Søg i denne blog

tirsdag den 30. oktober 2012

Mindfulness - når noget rives ud af en sammenhæng

Min datter var sød og sende mig dette link til DR, med overskriften "Mindfulness kurerer ikke stress".
DR's indlæg har udgangspunkt i dette indlæg på ugebrevet A4.
Jeg synes, at man river tingene ud af rette sammenhæng i disse artikler og giver Mindfulness en unødig negativ karakter.


Der, hvor jeg synes tingene hives ud af deres rette sammenhæng er, at man tager udgangspunkt i et kursusforløb/foredrag for alle uanset om de er stresset eller ej. 
Undervisere på sådan et forløb har efter min mening ikke den fjerneste mulighed for at "helbrede" nogen, de har muligheden for at gøre opmærksom på, at Mindfulness findes og er en mulighed for nogen til at ændre på hverdagens stress og tummerum.
Er man først ramt af stress i en sådan grad, at man er syg af det, så er det slet ikke på sådan et forløb, man skal hente hjælp - så skal man have lægehjælp og uddannet psykolog på. Når en uddannet psykolog i et forløb for den enkelte person, bruger begreberne i Mindfulness, er jeg et bevis på, at det kan gøre gavn.


Jeg har selv tilbage i 2003/2004 været hårdt ramt af stress og i 2011 var jeg ramt af depression. To tilstande, som på nogen punkter ligner hinanden til forveksling.
Jeg har under begge forløb konsulteret den samme psykolog - en psykolog, som jeg har kemi med og som forstod at få mig på ret køl igen uden brug af medicin, men ved hjælp af kognitiv træning og begreber, der hører hjemme under Mindfulness.

Dermed siger jeg ikke, at man kan helberedes for hverken stress eller depression uden medicin, først og fremmest fordi det har jeg slet ikke viden til at udtale mig om, dernæst har jeg set ligestillede, der ikke vil komme ud af disse tilstande uden brug af medicin.
Jeg er heller ikke ekspert ud i Mindfulness, men jeg er i et mindre omfang bruger af det.

Psykologen, jeg gik hos brugte principperne i Mindfulness til at få mig til at leve i "nuet" og igen finde glæde i livet. Vi snakkede egentlig ikke så meget om, hvad det var for principper, hun brugte, men på et tidspunkt, hvor jeg var gået fra at have en svær depression til en moderat depression, kom jeg via min sagsbehandler på et 9 ugers forløb, som Kommunen havde for stress og depressionsramte. 
Her var Mindfulness  det grundlæggende, og jeg blev klar over, at det bl.a var nogle af de begreber, min "egen" psykolog havde brugt.           
På det 9 ugers forløb,var der tilknyttet en psykolog og hendes undervisning var bygget på Mindfulness. Meditation var det grundlæggende, (noget min "egen" psykolog ikke havde brugt), ellers blev der efter min opfattelse "snuset" til forskellige principper i Mindfulness. 
Jeg er sikker på, at psykologen, der underviste var dygtig til Mindfulness, men der var ikke tid til at gå i dybden hverken med det enkelte princip eller den enkelte deltager.
Jeg oplevede, at vi fik opgaver, som jeg selv kunne gennemføre og få gavn af, fordi jeg havde været igennem det eller noget lignenede hos min "egen" psykolog, men andre deltagere havde svært ved at tackle dem og få noget ud af det, fordi der ikke var tid nok til at nå i dybden, men jeg oplevede også, at nogen blev glade for Mindfulness og specielt for meditationen.


Jeg synes, det er rigtig godt, at nogle arbejdsgiver vil give deres ansatte mulighed for at få nogle værktøjer til at gribe hverdagen anderledes an,  det kan så være op til den enkelte at bruge disse værktøjer.
Det behøver jo ikke være "stand in" for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, det behøver heller ikke betyde, at medarbejderne bare skal fortsætte med at stresse derud af.
Jeg tror på, at har medarbejderne fået udbytte af Mindfulness, så vil det være medvirkende til, at de kan sige fra og sige "nu er nok nok".


Jeg oplever selv, at Mindfulness giver mig ro og glæde - jeg er ikke god til meditationen, men jeg kan trække vejret dybt ned i maven, jeg kan tænke mere positivt, finde glæde i de små ting og jeg lever meget mere i nuet end et sted ude i fremtiden - jeg går ikke og græmmes over fortiden - for sket er sket og kan ikke som sådan gøres om, men jeg kan gøre som Flora skrev i dag:
"Og nogle gange må man lukke en dør. Enten en indre eller en ydre dør.
 For at kunne gøre sig fri og kunne bevæge sig videre. Husk blot at lukke døren med venlighed. 
Slut fred med det, der var. Og bevæg dig frit
 videre på dit livs rejse." 



Kort og godt lad være med at blande tingene sammen, hver ting til sin tid - Mindfulness er ikke synderen for dårligt arbejdsmiljø.







3 kommentarer:

  1. At rive ting ud af deres rette sammenhæng kommer der aldrig noget positivt ud af...Jeg kender ikke så meget til Mindfulnes, men har dog læst lidt om grundprincipperne som jeg tror alle ville kunne have gavn af...Mon ikke også både stress og depression opleves og udvikler sig forskelligt fra person til person.
    Jeg tror du har ret i at hvis mankender principperne i Mindfullnes og kan anvende dem for sig selv så bliver men bedre til at sige fra og ikke bare være medlem af flinkeskolen. Jeg synes det er positivt at du har kunne at bruge Mindfullnes i kampen mod stress og depression...God aften til dig og tak for et dejligt indlæg!

    SvarSlet
  2. Tak Kirsten - jeg har heller ikke sat mig grundigt ind i det, men bruger det, jeg har lært og føler, jeg har gavn af det.

    SvarSlet
  3. Tak for et dejlig indlæg,det var spændende,at læse om Mindfullnes og hør hvad du synes om det.
    Min datter er lige blevet tilbudt Mindfulnes hos sin psykolog og sagt ja tak.

    SvarSlet