses på.

Ja, vi kørte altså på landevejene og kiggede på landskabet, de små byer, vi kørte igennem og på gårdene, vi kørte forbi.

Vi kom forbi mange skønne huse/gårde/bygninger, men vi så også rigtig mange små gårde og huse rundt omkring, som bare får lov at forfalde - ikke fordi vi ikke er vant til at se den slags, for det er vi - lige rundt omkring os, hvor stor-bønderne opkøber små landbrug og lader bygningerne stå og forfalde - men vi synes der bliver flere og flere steder, der får lov at gå i forfald og vi synes, det er rigtig ærgerligt.

At der er mange huse til salg i en lille by, det er ikke godt, men at de er forladte og bliver forfaldne, det er ødelæggende for et lille samfund.

Når vi  kører forbi beboet huse, der er forfaldne og grimme, så bliver jeg helt trist, for jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad det må gøre ved de mennesker, der bor der.
Jeg ved udmærket, at vi ikke alle sammen har samme behov, og nogen har det fint med at leve i forfaldet, men jeg tror også, at jeg har en fornemmelse af, hvor det er og det modsatte.

Forfald kan være smukt - mennesker kan ældes med ynde, ting kan få en patina, der er smuk - et gammelt træ, der vælter kan stadig have grønne grene og måske det blomstrer, alt mens det ligger ned.
En blomst i et vindue, hvor glasset er punkteret og malingen skallet af, det giver en fornemmelse af, at der er nogen, der lever bag de ruder, nogen, der har en livsgnist - et sjovt skilt eller skøre ting, der står til skue for os forbipasserende, og får os til at trække på smilebåndet, selv om huset ligner noget, der kan falde sammen om ørerne på beboerne når som helst - det giver en fornemmelse af optimisme og liv selv i den mest forfaldne rønne.

Men i det hus, hvor glasset i vinduerne er punkteret, hvor malingen skaller af, huset trænger til maling/kalk, hvor rodet hober sig op rundt omkring - der hænger en las i vinduet, der skal gøre det ud for et gardin, der er ikke en blomst eller noget, der giver fornemmelse af glæde og liv - der er forfaldet dybt deprimerende at se på.

Desværre er der bare nogen mennesker, der er nødsaget til at leve deres liv der - de har ikke overskuddet til at komme derfra - måske de bor til leje, hos en udlejer, der ikke passer sine bygninger, og derfor giver det heller ikke mod på at gøre noget særlig for at forbedre situationen, selv om det måske bare er små ting, der kan være med til at give lidt energi til oprydning eller vedligehold.
Det kan såmænd bare være en flaske med en blomst i, det at finde et gammelt bord eller en stol og stille en blomst derpå, der kan bringe glæden frem, men jeg ved også af erfaring, at er man først nede i det sorte hul, så er det umuligt at få øje på det, der kan bringe et øjebliks glæde - der skal være nogen, der hjælper på vej, for forhindringerne er uovervindelige.

Nu er det jo sådan, at vi selv bor på landet i et hus, der har rundet de 100 år, så vi ved godt, hvad der er af arbejde med et landsted med gamle bygninger - vi synes hele tiden, der er noget, der skal gøres, og vi bliver aldrig færdig, men det har vi indfundet os med, for ellers vil vi få stress af at bo her. Vi nyder livet og vi elsker vores lille gård.

Vi gør ting, fordi vi synes det er sjovt - jeg forsøger mig med at lave have - det falder ikke lige heldigt ud, for det er ikke noget, jeg har lært - jeg ved bare, jeg vil have blomster i min have, og måske med tiden, jeg får skabt noget, der er smukt - vi drømmer, jeg drømmer - ja jeg har mange drømme, nogen bliver aldrig til virkelighed, nogen bliver ført ud i livet efter mange års snak, men først og fremmest, så handler det om, at vi lever livet her og vi er glade - hvad andre så må tænke om vores måde at gøre tingene på, det er ikke vores problem -

 BARE DET IKKE KOMMER TIL AT LIGNE EN DEPRESSION.

det smitter nemlig.

I disse år, hvor vi får ørerne tudet fulde om arbejdsløshed, og den en besparelse efter den anden toner frem i nyhederne, da kan det være svært at bevare optimismen - især for dem, der er ramt af nedgangstiderne.
Det bliver bestemt ikke bedre, hvis omgivelserne bliver for triste at se på - der skal noget til at holde optimismen oppe.


Jeg er blevet mere sensitiv de senere år, hvor livet ikke hele tiden har været lige let, jeg har prøvet at hænge ude over kanten til det dybe hul. Jeg er bare heldig, jeg havde nogen til at hjælpe mig op igen, inden jeg nåede helt ned på bunden og jeg lærte noget af det.

Jeg er meget opmærksom på, at det betyder meget for mig at være omgivet af mennesker, som jeg kan li' og som gerne vil mig, noget, som jeg synes er smukt - om det er nyt eller gammelt er uden betydning.
En ukrudtblomst kan gøre mig mindst lige så glad, som den smukkeste rose fra blomsterhandleren kan.
Gamle mennesker med masser af rynker og krummet ryk og et smil på læben, de er lige så livsbekræftende og smukke, som små buttede babyer og yndefulde smukke unge mennesker.
Et gammelt træ med krogede grene, en forfalden hytte med blomsterkasser under vinduerne, det giver en stemning af varme og glæde.

Hvor er det nu, jeg er på vej hen med alt det her - jo, det jeg gerne vil have, vi skal fokusere på er det positive - vi skal hjælpes med at holde samfundet igang.
Ordene "rettigheder og pligter" hænger mig ud af halsen efter en lang periode i dagpengesystemet - men jeg kan alligevel ikke lade være at skrive, at vi alle har en pligt til at gøre det bedste vi kan og hjælpe, hvor vi kan, for at få et samfund, der emmer af

GLÆDE OG POSITIVE VIBRATIONER. 

Det smitter nemlig.

Lock out på 3. dag !!!

Det var det første Laura hørte, da hun stod op i dag og hendes kommentar var

 "hvor længe skal det dog blive ved"

Ja, her er vi altså også ramt af KL's lock out - jeg ved ikke lige, hvor min vildfarelse kom fra, men jeg troede ikke, det ramte privatskolerne, men nogen gør det altså - for Laura går på privatskole, og den er altså også ramt.

Hun kan blive passet på sin skole, og det blev hun også igår, men det er jo en nødløsning, så vi træder gerne til, når vi kan.

Laura har været her fra igår, så der er lavet hule bag sofaen og der må leges i nattøj.

6 år og forstå en politisk situation, det er ikke nemt - så vi måtte lige have en lille snak om, hvorfor hun ikke kan komme i skole :)

Jeg har jo selv en fortid i fagbevægelsen og har som hovedbestyrelsesmedlem været med til at træffe beslutninger til overenskomstforhandlinger. 

Når forhandlerne sidder der og skal træffe deres beslutning, så er der mange ting, der skal tænkes igennem - for den beslutning der træffes lige der, den kan ramme rigtig mange flere end lige den overenskomstgruppe, det handler om - se nu bare, hvordan lock outen rammer!

Giver DLF køb på for meget, vil det ved de næste overenskomstforhandlinger helt sikkert brede sig som ringe i vand!

Jeg misunder bestemt ikke Bondo og hans team - de er virkelig på arbejde for tiden.

Jeg tænker, at KL kan da ikke bare kræve og kræve og ikke byde ind - 

det er KL, der har valgt LOCK OUT,

det er ikke lærerne, der strejker.