Tidselolie, BMI og forbud og min egen måde at tackle vægttab på

Forvirret, ja det kan vi forbrugere da altid få lov at blive.

Forleden så jeg så et indlæg om, at man nu har fundet ud af, at tidselsolie og solsikkeolie ikke er så godt, at det faktisk er mere skadeligt end smør!
Nå da da, det er jo godt at vide, men at det så i løbet af nul komma dut kan udarte sig til, at nu må man gerne spise smør - ja, det undrer mig- og dog ikke!
Det kommer jo helt an på, i hvilke sammenhænge der snakkes om sagerne, men det er ikke altid, det skinner tydeligt igennem og så kan nogen altså opfatte det, som noget helt generelt.

Kort efter ser jeg et andet program, hvor Peter Qutrup Geisling fortæller, at man vil ændre intervallerne på BMI, så normalvægten kan blive lidt højere, for man har fundet ud af, at mennesker med lidt på sidebenene ofte har bedre helbred end meget tynde mennesker - hold da nu op, hvilken herlig ting for et overvægtig menneske som mig, skulle man måske mene - men jeg tænker, at det er da muligt, at der ikke bliver helt så langt ned til det, der kaldes normal vægt, men hvilken betydning har det!

Hvordan skal vi snart forholde os til alle disse modsatrettede oplysninger, som vi får - jeg ved godt, at vi bliver klogere med tiden og der findes ud af nyt, men det er da til at blive sindsforvirret over.

I bund og grund, så tror jeg på, at det bedste er at få balance i tingene - at vi hver især finder den vægt, hvor vi  finder os godt tilpas og spiser lidt af hvert efter Kostpyramidens  foreskrifter.

Så vidt så godt, men når så jeg har opnået den kampvægt, jeg desværre har, ja så må jeg finde ud af at spise noget mindre og med en ernæringsfordeling der gør, at jeg får færre kalorier end jeg forbrænder, så jeg kan blive et sundere menneske.

Det er jo så moderne at finde på nye kurer/livsstile, så jeg har fundet på min egen - ikke noget, jeg vil pådutte nogen andre.
Siden nytår har jeg praktiseret det på en lidt anden måde end tidligere.
Jeg har meldt mig ud af "forbudt mad" - så der er for så vidt ikke noget mad, der er forbudt for mig.
Jeg spiser ting, jeg har lyst til og jeg spiser mindre.
Det har vist sig for mig at være nemmere, når jeg ikke har en masse forbud - jeg har fundet ud af, at jeg er god til at tænke "nå nu har jeg smagt, og har jeg lyst til mere, så kan jeg jo bare spise det igen i morgen".

Jeg har fundet ud af, at jeg hidtil ofte har spist mere end godt var, fordi jeg altid  var på kur, livsstilsændring  eller hvad jeg kaldte det, eller jeg  gik og tænkte "i morgen så går jeg igang".
Jeg er glad for mad, og når jeg nu var faldet i, og det gjorde jeg tit, så kunne jeg jo lige så godt spise løs, for jeg bildte jo mig selv ind, at det vil vare meget længe, inden jeg skulle spise "det forbudte" igen.

Jeg taber ikke vanvittig meget, vægten svinger ind imellem lidt op, men den falder igen.
Jeg har en ugedag, hvor jeg skriver vægt ned og jeg ser på det samlede resultat en gang om måneden.
Jeg er tilfreds med resultatet for de her par måneder, så jeg har tænkt mig at fortsætte mit eksperiment en tid endnu og så må det vise sig, om det holder i længden - gør det ikke, ja så må jeg se, hvad jeg så skal finde på at gøre.