Søg i denne blog

onsdag den 6. maj 2020

Anti-inflammatorisk-kost og vægttabsrejse, forår og coronatid

Coronatiden, den går, 
jamen det gør den jo, for tiden går jo, 
uanset hvad vi beskæftiger os med 😏


Foråret 
er over os nu, det bliver så skønt grønt rundt omkring, træer og buske blomstrer, herude på landet ser vi rådyr, harer og mikkelræv bene afsted ud over markerne, og der er masser af fugle, der bygger reder i mange af de fuglekasser, gemalen har sat op rundt på matriklen.
Det bliver bare ligesom lidt nemmere at overse Corona-tiden, når vi kan se, naturen kører sin gang, som den skal 😍

Jeg har fået vores drivhus gjort ren - det har aldrig sorteret under mig før, men når nu jeg ikke var enig med gemalen om, hvordan de ruder skal se ud, så må jeg jo gøre det selv, og så gik tiden jo også med 😉
Vi har været ude i "verden" - ja det vil sige, jeg har været med gemalen i både XL, Jem&Fix og Harald Nyborg - vi skulle bla have en ny vandslange til haven og eftersom gemalen mener, det er mig, der skal stå for at vande potterne i år, så måtte jeg jo med ud og se, hvad det var, han vil købe 😀

I søndags havde vi besøg i haven af både Laura, svigerdatteren, datteren og Nana - det var bare dejligt - men jeg savner godt nok at kan sætte hele flokken omkring bordet på en gang 💖

Antiinflammatorisk kost 
Jeg har kørt efter de antiinflammatoriske principper i 2 uger nu - for dem der ikke ved det, gør jeg det for at buste mit immunforsvar, fordi jeg er i risikogruppe, hvis jeg får Corona.
Jeg er sådan lidt off/on på det - jeg er ikke så god til det med at spise nogle bestemte ting og undlade andre - forbud - det får mig som regel nærmest til at fare direkte i de ting, jeg ikke skal indtage 😖
Det har jeg dog ikke gjort endnu -
åh jo jeg var simpelthen nødt til at smage
 Laura's første cheesecake, 
som hun kom med til os  - 
jamen altså den var bare så fin
 og smagte rigtig godt, 
det var virkelig flot lavet
og lidt antiinflammatorisk er der jo,
det er nemlig blåbærmousse og gele😘👍😋

Jeg begyndte at vakle lidt i min beslutning om at køre Antiinflammatorisk kost, fordi min mave ikke synes om de store mængder kål, jeg fik simpelthen forstoppelse af det - og måske også fordi at det gode resultat på vægten i den første uge (-1,6 kg) ikke gentog sig i uge 2, da nåede jeg kun et tab på 400 gr..
Men 400 gr er det forventlige resultat med det antal kcal jeg spiser, så det er bare noget pjat ikke at være tilfreds - den første uges resultat har vist bare vist, at jeg havde en del affaldsstoffer i kroppen, der skulle ud.
Maven har fået det bedre, det hjalp at sætte indtaget lidt ned og få noget mere vand 😏

Online foredrag med Martin Kreutzer
Nå men der i min vakkelvornhed, var jeg så heldig at en i en FB-gruppe gjorde opmærksom på et online foredrag hos FOF København med Martin Kreutzer, som er en af de store indenfor den antiinflammatoriske kost - det var ganske gratis, så jeg meldte mig til, og var så til foredrag her i min egen stue igår.
Det var en god oplevelse og jeg blev lidt klogere på nogle ting omkring antiinflammatorisk kost.

Og hvad siger Martin Kreutzer så
Jo han siger, man skal spise ufattelig meget fed fisk, store mængder kål og blå bær, men han siger også, at har man ikke problemer med at spise f eks gluten, så kan man gøre det, og han siger fuldkorn selvfølgelig er bedst, det siger de almindelige sundhedsvejledninger jo også, og jeg bruger stort set kun fuldkornsprodukter - ligeså omkring mælkeprodukter, det er ikke forbudt, hvis ikke man har problemer med det, men der er også anbefalinger på noget frem for andet - så det behøver ikke være helt så restriktivt, som jeg begyndte at have fornemmelse af.
Der findes en kostpyramide for antiinflammatorisk kost, den ligner meget den officielle kostpyramide - og der er også de mindre sunde madvarer i toppen - så helt forbudt er det ikke at spise det. Altså jeg tænker, at det er bedre at gøre noget end ingenting.

Kort sagt - jeg fortsætter mit projekt vægttab 
og styrkelse af immunforsvaret - 
altså antiinflammatorisk kost og kcal-tælling  😏
Jeg har muligheden for det og tiden til det.

Hvad spiser jeg 
Jeg spiser meget fisk, men fandt ud af, at jeg faktisk skal spise større portioner - det skal helst være fed fisk og det tæller jo hårdt i kcal - så der skal arbejdes lidt med mit fedt indtag.
Mit fedtindtag er betydelig højere end tidligere, men det er udelukkende det umættede fedt, der er øget - men jeg tænker alligevel jeg skal have det lidt længere ned igen, for at have plads til andet mad.
Jeg har lagt ud med at få både olivenolie, avokado, nødder/kerner og som sagt fed fisk stort et dagligt - jeg vil arbejde på at fordele tingene ud over ugens dage.
Mit mål er så meget fisk som muligt, men med plads til primært kylling ind imellem og en gang imellem også kød fra firbenet dyr.
Jeg skal stadig have de ovennævnte ting, men ikke alle sammen hver dag.
Jeg spiser meget lidt brød og pasta og kun lidt kartofler - i stedet får jeg masser af grøntsager - jeg har hele tiden spidskål og så enten blomkål eller broccoli - rosenkål er vist kun til at få på frost lige nu og så har jeg en del andre grøntsager, jeg supplere med, lige nu er der sæson for asparges 😋
Så der er noget att arbejde med.

Min største ændringer ligger i min frokost - den kræver en større indtagelse af grøntsager, for at jeg bare tilnærmelsesvis kan komme op i nærheden af det, Martin Kreutzer mener, man skal have  - men jeg er godt på vej - som det kan ses på billederne herunder, så bliver det til mange salater med fisk 😊
 Rejer er ikke fed fisk, 
men kan spises ind imellem,
der er spidskål i bunden af tallerkenen
 og ja der er mayonaise til makrel tomat
 - det er også tilladt 
jeg har købt en helt almindelig K-salat mayonnaise 
og den er lavet på rapsolie, 
hvilket skulle være ok 
- dåsemakrel i tomat er også helt fint, 
dog lærte jeg så igår, 
hvorfor jeg fremover skal købe den fra SÆBY
Røget makrel med en creme
af mayonnaise og cremefraiche,
bare fordi cremefraichen skulle bruges,
det vil fremover bliver A38,
cremen er rørt med ingefær og hvidløg,
så der er smæk på smagen 😊

Det må vist være mere end rigelig i dag
Tak fordi du vil læse med 😍

torsdag den 30. april 2020

Jeg savner jeg savner - ja jeg savner, men hvor er jeg da priviligeret

Sådan en grå regnvejrsdag i en Corona-tid - 
den kan da godt nok slå mit humør ned 
og jeg bliver så bevidst om alt det, 
JEG SAVNER

JEG SAVNER
at kramme mine børnebørn
at lave god mad til hele flokken
at invitere familie og venner 
at sidde omkring bordet med 
alle de dejlige mennesker
jeg kender 
hygge og snakke 

Ja jeg savner ved min grød 
at kan komme i Fitnesscentret,
specielt på sådan en grå dag.

