Søg i denne blog

tirsdag den 8. maj 2012

Jeg føler mig meget privilegeret

Det kan godt være, at jeg har været ked af og bekymret over, at jeg ikke har et job. Jeg synes, det har været hårdt at være i dagpengesystemet, såvel ledig som syg - men hvor er jeg glad for, at det er muligt, at jeg nu kan tillade mig at tage en længerevarende pause fra arbejdsmarkedet.

Godt nok beklagede jeg mig for kort tid siden over, at jeg ikke kunne finde ud af at prioritere alt det, jeg gerne vil, men det er jo et luksusproblem :-)

Godt nok sov jeg min søde søvn i morges, da der bippede em sms ind på mobilen "mor vil du komme og sidde ved Laura en time, hun er syg" - men at man bare kan tillade sig at sige ja, det er da et privilegium at have.

Jeg kan tillade at pleje mig selv med en tur i motionscenter midt formiddag, hvor der ikke er ret mange der.

Jeg har tid til at lave ordentlig mad til gemalen, inden han skal afsted på job - så han lever rimelig sundt til trods for de skæve arbejdstider.

Jeg kan tage ned og hjælpe vores  højgravide datter med Nana, når svigersønnen skal afsted på kursus.

Jeg kan sætte mig og hækle, strikke og sy midt på dagen, hvis det er det, jeg vil.

Jeg kan gå i haven en anden dag, hvis vejret ikke arter sig den dag, det var planlagt.

Jeg kan tillade mig at sidde op sent om aftenen og skal ikke have vækkeuret til at kime om morgenen.

Der er rigtig mange fordele, som opvejer den økonomiske ulempe.

Nu mangler jeg bare at få tiden til at pleje vores gode venner og mine veninder - der synes jeg nemlig ikke altid tiden slår til, for når gemalen arbejder om aftenen og hver 3. lørdag, så er der ikke meget tid til selskabelighed.

Det var dagens indlæg fra hende, der også har muligheden for at sætte sig foran computeren og/eller tage en lur midt på dagen :-)

3 kommentarer:

  1. Der er bestemt også fordele :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Det er ikke fordi jeg vil bytte med dig, jeg kan nemlig godt lide mit arbejde, men jeg savner ind imellem også den tid og de stunder, som du bare kan tage. Jeg er så blevet priviligeret på en anden måde, da Allan blev efterlønner for et par år siden, og man kan jo ikke få det hele :-)

    SvarSlet
  3. @Pia, du har så meget ret i, at vi jo ikke kan få det hele og derfor er det også så vigtigt, at vi trives med det, som vi vælger/prioriterer at bruge vores tid/liv på.
    Jeg bliver så glad, når du skriver, at du er glad for dit arbejde, for jeg synes, der er så mange mennesker, der ikke trives i deres job, fordi der er dårlige tider, de stresser og er bange for at blive fyret.

    SvarSlet