Søg i denne blog

tirsdag den 19. juni 2012

Indsigt i livsstils relateret sygdomme


Hvor har jeg dog været glad for, at jeg er "hjemmegående" de sidste par dage.
Min mor har altid været den, der passede os 3 søstre op og vores børn og mænd med, da min far levede, blev han grov forkælet og nu om dage, passer hun min mormor op - men igår blev hun så dårlig, at hun havde brug for assistance, selv om hun ikke er meget for at sige det.

Så jeg har været hos hende en del af dagen igår, i formiddag har jeg været med hende hos lægen og i eftermiddag har jeg besøgt min mormor, så hun ikke blev bekymret over, at min mor ikke dukkede op.

Min mor har altid været meget aktiv - ikke at forstå med motion, men med arbejde og det giver jo også motion, men her hen over foråret har hun haft problemer med ryg, ben og en arm og er kommet til at forholde sig noget mere passiv og det giver tilsyneladende ret hurtigt problemer.
Hendes blodsukker er stigende, lige før det kaldes diabetes 2 og blodtrykket tog lige en ordentlig tur i vejret, hvilket formodentlig er årsagen til, at hun blev så dårlig.

Så nu er det vores tur til at passe på og hjæpe min mor, så hun kan komme til hægterne igen.

Det er også den slags, der giver mig, som er rigtig rigtig meget overvægtig, grund til at tænke dybt over, hvad mit meget inaktive liv kan medføre, det går ikke at blive ved med at udskyde alle de gode intentioner - tankerne er ikke nok, der skal ske noget!

7 kommentarer:

  1. Godt din mor har dig...Det der med at der skal ske noget er nemmere sagt end gjort, jeg har en datter der døjer med at holde vægten nede...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kirsten - du kan tro, jeg ved, det er nemmere sagt end gjort - jeg ønsker sådan for din datter, at hun kan holde vægten nede på et rimelig niveau, så hun ikke ender som mig - men jeg kan jo ikke sige, hvorfor jeg har tilladt mig selv at blive så stor, for det har bestemt ikke været fordi, jeg synes, det er sjovt og jeg har også gjort adskellige forsøg på at ændre det, men uden det store held.

      Slet
  2. Godt du er der for din mor, Min gamle mor på 83 skal også hjælpes med en del , og hun er så taknemlig, men som jeg altid siger til hende : Mor du har altid passet på mig ,nu er det min tur til at passe på dig .......

    SvarSlet
    Svar
    1. Jonna, det er nemlig sådan, det skal være, men den er min mor ikke helt med på endnu - men hun er også "kun" 74 år :-)

      Slet
  3. Åh Randi, jeg får helt pyller i øjnene af at læse dit skriv!
    Jeg er glad for at vide, at du allerede nu, selv har taget hånd om din livsstil! Jeg håber vi kan blive ved med at bakke hinanden op, til vi er nået HELT i mål! Krammer.

    SvarSlet
  4. Det er dejligt at læse, hvordan I hjælper hinanden i din familie. Tænk, at du stadig har din mormor, hun må da være en ældre dame?!

    Håber, at I kan få styr på din mors skavanker, inden de bliver for voldsomme.

    Og så må det gerne blive så godt vejr, at vi alle kan komme lidt mere udenfor. Det er godt for mange ting at komme ud og gå en tur eller nusse rundt i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mormor er 88 år - hun er ikke den biologiske mormor, min mors mor døde i barselsseng, da min mor var 6 år, og så kom min mormor som pige i huset og blev altså hængende og det har været dejligt for os alle - jeg har en moster, som er et år yngre end mig - den eneste barn, min mormor selv fik.

      Slet