Og så savner jeg i den grad

At bruge sådan en grå dag på 
at planlægge en ferie.

At kan køre ned gennem Europa i maj,
der hvor det grønnes og blomstrer
at ende et sted i Italien
hvor der er begyndende sommer.
At komme tilbage til Danmark,
når landet er aller smukkest.

Jeg savner i den grad
FRIHEDEN
til at gøre lige det jeg vil.

Og når jeg så er færdig med at have ondt af mig selv,
så tænker jeg,
det er jo luksus problemer,
vi har ikke mistet nogen,
og vi er raske,
vi har masser af muligheder,
for at finde på noget at lave.
Jeg kan jo bare tage tøj på efter vejret og gå ud i det.

I bund og grund er jeg jo ret priviligeret
jeg kan sidde herinde i varmen og hygge mig 
på sådan en grå og regnfuld dag 😘



mandag den 27. april 2020

Her går det godt med antiinflammatoriskkost og vægttab

Som jeg skrev i sidste indlæg arbejder jeg på en antiinflammatorisk kost  - og

DET GÅR BARE SÅ GODT😀😇

I dag er det en uge siden, jeg begyndte at lægge kosten lidt omkring - ja jeg skriver lidt, for det har egentlig ikke været det store, jeg har ændret på - og det har bare været ret nemt.

Jeg har fået masser af god mad - 
I får lige noget billed-spam her 

 Karbonade uden panering, ovnbagte rodfrugter, 
ærter, perlebyg, 
vinaigrette og tamri-ristet solsikkekerner

 Skærising rullet med ramsløgspesto
ovnbagt butternutsquash, 
ærter, kartofler og sovs

 Rød spidskål - er det ikke bare smukt 😍
Det blev til en salat med mango, 
belugalinser og vinaigrette
som jeg spiste sammen med 
sød kartoffel, knoldselleri og rosenkål,
som havde været i ovnen med kyllingestykker ovenpå.
Kyllingen var smurt med 
en pasta af ingefær, gurkemeje, hvidløg og olivenolie. 

 Det her er en dags 3 hovedmåltider
Øverst: aftensmad, grøntsagslasagne med en rest kylling
uden pastaplader, sauce og ost, 
men med hytteost pisket med æg.
Rosenkålssalat med gulerod, 
æbletern og tamariristet solsikkekerner
Venstre billede: frokost - ristet torskerogn, 
edamame-humus, tomat, avokado 
og en rest rød spidskålssalat
Højre billede: morgenmad - grød af
havregryn, chiafrø, hørfrø kogt på vand,
toppet med kanel, blåbær og valnødder

 Frokost: omelet 
af babyspinat, 2 æg og 1 spsk HUSK,
pandestegt portobellosvampe og rødløg,
 frisk avokado og tomat
 En frokost mere,
der er en omelet nedenunder 
dampet broccoli og grønne asparges, 
sauteret forårsløg, rød peberfrugt, 
hvidløg, ingefær og spinat,
en håndfuld agurketern og 1 spsk belugalinser

Aftensmad
Laksesteak, dampede grønne asparges,
salat af rød spidskål, broccoli, mango og tamarisoya,
kartoffelsalat med forårsløg og blegselleri.

Vægttab 
Jeg synes, jeg spiser godt og meget - mit daglige indtag er stadig på 1200-1300 kcal dagligt, jeg spiser bare meget mere mættet fedt og mindre kulhydrater. 
Og jeg har tabt 1,6 kg i denne uge - det er vildt - og jeg er igen 2-cifret.
 Det er bare så skønt, det giver virkelig blod på tanden og troen på, at jeg altså kan komme længere ned i vægt 😍
Hold da op det har været længe undervejs det her resultat.

Gemalen's kommentar i morges da jeg lignede en glad julegris, var -"du spiser også nogle mærkelige ting" - og NEJ DET GØR JEG IKKE - jeg spise bare meget fisk og tager hensyn til at han ikke er glad for fisk, så han har fået pølser og frikadeller og sovs og kartofler, mens jeg spiser grøntsager og fisk 😉

Jamen hvad gør så forskellen ????? 
Jamen der hvor jeg kan se forskellen er mit indtag af fedt - jeg hælder altså ikke bare olie, smør o.lign ind, det kommer i form af fed fisk, æg, avokado, valnødder, mayonnaise, vinaigrette lavet på olivenolie, ene noget jeg plejer at spise, nu bliver der bare spist mere.
Eftersom mit daglige kcal-indtag ikke er blevet højere, og da fedt tæller ca dobbelt så mange kcal som kulhydrater og protein, så siger det sig selv, der er sket en omfordeling af næringsstofferne - og det er kulhydrater, der betaler for fedt-indtaget
Jeg spiser kun meget lidt kartofler og næsten ingen brød, men endnu flere grøntsager, jeg er oppe på 600-700 gr dagligt - hvor jeg før lå omkring 400 gr..
Jeg har været bekymret for, om jeg kunne holde indtaget af kostfibre, men det ligger mindst lige så pænt som før.

Det eneste jeg har i huset, som jeg ikke plejer at have, er frisk ingefær og gurkemeje - og så er den græske yoghurt skiftet ud med A38 - og det ved jeg egentlig ikke om er nødvendigt, jeg har bare læst mig til, at det er bedre med syrnet mælkeprodukt, der indeholder acidolphilius.
Og som sagt så er det kartofler, brød og pasta, der tildels er skiftet ud med grøntsager - og så spiser jeg fisk i større mængder - mit mål er at få fisk næsten daglig, og mere kylling end svin og okse.

Jeg spiser stadig inden sengetid - men ikke længere af "trang til noget", men fordi jeg ikke vil helt ned på 1000 kcal igen - det har været 1 skive rågi knækbrød med avokado, eller gulerod og æble, og en enkelt aften A38 med branflakes - alt efter hvad der er at gøre godt med af kulhydrat, protein eller fedt.
Det var dagens tekst
der er jo stadig Corona
så her sker ikke det vilde 
ja ikke andet end jeg har tabt 1,6 kg på en uge😇 😘



torsdag den 23. april 2020

Risikogruppe - corona-tid - podagra og antiinflammatorisk kost

ADVARSEL - INGEN BILLEDER - BARE MASSER AF ORD 

Aller inderst inde ved jeg det jo godt - men det er bare nogen gange nemmere at lukke øjne og ører og tænke, det går jo nok 🙈🙉

Risikogruppe
Vores hverdag/liv er lige som alle andres i den grad præget af Corona - og vi piver ikke, for vi har ikke et arbejde at tage hensyn til og vi bor, så vi kan gå udenfor uden at støde på andre mennesker - kort sagt vi kan passe os selv.
Det har vi også gjort rigtig meget, jeg har bildt mig selv ind, at det mest var af hensyn til andre, men selvfølgelig også, fordi vi nødig vil have sygdommen.
Nu vil nogen nok tænke, at jeg er "dum i bærret" - for jeg har ikke erkendt/set mig selv som værende i RISIKOGRUPPEN, jo i minde grad, men ikke sådan for alvor - jeg har det jo godt, bedre end jeg havde for et par år siden.
Jeg har et velbehandlet blodtryk, det er simpelthen det flotteste, det har været i 40 år, min medicin er mere end halveret indenfor de sidste par år.
Jeg har astma - ikke slemt, men nok til jeg skal have forebyggende medicin.

