Vi har været på langfart i weekenden :)
Over hele to broer kom vi - vi var nemlig på Sjælland til 50-års fødselsdag.
Hold da nu op, hvor der da var koldt udenfor, heldigvis skulle vi til Roskilde og ikke til Sydsjælland, for dernede var der da vist rigtig vintervejr - vi nøjes med at ramme ind i et par snebyger på vej hjem igår.
Det var en hyggelig fest med en masse dejlig mad, overnatning hos familien, morgenmad og hjemad igen.
Fødselsdagen blev holdt i et forsamlingshus, fødselarens mor blev 80 år, så hun blev også fejret.
I dag er det så hverdag igen, og der skal styr på kosten igen - lige for tiden har vi mange ting, vi skal til, og med min måde at være på "slankekur", så sker der ikke noget positivt på vægten for tiden - men bare den ikke stiger, så opnår jeg også det, jeg gerne vil, med min måde at gøre det på.
Menuen i dag er endnu ikke endelig besluttet, men der er hvidkål, selleri, gulerødder og løg i køleskabet, og der er taget hakket svine & kalvekød op, så jeg ved, hvad jeg har at gøre med :)
Jeg har stadig gang i en strikket vest til Emil, den mangler lige halskanten nu - det er rigtig rigtig mange år siden, jeg har samlet masker op på et strikketøj og strikket på strømpepinde, det er jeg nemlig ikke meget for - men nu har jeg fået lavet kanterne i ærmerne og jeg er igang med at samle op i halsen, så mon ikke jeg bliver færdig med vesten inden Emil bliver for stor til den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar