Søg i denne blog

tirsdag den 31. juli 2012

Mig og køkkenmaskiner

Jeg har lige lavet dej til rugbrød - de står nu og hæver

Ja, jeg har en kenwood, en stor en, tror jeg nok, men den kan alligevel ikke klare 2 kg mel/kerner, 1 l. kernemælk + alt det andet, så det bliver rørt af to gange.
For mange mange år siden fik jeg min første kenwood, fordi vi nogen gange fik en halv gris den gang,og så var det nødvendigt at have en kødhakker.
Jeg fik aldrig brugt maskinen til andet, jeg vil mærke min gærdej og jeg havde jo en håndmixer og så min foodprocesser.
Så på et tidspunkt, hvor vi ikke mere selv hakkede fars, så kom min kenwood ned til min mormor, som brugte den rigtig rigtig meget - så meget, at den brændte sammen, men da var den altså også gammel og det var mormor også blevet, men hun vil nu have en ny kenwood - så det fik hun i føddseldagsgave, da hun var et par og firs år gammel.
Da hun sidste år kom på plejehjem, mente min mor at det måtte være mig, der skulle have køkkenmaskinen, for mormor havde jo slidt min op og nu var jeg blevet moden til sådan en.
Vi blev nu enige om, at min søster og min datter kunne låne den, når de vil, for så meget brugte vi jo ikke sådan et apperat, men nu har de altså hver især skaffet sig en selv, for ingen af os vil nu undvære sådan en køkkenmaskine og sikke da noget pjat, at jeg vil mærke min gærdej, det bliver jo rigtig fint i en maskine og det letter brødbagningen så meget - jeg var aldrig kommet igang med de hjemmebagte rugbrød, hvis jeg ikke havde fået den maskine i huset.

Vi skal jo altid vænne os til noget nyt - jeg fik midt i '80erne en Brown foodprocesser, den blev virkelig brugt rigtig meget og den holdt i mange år, for da min søster's og min svigerindens' stod af, fik jeg deres skåle og andre løsdele - de gik nemlig til på min før end motoren gjorde.
Men for ca. 5 år siden stod min også af og jeg måtte ud og have en ny, for sådan en kan jeg bestemt ikke undværre - den måtte bestemt også være af samme mærke, men nu så den altså anderledes ud, der var kommet en lille blender til
sådan noget pjat tænkte jeg, den fylder jo bare, men men den er jeg da også blevet rigtig glad for, den fylder nemlig ikke nær så meget i opvaskemaskinen og den er jo genial at hakke krydderurter og løg i :-)


4 kommentarer:

  1. Jamen dog sikke en maskinpark ❤jeg har en lille maskinpark, men bruger den ikke så meget må jeg indrømme ......

    SvarSlet
  2. Hvor ER det sjovt Randi!!!

    Jeg har i mange, mange år delt din holdning: min gær-dej skal håndæltes! Lad os komme "back to nature" o.s.v.
    Alder og "svagelighed" :D (sikke et tååååbeligt ord) har nu fået mig til at indse at min Kenwood (gammel og orange) gør arbejdet rigtig godt.
    Min holdning vidner jo om, at jeg IKKE har en maskinpark...
    Ja, der er jo den foodprocessor fra '84, der er blevet brugt flittigt dagligt i alle årene, nu står den i en skuffe, for jeg ville ha' mig en ny!
    Stavblenderen med tilbehør brugte jeg aldrig - så den fik én af pigerne... der gik dog ikke lang tid, hvor jeg savnede en helt vildt, så måtte jeg jo ha' en ny!
    Pastamaskinen, var der også en af pigerne, der slæbte med til Kbh., for jeg brugte den "aldrig" derfor har jeg de sidste gange lavet pasta i hånden (kæmpe arbejde).
    Min italienske kaffemaskine - ja det var FANCY, men det var ikke særlig tit,, jeg brugte den... så den røg også til København! Nu står jeg og koger mælk og skummer det op med el-piskeren... og det er altså svært, at få en espresso til at smage rigtigt uden den maskine, så det må caféerne sørge for nu!
    Blenderen, der udelukkende kan blende, har jeg overvejet at gi' en af pigerne, det bli'r når vi kommer fra ferie, så er det nemlig et registreret år, hvor jeg ikke har brugt den!
    Ja, så har jeg naturligvis købt min nye "Lisbeth-inspirerede" snitter, den har næsten tjent sig ind allerede :D

    Jaeh... jeg er en rigtig "back-to-nature" øko-flipper, der li' som "bonderøven" ikke vil tilbage i tiden, men bare gøre det "lidt nemmere" for sig selv, at lave ting fra bunden :D

    SvarSlet
  3. Jeg elsker også min Kenwood, som jeg købte i januar. Er bestemt ingen ørn til at bage, men er blevet bedre til det i årets løb og gør det oftere nu, så det går jo den rigtige vej. Den er også genial til at røre fars. Især når man har små børn og gerne vil have en eller begge hænder fri. Så kan farsen lige røre, mens man kikker interesseret. Det er noget sværere med en håndmikser :)
    Jeg har også blender til min, men har ikke brugt den endnu. Dog bruger jeg stavblenderen/minihakkeren flittigt.

    SvarSlet
  4. Der er intet så skønt som at have redskaberne i orden.
    hilsen Mona

    SvarSlet