I starten af Corona-tiden hørte jeg en læge sige, at hvis man har et velbehandlet blodtryk var det ikke så farligt, men forleden hørte jeg så en læge sige, at man nu er opmærksom på, at visse af de blodtryksænkende midler kan give problemer, hvis man får Corona - og oveni nævner han, at han selv er i risikogruppen, fordi han er over 60 år - så jeg må nok tænke lidt mere over sagen😧
I et eller andet program hører jeg en ung mand sige, at han har astma, men det var velbehandlet og ikke problematisk, hvor en læge svarede, at astma er problematisk, hvis man får Corona, og har man astma, så er man i riskogruppen.

For pokker da -  jeg er jo i RISIKO GRUPPE 😳

Forholdsregler 
Jeg har som sådan ikke isoleret mig selv i perioden, men vi har taget de forholdsregler, som der anbefales.
Vi ser vores børn, men de kommer ikke i længere tid, sønnike som regel kun udendørs for at hjælpe gemalen og datteren mest for at bringe eller hente noget.
Jeg har været hos min mor, hun har isoleret sig - så først forleden besøgte hun os og det var udenfor - vi fik en kop kaffe i "hønsehuset".
Svogeren, svigerinden og niecen kom også her omkring, det var også udendørs besøg i kort tid med stor afstand og ingen servering af nogen slags - men det var nu hyggeligt lige at ses igen 💖

Jeg har selv handlet, med de forholdsregler, der nu skal tages med håndvask, sprit og afstand.
Jeg har handlet lokalt i hele perioden, forsøgt at komme afsted på tidspunkter, hvor der som regel ikke er så mange i butikkerne - og det har været ok -folk er generelt flinke til at overholde retningslinjerne.

Der er heldigvis forskellige muligheder for at handle nu om dage - i bund og grund kan jeg helt lade være med selv at handle, jeg kan bestille eller sende gemalen afsted - men jeg vil bare gerne selv se varerne, specielt mine grøntsager, så det er svært for mig at overgive til andre.

Måske er jeg helt tosset, men jeg kan ikke isolere mig total, jeg føler i den grad med de mennesker, der lever alene og som oven i har været nødt til at isolere sig selv, det må være frygtelig hårdt i så lang tid.

Indkøb
Vi har i store træk levet efter princippet "vi bruger, det vi har" - og det tærer jo på reserverne, på et tidspunkt "har vi ingenting" 🙈
Det punkt var ved at være nået - og jeg blev ret vægelsindet, inden jeg fik mig besluttet for at få fyldt lagret op igen - mine plus/minus for og imod bestod af -  lille butik med mange kunder i forhold til kvadratmeter - stor butik, stadig med mange kunder, men på mange flere kvadratmeter - hvad skal jeg egentlig have - hvor har de det hele - vil jeg i flere butikker eller kun 1 - tænk sig at skal opleve, det er så stor en beslutning  - at køre i Bilka 😳

Jeg gjorde det - jeg kørte i Bilka og jeg fortrød det ikke.
Der var ikke mange kunder, der kunne nemt holdes 2 meters afstand, stort set alle holdt sig til retningslinjerne, der var lige 5 unge mennesker, der mente, de skulle ud at handle sammen og havde mere travlt med hinanden end med at tage hensyn til andre - men så må man jo selv tage sine forholdsregler og rykke væk.
Der var lavet ensrettet indgang og udgang - der var sprit-borde ved indgang og udgang og mange steder i butikken, og der var handsker i grøntafdelingen.
Jeg fik alt det, jeg skulle have - nå ja med undtagelse af noget yoghurt på tilbud.

Nå ja så var der lige ham (og han kunne ikke undskylde sig med at være ung), der til trods for flere ledige p-pladser end fyldte, absolut skulle parkere lige ved siden af min bil, imens jeg stod og fyldte varer i bagagerummet - det betød, han skulle passere mig med mindre end 1 meter mellem os - så jeg fik mig da godt nok lige flyttet og vendt ryggen til.
Men det er nok sådan en tanketorsk, vi er mange, der kan begå - jeg skal bestemt ikke sige mig selv fri for at kunne gøre det 😖

Nu er der fyldt godt op - så den næste tid skal vi vist kun afsted efter mælk og brød.

Podagra 😱🙈
Jeg synes jo, at jeg lever rimelig sundt - men noget må være gået galt, for natten til søndag fik jeg rigtig meget ondt i min stortå - hold da kaje, det gjorde ondt og der kom en rød plamage og jeg kunne ikke vrikke med tåen, bare dynen rørte den, gjorde det ondt.
Der kan selvfølgelig være flere grunde til "ondt i stortå" - men jeg behøvede ikke søge læge for at få diagnosen - den fremgik klart af det jeg googlede - podagra/urinsyregigt det kommer ofte "som en tyv om natten" - ja det skal jeg da lige love for, det gjorde 😫
Det fortog sig i løbet af søndagen og mandag var tåen ok igen - men det gjorde i alle tilfælde, at jeg tænker, jeg må tage nogle forholdsregler, hvis jeg ikke skal risikere at det bliver tilbagevendende.

Antiinflammatorisk kost
For nogle år siden var det meget oppe med antiinflammatorisk kost og dengang investerede jeg i en bog om emnet.
Den er jeg gået ombord i - for det kan i alle tilfælde ikke skade at arbejde kosten i den retning - hvilket iøvrigt ikke er så meget anderledes end det, jeg allerede gør - men der er plads til forbedring - jeg skal vist bare være lidt mere konsekvent.
Jeg er meget bevidst om, at der skal forholdsvis meget mættet fedt ind i den kost - jeg holder balancen mellem mættet og umættet fedt ret godt, men selv om jeg synes, jeg ligger på den høje side i fedt-indtag, så kan jeg godt fornemme, at der nok skal lidt mere til end min daglige dosis.
Der ud over har jeg indkøbt ingefær og  gurkemeje, hvidløg har jeg altid i huset - der skal skrues op for indtaget af fisk, specielt fed fisk og så kål, og der skal skrues ned for kød fra 4-benet dyr.
Det kommer lige til at tage lidt tid til tilvænning - men gøres skal det - for udover forskrækkelsen over den her "ondt i stortåen" - så har jeg lidt slidgigt, som det kan være gavnligt for, og med de øvrige skavanker jeg har, så er det vist en god ide for mig at få immunforsvaret skruet i vejret.

Jeg er gået i gang,
jeg læser og læser, 
og bedst som jeg tror,
jeg bliver nok så klog,
så bliver jeg bare skide forvirret,
men hov - så sker der noget
og jeg tror igen - 
jeg bliver åh så klog 😇

fredag den 17. april 2020

Det var den påske - med skidne æg, banankage, kokostoppe, pesto og en verden ramt af Corona

Der har været masser af tid, men blogindlæg er der ikke blevet mange af - vist mest fordi jeg synes, det hele har været så ensformigt, at der ikke rigtig er noget at skrive om😐

Der sker ikke meget i en tid, hvor verden er ramt af Corona - vi priser os lykkelige over at ingen i vores familie og vennekreds er ramt af Corona, og føler med dem, der er ramt og har mistet deres kære.
Vi er selv meget opmærksomme på at holde os til de vejledninger Sundhedsmyndighederne giver, vi begrænser vores omgang med andre, en del af grunden er, at jeg gerne vil kunne omgås min mor - hun er alene, men bor heldigvis et sted, hvor der er mulighed for at snakke med naboen over hækken og gå en lille tur dagligt -hun klarer det rigtigt godt.
Det må virkelig være svært, hvis man bor alene og skal isolere sig selv i den her tid - det kan gå en tid, men det her har ikke ende endnu.

Vi er to her, vi har muligheden for at køre en tur i vores bil, vi kan gå en tur og vi har også interesser, der kan holde os beskæftiget - så vi skal ikke klage  - men jeg synes alligevel

DET ER KEDELIGT
VI SAVNER AT KUNNE SE FAMILIE OG VENNER OG
FRIHEDEN TIL BARE AT KUNNE GØRE, HVAD VI VIL

Ja vi er blevet mindet godt og eftertrykkeligt om alle de dejlige mennesker, vi har i vores liv, og som vi ser det som en selvfølgelig, at vi kan se, lige når vi vil -  og om de goder, vi har - vi er virkelig priviligeret - og det er vi taknemlige for 🙏
og vi glæder os til "det bliver godt igen"😍

Når jeg nu sidder her og skriver, bliver jeg mindet om, at vi har foretaget os et og andet og nydt dagene - som det nu var muligt- 
Vi har været i skoven og se det grønnes, 
og anemonerne blomstrer

Vi har fået den fineste påskeblomst af vores børn 

Der bor den sødeste harekilling i vores have,
den hygger sig vældigt derude
og her fik jeg lovet komme helt tæt på 💖

Datteren plukkede ramsløg til mig, 
så jeg lavede pesto og kom lidt blade i fryseren

Vi har hygget med dessert 
Pannacotta lavet på yoghurt med kirsebærgele

Jeg har bagt kokostoppe sødet med dadler

Vi har fået skidne æg, 
som er en påsketradition her i huset,
gemalen får masser af kogte æg 
med sennepssauce og rugbrød,
jeg får en lidt sundere/kcal-fattigere udgave,
der er lidt sennpssauce i bunden af "salatskålen",
rejer har erstattet et æg og så er der tilført
grønne asparges, forårsløg og tomater

Jeg har bagt "sund" banankage

"Sunde kager"
Ja jeg ved faktisk ikke, om kager på nogen måde kan kaldes SUNDE - og er de sunde, så kan man spørge sig selv om det er KAGE 😏
Jeg prøver mig lidt frem engang imellem, for at finde alternativer, der ikke er så kcal-tunge, som langt de fleste kager selvsagt er, fordi der gerne er både masser af smør og sukker i.

Forleden faldt jeg over en banankage lavet med dadler og kikærter - jeg har lavet "romkugler" på samme ingredienser med godt resultat, så den banankage måtte prøves.
Det gik ikke så godt - den var simpelthen ikke gennembagt, selv om den fik dobbelt så lang tid som opskriften sagde - jeg havde fundet en form, der svarede til målene der var oplyst i opskriften, og jeg tænkte godt nok, det så ud til at blive en ret høj kage - og den var altså for høj til at kunne bages igennem😟 
Nå men jeg havde flere bananer, så jeg fandt en anden opskrift, jeg har brugt tidligere - jeg reducerede sukkeret lidt og skiftede noget hvedemel ud med grahamsmel.
Gemalen synes, den er lidt kedelig, måske mest fordi han ikke er til 70% mørk chokolade - han mener en lys chokolade vil gøre underværker 😏
Jeg synes nu, den er ok - så I får lige en opskrift her

Banankage
2 æg af pæn størrelse
50 gr rørsukker
1 tsk vanillesukker
piskes til "æggesnaps"
så tilsættes
100 gr græsk yoghurt 2%
1/2 dl appelsinsaft (det var det, der blev af en lille appelsin)
2 store, modne, mosede bananer ca 250 gr.
og når det er pisket i æggesnapsen tilsættes
50 gr havregryn
75 gr grahamsmel
75 gr hvedemel
1 tsk natron
og det hele røres hurtigt sammen.
Massen hældes i en springform beklædt med bagepapir
kommer i ovnen på 180 gr varmluft i 35 minutter
Når den kommer ud, kommer jeg 30 gr finthakket mørk chokolade på og når det smelter smører jeg det ud i et jævnt lag og drysser 25 gr mandelflager ovenpå.
Hvis kagen deles i 12 stykker, koster 1 stykke 141 kcal..

Som det fremgår af ovenstående, så har vi hygget os - og det bringer mig videre til bloggens hovedemne

Vægttab/slankekur
Ja det går ikke særlig godt - der sker ligesom ikke rigtig noget - og det er der ikke noget at sige til - ja, jeg ved jo godt hvorfor 😗
Jeg spiser mere end jeg forbrænder
Min vægt svinger indenfor  +/- 1,5 kg.
Jeg står i stampe 🐇😖

Jeg vejer og taster stadig stort set alt mit mad, og derfor ved jeg godt, hvor det går galt for mig.
Det er ikke nogen klagesang det her - det er bare en konstatering af en selvforskyldt stilstand.
Det handler om kedsomhed og hygge - påske og savn af vores kære - en prøven på at bevare lidt tro på, at "det bliver godt igen".

Det jeg lærer af det her er, hvor mange kcal jeg forbrænder - det positive er, at jeg kan finde ud af at tilpasse mine måltider, så vægtekurven ikke bare fortsætte direkte op i himmelen - ja der er dage, den får lov at stige, men så retter jeg ind og den kommer ned ad igen - sådan er det vist for de fleste, jeg tror, at hvis de findes, så er det få, der kan holde den samme vægt hele tiden.

Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med min egen præstation lige nu, og jeg kan kun slå mig selv oven i hovedet for det - og det har jeg lært, at jeg ikke får en dyt ud af - det ændre ikke mit ståsted lige nu - der er kun en vej -  nemlig at få styr på det 👮

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg skal have gang i noget motion for at få min forbrænding sat i vejret.

Jeg kan holde vægt på 1400-1500 kcal.

Jeg har prøvet at køre omkring de 1000 kcal dagligt, det gik rigtig fint, der røg 23 kg,  og det var kostændring ene og alene, ikke skyggen af det, der kunne kaldes motion - men så gik det total i stå og jeg mener virkelig i stå - det gik hverken op eller ned - så, så langt vil jeg ikke ned i kcal-indtag igen - så hellere supplere op med motion  - selv om jeg ikke tror, jeg er skabt til at bevæge mig - jeg vil hellere hækle end gå tur - så det kræver lige en indsats fra egen side 🙈

Jeg har gjort det før
så jeg ved jeg kan
så jeg skal bare gøre det.
det bare ikke altid så let at gøre det, som at skrive det 🙈

tirsdag den 31. marts 2020

"Sund kage" og gode boller

Det her indlæg er påbegyndt for flere dage siden - men så havde jeg problemer med overførsel af billeder og udgivelse af oplægget - jeg ved da ikke lige hvorfor 😳
Det løste sig af sig selv, så jeg fandt heller ikke ud af det - måske der har været noget fejlopdatering - ja jeg ved det altså ikke😐
Men nu er det gjort færdig og kommer altså her 😏


Åh ja tiden skal jo gå med noget i denne CORANA-TID - og når nu vi ikke kan ha' gæster og ej heller lige tage i byen, så må vi jo hygge om os selv😘

Citron af egen avl 
Jeg vil nu allerførst lige vise jer, hvad jeg plukkede ude i orangeriet

Der er bare noget helt specielt at gå ud og hente en citron i sit eget træ - for dem der ikke ved det, så skal en citron bruge rigtig lang tid på at modne - helt op til 18 mdr, har jeg læst.
Gemalen har med jævne mellemrum spurgt, om ikke jeg skulle bruge den citron, som hang ret ensom og lyste op i det lille træ ude i orangeriet - jeg har mærket lidt på den og kigget på den og vurderet, at det skulle vente - men nu blev det så tid 💛
Den var rigtig fin, jeg rev skallen af og pressede godt en 1/2 dl saft af den - og det skulle jo bruges til noget 😋

Hjemmekombineret citronkage
Jeg spiser ikke ret meget kage, selv om det er blevet mere, end det har været - min "søde tand" har fået  fat igen, men bliver holdt nede - min krop er stadig så afvænnet sukker, at hvis jeg får ret meget, så galopere mit hjerte - dernæst arbejder jeg for så meget fuldkorn/kostfibre som muligt,  - jeg havde tænkt citronen skulle bruges til en citronmåne - jeg elsker Lone Landmands citronmåne, men hun er bestemt ikke hverken fedt- eller sukkerforskrækket - så jeg måtte finde en anden løsning, hvis jeg også selv vil spise af den kage - gemalen skulle jo ikke spise den alene😗

Jeg har en opskrift på en appelsinkage, som jeg fik på et slankekursus for mange år siden  -den blev så lige til en citronkage med et par af mine egne ideer til "sund kage", hvis en kage overhovedet kan betegnes som sund 😣

I får opskriften her, men inden I hopper ud i den vil jeg sige, min udgave virker lidt tør, men den smager godt og hvis I deler portionen i 12 stykker, så giver 1 stykke "kun" 145 kcal.
Det er ikke en kage jeg vil anbefale til gæster, men et godt alternativ til andet sødt, når den "søde tand" melder sig 😉

Citronkage
2 æg
50 gr steviasukker
50 gr rørsukker
piskes til æggesnaps,
så tilsættes
citronsaft og skal af en citron.

110 gr mandler blendes til mel
og vendes i blandingen sammen med
60 gr fuldkornshvedemel
75 gr hvedemel
10 gr bagepulver

Dejen hældes i en springform der er beklædt med bagepapir og bages 30 min ved 180 gr. i alm ovn.
saft ef endnu en citron røres med 1-2 spsk flormelis, og når kagen kommer ud - prikkes den med en gaffel og det hældes ud over kagen.
Næste gang jeg bager den, vil jeg prøve at skifte mandlerne eller en del af dem ud med havregryn - for godt nok hører mandlerne under "sund fedt" kategorien, men de tæller hårdt i kalorieregnskabet.

Min opskrift på squash/gulerodsboller
Jeg bagte også boller -  efter samme gamle opskrift som altid - og det er ikke rigtigt, når jeg skriver som altid, for jeg har løbende ændret på den, så der i dag er mindre gær, mere grovmel og gulerod eller squash eller en blanding af de to ting.
Billedet er ikke fra igår, 
men fra gangen før jeg bagte boller
igår var der kun squash i - på billedet er der 
gulerødder i og så for første gang lidt chiafrø,
og det var sket ikke så tosset 😊

Jeg er ikke den store bagemester, men de her fungerer godt - så du får lige en opskrift 

25 gr gær opløses i 5 dl lunken vand
der tilsættes 1 stor spsk olivenolie og 1 stor tsk grov salt
300 gr græsk yoghurt 2%
så river jeg en squash og/eller gulerødder i alt 350-400 gr.
Det kommes i skålen sammen med 
300 gr havregryn
300 gr fuldkornshvedemel eller fuldkornsspeltmel
400-500 gr hvedemel - jeg kommer de 300 gr i med det samme og så tilsætter jeg til det er passende konsistens - det er en lidt klistret dej.
Prøv evt at tilsætte 50 gr chiafrø - det synes jeg var rigtigt godt - jeg har også prøvet med 50 gr sesamfrø, det er også fint, men chiafrø er favorit.
Så får køkkenmaskinen lov at ælte til jeg synes, det ser passende ud.

Det hæver 1,5-2 timer og så laver jeg 28 boller - de vejer lige omkring 80 gr pr stk.
Jeg hælder dejen ud på bordet og ruller den forsigtig til en aflang rulle, som jeg så deler i 28 stykker og former til boller.
De bliver penslet med sammenpisket æg.
Jeg bager i varmluft med damp - det betyder bollerne kommer ind i kold ovn - de får 30 min. på 200 gr. 

Det er ved at være lidt trivielt her på "Bakken", 
jeg har set alle 24 afsnit af Matador,
så nu må jeg finde på noget andet at glo/lytte på,
mens jeg passer mit hækletøj
ja godt jeg har det 💜




tirsdag den 24. marts 2020

Regnbuen symboliserer "DET BLIVER GODT IGEN" efter Corona - det har regnbuen faktisk også gjort for mig

Blog-udseendet
Jeg leger videre med udseendet på bloggen - jeg vil gerne holde fast i den grundlæggende farve skal være grøn og når nok et tilfredsstillende resultat engang - men det er utrolig dejligt, at nogen vil bruge tid på at forholde sig og melde tilbage på mine forsøg - tak for det 🙏

Corona - regnbuen
I dag bliver jeg lige nødt til at skrive om noget helt andet end mad.
Jeg har set Go'morgen Danmark og der var et indlæg med en, der har lavet
#detblivergodtigen# på Instagram 
- det er et initiativ hentet fra Italien, hvor der laves forskellige udgaver af
REGNBUER
som skal symbolisere, at 
DET BLIVER GODT IGEN  
Det er vist målrettet børn, men der kom lige noget til mig fra mit eget liv 😊

Det blev godt igen 
I 2011 var jeg ramt af en depression og gik hos en psykolog, som fik mig igang med de kreative sysler igen - jeg havde syet og strikket før, men ikke hæklet før, jo jeg kunne lave oldemors firkanter det havde min farmor lært mig - (jeg nåede aldrig til hækling i håndarbejdstimerne i skolen, jeg var alt for langsom) og jeg havde begivet mig ud i nogle grydelapper til Laura's legekøkken - men jeg kendte ikke engang navnene på de forskellige masker 😏
Jeg gik ombord i et projekt, som jeg tænker, de fleste vil sige, at det var fuldstændig tåbeligt som nybegynder - jeg købte, så vidt jeg husker 35 nøgler garn og gik ombord i et "Grannystribe tæppe" i 
REGNBUENS FARVER
Det tæppe kan såmænd hedde 
"DET BLIVER GODT IGEN"

Jeg sagde til psykologen
"DET ER FÆRDIG NÅR JEG ER RASK"
Jeg havde ingen anelse om, hvad tidsperspektivet var for hverken tæppet eller min situation, men der gik et år, så havde jeg mit tæppe færdig, jeg havde hæklet en del andre småting indimellem, og
JEG VAR RASK.

Mit liv blev godt igen - det bliver aldrig dette samme som før 2011.
Jeg havde på det tidspunkt ingen job, så jeg vendte tilbage til dagpengesystemet, og efter få måneder gik det "ned ad bakke" for mig igen, jeg trivedes ikke, humøret faldt og jeg havde svært ved at komme hjemmefra - gemalen kunne se det og kom med forslaget om, at jeg meldte mig ud af arbejdsmarkedet - det var en stor beslutning, men efter at have tygget på det en tid, valgte jeg at gøre det.
jeg blev hjemmegående - det rigtige beslutning for mig/os og  
DET BLEV GODT IGEN 💖


mandag den 23. marts 2020

Tur til Vesterhavet, kylling i tomat/rodfrugtesauce og kødboller og pasta med samme sauce

Jeg leger med udseendet på min blog - jeg fik nogle konstruktive tilbagemeldinger på de ændringer, jeg lavede for nogle dage siden - jeg var enig i, at det ikke var let læselig - så jeg har igen ændret tekst og en smule i farverne - desuden fandt jeg ud af selv at tilpasse bredden af selve blogskrivet og så sidepanelerne - det betyder vist, at tidligere indlæg kan se lidt underlige ud, men nu prøver vi så lige med de nye mål, de kan jo ændres igen, hvis jeg, eller I læsere ikke synes, de er i orden 😉

Corona-tiden
Det er godt nok en speciel tid, vi lever i lige nu - hvornår mon den ender igen 😳

Tur til Vesterhavet i vores nye bil
I lørdags besluttede vi at køre en lang tur i vores nye bil, vi havde det helt underligt ved at bevæge os langt hjemmefra - og det er sådan lidt fremmed at komme ud og vide, at vi ikke bare kan opføre os, som vi plejer - der skal tages hensyn og vi skal passe på os selv.

Vi kørte mod vest (ud mod havet, det kan jeg altid godt li') herfra kørte vi gennem Aars og Farsø ud til Hvalpsund, hvor vi tog den lille færge over til Sundsøre -så fortsatte turen over Salling og over det næste vand til Mors- tværs over Mors og over endnu et vand til THY, hvor vi kørte mod nord - vi vil været nede og se om der var surfere ude ved Klitmøller, men vi tog den forkerte frakørsel og kom ned til et andet sted ved stranden.
Der var folk ude at gå tur, ikke mange, men flere end jeg havde forventet.
Hele vejen på turen, holdt der en del biler de steder, hvor der var gode muligheder for at komme ud og nyde naturen, så der var andre end os, der trængte til at komme hjemmefra.

Vi kørte ud til Bulbjerg, hvor vi vil have gået en længere tur, men konen her var selvfølgelig tissetrængende og de offentlige toiletter var lukket, der var for åben terræn og for mange mennesker til at benytte naturen lige der, så vi måtte køre videre- og jeg måtte ty til en skovvej.
Ja det er jo fint nok, at der ikke skal gives adgang til offentlige toiletter af smittehensyn, men jeg forstår sandelig godt den lastbilchauffør jeg hørte brokke sig over det - for hvad pokker skal man så gøre!!!!

Derfra kørte vi op til Thorup strand og der kom vi ud og fik luft, der var et fantastisk vejr, selv om klokken var blevet 16.30 - det var der andre end os, der var ude at nyde, men alle var gode til at holde afstand og der var også masse af plads til det, selv om fiskekutterne lå på land.

Herfra gik turen op til Fjerritslev og ned over Aggersund, endnu et vand blev passeret - og så kørte vi hjem 😊

Det var anderledes end vores ture plejer at være, vi kunne ikke lige køre ind og få frokost eller kaffe - så vi havde spist frokost inden vi kørte og havde taget noget frugt og drikkevarer med - og det gik jo også 😊



Så kommer vi lige til lidt om mad
I fredags lavede jeg en ordentlig portion tomatsauce med rodfrugter og røde linser i - det blev tilberedt i ovnen med en parteret kylling ovenpå.
Jeg havde en hel kylling og havde surfet rundt på nettet efter inspiration - og jeg tænker, at det endte med at blive en kombi af 4 forskellige retter 😏

Der kommer en opskrift lige her:

Kyllingestykker i tomat/rodfrugtesauce 
2 ds hakkede tomater
3 dl vand
1 bouillonterning blev smuldret deri
100 gr røde splitlinser
2 fed finthakket hvidløg
200 gr løg i både
250 gr gulerod
200 gr persillerod
250 gr knoldselleri
(rodfrugterne blev skåret i mundrette stykker)
salt og peber
2 stængler rosmarin

Det hele kom i et ildfast fad i nævnte rækkefølge.

Kyllingen (1350 gr) parterede jeg i 6 stykker
og de blev lagt oven i tomatsaucen.

Fadet kom i ovnen på 200 gr varmluft en go' time - jeg synes, at både linser og kylling kunne tåle lidt mere - måske 1 time og 15 min. på lidt mindre varme og så et kvarter på 200 gr, så skindet på kyllingen bliver sprød.

250 gr af tomatsaucen med rodfrugter giver ifølge indtastning i Lifesum ca 157 kcal.

100 gr ovnstegt kyllingelår med skind giver ca 175 kcal

Jeg fik blomkålsris med sauteret porrestykker dertil  - og vil bare sige, at det var ikke nødvendigt eller sagt med andre ord, jeg kan ikke spise 250 gr af tomatsaucen og 100 gr blomkålsris med porrer i + 100 gr kyllinger kød  - så det var en kæmpeportion til os to 🙈

Jeg spiste rester lørdag aften og søndag blev noget af tomatsaucen brugt til kødboller og pasta

Kødboller
Jeg laver kødboller af 450 gr hakket kalv og flæsk med 3-7% fedt.
jeg rører det med salt, 1 æg, 40 gr havregryn, peber, løgpulver, hvidløgspulver, tørret koriander og ca 1 dl vand.
Jeg får 15 af denne portion og i følge Lifesum giver 1 stk 75 kcal.
Jeg synes, det blev nogle rigtig gode faste boller - gemalens kommentar - "ja de er da lidt tørre"😣

Resten af saucen er kommet i fryseren til en anden god gang og resten af kødbollerne bliver til boller i karry  - blomkålsrisene med porer har jeg spist til frokost de t sidste par dage - så det må vist siges, at vi arbejder på at undgå madspild 😊

JEG VIL LIGE GENGIVE EN TEKST FRA FACEBOOK 

JO MINDRE VI SER HINANDEN NU
JO FØR SES VI IGEN

SÅ PAS NU PÅ JER 

fredag den 20. marts 2020

En hurtig karrykål i en tid med Corona

Corona-tid
Det er en underlig tid, vi går igennem lige nu - Corona-tiden - den går vist over i historien som noget helt specielt.
For os her på "Bakken" er det rimelig nemt at holde os for os selv - vi skal handle lidt ind, men ellers behøver vi ikke at komme hjemmefra.
Vi tænker meget på alle dem, der rammes på forskellig vis - det er. jo ikke kun sygdommen, der tager pusten fra folk, det kan også være fyringer fra job, bekymringer over deres nære, det kan være familier, der må være adskilt på grund af karantæner, eller fordi nogen ikke kan komme hjem fra udlandet.
Vi kan kun glædes over, at vores nærmeste ikke er ramt af sygdommen og ej heller på job endnu da - vores ældste barnbarn skal konfirmeres, så hun blev lige lidt "Corona-ramt", men det tager hun rigtig pænt og fornuftigt, og nu glæder vi os sammen med hende til konfirmationen i august måned.

Vores dagligdag
Vi har jo altid selv rådighed over vores tid, så det skulle jo egentlig ikke være så meget anderledes for os, men det er det nu alligevel - vi finder da ud af, at vi normalt har en del ting, vi deltager i og plejer at foretage os, som vi altså holder os fra lige nu  - så der er mere tid at gøre med end ellers 😏
Jeg har f.eks taget mig tid til at lege lidt med udseendet på min blog - den er godt nok blevet grøn 😘
Det var ikke helt med vilje, jeg havde faktisk bare lige en lille ting, jeg vil ændre, men så kom jeg til at klikke et sted, jeg vist ikke skulle og så gik der et par timer med det 😀
Jeg håber, I synes om det  - I må gerne give en melding, hvis skriften er for træls at læse, hvad enten det er typen af bogstaver eller farven, der kan drille.

Jeg kan se på instagram, at mange skiver om, at det er svært at holde kostplaner og man jo ikke kan komme afsted til div. motionsformer - det er faktisk ikke noget problem for mig  - ja motionen den hopper jeg bare let og elegant over og lader som om, det er okay, men det er det bestemt ikke 😖
Kosten kører som ellers -måske endda lidt mere disciplineret, vægten falder en smule, ikke vildt meget, men det går i den rigtige retning.

Koteletter paneret eller hva'
Som jeg før har fortalt, så er der lavet en del om på min livsstil og det går jo også ud over gemalen, fordi han er meget solidarisk og god til at spise det, jeg serverer - nogen gange må han dog forkæles lidt, og det blev han forleden, da vi fik koteletter 😊

Jeg havde taget koteletter op af fryseren og gik og overvejede, hvad jeg skulle lave med dem - og som jeg nogen gange (øh er nogengange mon i et ord😯) gør, så begyndte jeg at taste ind på Lifesum, for at se, hvad prisen vil være i kalorier - og den dag synes jeg simpelthen panerede koteletter var for dyre, det kunne også have været den dag, jeg valgte at bruge de kalorier - men det vil jeg bare ikke den dag, for det kørte lige så godt med min vægt 😇
Men så var det, jeg tænkte, at jeg for en gang skyld måtte lave to forskellige retter, og det vil jeg så lige fortælle,  hvordan man kommer nemt om ved 😊
Jeg skrællede kartofler og gulerødder og panerede koteletter til gemalen og fik det sat over -
så tog jeg den kotelet, jeg skulle have - den vejede 100 gr og det lidt synlige fedt, der var på den, blev skåret af, og den blev skåret i strimler
 - et stykke spidskål 125 gr blev hakket i strimler og et halv blomkål 185 gr og et stykke porre 65 gr blev skåret i tynde skiver og et lille æble 85 gr i tern.
Så kom der lidt olivenolie på panden sammen med noget stødt gul karry, kødet blev lynstegt deri og taget af, så kom grøntsagerne på i nævnte rækkefølge og svitset, så der stadig var god bid i, det hele blev smagt til med salt, tørret koriander og saften af en halv appelsin - det blev bare en rigtig god
KARRYKÅL 
og den portion kostede såmænd kun 
387 kcal
og det smagte rigtig godt 😋

Så vil jeg bare lige slutte dagens indlæg med 
PAS GODT PÅ JER SELV
OG TA' DE HENSYN, DER SKAL TAGES 🙏







mandag den 16. marts 2020

Instagram, romkugler, blog, livsstil, slankekur, vægttabsrejse

DETTE INDLÆG INDEHOLDER BARE MEGET TEKST  - MEN DET HANDLER OM DET, DER KØRER RUNDT I MIT HOVEDE OMKRING MIN LIVSSTIL ELLER HVAD MAN NU VIL KALDE DET.

Jeg starter lige med et billede af vores nye bil, den har fyldt meget af min tid de to uger, vi har haft den - vi er rigtig glade for den, og jeg er ved at vænne mig til automatgear 😊
Så kommer der jo alt det andet mekanik, der er i den og som vi først skal til at lære at finde ud af - den kan godt nok lidt af hvert - gemalen skulle f.eks. lige have afprøvet, hvor meget den selv kunne holde kørselretning og gav derfor slip på rattet - det skal man så ikke gøre ret længe, førend det siger PLING og så kommer der en meddelelse "Hold begge hænder på ratet" 😃
Og forleden kom han lige til at kigge lidt for længe en anden vej, da han holdt ved en lysregulering - og så siger det PLING og der er besked om "Bilen foran er kørt" eller noget i den retning 😏
Vi har simpelthen siddet ude i bilen og bare surfede rundt i alle de forskellige funktioner, for at lære det - vi har lært meget, men helt sikkert ikke det hele endnu 😊

Nå men det her skal ikke handel om bil - det handler om at blogge/ slankekur/livsstil/vægttabsrejse og hvad pokker der nu ellers er at skrive om.

Instagram
Det her indlæg har været undervejs længe - det er påbegyndt, men jeg er blevet forstyrret, når jeg har forsøgt at gøre det færdigt - og ja så helt ærligt, så bruger jeg ofte den tid, jeg før brugte her, på Instagram.
Instagram er for mig en god platform til inspiration om mad, motion og vægttab - fordi det er de hashtag/sider jeg vælger at følge derind, og det er en hurtig måde at dele mine egne ting på, jeg deler primært mit mad på Instagram.
Jeg vil lige vise, hvad jeg kan inspireres til, og som 980 personer i løbet af 2dage har været inde og kigge på, på min profil - selv om jeg på ingen måde er opreklameret med annoncer, de besøgende kommer via de #hastags, jeg laver 😊
Gemalen var helt sikker på, at jeg serverede romkugler - det gjorde jeg også, men efter en lidt alternativ opskrift fra Gourministeriet - de er lavet på kikærter og dadler, dadler indeholder meget sukker, så jeg vil ikke på nogen måde påstå, de er sunde, men der er altså ikke en halv pakke smør i 😏 - i opskriften er der brugt cashewnødder og peanuts, jeg havde ingen af delen, så jeg brugte mandler og et nip salt i stedet, jeg har ikke essens i huset, så jeg brugte ganske lidt strohrum - det har en ret intens smag, så der skal ikke meget i - og jeg brugte 50 gr kokosmel til at trille kuglerne i - jeg fik 30 stk på ca 20 gr pr stk og i følge min Lifesum beregning giver 1 kugle 75 kcal. -
Jeg er absolut ikke tilhænger af romkugler, men de her, dem kan jeg godt li'  😋
I kan finde opskriften via linket.


Bloggen
Ind imellem tænker jeg stadig over de her mærkværdige følgere, der kommer her på bloggen, men er kommet til den erkendelse, at jeg jo så ved, de er der og kan indrette mig efter det - for når jeg har valgt at skrive blog, ja så er den offentlig, og jeg kan ikke vide, hvem der læser med.
Min grundindstilling fra start af var, at der nu nok ikke er mange, der har interesse i mit liv, så det vil være begrænset, hvor mange der vil følge med, men jeg vil gerne dele en del af mit liv, med dem der vil👍😍
Jeg har vist et meget almindelig liv grænsende til kedeligt ind imellem, men synes også jeg har haft periode med både op og nedture, som har givet oplevelser, jeg har lært af og som jeg gerne vil dele, hvis det kan have interesse for andre.
Jeg synes bestemt også jeg har et godt og priviligeret liv med mange skønne mennesker omkring mig og mange gode oplevelser.
Det har ikke været begrænset, hvor mange der har lyst at læse med, der har i perioder for mig været overraskende mange, men jeg kan godt se, der ikke er samme søgning, efter jeg er blevet meget ustabil med mine indlæg - og det kan er fuldt forståeligt.
Jeg kunne såmænd nok have fået penge og mange flere følgere ud af det, hvis jeg havde valgt at køre med annoncer - men jeg bryder mig ikke om annoncer og bliver selv lettere irriteret, når jeg skal igennem en hel stribe uvedkommende annoncer for f.eks at komme til en opskrift hos de mere professionelle madbloggere.

Nå ikke flere ord omkring det at blogge - i dag er der tid til at få skrevet det her indlæg færdigt - som sagt har det været påbegyndt i noget tid 😊

Indlægget handler om:
Slankekur/livsstilændringer/vægttabsrejser

Det gør det, fordi jeg ind imellem selv tænker, om det egentlig er reelt, at jeg beskriver mig selv som hørende ind under disse betegnelser -for der sker ikke meget på vægten 😳

Det vil der nok være mange forskellige holdninger til og det med god grund - så jeg vil gerne fortælle om mine egne tanker omkring det 😏

Fokus og prioritering
Jeg kan helt sikkert gøre det bedre og forhåbentlig vil det så også give et betydelig bedre resultat på vægten - men nogen gange arter dagene sig ikke helt som jeg forventer - og helt ærligt, så er det jo prioritering, der mangler.

Jeg ved, at da det for to år siden bare kørte for mig, da var jeg fuldstændig fokuseret på det - jeg var egoistisk og selvoptaget på den positive måde, hvis man kan sige det  - jeg gjorde kun det, jeg vidste, der var godt for mig - sådan er det ikke helt nu - og der er kun mig, der kan gøre noget ved det 😐
Jeg skal lige pointere at jeg har al den opbakning, jeg kan ønske mig - ingen andre end mig selv siger, jeg er egoist og selvoptaget - jeg mærker deres bekymring, når de ser, jeg sløser - alle omkring mig bakker op 💖

Lige nu
har jeg stadig fokus på min kost - jeg tæller kalorier, jeg kigger på næringsfordeling, kostfibre og sukker - ja jeg taster  stort set hver dag min kost ind - herhjemme vejes al min mad stadig.
Jeg ligger i det daglige på et kalorie indtag lige omkring 1400 - Lifesum har regnet ud, jeg kan tabe 500 gr pr uge med et indtag på 1484 kcal - det er bare ikke muligt for mig, men jeg har haft nogle uger, hvor jeg har været helt fokuseret og har erfaret, at jeg på 1300 kcal kunne tabe 500 gr på en uge.
Så det er det, jeg gerne skal gå målrettet efter, det kniber bare ind imellem - og hvorfor så mon det😳

Ny Livsstil👈 /👉 Livsstil 
Ja hvad kommer først 😳
For mig har vi alle jo en livsstil - måden vi lever vores liv på med udgangspunkt i rutiner og traditioner som bare kører, vores arbejde, kostvaner, motionsvaner, fritidsinteresser, ferier osv..
Jeg har fået en anden livsstil end jeg havde før 1. december 2017 - altså jeg har fået en ny livsstil og det primære ændring i den er min kost = nye kostvaner og mit fokus på mit helbred 😍

Den livsstilstil jeg har i dag, ja den bevirker at min kost/mit kalorieindtag, hvis jeg ikke arbejder målrettet på at få den længere ned meget naturligt rammer omkring 1500 kcal på en almindelig dag.
Før 1. december 2017 da har det helt sikkert ligget noget højere, og derfor nåede jeg jo den kampvægt, jeg nåede.
For at få min vægt endnu længere ned (der er meget lang vej til at ramme indenfor den anbefalede BMI), så skal jeg altså længere ned i kalorieindtag eller have fundet vejen (motion) til at forbrænde noget mere - altså jeg skal stadig arbejde med Livsstilsændring.

Motion
Jeg har mit abonnement i fitnesscentret - jeg bruger det bare for lidt 😖
Jeg ligger ikke skjul på, at motion ikke er min ynglingsbeskæftigelse, men erkender også at jeg faktisk godt kan li' det, når jeg kommer igang 😏
Der er flere grunde til, at jeg ikke har fået det op at køre igen her på det sidste - jeg var lige ved at komme igang med et par gange om ugen, men så fik jeg først et mindre hold i ryggen, og derefter blev jeg ramt af snot og mit astma driller.
Nu er der så CORONA og fitness er lukket ned.
Men det behøver altså ikke være en undskyldning - jeg kan jo begynde at bevæge mig lidt udenfor - jeg er bare noget kuldskær og kan ualmindelig nemt finde undskyldninger for ikke at komme afsted  - igen er der kun mig, der kan gøre noget ved det🙈

Kort sagt jeg arbejder på sagen - og konkluderer, at selv om jeg ikke er tilfreds med min egen indsats, så er jeg altså på

LIVSSTILSÆNDRING
VÆGTTABSREJSE
SLANKEKUR
NY LIVSSTIL
SUND LIVSTIL
SUND MAD
GOD MAD

Og der kan nok tilføjes mange andre beskrivelser for hvor jeg er lige nu.

Nu sidder du måske og tænker - jamen hvordan går det så med hendes vægt - og det går altså ikke helt godt - jeg tog ca 5 kg på henover efteråret/julen/nytåret - jeg har siden 1. januar tabt 2,3 kg - det er ikke godt nok for mig, men det er bedre end den var forsat i opadgående retning.